Husk mig
▼ Indhold

Mikkel Sørensen og Mikkel Fugl Eskjær (red.): Klima og mennesker



Forlagets beskrivelse:
Antologien Klima og Mennesker adresserer et af de absolut mest aktuelle emner i vor tid: Klimaet, klimaforandringerne og klimadebatten. Hvor forskningen omkring klimaet som udgangspunkt har taget afsæt i naturvidenskabelige metoder og målinger, betragter denne bog emnet ud fra en humanistisk optik – fra menneskets synspunkt.

Den ser bl.a. på, hvilke mytologier, forestillinger og fortællinger mennesket gør brug af, når vi skal tale om og forstå klimaforandringerne og ikke mindst de konsekvenser, de har for den menneskelige tilværelse. Hvordan er isbjørnen f.eks. kommet til at spille mytisk-ikonisk rolle i klimadebatten, hvor den af kunstnere, politikere og miljøbevægelser bringes i spil som et symbol på den arktiske naturs potentielle forsvinden i en verden med klimaforandringer?

Antologien består af tre dele: Første del omhandler vores kulturelle og historiske forudsætninger for at forstå og respondere på klimaforandringer. I andel del behandles de kulturelle repræsentationer og fortolkninger af klimaet, der findes i bl.a. litteraturen, kunsten og massemedierne. Sidste del handler om klima og praksis – her undersøges det, hvordan forskellige initiativer, som har til hensigt at reducere vores CO2-aftryk, opfattes af de mennesker, der er involverede.

Antologiens ni artikler er skrevet af forskere fra et bredt spektrum af det humanistiske felt. Samlet giver artiklerne et bud på en humanistisk klimaforskning, der kan skabe nye rammer for vores måde at forstå og reflektere over de klimatiske forandringer.

Mikkel Sørensen er cand. mag i arkæologi og ph.d. i arktisk arkæologi, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Fra 2005-2009 ansat på Nationalmuseets center for Grønlandsforskning, hvor han har deltaget i det tværvidenskabelige GeoArk-forskningsprojekt.

Mikkel Fugl Eskjær er cand.mag. og ph.d. i Film- pg medievidenskab, lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han er bl.a. forfatter til bogen 'Film som kommunikationsmedie'.

"Med bogen vil forfatterne vise os klimaforskningen fra nye perspektiver, og en af forcerne ved det humanistiske felt er netop, at det kan tage noget, der virker velkendt og fremvise det fra nye sider. Det lykkes i høj grad i Klima og mennesker. ... så er bogen meget anbefalelsesværdig for alle, der vil se klimaforandringerne i et andet (menneskeligt) lys." - Mette Raaschou, Råstof. Magasinet for vedvarende energi og miljø, Forår 2014

Indhold:
- Mikkel Sørensen og Mikkel Fugl Eskjær: Forord
- Mikkel Fugl Eskjær og Mikkel Sørensen: Introduktion. Humanistisk klimaforskning
Del 1 Kulturelle forudsætninger
- Mikkel Sørensen; Klimaforandringer, kulturmøder og innovationer. Et dybt tidsperspektiv fra den arktiske verden
- Frank Sejersen: Klimatilpasning og skaleringspraksisser
Del 2 Kulturelle klimarepræsentationer
- Anne Sophie Witzke og Lea Schick: Atmosfæriske konstellationer – kunsten at økologisere
- Gregers Andersen: Klimakrisen i litteraturen
- Lill Rastad Bjørst: Arktis som budbringer. Isbjørne og mennesker i den internationale klimadebat
- Mikkel Fugl Eskjær: Den danske presses klimadækning før og efter COP15
Del 3 Klima og praksis
- Carina Ren: Klima og turisme – et studie i paradoksale relationer
- Nikolaj Blichfeldt: Det CO2-lette liv i Dongpingxiang. Diskursive forbindelser og forbilleder i en klimakampagne i et kinesisk boligkvarter
- Jonas Greve Lysgaard: Hverdagens bad practice. Folkeoplysning om klimaproblematikker

Udgivet 07-01-2014
Museum Tusculanums Forlag
232 sider


> Køb bogen



Anmeldelser
Denne bog er endnu ikke anmeldt.

Deltag aktivt i debatten og anmeld bogen Mikkel Sørensen og Mikkel Fugl Eskjær (red.): Klima og mennesker:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik