Husk mig
▼ Indhold

Momssvindel for milliarder i det danske CO2-kvotesystem

Mistanken har været der længe, men nu fremgår det officielt i en rapport fra skatteministeriet, at Danmark har været centrum for omfattende, international svindel med CO2-kvoter. Det skriver Politiken.dk.

Ifølge rapporten bliver der svindlet for 38 milliarder kroner ved handel med CO2-kvoter på EU-plan, og mange af sagerne peger tilbage på Danmark. Alene de franske myndigheder har fundet frem til 151 såkaldte kvotekonti i det danske register, som de mistænker for at have været benyttet til at begå momssvig ved handel med CO2-kvoter. Der efterforskes sager i flere lande, og det danske bagmandspoliti SØK er blandt andet involveret i efterforskning i Tyskland, Spanien, Norge og Belgien.

Problemet er opstået, fordi det fra 2007 til 2009 var muligt at oprette en konto i det danske register uden at identificere sig. Det krævede blot en mailadresse, og dermed var det attraktivt for momssvindlere fra hele Europa.

Svindelen behandles af skatteministeriet, og klima- og energiminister Lykke Friis afviser i en udtalelse, at hendes ministerium ikke har reageret på svindlen.

"Det er naturligvis stærkt beklageligt, at det danske kvoteregister har spillet en central rolle i den momssvindel, der har fundet sted. Men det er vigtigt at understrege, at de fejl der blev lavet i administrationen af det danske kvoteregister skete i 2007-2009, og at vi for længst har foretaget en lang række omstramninger," udtaler hun i meddelelsen.


Kilde: Publikum Kommunikation




30. november 2010, 17:22 0 Kommentarer · 2163 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Momssvindel for milliarder i det danske CO2-kvotesystem:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Handel med CO2-kvoter ramt af momssvindel21-08-2009 06:27
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik