Husk mig
▼ Indhold

Metode og videnskabsteori

Af Mikkel Kjær og Rune P. Wingård
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2012.


< Forord og problemfeltIndholdsfortegnelseDe miljømæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling >


KAPITEL 2: METODE OG VIDENSKABSTEORI
Dette kapitel har til hensigt at beskrive vores videnskabsteoretiske udgangspunkt samt forklare den metodiske fremgangsmåde. Først præsenteres vores ontologiske overvejelser der inkluderer en introduktion til forskellige økonomiske skoler, og hvordan vi placerer os i forhold til disse. Dernæst diskuteres under afsnittet epistemologi hvordan videnskaben er en konstruktion, og i forlængelse af dette vigtigheden af at teorien passer til virkeligheden. Senere følger en redegørelse for vores metodiske fremgangsmåde, valg af teori og empiri samt en kort vurdering af gyldigheden af konklusionerne i dette projekt.

Normalt vælger man i projekter at bekende sig til et specifikt videnskabsteoretisk paradigme. Det vil vi afholde os fra. I stedet beskriver vi vores ontologiske og epistemologiske overvejelser relateret til vores genstandsfelt, og i denne forbindelse hvilken økonomisk skole vi bekender os til.

Ontologiske overvejelser
Ontologi omhandler hvad virkeligheden er, og hvordan den kategoriseres. Vores speciale beskæftiger sig primært med feltet økonomi, men vores ontologiske udgangspunkt er at økonomien er forankret i samfundet og miljøet. Derfor mener vi at det er nødvendigt at undersøge samspillet mellem økonomi, samfund og miljø. Samtidig mener vi at økonomiens overordnede mål bør være at sikre at den økonomiske udvikling er miljømæssigt bæredygtig samt sørge for menneskelig trivsel.

Vi bekender os til den økonomiske skole økologisk økonomi fordi vi mener den har det bedste udgangspunkt for at sikre ovennævnte målsætninger. Dette er en central pointe i specialet, og vi vil derfor ofte komme tilbage til det.

Økologisk økonomi som disciplin opstod i forbindelse med et øget fokus på miljø, naturressourcer og økosystemer i forbindelse med stigende befolkningstilvækst og ressourcemangel i 1960erne og frem. De primære ophavsmænd til økologisk økonomi er Nicholas Georgescu-Roegen, Herman Daly, Robert Costanza og Joan Martinez-Alier (Røpke 2004). Økologisk økonomi er baseret på en erkendelse af at økonomien er et delsystem af miljøet, og at det derfor er nødvendigt at inkorporere teoretiske retninger som økologisk, systemteori og termodynamik for at kunne beskrive økonomi fyldestgørende. På denne måde beskæftiger økologisk økonomi sig med sammenhænge mellem økonomiske systemer og økologiske systemer i bredeste forstand (Costanza 1989). Desuden anerkender økologisk økonomi at økonomi er en del af det politiske og sociale rum, hvilket har resulteret i at et bredere udsnit af samfundsvidenskaberne er naturlige dele af den økologiske økonomis teoretiske område. Økologisk økonomi har altså en tværfaglig tilgang og favner således naturvidenskab, økonomi og andre samfundsvidenskaber i et helhedssyn på økonomien (Røpke 2004).

Vores ontologiske udgangspunkt er centralt i vores speciale, fordi vi i kraft af vores valg inddrager en helhedsorienteret tilgang hvor vi kombinerer forskellige videnskabelige discipliner, og har et bevidst og tydeligt fokus på mennesker og miljø. Vores valg placerer os desuden inden for en bredere debat mellem forskellige økonomiske skoler, her mener vi specifikt neoklassisk økonomi, keynesiansk økonomi og økologisk økonomi5. Generelt forholder vi os kritisk til de to førstnævnte og betegner disse samlet som mainstream økonomi i dette speciale.

For at tydeliggøre forskelle og ligheder mellem de to skoler, vil vi her kort præsentere dem og efterfølgende beskrive det historiske samspil mellem de to økonomiske retninger.

Neoklassisk teori
Neoklassiske teori er en videreudvikling af den klassiske økonomis tankegang og et forsøg på at etablere økonomi som en abstrakt videnskabelig matematisk videnskab, hævet over de mere pragmatiske helhedsovervejelser som prægede den klassiske økonomi (Pollitt et al. 2010). Retningen opstod omkring 1870 og nogle af grundlæggerne af skolen var Leon Walras og Wilfred Pareto mens Milton Friedman har haft en enorm indflydelse på den senere udvikling af den neoklassiske teori.

Den neoklassiske teori benytter sig af en hypotetisk deduktiv metodologi der introducerer og tester en række antagelser (Jespersen 2009a). Vi vil vende tilbage til metodologien lidt senere. Økonomisk rationalitet og fuldkommen konkurrence på perfekte markeder er væsentlige antagelser inden for neoklassisk teori. Dette indebærer adgang til alle nødvendige markedsinformationer og fuld forudseenhed i forhold til nutidig og fremtidig økonomisk udvikling. Desuden antages det at de økonomiske agenter stræber efter størst mulig egennytte og gør dette ud fra teoriens antagelser om rationalitet (Jespersen 2009b).

Teorien er inspireret af naturvidenskaben i forsøget på at finde matematiske lovmæssigheder der beskriver økonomien, såsom teorien om den generelle ligevægtsmodel. Der hævder at økonomien automatisk, på lang sigt, vil finde balance i et ekvilibrium mellem udbud og efterspørgsel (Jespersen 2009a: 3-4).

I neoklassisk økonomi er miljøet reduceret til et undersystem af økonomien, og det antages, at det er en kilde til ubegrænsede ressourcer og derfor ikke noget som kræver særlig opmærksomhed (Pollitt et al. 2010). Senere er miljøøkonomien udviklet som en gren af neoklassiske økonomi. Her forsøges med de neoklassiske redskaber at inddrage miljøet i ligningerne. Dette gøres blandt andet ved at prissætte økosystemydelser og gennemføre cost-benefit analyser (Jespersen 1998).

Keynesiansk økonomisk teori
Denne økonomiske skole er startet af John Maynard Keynes i 1930erne som et alternativ til den neoklassiske teori. Hans økonomiske teori har et stærkt fokus på efterspørgslen der anses som værende en drivende kraft i økonomien, hvilket er i modsætning til neoklassisk økonomis fokus på udbud. Keynes ide er at det er muligt at stimulere efterspørgslen for at sætte gang i produktionen, hvilket vil give udslag i forøget indkomst og dermed købekraft. Keynes var en tilhænger af statslig økonomisk styring, fordi han anså markedsøkonomi som værende ustabil på trods af dens effektivitet. Han mente ikke at markederne i sig selv er i stand til at skabe fuld beskæftigelse, og at det derfor er nødvendigt at intervenere på markederne gennem offentlig regulering, investering og fordeling (Jespersen 2009b). I krisetider skal staten derfor spille en aktiv rolle ved at igangsætte forbrug, og i opgangstider skal staten sænke sit forbrug for at undgå overophedning af økonomien, og samtidig spare penge op til fremtidens kriser. Desuden er Keynesianismen fortaler for en højere grad af regulering af den finansielle sektor end den neoklassiske økonomi (Jespersen 2009a).

Keynesianismen tildeler som neoklassikerne, heller ikke miljøet en afgørende rolle. Prominente nulevende keynesianere som Joseph Stiglitz, Paul Krugman og Ha-Joon Chang fokuserer primært på at optimere økonomien til menneskers behov. De har mindre blik for problematikkerne omkring fortsat økonomisk vækst, (jf. problemfelt og se kapitel 3) (Stiglitz 20010 og Chang 2011).

Det historiske samspil mellem neoklassisk økonomi og keynesianisme
Nyere økonomiske tankegang startede i 1800-tallet som klassisk økonomi der gradvist blev afløst af den neoklassiske økonomi. Den neoklassiske økonomi blev stærkt udfordret under den depression i 1930’erne, fordi den hverken havde formået at forudsige krisen eller kunne komme med effektive løsninger på de økonomiske udfordringer. Som et alternativ opstod keynesianismen der tillagde staten en langt større rolle i at styre den økonomiske udvikling. Keynesianismen var centralt medvirkende til at løse krisen, fordi den satte fokus på at staten skulle medvirke til at regulere udbud og efterspørgsel i forhold til konjunktursvingninger. I tiden op til 1970erne spillede keynesianismen en væsentlig rolle i den måde de fleste kapitalistiske lande indrettede deres økonomi på, blandt andet var den afgørende for skabelsen af velfærdsstaten. Det skal dog understreges at den førte økonomiske politik var et samspil af både keynesianismen og elementer af den neoklassiske økonomi, denne sammenblanding blev kaldt The Keynesian consensus (Boyle & Simms 2009 og Jespersen 2009b).

Da oliekrisen ramte i 1973, blev der rettet en stærk kritik af keynesianismen, der lød på at staten var blevet for stor og hæmmede den økonomiske udvikling fordi den begrænsede de frie markedskræfter. Anført af den amerikanske økonom Milton Friedman fik neo-klassisk teori nyt liv i kraft af en ny skole indenfor teorien, der blev kaldt monetarisme. Den neo-klassiske økonomi blev den dominerende økonomiske teori i 1980erne, særligt i kraft af et neoliberalt skift i international politik personificeret ved Margareth Thatcher i Storbritannien og Ronald Reagan i USA. Igennem den internationale valutafond (IMF) og verdensbanken satte den neoklassiske økonomi et tydeligt præg på den økonomiske udvikling på globalt niveau, hvilket førte til at en lang række udviklingslande blev tvunget til at gennemføre omfattende reformer for at modtage nye lån eller omlægge gamle (Saad-Filho 2010 og Kaletsky 2011).

Udviklingen fra 1970erne op til i dag har været præget af et samspil mellem keynesianismen og den neoklassiske økonomiske teori. Keynesianismen har fortsat med at bidrage til skabelsen og opretholdelsen af de moderne velfærdsstater, og har desuden været brugt som redskab til at løse økonomiske kriser ved at øge det offentlige forbrug. Keynesianismens tese om at sænke offentligt forbrug i opgangstider er dog ikke blevet fulgt, hvilket har været medvirkende til at skabe den nuværende omfattende gældskrise (Sedlacek 2012: 246-48). Den neo-klassiske økonomiske teori har især påvirket udviklingen i den globale økonomi på følgende områder; i form af deregulering af særligt den finansielle sektor, hvilket har medført en kraftig vækst i størrelsen af den finansielle sektor, og givet finansielle aktører en enorm indflydelse. Liberalisering af den globale økonomi, har medført at til dels arbejdskraft og især kapital kan bevæge sig relativt frit over grænser. Privatisering af statslige virksomheder og ressourcer har medført at statens rolle er blevet relativt svækket i forhold til aktører i den private sektor som store multinationale selskaber. Den neo-klassiske økonomi har på denne måde bidraget til den igangværende globaliseringsprocess, en udvikling der på flere områder har indskrænket den enkelte stats mulighed for at være selvbestemmende i forhold til hvordan den nationale økonomi indrettes (Saad-Filho 2010 og Chang 2011).

I dag er der altså to centrale økonomiske skoler, keynesianismen og den neo-klassiske, hvor repræsentanter fra de to skoler debatterer hvilke løsningsmodeller der er mest optimale i forhold til at løse den nuværende økonomiske krise. Vi anerkender forskellene mellem de to skoler, men betragter dem begge som en del af det vi kalder mainstream økonomisk tankegang. Det skal dog understreges at den neo-klassiske økonomi er den klart mest dominerende i dag.

Kritik af mainstream økonomi
På trods flere centrale forskelle deler de to økonomiske skoler et stærkt ønske om at fremme økonomisk vækst, der er det centrale mål for økonomisk politik og på mange måder sidestilles med fremgang (Sedlacek 2012: 248). Den tjekkiske økonom Tomas Sedlacek beskriver i sin bog Economics of good and evil, hvordan mainstream økonomi forstår fremskridt og udvikling;

“Originally a religious idea of progress has become secularized into a technical belief that science can save us and that riches can not only make us happy (personal, individualistic heaven on earth), but also make society, as such, better off (general heaven on earth).” (Sedlacek 2012: 235).

Ønsket om konstant vækst i økonomien udsprang af den økonomiske og samfundsmæssige situation i 1800- tallet hvor den teknologiske udvikling muliggjorde en øget produktion og dermed større rigdom (Jespersen 2009b). På dette tidspunkt i historien var økonomisk vækst altafgørende for at kunne forbedre levevilkårene for store befolkningsgrupper (dog primært i vesten). Økonomisk vækst har været essentielt for at drive den samfundsmæssige udvikling og har sørget for at mange mennesker i dag lever i samfund med højere levestandarder end på noget andet tidspunkt i historien. Der er således gode grunde til at de økonomiske skoler traditionelt set har fokuseret på vækst i økonomien. Men som beskrevet i problemfeltet er der i dag væsentlige problemer forbundet med vækst-paradigmet. På den ene side står vi overfor en lang række klimaog miljømæssige udfordringer relateret til den fortsatte befolkningstilvækst, den globale økonomis omfang og selve måden ressourcer udnyttes på. På den anden side har det økonomiske system svigtet i at levere den ønskede økonomiske vækst i lav- og mellemindkomst-landene hvor der er allermest brug for den i forhold til at udrydde fattigdom og sult. Desuden er der en del tegn på at vækst-paradigmet ikke leverer den forventede samfundsmæssige fremgang i de rige lande i forhold til stigende menneskelig trivsel (se kapitel 3 og 4).

På trods af de omfattende udfordringer for verdenssamfundet fortsætter repræsentanter for de to økonomiske skoler primært at fokusere på hvordan man bedst muligt kan sikre høj økonomisk vækst. Mainstream økonomi er generelt kendetegnet ved en opfattelse af at miljøet og samfundet er underdele af økonomien. Denne grundantagelse skaber et snævert fokus på økonomisk udvikling, og dermed også manglende fokus på hvilke miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser denne udvikling har haft og stadig har den dag i dag. Miljø- og samfundsmæssige problemer betragtes ofte som markedsfejl eller eksternaliteter der kan løses gennem isolerede tiltag. Fx mener chefkonsulent Poul Schou fra det Økonomiske Råd at klimaproblemerne er en markedsfejl der bedst løses gennem et velfungerende kvotesystem eller anden prisregulering, gennemført af hvad han kalder “verdensregeringen” [Schou interview: 9, 23].

Det normative aspekt af økonomi
Tomas Sedlacek fremhæver at man i tidligere tider har haft en opfattelse af at der lå nogle normative opfattelser i økonomi, og at det var nødvendigt at tage stilling til hvilken samfundsudvikling der er ønskværdig. Sedlacek argumenterer for at den nuværende dominerende mainstream økonomi, og her mener han særligt neoklassisk økonomi, begår en fejl ved at påstå at være værdineutral. Han beskriver mainstream økonomi som værende “wanna-be value-free, zero-moral, positivistic, and descriptive-looking economics” (Sedlacek 2012: 323). Sedlacek er dybt kritisk over for denne tilgang fordi han mener at det er uundgåeligt at tage normative valg i forbindelse med indretningen af økonomien. Fx er en fundamental del af vores økonomiske videnskab baseret på normative vurderinger om at ting som lidelse, ineffektivitet, fattigdom, uvidenhed, social ulighed etc. er dårligdomme, og at de bør elimineres (Sedlacek 2012: 251).

En anden normativ vurdering, der er særligt relevant for mainstream økonomi, er forestillingen om at det er hensigtsmæssigt med vedvarende forøgelser af efterspørgslen, og at løsningen er at øge udbuddet. Sedlacek beskriver at der i tidligere tider, specielt hos de græske stoikere, har været en opfattelse af at hvis der var et misforhold mellem efterspørgsel og udbud, så skulle man begrænse efterspørgslen så den passede til det eksisterende udbud. Denne problemstilling er særdeles relevant i dag, og det er væsentligt at vi erkender at der er andre løsninger end altid blot at øge udbuddet (Sedlacek 2012: 222). Ifølge Sedlacek vil økonomisk politik der udelukkende følger materielle mål, som at maksimere BNP, altid nødvendigvis løbe ind i gæld. Dette er grunden til de store gældsproblemer vi befinder os i i dag. Desuden indebærer det en stor risiko for fremtiden, i tilfælde af yderligere gældsætning vil en ny krise medføre uoverskuelige konsekvenser (Sedlacek 2012: 231-248+321). Samtidigt mener Sedlacek at vi skal vende tilbage til mange af de principper der kendetegnede fortidens økonomiske tankegang, som fx mådehold og fokus på hvordan økonomien kan tage hånd om menneskers behov (Sedlacek 2012).

Vi er meget enige i Sedlaceks argumenter om at der nødvendigvis er et normativt aspekt i økonomi, og at det er væsentligt at tale åbent om dette i stedet for at benægte at det eksisterer. Af denne grund introducerer vi vores eget normative fundament som er baseret på at en økonomi skal leve op til to grundforudsætninger, for at den økonomiske udvikling kan betegnes som værende hensigtsmæssig.

1: Den økonomiske udvikling skal være miljømæssigt bæredygtig.
2: Den økonomiske udvikling skal sørge for menneskelig trivsel.


Årsagen til at vi vælger den første grundforudsætning er, at vi mener at fremtidige generationer skal have muligheden for at leve i et forholdsvist stabilt klima, og derfor skal udviklingen være miljømæssig bæredygtig. Definitionen af bæredygtighed mener vi skal baseres på den nyeste og bedste naturvidenskabelige forskning. Valget af den anden grundforudsætning er baseret på at vi mener at økonomien skal skabe forudsætninger for at alle mennesker kan leve tilfredsstillende liv. Vurderingen af hvad der skal til for at mennesker trives bør baseres på nyere sociologisk og psykologisk forskning om hvad der skal til for at leve et tilfredsstillende liv.

Epistemologiske overvejelser
Epistemologi omhandler hvordan viden tilegnes. Vores epistemologiske udgangspunkt er at videnskab er en konstruktion. Vi ønsker at udfordre den dominerende økonomiske diskurs og undersøge hvorvidt teorien passer til virkeligheden. Denne tilgang, mener vi, er vital for at undgå at sidde fast i forældede antagelser om hvordan verden fungerer og dermed obstruere for nyskabelse og nytænkning.

Sedlacek beskriver at siden Descartes er matematik og mekanik blevet opfattet som personificeringen af fornuft og rationalitet og desuden som den perfekte sandhed. Matematik er blevet det sprog som vi skal bruge, hvis vi vil udtrykke den videnskabelige sandhed, model eller et princip. Dette fører uheldigvis til at modellerne ofte skabes på en sådan måde at de stemmer overens med matematikken, frem for at de bliver udviklet for at beskrive virkeligheden (Sedlacek 2012: 290). Sedlacek fremhæver at matematik dybest set er en menneskelig konstruktion og ikke eksisterer i virkeligheden. Han argumenterer for at mainstream økonomi kun har to mulige forbindelser til virkeligheden. Den første er antagelsesmekanismen, og den anden er den empiriske test af modellernes resultater. Problemet er blot at modellen ofte ikke har realistiske antagelser, og at dens resultater ofte ikke stemmer overens med virkeligheden. Hvis matematikken ikke er baseret på virkeligheden har den en tendens til at lede os på vildspor (Sedlacek 2012: 292-293). I det hele taget er det vigtigt at være bevidst om at økonomi er en samfundsvidenskab, og ikke som mainstream økonomi nogle gange foregiver at være en naturvidenskab der kan give eksakte svar (Sedlacek 2012: 296):

“Unfortunately the expectations from the lay public are different. With their thick books, equations, derivations, Nobel prizes, and degrees from prestigious universities, economist must, so the belief goes, be able to say when an economic crisis will end and which means - which medicines - to use so that it ends as quickly as possible. But this is a big mistake.” (Sedlacek 2012: 296).

På denne måde får de to dominerende mainstream økonomiske skoler en afgørende indflydelse på den måde nutidens samfund udvikler sig på. Sedlacek fremhæver at modeller skal kunne testes på virkeligheden, og hvis de ikke passer bør vi frigøre os fra de gamle modeller og turde tænke helt nyt (Sedlacek 2012: 304). I denne sammenhæng er det normative fundament også væsentligt i forhold til at diskutere om den udvikling den økonomiske teori fremmer, er den ønskede samfundsmæssige udvikling. Vi mener, som sagt, at økologisk økonomi har det største potentiale for at opfylde grundforudsætningerne, og vil søge at argumentere for dette gennem specialet.

Metode
I dette speciale gør vi brug af en mixed methods-tilgang. Mixed methods kombinerer kvantitativ og kvalitativ metode og søger at anvende det bedste fra begge tilgange, og kombinere dem til at kunne beskrive virkeligheden endnu mere præcist og nuanceret (Lieberman 2005 og Johnson et al 2007: 123). Denne tilgang stemmer godt overens med økologisk økonomi, der som sagt har en tværfaglig tilgang, og studerer samspillet mellem økonomi, miljø og samfund.

Mixed methods tillader os på den ene side at teste teori, som man ofte gør i kvantitativ metode. Dette gør vi ved at vurdere om mainstream økonomisk teori lever op til de to opstillede grundforudsætninger. På den anden side tillader vores metodiske tilgang os at udforske specifikke emner i dybden, som man ofte gør i kvalitativ metode (Teddlie & Tashokkori 2009: 33). Dette gør vi ift. at studere Danmark som case, og forsøge at beskrive hvilke specifikke tiltag Danmark kan foretage sig for at påbegynde en omstilling hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt. Mixed methods er en pragmatisk tilgang, hvor man åbent erkender at værdier spiller en rolle i forskning, og åbent beskriver sine egne værdier og arbejder ud fra disse (Teddlie & Tashokkori 2009: 90).

Projektdesign
Efter metodeafsnittet begynder kapitel 3 der vil undersøge om den nuværende økonomiske udvikling formår at leve op til den første grundforudsætning, om at den skal være miljømæssigt bæredygtig. Efterfølgende beskæftiger kapitel 4 sig med spørgsmålet om hvorvidt den økonomiske udvikling formår at leve op til den anden grundforudsætning, om at den skal sørge for menneskelig trivsel. På denne måde evalueres hvorvidt den nuværende økonomiske udvikling kan levere det som vi betragter som selve formålet med økonomien. Dette gøres ved at undersøge globale sammenhænge, da både miljø, økonomi og samfund er så dybt forbundne at det ikke giver mening at betragte dem adskilt. Det betyder at vi arbejder med en global skala, og på denne måde med et stort kvantitativt materiale. Vi viser at den nuværende økonomiske udvikling ikke kan opfylde de to grundforudsætninger, og mainstream økonomisk teori bærer en betydelig del af ansvaret for dette. Vi argumenterer derfor for et økonomisk paradigmeskift.

I kapitel 5 beskriver vi teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt som vi mener er en økonomisk teori der har bedre muligheder for at opfylde de to grundforudsætninger. Efter beskrivelsen af teorien diskuterer vi de forskellige kritikpunkter der bliver fremført mod teorien. Til sidst argumenteres der for at en økonomi i dynamisk ligevægt bedre vil være i stand til at leve op til de to grundforudsætninger. På denne måde afsluttes den kvantitative del, og specialet går videre til en mere kvalitativ del der beskæftiger sig med et enkelt land: Danmark.

I kapitel 6 introducerer vi Danmark som case. Her beskriver vi Danmarks økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige situation ift. om Danmarks nuværende økonomiske udvikling opfylder de to grundforudsætninger. Undersøgelsen viser at den økonomiske udvikling i Danmark ikke kan siges at opfylde de to grundforudsætninger. Derfor argumenterer vi for et økonomisk paradigmeskift i dansk økonomi.

I kapitel 7 præsenteres konkrete politiske forslag til hvordan Danmark kan påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt. Der diskuteres desuden hvilke nationaløkonomiske konsekvenser en implementering af forslagene vil have.

I kapitel 8 diskuteres det hvorvidt forslagene der præsenteres i kapitel 7 har et større potentiale for at opfylde de to grundforudsætninger. Efterfølgende diskuteres det hvilke barrierer der modarbejder omstillingen af den danske økonomi. Til sidst fremføres forskellige løsningsforslag til hvordan selvsamme barrierer kan overkommes, så Danmark kan blive et foregangsland i den nødvendige omstilling af den globale økonomi.

I kapitel 9 afsluttes specialet med en konklusion.

Valg af empiri
Dette projekt trækker på en lang række kvalitative og kvantitative kilder for mest optimalt at forklare de komplicerede sammenhænge mellem økonomi, samfund og miljø, som specialet omhandler. I forhold til at beskrive hvad en miljømæssig bæredygtig udvikling indebærer trækkes på et internationalt netværk af førende klima – og miljøforskere der har udarbejdet en teori om ni planetare grænser, som har vundet stor international anerkendelse.

”Altså man kan ikke komme til en miljøkonference uden at den [teorien] på en eller anden måde dukker op. Så den har virkelig haft stor gennemslagskraft” [Røpke interview: 1].

Eksempelvis arbejdede EU på at få konceptet om planetare grænser ind i slutdokumentet til klimatopmødet i Rio 2012, hvilket dog blev forhindret af USA og G-77 gruppen af udviklingslande [Richardson interview: 1]. Vi supplerer naturligvis denne forskning med andre kilder for på denne måde at forsøge at præsentere og anvende den bedste og nyeste naturvidenskabelige forskning på området.

For at beskrive de samfundsmæssige og økonomiske sammenhænge benyttes en lang række bøger, forskningsartikler, rapporter, udgivelser og avisartikler. Disse kilder understøttes af 9 ekspertinterviews.

Ekspertinterviews
Vi har gennemført ekspertinterviews med:
  • Klima- Bygnings- og Energiminister Martin Lidegaard.
  • Formand for Folketinget og tidligere Finansminister Mogens Lykketoft.
  • Sekretariatsleder i det Økologiske Råd Christian Ege.
  • Forkvinden for Klimakommissionen og en af forskerne bag teorien om de ni planetare grænser Katherine Richardson.
  • Professor i økologisk økonomi fra Aalborg Universitet Inge Røpke.
  • Journalist fra Information og forfatter til bogen, Den store omstilling, Jørgen Steen Nielsen
  • Miljø-økonom og chefkonsulent i Det Miljøøkonomiske Råd Poul Schou
  • Tidligere direktør i Dong Energy og nuværende formand for Copenhagen Cleantech Cluster Anders Eldrup.
  • Videnschef i den grønne tænketank Concito og medlem af Natur- og landbrugskommissionen Torben Chrintz (telefoninterview).
Disse interviews er blevet foretaget løbende gennem processen og har bidraget med megen forskellig essentiel viden vi har brugt til at forstå vores problemfelt langt dybere end vi ellers havde kunnet. I juni interviewede vi Inge Røpke, Poul Schou, Katherine Richardson, Martin Lidegaard og Mogens Lykketoft. I perioden fra juli til oktober interviewede vi Jørgen Steen Nielsen, Christian Ege, Anders Eldrup og Torben Chrintz.

Ved alle vores interviews fremsendte vi et par dage før en interviewguide, som respondenten var velkommen til at læse. Interviewguiden var semistruktureret, og vi gav i selve interviewet rig plads til at respondenten kunne komme med anden relevant viden vi ikke havde spurgt ind til. Vi lavede en helt ny interviewguide til hver respondent da de har forskellige baggrunde og er eksperter på forskellige områder. De enkelte interviews gav særdeles relevant viden som vi brugte til at skræddersy den næste interviewguide efter den nye information. Det betød at vi kunne spørge en del respondenter om forskellige udsagn tidligere interviews havde givet, og på denne måde har vi til tider formået at beskrive holdninger og give modsvar. Gennem de skræddersyede interviewguides fik vi vist at vi besad viden om området, hvilket var med til at udligne den assymetriske magtfordeling der kan forefindes ved ekspertinterviews (Kvale & Brinkmann 2009: 147).

Interviews med så centrale aktører inden for forskellige områder i både den akademiske og politiske arena har givet os en unik viden og forståelse der ellers kan være svær at opnå:

Martin Lidegaard og Mogens Lykketoft besidder begge magtfulde positioner i det politiske system og besidder derfor værdifuld viden omkring politiske processer og hvad der skal til for at skabe forandring. Inge Røpke og Katherine Richardson er begge forskere og har betydningsfuld viden om den nyeste akademiske forskning inden for økonomi og miljø. Poul Schou har en central rolle i Det Miljøøkonomiske Råd og anvendes i dette speciale som en repræsentant for mainstream økonomisk teori. Jørgen Steen Nielsen er journalist og besidder værdifuld viden om mediernes rolle og forskellige aspekter forbundet med omstillingen. Christian Ege og Torben Chrintz bidrager via deres ledende stillinger i danske NGOer med værdifuld indsigt i klima- og miljøproblematikken i en dansk kontekst. Anders Eldrup har indgående kendskab til grønne danske virksomheder, både offentlige og private, og bidrog med relevant viden omkring hvilke politiske virkemidler der kan facilitere en grøn omstilling.

Det er vigtigt at understrege at vi er bevidste om at størstedelen af vores respondenter principielt er enige med os ift. behovet for en grøn omstilling af den danske økonomi.

Dette giver os naturligvis et bias, men vi vurderede det var vigtigt at få adgang til deres ekspertviden om vores emne der omhandler så komplekse sammenhænge at vi havde brug for hjælp til at kunne forstå dem.

For at tydeliggøre hvornår vi anvender vores unikke data fra vores interviews, har vi valgt at benytte klammer i stedet for parentes når vi henviser til dem.

Vedlagt i appendix (på en CD) er interviewguides, transskriberede interviews for de 8 interviews, samt en godkendelse fra Torben Chrintz ifm. vores telefoninterview med ham. Citater fra de forskellige interviews er udvalgt af os og benyttes på forskellige tidspunkter i specialet hvor vi mener de er relevante.

Valg af teori
I vores speciale benytter vi os af teorien om en økonomi i en dynamisk ligevægt. Dette begreb blev udviklet af den økologiske økonom Herman Daly der dog brugte betegnelsen Steady State Economy (på dansk dynamisk ligevægtsøkonomi) (Daly 1997). Vi vælger at bruge udtrykket økonomi i dynamisk ligevægt, da vi synes at det er mere forståeligt, særligt fordi vi gerne vil adskille os fra neoklassiske økonomer der bruger generelle ligevægtsmodeller. Da vi ønsker at beskrive hvordan man omstiller den danske økonomi til en økonomi i dynamisk ligevægt, har vi haft brug for en mere specifik teori end Herman Dalys mere generelle betragtninger. Derfor har vi valgt den britiske tænketank New Economics Foundations plan The Great Transition (TGT). Denne plan blev udarbejdet i 2009 mhp. at beskrive, hvordan Storbritannien kan omstille sin økonomi til at være langt mere miljømæssigt bæredygtig og med et langt større socialt fokus. Nef er en veletableret tænkeog gøre tank der udarbejder innovative løsninger som udfordrer mainstream tænkning inden for økonomi, miljø og social udvikling (New Economic Foundation 2012). De har udgivet en lang række forskellige publikationer der bl.a. uddyber forskellige aspekter af TGT, som fx forslag til reformer i den finansielle sektor. Dette betyder at TGT fremtræder gennemarbejdet og sammenhængende, hvilket er årsagen til at vi har valgt netop denne plan frem for andre, som fx rapporten Enough is Enough fra Center for the Advancement of a Steady State Economy. TGT er udviklet med henblik på Storbritannien, men nef understreger at deres løsninger kan implementeres globalt (Spratt et al. 2009: 1). Vi er selvfølgelig opmærksomme på at der er forskel på Storbritannien og Danmark, hvilket betyder at vi udelukkende bruger planen som inspiration. Derfor forsøger vi at skræddersy de konkrete politiske handlingsforslag som vi foreslår Danmark skal gennemføre, til Danmarks unikke situation.

Valg af case
Vi har valgt Danmark som case af flere årsager: For det første er Danmark et af verdens rigeste lande, og befinder sig dermed i den gruppe af lande hvor fortsat økonomisk vækst ikke længere er en nødvendighed. Samtidig er Danmark også et af de lande i verden med de største udledninger af drivhusgasser og et af de største økologiske fodaftryk (Færgeman 2012: 39 og Grooten et al 2012: 43). Disse fakta klassificerer Danmark som værende et af de lande hvor en ny økonomisk model er allermest tiltrængt.

For det andet er det måske mere realistisk at kunne gennemføre en omstilling i Danmark fordi Danmark er kendetegnet ved at være førende på en række områder indenfor grøn teknologi [Lidegaard interview: 6 og Eldrup interview: 6-7] (Zarganis et al. 2009: 11). Derudover har Danmark en højt-udviklet infrastruktur og en velfungerende velfærdsstat der medfører Danmark får andenpladsen på Prosperity index over lande med den bedste velfærd (Legatum Institute 2012). Dette betyder at Danmark sandsynligvis vil have lettere ved at omstille sig end mange andre lande. En fjerde grund til at vælge Danmark er at vi selv er danskere og dermed kender dette land grundigt, hvilket giver os et bedre udgangspunkt for at kunne hjælpe med at skræddersy en omstilling til den nuværende økonomiske og politiske situation i Danmark. En femte grund er at det vil være langt lettere for os at lave vigtige interviews med nøgleaktører i Danmark fordi vi bor i Danmark og dermed lettere kan få kontakt til disse personer end vi vil have kunnet gøre hvis vi havde valgt et andet land. Der er altså en række årsager til at vi har valgt Danmark som en case og grundet den store kompleksitet der er forbundet med dette speciale har vi set det som strengt nødvendigt udelukkende at beskæftige os med et land. I Bent Flyvbjergs klassiske tilgang til casestudiet kan man i dette tilfælde karakterisere Danmark som en paradigmatisk case der potentielt kan danne skole (Flyvbjerg 1991:149-150). Årsagen er at Danmark har potentialet til at kunne gå forrest i den grønne omstilling. På denne måde kan Danmark vha. eksemplets kraft skabe en positiv fortælling om omstillingen, og på denne måde inspirerer andre lande. Dette kan forhåbentligt hjælpe til at igangsætte den nødvendige og ønskværdige omstilling af den globale økonomi (se kapitel 8)

Validitet
En af de primære årsager til valget af en mixed-methods tilgang er at den styrker undersøgelsens validitet. Årsagen er at et langt bredere spektrum af kilder benyttes da der kan trækkes på både kvantitative og kvalitative kilder (Teddlie & Tashakkori 2009). De kilder vi anvender, er med til at belyse vores problemstillinger fra mange forskellige vinkler inden for felterne miljø, samfund og økonomi. Kombinationen af de robuste videnskabelige forskningsartikler og bøger, samt ekspertinterviews med personer med store kompetencer indenfor hver deres felt, understøtter gyldigheden af vores konklusioner.

< Forord og problemfeltIndholdsfortegnelseDe miljømæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling >






 0 kommentar(er) · 2555 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Metode og videnskabsteori:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Metode og analysestrategi
DebatterSvarSeneste indlæg
Når klima argumentet ligger i ændringen af data, datavalg og metode6601-09-2016 12:00
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik