Husk mig
▼ Indhold

Lap hullerne i EU's kvotesystem!

Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Nogen hader det, andre elsker det, men alle må erkende, at EU's kvotesystem (ETS) bliver et af de vigtigste virkemidler for Europa til at nå den nødvendige CO2-reduktion på 20-40% i 2020. Fra 2013 går et nyt og forbedret ETS-system i luften, og selvom mange økonomer og grønne organisationer hellere havde set en global CO2-afgift, er det næppe politisk realistisk. Dertil kommer, at ETS – i modsætning til en CO2-afgift - har den store fordel, at man kan sætte mål og tal på en specifik CO2-reduktion.

Derfor bør fokus nu være på at forbedre og effektivisere ETS, og det er der til gengæld al mulig grund til. Den første kvoteperiode fra 2008-12 har fungeret alt andet end optimalt. Der blev uddelt for mange kvoter fra starten, de blev givet gratis, og samtidig har muligheden for at købe billige reduktioner i ulandene (Clean Development Mechanism – CDM) slået bunden ud af EU's kvotemarked. Resultatet har været ustabile og lave kvotepriser, der ikke leverer den nødvendige sikkerhed for investeringer i energibesparelser og vedvarende energi. Fra 2013 har EU besluttet, at energisektoren selv skal betale for sine kvoter, og det er et stort skridt fremad. Men der er samtidig lagt op til, at CDM skal spille en endnu større rolle, ligesom en række andre ændringer risikerer at skabe endnu større usikkerhed om kvoteprisen og dermed for de nødvendige investeringer.

Dette er den direkte årsag til, at Danmarks grønne tænketank CONCITO og Dansk Energi i et fælles debatoplæg foreslår, at man overvejer at lægge et bånd på kvoteprisen, så den ikke kan nå under et bestemt niveau og heller ikke over et bestemt niveau. Det sidste af hensyn til konkurrenceevnen og faren for overflytning af effektiv produktion i Europa til mindre effektiv produktion andre steder, hvilket der allerede er taget højde for i et vist omfang i det nuværende system. Til gengæld er der ikke sikret nogen bund under priserne, der har været helt nede i 0 kroner i en periode. Vores tanke er i al enkelthed, at den europæiske centralbank – ligesom den gør med valutaen - køber og sælger kvoter, ved en defineret bund- og toppris. Et sådant bånd på kvoteprisen vil kombinere det bedste ved en CO2-afgift med det bedste i kvotesystemet.

Var det ikke et forslag, Danmark burde rejse i EU?






2. november 2009, 17:47 9 kommentar(er) · 3520 fremvisninger

Kommentarer
Boe Carslund-Sørensen 5. november 2009, 13:40
Dette er den direkte årsag til, at Danmarks grønne tænketank CONCITO og Dansk Energi i et fælles debatoplæg foreslår, at man overvejer at lægge et bånd på kvoteprisen, så den ikke kan nå under et bestemt niveau og heller ikke over et bestemt niveau. Det sidste af hensyn til konkurrenceevnen og faren for overflytning af effektiv produktion i Europa til mindre effektiv produktion andre steder, hvilket der allerede er taget højde for i et vist omfang i det nuværende system. Til gengæld er der ikke sikret nogen bund under priserne, der har været helt nede i 0 kroner i en periode. Vores tanke er i al enkelthed, at den europæiske centralbank – ligesom den gør med valutaen - køber og sælger kvoter, ved en defineret bund- og toppris. Et sådant bånd på kvoteprisen vil kombinere det bedste ved en CO2-afgift med det bedste i kvotesystemet.
Var det ikke et forslag, Danmark burde rejse i EU?


Jo, det vil helt sikkert gøre en hovedløs dansk investering i vindmøller mere rentabel, men uden en årlig reduktion af CO2-kvoterne vil CO2-udslippet sandsynligvis forblive uændret.

Hvad skal et kvotemarked for CO2 bruges til?
Til at begrænse CO2-udslippet eller til at fordyre CO2-udslippet?
Et CO2-kvotemarked med min. og max priser er planøkonomisk og stemmer dårligt overens med EUs holdning om et frit marked, hvorimod et CO2-kvotemarked med en årlig reduktion af kvoter passer bedre til EU.
Boe Carslund-Sørensen 16. november 2009, 15:12
Som forbruger vil det glæde mig, at politikerne lærte lektien inden de udtaler sig. Der har i denne uge været en meningsudveksling mellerm Dansk Energi og Energistyrelse omkring energibesparelser på det CO2-kvotebelagte område.

Dansk energi lagde for med en pressemeddelelse med overskriften:

Danskerne er klimaforvirrede
Artiklen og undersøgelsen kan læses her:
http://www.danskenergi.dk/Nyheder/N...

Energistyrelsen svarede igen med en pressemeddelelse med overskriften:

Dansk Energis udtalelser skader energispareindsatsen
http://www.ens.dk/da-DK/Info/Nyhede...

Dansk energi svare så med denne overskrift

Svar til Energistyrelsen
http://www.danskenergi.dk/Nyheder/N...

Det bliver utroligt svært, at få den danske befolkning med til energibesparelser, når politikere, embedsmænd mm. fylder befolkningen med løgn.

Det giver ingen mening at spare på el, fjernvarme eller andet energiforbrug, som er omfattet af EUs CO2-kvotesystem. Det kan være direkte skadelig for den danske samfundøkonomi.

Det giver mening at satse på energibesparelser / CO2-reduktion på det ikke CO2-kvotebelagte område.

Vindmøllernes elproduktion er omfattet af EUs CO2-kvoter, hvorfor opsætning af flere vindmøller ikke reducerer det samlede CO2-udslip i EU. Faktisk kan det medføre en dårligere energieffektivitet i EU. Danske kraft-/kraftvarmeværker er nogle af de mest energieffektive i EU, så hvorfor flytte elproduktonen på fossile brændsler til værker med en dårligere energieffektivitet?
Som forbruger vil det glæde mig, at politikerne lærte lektien inden de udtaler sig. Der har i denne uge været en meningsudveksling mellerm Dansk Energi og Energistyrelse omkring energibesparelser på det CO2-kvotebelagte område. Dansk energi lagde for med en pressemeddelelse med overskriften: Danskerne er klimaforvirrede Artiklen og undersøgelsen kan læses her: http://www.danskenergi.dk/Nyheder/Nyhedsoversigt/2009/09_11_04.aspx Energistyrelsen svarede igen med en pressemeddelelse med overskriften: Dansk Energis udtalelser skader energispareindsatsen http://www.ens.dk/da-DK/Info/Nyheder/Nyhedsarkiv/2009/Sider/20091110DanskEnergisudtalelserskaderenergispareindsatsen.aspx Dansk energi svare så med denne overskrift Svar til Energistyrelsen http://www.danskenergi.dk/Nyheder/Nyhedsoversigt/2009/09_11_10C.aspx Det bliver utroligt svært, at få den danske befolkning med til energibesparelser, når politikere, embedsmænd mm. fylder befolkningen med løgn. Det giver ingen mening at spare på el, fjernvarme eller andet energiforbrug, som er omfattet af EUs CO2-kvotesystem. Det kan være direkte skadelig for den danske samfundøkonomi. Det giver mening at satse på energibesparelser / CO2-reduktion på det ikke CO2-kvotebelagte område. Vindmøllernes elproduktion er omfattet af EUs CO2-kvoter, hvorfor opsætning af flere vindmøller ikke reducerer det samlede CO2-udslip i EU. Faktisk kan det medføre en dårligere energieffektivitet i EU. Danske kraft-/kraftvarmeværker er nogle af de mest energieffektive i EU, så hvorfor flytte elproduktonen på fossile brændsler til værker med en dårligere energieffektivitet?
Mikkel R 23. november 2009, 17:12
Nogen hader det, andre elsker det, men alle må erkende, at EU's kvotesystem (ETS) bliver et af de vigtigste virkemidler for Europa til at nå den nødvendige CO2-reduktion på 20-40% i 2020. Fra 2013 går et nyt og forbedret ETS-system i luften, og selvom mange økonomer og grønne organisationer hellere havde set en global CO2-afgift, er det næppe politisk realistisk.


Som udgangspunkt undrer det mig at Martin Lidegaard stadig tænker mere som politiker end som repræsentant (formand endda) for en tænktetank tænker i hvad der virker. Det eneste argument imod en direkte afgift er hvorvidt det er politisk muligt hvilket udelukkende tages for givet. Men nej – så har man da også sikret sig at det aldrig bliver politisk muligt. Trist.

Er det slet ikke interessant at overveje hvem der hader kvoterne og hvorfor samt hvem der elsker det og hvorfor? Argumenter fremfor simpel konstatering.

Dertil kommer, at ETS – i modsætning til en CO2-afgift - har den store fordel, at man kan sætte mål og tal på en specifik CO2-reduktion.

Og det er jo decideret underholdende. Måske vi skal skrue tiden tilbage og huske de beregninger der blev gjort for det nuværende system. Absolut flotte beregninger med lette simple resultater politikere kan gentage i en uendelighed, huske og bilde sig selv ind de forstår. Det er så også den eneste realitet der er i tallene der ellers intet har med den realiserede virklighed at gøre.

Man kan måske sætte tal på den CO2-reduktion man ønsker men den vil altid bunde i en ufuldkommen udregning hvilket i sig selv sætter spørgsmålstegn ved den. Dertil er målets fornuft afhængigt af man har regnet korrekt i en arbitrær klima-model. Er det slet ikke interessant at stille spørgsmålstegn ved om man kan regne rigtigt fremfor blindt at tro på at fordi man kan regne så kan man finde svarene på alting? Den relaterede usikkerhed i begge nødvendige beregningsområder er så høj at den æder al tro på gennemsnitsværdien.
Analogien er som altid at, der er en grund til at plan-økonomi ikke kan fungere. Nemlig at man ikke kan beregne den fremtidige efterspørgsel og teknologiske udvikling (påvirker udbud som efterspørgsel). Dvs. jo man kan godt udføre et regnestykke og sætte sætte tal på – de vil bare aldrig være korrekte. Fokuserer man på det første forhold uden at interessere sig for det andet forhold, om de er korrekte eller ej kan man foranlediges til at tro planøkonomi virker. Det er det faktum at de flotte beregninger altid tager fejl der er det væsentlige i det spørgsmål.
Hvorfor tro blindt på man kan regne rigtigt med CO2-udslip og kvoter? Der dertil er direkte relateret til økonomisk aktivitet og analogien til planøkonomisk tænkning derfor ikke helt uvæsentlig.
Trist at man i en "tænke"tank slet ikke gider overveje om man kan regne rigtigt.


Derfor bør fokus nu være på at forbedre og effektivisere ETS, og det er der til gengæld al mulig grund til. Den første kvoteperiode fra 2008-12 har fungeret alt andet end optimalt. Der blev uddelt for mange kvoter fra starten, de blev givet gratis, og samtidig har muligheden for at købe billige reduktioner i ulandene (Clean Development Mechanism – CDM) slået bunden ud af EU's kvotemarked. Resultatet har været ustabile og lave kvotepriser, der ikke leverer den nødvendige sikkerhed for investeringer i energibesparelser og vedvarende energi. Fra 2013 har EU besluttet, at energisektoren selv skal betale for sine kvoter, og det er et stort skridt fremad. Men der er samtidig lagt op til, at CDM skal spille en endnu større rolle, ligesom en række andre ændringer risikerer at skabe endnu større usikkerhed om kvoteprisen og dermed for de nødvendige investeringer.


Ahaa så der virker altså ikke. Men hvordan kan det være der blev uddelt for mange kvoter når man sådan havde beregnet så flot?

CDM (eller lign. mekanisme) er en bydende nødvendighed i et kvote-marked. Er man sur på CDM er man sur på kvote-tilgangen. Det er det eneste der sikrer den mindst smule økonomiske realitet i tilgangen. I teorien i det mindste. Fordi reelt er det dybt svært at forholde sig til hvad sjove eksotiske projekter skal give af CO2-kredit. Man kan jo ikke bare tælle CO2-ækvivalenter direkte. Dertil er proceduren for at få godkendt CDM projekter tung og bureaukratisk og har med rekordtid udviklet sig til at være et jubelmarked for svindel, korruption og plattenslageri. Des mere uigennemsigtigt et marked er des mindre optimalt fungerer det. Markedet for CDM projekter er én stor rodebutik med deraf følgende økonomisk spild.

Hvis præmisset er at kvote-systemet til nu ikke har virket hvorfor så ikke interessere sig hvorfor? Fremfor blot at insistere på vi skal have mere af det. Når Ritt Bjerregård ikke kunne bygge 5.000 "billige boliger" er løsningen så at ville bygge 10.000? Ganske simpelt, såfremt et forsøgt anvendt værktøj ikke viser sig at virke er det på tide at skifte værktøj. Det er ren molbo-logik at insistere på at hente en større sav når man forgæves har forsøgt at skrue en skrue i med en lille sav.

Dette er den direkte årsag til, at Danmarks grønne tænketank CONCITO og Dansk Energi i et fælles debatoplæg foreslår, at man overvejer at lægge et bånd på kvoteprisen, så den ikke kan nå under et bestemt niveau og heller ikke over et bestemt niveau.


Jamen..... det lyder til forveksling som en fast afgift på CO2. Lige bortset fra at man i stedet for bare at sætte en pris nu skal igennem en proces hvor offentlige myndigheder beregner hvor mange kvoter der skal udstedes og andre offentlige myndigheder køber op hvis der er for mange. Dertil skal man jo så fastsætte en bund og top og så er vi faktisk tilbage til at sætte et pris-niveau. Bare ad omveje. Hvorfor så meget bureaukrati som muligt?

Samtidigt kan argumentet kun fremstå som en implicit accept af den manglende evne udi de flotte beregninger der ellers angiveligt var den store fordel ved kvote-tilgangen? Kan man regne rigtigt ville det jo ikke være nødvendigt at opkøbe kvoter for at opnå den ønskede effekt og det indledende præmis (fordelagtighed) undergraves derved.

Det sidste af hensyn til konkurrenceevnen og faren for overflytning af effektiv produktion i Europa til mindre effektiv produktion andre steder, hvilket der allerede er taget højde for i et vist omfang i det nuværende system. Til gengæld er der ikke sikret nogen bund under priserne, der har været helt nede i 0 kroner i en periode. Vores tanke er i al enkelthed, at den europæiske centralbank – ligesom den gør med valutaen - køber og sælger kvoter, ved en defineret bund- og toppris. Et sådant bånd på kvoteprisen vil kombinere det bedste ved en CO2-afgift med det bedste i kvotesystemet.


Det bør jo klart og aldeles understreges at såfremt prisen er i nul er der for højt et udbud. Igen må man så vende tilbage til den angivelige fordel ved de flotte komplicerede beregninger.... og måske indse hvad de reelt er værd.

Er der derudover overhovedet overvejet effekten af forslaget på andet end prisen på CO2-kvoter eller skal alt andet som sædvanligt i klima-sammenhænge skubbes i baggrunden eller ignoreres helt og holdent? Lad os overveje et par aspekter.
Med udgangspunkt i et scenarie hvor det er nødvendigt at opkøbe kvoter for at holde et pris-niveau på eller over en bundpris vil et par effekter være som følger:

ECB har jo ikke bare penge i baghaven på træerne men skal som enhver anden centralbank ud at trykke dem for at bruge dem. Det svarer til at sætte flere penge i omløb hvilket devaluerer værdien af den enkelte Euro overfor hele økonomien. Et forhold der ganske simpelt kendes som inflation. At den enkelte monetære enhed bliver mindre værd. Såfremt problemet med bund-pris på CO2-kvoter virkeligt er så omfangsrigt at signifikante kvoter må opkøbes (det er jo udgangspunktet) i perioder vil effekten altså være inflationsskabende idet der pumpes penge ud i økonomien. Vel at mærke rent imaginære penge. Ikke som når diverse regeringer beslutter med såkaldte hjælpepakker at pumpe penge ud i økonomien hvor pengene i lige så høj grad kan tilskrives gældsættelse (fremtidigt provenu) og derved en form for real-værdi. ECB kan kun rejse pengene ved salg af obligationer der til gengæld ikke bunder i nogen relateret forrentning. Tværtom idet udgangspunktet jo er at CO2-kvoterne intet er værd men blot "produceres" af staterne Hvor skal forrentningen så komme fra?
Men effekten på prisen på CO2-kvoter vil da være at den stiger, også dens real-pris idet inflations-effekten fordeler sig ud hele økonomien og ikke smalt/direkte på CO2-kvoten. Man vil derfor rigtigt nok opnå at CO2-kvoterne forholdsmæssigt stiger i værdi men i høj grad ved at devaluere resten af varerene i økonomien. Ikke smart.


Måske man også skal tænke videre og overveje, at et stigende inflations-pres oveni det allerede eksisterende indenfor EU-økonomien påvirke såvel rente som Euroen som valuta. Har vi virkeligt allerede glemt hvordan det kan gå når politikere blander sig direkte i renterne? Hvad det vil betyde af sjove bobler og prisforvridninger på sigt. Boligmarkedet er det slående eksempel på hvor slemt det kan gå når politikere blander sig i renteniveau og er med til at skabe et marked som investorer ikke kan gennemskue generelt og for de få eksperter tillader vanvittig arbitrage tænkning. Indtil også de risikerer at måtte indse de ikke kunne gennemskue det alligevel med den bristede boble som resultat der igen rammer bredt i hele økonomien frem smalt på det relaterede marked. Få nu fingerne væk fra alt hvad der direkte interfererer renterne. Det hjælper kun på kort sigt og vil altid på den lange bane medføre konsekvenser i den brede økonomi på den lange bane.


En effekt af forslaget er at det svarer til at lade politikerne trykke pengebeviser som de så kan veksle til Euro hos ECB. Kvoterne bunder jo ikke i andet forhold end politisk beslutning og repræsenterer intet konkret. En hjørnesten i den frie økonomi og den demokratiske verden er ellers adskillelse af seddelpressen fra politisk styre. Den vej har verden været nede af før og der er intet i historien der taler for at vi skal tilbage til den. Tværtimod.


Yderligere en konsekvens der må overvejes er prisen på EU-CO2 kvoter i forhold til de internationale (Kyoto/COP15 (16? ) ) kvoter. Forestiller man sig virkeligt at man kan påvirke priserne på kun dele af markedet? Eller vil man acceptere at effekten reelt vil være arbitrage-muligheder mellem kvote-markederne der således vil have en negativ (reducerende) pris-effekt på den positive (underbyggende) pris-effekt man søger fra ECB på EU-kvoterne. Det der søges er at påvirke prisen for en vare på dele af markedet kun. Det kaldes pris-diskrimination og medfører aldrig optimal økonomisk effektivitet fra samfundets synspunkt. Dertil er det kun muligt at gennemføre hvor varerne ikke kan flyde imellem markederne hvilket er et svært præmis at acceptere i en verden med international økonomisk aktivitet. Hvis pris-diskrimination ikke er optimalt for økonomisk effektivitet på markedet og ikke teoretisk kan lade sig gøre på den omtalte vare – hvorfor så arbejde for det?

Som sidste aspekt det måske mest væsentlige i en folkelig forstand. Såfremt vi ikke bryder os om spekulanter og deres "manipuleren med hvad vi politisk/normativt beslutter". Hvorfor så skabe et marked der netop inviterer til spekulation? Ja, der rent faktisk tager udgangspunkt i at pga. effektiv spekulation (arbitrage) vil prissætningen på kvoterne fungere optimalt? De faste afgifter har den fordel at der ikke kan spekuleres i dem.

Jeg har bragt citatet her før på klimadebat men det passer endnu engang ind i sammenhængen. Top-økonomen Jeffery Sachs har dette at sige mht. det europæiske kvotemarked:
"Having a lot of people engineer financial instruments for carbon when there are much more direct ways to do this strikes me as not really a great investment,"
"I'm also not so keen on sending our best and brightest off to do more financial engineering," he said. "I think the kind of (financial) meltdown we have right is a little bit of an example of how we've taken a generation of young people and put them in tasks that don't really solve social problems."
Kilde
Hvorfor blindt og uden valide (nogen?) argumenter insistere på mere af noget der hverken virker I teorien eller I den virklige verden?


Var det ikke et forslag, Danmark burde rejse i EU?

Nej. Ikke med mindre vi internationalt virkeligt vil signalere komplet økonomisk stupiditet og understrege vi er et land der går mere op i signaler og arbitrære beregninger end hvad der egentligt virker. Fremfor at være et land der påstår at have løsningen, kende vejen frem og insistere på at kende svarene vil jeg langt hellere være borger i et land der tør stille spørgsmålene. Men det er nok for meget forlangt. Specielt inden for klimaområdet hvor spørgsmål jo stort set er bandlyst.

Skal der virkeligt ikke bedre begrundelse til end ovennævnte for at stille spørgsmålet om hvad der skal foreslås indenfor EU?



Som slut-kommentar må Martin Lidegaard have misforstået noget. Det "de internationale økonomer" han henviser til vil have er ikke så meget en "global CO2-afgift" men en afgift direkte på olie, kul og gas. Selvsagt med udgangspunkt i hvor meget CO2 de forskellige fossile brændsler udleder og deraf nok misforståelsen. En sådan afgift er absolut reelt muligt. Vi har i WTO allerede systemet til at implementere det internationalt. Den kan måske være svær at håndhævde i de enkelte få lande der producerer olien, gassen og kullet men det vil kun gælde deres eget-forbrug og det er i det perspektiv heldigt at produktionen er geografisk forholdsvist begrænset. Alt hvad de producerende lande sælger internationalt er der allerede registrering af og tilføjelse af afgiften er derfor administrativt relativt simpelt. Dvs. for 90% af markedet for fossile brændsler kan man effektivt og gennemsigtigt pålægge afgifter. Helt uden vanvittige beregninger, helt uden vanvittigt tilknyttet bureaukrati og helt uden den vanvittige forvridning af incitamenter overfor de økonomiske aktører. Energibesparelser vil være reelle og ikke forsvinde i kvote-markedet og energi-producenterne kan se på deres egen bundlinje hvad det vil betyde at være CO2-effektiv i produktionen. Er det ikke netop hvad vi ønsker?

Det er udelukkende politikere der vil savne kvote-tilgangen idet de ikke længere kan udmelde arbitrære målsætninger de ikke skal stilles til regnskab for bagefter. Og heri ligger nok den eneste reelle værdi i kvote-tilgangen. De er i deres simple budskab attraktive at forholde sig til for politikere som journalister der interesserer sig mere for populisme end real-effekt.

Martin Lidegaard har som indledende præmis at en afgift ikke er politisk muligt. Det virker som om han har glemt at hvad der er politisk muligt i et demokrati dikteres af folket. Ikke af hvad bureaukrater har af forhandlings-vilkår i deres egen lille lukkede verden (elfenbenstårn). I USA er det opbakning i befolkningen til afgifter fremfor kvoter. I Europa er det tilsyneladende ikke engang noget man interesserer sig for fra politisk side. Er det demokratisk at ignorere folket?



Mit afsluttende spørgsmål til klumme-skriveren må blive dette:
Vil Martin Lidegaard vedblive at være politiker i hans tilgang eller påtage sig (formands-)kasketten for en reel tænketank og tale dunder til politikerne om hvad der har real-værdi fremfor forsimplet signal-værdi?

Eller er CONCITO slet ikke en tænketank men blot et politisk pr-bureau hvorfor jeg selvsagt beklager misforståelsen.


Mvh.
Mikkel
Martin Lidegaard 23. november 2009, 20:21
Om energibesparelser: Jeg er 100% enig med Boe, når han påpeger, at den igangværende disputs mellem Dansk Energi og Energistyrelsen hverken er køn eller fremmer sagen. Men jeg mener til gengæld det e noget vrøvl, at man ikke skal søge søgeat spare på el og varme bare fordi man har et kvotesystem. Investeringer i energibesparelser skal foretages, når de er økonomisk mest rentable, det vil sige, når man alligevel skal skifte sine elektriske apparater og/eller installationer eller sine vinduer og tag - kvotesystem eller ikke kvotesystem. Ellers bliver det jo latterligt dyrt, når man i 2020 strammer kvoterne og skal skære 40% mere. Elbesparelser i dag giver ikke umiddelbar CO2 effekt, men det gør de på sigt!

Om kvotesystemet: Tak for komplimentet, at jeg ikke helt har glemt at tænke som en politiker ;-) Jeg medgiver sådan set alle de skavanker, som Mikkel påpeger i kvotesystemet, og det er helt rigtigt set, at vi sådan set foresøger at foreslå en form for CO2 afgift med vores bånd. Der ville helt givet være noget smukt i en global CO2 afgift direkte på olie, kul og gas, men jeg hpber det er ok, at jeg i mellemtiden foreslår en justerig af de eksisterende systemer, så de måske kan komme til at virke. Men hvis jeg medgiver problemerne i kvotesystemet, så må MIkkel også medgive mig svaghederne ved en CO2 afgift: Inden for denæste ti år skal der skæres 40% i Vestens CO2 udslip. Hvordan sikrer vi, at en CO2afgift kan levere den reduktion? I Danmark har vi den erfaring, at en ret stor CO2afgift har kunnet holde forbruget nogenlunde i ave, men nu taler vi altså en reduktion på 40%. Det taler altså for et kvotesystem, hvor der kan sættes en abslut målsætning, o man kan foretage reduktionerne dér, hvor de er billigst.
Kosmos 24. november 2009, 15:20
Inden for denæste ti år skal der skæres 40% i Vestens CO2 udslip

- nå, da da!? Hvem siger forresten dét - udover dig, altså!
Sidsel 25. november 2009, 22:53
"Doing the right thing is sometimes used as a last resort"
Nicken Malmström, Fenno-swedish writer
Boe Carslund-Sørensen 25. november 2009, 23:27
Kære Martin

Ja, energibesparelser vedr. el og fjernvarme skal foretages, når de er mest rentable, men så skal de ikke "sælges" som en CO2-reduktion.
Mikkel R 27. november 2009, 08:31
Martin Lidegaard må virkeligt se at komme med I kampen. Danmark har ikke og har aldrig haft den afgift der foreslås fra internationale økonomer, NGOer samt klimaforskere. Det er derfor noget eklatant sludder når han siger vi er et eksempel på det ikke virker ("holde forbruget i ave").

Som det er i dag har vi mange forskellige former for afgifter på energi. Fælles for langt størstedelen er at de i værdikæden er placeret efter produktionen af energi med fokus på forbrugerne i form af erhverv og private husstande. De er med andre ord placeret i værdikæden på slutproduktet (energi) fremfor hvordan produktet skabes. Forslaget om afgifter går på sidstnævnte og vil understøtte enhver tænkelig form for VE og energi-optimering. Endda helt gennemskueligt og uden det store administrations-apparat og bureaukrati der er tilknyttet kvoterne.

Den nuværende (økonomiske) incitamentstruktur er som følger:
Firmaer: Optimering af energi-forbrug, evt. udnyttelse af spild-energi fra processer.
Borgere: Isolering, optimering af forbrug med A+++ hvidevarer, strømskinner, styring af tænd/sluk, el-spare pærer, LED lys, slukke lyset, isolering.
Energi-producent: Stort set ingen. Til gengæld et incitament til at arbejde for at staten benytter midler til kampagner for energi-besparelse så de ad den vej kan opnå deres kvote-mål.

Med afgift på brændsel (kul, olie og gas) til energi-produktion:
Firmaer og borgere: Samme eftersom udgifterne fra energi-producenten havner hos kunderne. Dog med tilføjelse at et nyt incitament til at shoppe rundt og finde det energiselskab der kan levere energi billigere. Svært (næsten umuligt) på varmeområdet for dem der er tilsluttet fjernvarme men til en hvis grad muligt på el-markedet. Dvs. et energi-selskab kan rent faktisk kapre markedsandele ved at producerer "grøn"-energi. Sjovt som man sådan kan få markedskræfter og konkurrence til at arbejde for en sag hvis blot man gider indrette rammerne for markedet for det.
Energiproducent: Optimering af produktionen (input), optimering af udnyttelse af produktionen (output), incitamenter for energi-lagring (brint, damlagre, o.lign.), incitament for at optimere produktionsmix for nedsættelse af CO2-udledning.

For energiproducenten som det er i dag er der stort set ingen incitamenter af økonomisk karakter. Intet der viser sig på bundlinjen.

Ideen med kvoter er at skabe netop dette incitament. Men som Martin Lidegaard selv gør opmærksom på hjælper det bare ikke når man udsteder for mange og prisen rammer nul (bare for at nævne en af problemstillingerne). Selv hvis man så opnår at regne rigtigt kan man så også gøre opmærksom på at det heller ikke hjælper når man via offentlige kampagner og stats-støtte reducerer forbruget. Det gør jo blot at energi-producenten kan udskyde de nødvendige optimeringer eftersom deres udledning falder fra den kant. Kvoterne giver et løst incitament der undergraves direkte af mange af de andre tiltag vi som samfund foretager os. Eftersom størstedelen af energi-produktionen herhjemme (og i verden generelt) er stats-ejet kan man så ikke engang skyde på lobbyisme fra industrien. Man kan til gengæld konstatere det klassiske samfundsbillede at staten først og fremmest tænker på sig selv fremfor samfundet.

Det tilhørende problem som er lige så væsentlig som strukturen for afgifter er hvad provenuet fra energi-afgifter benyttes til. Desværre som det er i dag benyttes det ikke til noget som helst relateret for størstedelens vedkommende. De burde være øremærket til investering i de energi-tiltag vi vil fremme. Store beløb til forskning og udvikling samt direkte i støtte til specifikke projekter i form af lån og ellers ved moms- og skattefradrag for køb af f.eks. varmepumper til private husstande uden for fjernvarmenettet. Det kan ikke passe at man på en side siger vi står overfor en global katastrofe og på den anden side forsvarer at provenuet fra afgifter går til madpakker, kunststøtte og diverse anden såkaldt "velfærd". Men igen vil det jo indskrænke statens evne til at lege julemand og det er jo ikke noget politikere generelt er interesseret i at arbejde for.

Afgifter er ment som adfærds regulerende mekanismer, ikke som en uendelig kilde til provenu for staten. Et dilemma som Martin Lidegaard selv har berørt i en tidligere klumme men tilsyneladende ikke helt vil stå ved eller gøre noget for at ændre.


Martin Lidegaard spørger så om det er muligt for mig at sætte tal på hvor meget en sådan afgift på brændsler vil medføre i CO2-reduktion. Det tal kan jeg ikke levere og det er den eneste angivelige ulempe ved forslaget. Dog er det en rent akademisk og imaginær "ulempe" af præcist de samme årsager som kvoterne ikke rammer rigtigt. Det hele kræver for at give mening at man tror på det overhovedet er muligt at beregne fremtidig økonomisk aktivitet samt det relaterede CO2-udledning. Tror man på det vil kvoterne selvsagt også kunne lade sig gøre og virke som en direkte styring. Generel økonomisk litteratur og empiri modsiger entydigt præmisset mht. økonomi og er stort set ikke-eksisterende mth. CO2-udledning, og som Martin Lidegaard selv så tydeligt gør opmærksom på har man heller ikke kunnet regne rigtigt i den forgangne periode mht kovterne. Dvs. dropper vi præmisset om "forudsigelighed af økonomisk aktivitet og CO2-udledning", ja så forsvinder muligheden for kvoter helt og aldeles. Eftersom emperi og teori såvel generelt som relateret til emnet kraftigt underbygger dette synspunkt er det måske på tide fra politisk hold også at indse det.

Fordelen ved forslaget om direkte afgifter er at den modsat kvoterne skaber et synligt og direkte incitament overfor energi-producenterne. Det har vi ikke i dag næsten 12 år efter Kyoto blev vedtaget. Alligevel er det op ad bakke for dem der foreslår andre værktøjer end dem den sluttede kreds har besluttet at benytte. De kan helt uden argumentationsbyrde gentage deres sludder og vrøvl og meningsløse løfter om x, y og z målsætninger.
I sandhed et paradoks.



Nu har jeg forsøgt at svare Martin Lidegaard. Jeg vil så håbe han vil tage sig tid til at svare på dette spørgsmål: Hvad fordele er der ved brug af kvote-mekanismen?

Dog uden at det fra klummen postulerede "man kan regne på det" som efterfølgende undergraves gentages som svar. For det kan da ikke passe at det er det eneste understøttende argument for kvoterne? At det giver mulighed for at udmelde flotte målsætninger.


Yderligere kunne det måske uddybes hvilke af skavankerne der ikke er enighed om? Samt årsagen til modstand mod en afgift når det tydeligt udtrykkes at CONCITO forslaget er "en form for afgift"? Samt det smarte i at lave en afgift med indbygget inflation som konsekvens for hele Euro-området?


Mvh.
Mikkel
Kosmos 1. december 2009, 10:41
Dog uden at det fra klummen postulerede "man kan regne på det" som efterfølgende undergraves gentages som svar. For det kan da ikke passe at det er det eneste understøttende argument for kvoterne? At det giver mulighed for at udmelde flotte målsætninger

- i sandhed fornemme og lødige debatbidrag, du leverer her, Mikkel!
Deltag aktivt i debatten om artiklen Lap hullerne i EU's kvotesystem!:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
EUs klimapolitik - en succeshistorie? (Mernilds Klumme, januar 2009)
NyhederDato
Momssvindel for milliarder i det danske CO2-kvotesystem30-11-2010 17:22
EU opfordrer USA til at gå med i kvotesystem26-01-2009 10:54
Flytrafikken ind i EU's kvotesystem27-10-2008 06:05
USA får sit første CO2-kvotesystem01-10-2008 07:42
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik