Husk mig
▼ Indhold

Natur og miljø i formidling

Af Anja Julia Ryhl
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2010.


< WWF Internationals klimabeskrivelse set med sublime øjneIndholdsfortegnelseAfslutning >


Kapitel 5 – Natur og miljø i formidling
Følgende vil jeg give min vurdering af, hvordan denne fremstilling fremstiller menneskets forhold til natur og miljø og derved svare på det første af mine to arbejdsspørgsmål. Efterfølgende vil jeg byde ind med en vurdering af, hvorvidt dette er hensigtsmæssigt for WWF International og derved give mit svar på specialets andet arbejdsspørgsmål. I forlængelse af dette vil jeg give en normativ anbefaling til WWF Internationals online formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhænge.


5.1 Natur og miljø som ressourcer

Mills (1982) forklarer, hvordan der i moderne tid er opstået en attitude i forhold til natur og miljø, som forbinder disse med menneskeskabte produkter og opfindelser. Natur og miljø bliver analyseret og dissekeret, og det bliver opdaget, hvordan disse størrelser hænger sammen og ikke mindst, hvordan de kan kontrolleres (Mills, 1982, s. 245-248). Dermed anskues natur og miljø som maskiner. Også Coates hævder dette moderne syn på natur og miljø (1998, s. 68). Denne opfattelse indebærer, at natur og miljø har fået status som instrumenter, der står til rådighed for menneskets analyse, dissekering og ultimative kontrol og udnyttelse, hævder Mills (1982, s. 249-250). Ved sin online formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhænge under COP15 skriver WWF International sig ind i dette nutidens dominerende natursyn, som det er beskrevet af Mills og Coates. Formidlingen af klimaproblematikkens årsagssammenhænge indebærer en sublimisering af menneskeskabte discipliner, idet disse fremstår som størrelser, der formår at gennemskue og kontrollere klimaproblematikken og dens konsekvenser på naturen. Derved forliger WWF International sig med et syn på natur og miljø, som giver disse en status af at være maskineri, der kan manipuleres af mennesket og dets remedier. I dette læner WWF International sig op ad et syn på natur og miljø, som mange teoretikere betegner som det dominerende vestlige (Worster, 1994; Pruneau, Chouinard, Arsenault & Breau, 1999; Korfiatis et al., 2004, s. 77). Det indebærer et forhold, hvor mennesket er i kontrol, og natur og miljø står til rådighed for menneskets manipulation og vinding. Et forhold som kan kategoriseres som antropocentrisk, fordi mennesket og dets behov her er i centrum, mens natur og miljø bliver anset som ressourcer, der kan manipuleres til at tilfredsstille disse behov. I specialets artefakt kan denne ressource lokaliseres i den æstetiske værdi, som naturen stiller til rådighed for det menneske, der kan nyde at betragte og vurdere den, i kraft af at naturen er fremstillet som et skønt objekt; desuden kan den lokaliseres i den ressource, miljøet stiller til rådighed i kraft af at kunne manipuleres med, så dets konsekvenser udarter sig, som mennesket ønsker det. I overensstemmelse med Oravecs udsagn om, at det sublime fungerer som en projektion af, hvordan mennesket forholder sig til natur og miljø, bekræfter artefaktets iboende syn på menneskets forhold til natur og miljø, som det fremstår netop ud fra appliceringen af det sublime begrebs greb, dermed det dominerende vestlige, antropocentriske syn på menneskets forhold til natur og miljø.


5.2 En hensigtsmæssig formidling?

Det var altså overstående billede af menneskets forhold til natur og miljø, som WWF International viste i sin online formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhænge under COP15. Derved havde WWF International mulighed for at påvirke holdninger og handlinger hos sin potentielt store og brede mængde af modtagere med dette billede. Nedenunder vil jeg vurdere, hvorledes dette er hensigtsmæssigt for WWF International i forhold til den retoriske situation, som jeg har identificeret for artefaktet. I forlængelse af dette vil jeg byde ind med mine normative anbefalinger til WWF Internationals fremtidige online formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhænge.


5.2.1 Materielle værdier

Den antropocentriske opfattelse af natur og miljø, som jeg har identificeret, er, som gennemået, ifølge Dryzek et fast princip i industrialiseringens diskurs og bygger på tanken om naturen som ressource til menneskets materielle vækst. Dermed er denne opfattelse at forbinde med materielle værdier.
Et træk, der bliver påpeget som vigtigt for at opnå resultater i forbindelse med kommunikation, der vil fremme vilkår for natur og miljø, er en ændring af værdier, der går i retning af større respekt for netop natur og miljø (Oravec, 1996; Kollmuss & Agyeman, 2002; Moser & Dilling, 2008; Cramer & Foss, 2009). Ved at lægge vægt på moralske værdier bliver fx kortsigtede økonomiske hensyn samt videnskabelige vurderinger i forbindelse med nytteværdien af naturbevarelse således overflødige (Moser & Dilling, 2008, s. 500). Dertil kommer, at der igennem tiden har været en tæt sammenhæng mellem et lands BNP og fx dets udledning af CO₂, således at udledningen af CO₂ er steget i takt med landets BNP (Moser & Dilling, 2008, s. 22). Udledning af CO₂ er en indikator for, at der anvendes fossile brændstoffer, som i høj grad bruges til at producere varer, som er baseret på naturlige ressourcer. Derved betyder en udledning af CO₂, at der anvendes naturlige ressourcer. Hvor meget CO₂ der udledes, kan derfor fungere som en indikator for, hvor meget der forbruges (se fx Friis, Christiansen & Chrintz, 2010; Meyhoff, 2010). Det vil altså sige, at materiel vækst historisk set har ført til forbrug af ressourcer i natur og miljø. På baggrund af disse konstateringer mener jeg, at det kan være uhensigtsmæssigt for WWF International at implicere et syn på menneskets forhold til natur og miljø i artefaktet, der bevæger sig ind på industrialiseringens diskurs, dens grundvilkår og derved værdigrundlag, der er at forbinde med materiel vækst. WWF International ønsker, som fremlagt, at fremme vilkår for natur og miljø. Dette vil organisationen opnå ved at reducere forbruget af ressourcer i naturen og miljøet og derved stoppe nedbrydningen af disse størrelser. Når det regnes for effektivt at skabe moralske værdier med kommunikation, der ønsker at fremme vilkår for natur og miljø, og når vækst i praksis, historisk set, har skabt øget forbrug af natur og miljø, mener jeg derfor, at organisationens kommunikation med fordel kunne påvirke med andre værdier, end de der har at gøre med materiel vækst. Ved at påvirke den potentielt store og brede gruppe af modtagere af artefaktets kommunikation med disse materielle værdier, vil der nemlig ud fra ovenstående være risiko for, at disse modtageres holdninger og handlinger fører til det modsatte af, hvad WWF International ønsker. Denne gruppe kan således blive påvirket af værdier, der vil gøre det sværere at overbevise dem om tiltag, der fremmer vilkår for natur og miljø; ligeledes kan denne gruppe blive påvirket af værdier, der ført ud i praksis, resulterer i et større forbrug af ressourcer i natur og miljø.

5.2.2 Respekt for natur og miljø

Mills påpeger, hvordan en status som maskineri fratager natur og miljø en rolle som enestående og hellig (1982, s. 248). Menneskets forhold til natur og miljø, som jeg har identificeret i artefaktet, betyder, at det snarere er de menneskeskabte discipliner, som overtager denne status. Det sker, fordi netop disse bliver ophøjet til sublime fænomener af overmenneskelige dimensioner, som kan kontrollere og afgøre skæbnen for natur og miljø, og fordi natur og miljø samtidigt får frataget sine kræfter ved at blive reduceret til ressourcer. Dermed tilfalder den respekt, som det sublime indgyder til, disse menneskeskabte discipliner, ikke natur og miljø. WWF International arbejder for, hvad jeg har defineret som en mere respektfuld omgang med natur og miljø. Jeg mener derfor, det kunne have været nyttigt at præge modtagerne af artefaktets kommunikation med en respekt for netop natur og miljø, så disse modtagere ville handle i overensstemmelse med denne respekt og derved hjælpe WWF International på vej med organisationens arbejde.
WWF Internationals endelige målsætning er, som skrevet, at mennesker skal leve i harmoni med natur og miljø. Statusforskellen i forholdet mellem natur og miljø på den ene side og menneskeskabte discipliner på den anden side, som fremhæver de menneskeskabte discipliner som magtfulde i forhold til natur og miljø, anser jeg som problematisk i denne forbindelse. Det kan diskuteres, hvad det konkret indebærer, at mennesket skal leve i harmoni med natur og miljø, men jeg mener, at et sådant harmonisk forhold indebærer et mere ligeværdigt forhold mellem menneske og natur og miljø. Et forhold, hvor mennesket ikke føler sig magtfuld i forhold til natur og miljø, men som menneske på linje med disse størrelser. Et sådant ligeværdigt forhold mener jeg derfor ville have været hensigtsmæssigt at demonstrere i artefaktets kommunikation, så modtagerne af denne kommunikation ville være blevet påvirket af dette.

5.2.3 Bidrag til debatten om natur og miljø

WWF International ekspliciterer i artefaktet et ønske om, at verdens CO₂-udslip skal reduceres markant (se bilag 4 og 16). Artefaktets placering i tid under COP15, hvor verdens lande mødtes for at blive enige om sådanne reduktioner, samt dets emnemæssige relevans for denne konference, gør det til en naturlig følge, at netop denne formidling skaber et billede af menneskets forhold til natur og miljø, hvor de menneskeskabte discipliner, teknologi, videnskab og COP15, fremstår som faktorer, hvormed mennesket kan bestemme udfald af natur og miljø. Kun derved ville det give mening for de enkelte lande, der mødtes på COP15, at forpligte sig til CO₂-reduktioner, der netop udelukkende kan vises effektive ud fra videnskabelige beregninger. Hvis ikke de CO₂-reduktioner, der kunne besluttes på COP15, ville regnes for at have en effekt på natur og miljø, ville det nemlig ikke give mening at forpligte sig til at gennemføre dem. Jeg vil i denne forbindelse anerkende WWF International for, at organisationen i sin formidling af andre miljøproblematikker i højere grad tildeler natur og miljø en sublim status (se fx formidling af biodiversitetsproblematikken under menupunktet ”Biodiversity” og formidlingen af tigerproblematikken under menupunktet ”Tiger” på WWF Internationals hjemmeside panda.org ). I lyset af den exceptionelle mulighed for en så stor eksponering, som artefaktets kommunikation har haft, mener jeg dog, at det ville have været særlig gavnligt for WWF International, at lige netop denne kommunikation havde præget debatten om natur og miljø med respekt for disse. Dermed mener jeg, at WWF International ville have bidraget til, at en respekt for natur og miljø, ikke blot industrialiseringens økonomiske og politiske system, i højere grad ville kunne præge den offentlige politiske dagsorden og de beslutninger, der bliver truffet her. Med baggrund i ovenstående konklusioner, er det min opfattelse, at dette ville give WWF International større chancer for at nå sit overordnede, organisatoriske mål.

5.2.4 På begge sider af en strid

Hermed kunne man vurdere WWF Internationals formidling af klimaproblematikken upassende i forhold til organisationen overordnede mål. Organisationens målgruppe taget i betragtning, mener jeg dog ikke, at dette er tilfældet. Jeg definerede tidligere WWF Internationals overordnede retoriske omstændighed i forbindelse med synet på menneskets forhold til natur og miljø som organisationens brede målgruppe, der højest sandsynligt befinder sig på begge sider af uenigheden om værdien af natur og miljø. Her befinder sig, som gennemgået, fx regeringer i den ende af striden, som er kendetegnet ved at lokalisere værdi af natur og miljø i disse størrelsers ressourcer, fordi regeringer ifølge Dryzeks konstatering er nødsaget til at acceptere industrialiseringens betingelse om vækst. I forhold til, at WWF som organisation ønsker at påvirke og samarbejde med regeringer og internationale politiske instanser, kan det derfor være en fordel for WWF International at anerkende dette princip om vækst, fordi organisationens kommunikation derfor er spiselig i et politisk forum. For at blive inviteret med indenfor i den officielle politiske debat, hvor der bliver taget beslutninger, som er afgørende for natur og miljø, kan jeg derfor forstå, at vækst som grundlæggende værdi er nødvendig at acceptere for WWF International. Derudover samarbejder WWF International med virksomheder. Deriblandt findes Nestlé og Shell, som netop lever af at skabe profit af naturens ressourcer og derved må anerkende naturens værdi i denne form. WWF International undgår derved at frastøde disse samarbejdspartnere. WWF International gør desuden dette eksplicit ved at fremhæve i sin hensigtserklæring, at økologi ikke skal være på bekostning af økonomi og udvikling (2008, s. 9), ved at understrege, at økonomi og økologi skal arbejde sammen for at afhjælpe klimaproblematikken (se bilag 18) og ved at påpege, at Europa kan spare energi og stadig opleve økonomisk vækst (se bilag 28). På den anden side tilkendegiver WWF International gentagne gange, at organisationen ønsker mindre forurening og mindre forbrug af ressourcer i natur og miljø. Dette er, som fremhævet, målet med organisationens overordnede indsatsområder, og dette påpeger WWF International i specialets artefakt, idet der bl.a. bliver peget på menneskets forbrug af fossilt brandstof som årsag til klimaforandringerne, og at et stop af dette forbrug er nødvendigt (se bl.a. bilag 4, 5, 13, 14, 15 og 16). Derved undgår WWF International at frastøde de af modtagerne for organisationens kommunikation, som befinder sig i den anden ende af striden, og som hævder naturens egenværdi. WWF Internationals kommunikation er derved at forbinde med den diskurs, som Dryzek kendetegner som sustainability, bæredygtighed (2005, s. 15). Ved denne diskurs bliver påstanden om, at verdens ressourcer er sparsomme og derfor udsat for overforbrug, forældet. Det sker, fordi bæredygtighed som diskurs i stedet fokuserer på nye veje til at forene økonomiske og økologiske hensyn (Dryzek, 2005, s. 15-16). I stedet for at pege på en anden levevis, som involverer et mindre forbrug, peger WWF International således på bæredygtige måder at bibeholde verdens forbrug på, fordi WWF International eksplicit som implicit anerkender materiel vækst og udvikling. Ved at føre denne diskurs placerer WWF International sig på begge sider af striden. Dette er strategisk smart, organisationens brede modtagergruppe taget i betragtning. Desuden er det i overensstemmelse med WWF Internationals organisatoriske princip om at være diplomatisk og ikke-konfronterende. Ved at placere sig på begge sider af striden, eller i midten om man vil, undgår WWF International at konfrontere nogen af dens parter direkte.

5.2.5 Mennesket som værge

Denne formidling kan derudover argumentere for såkaldt værgemål i sin pointering af menneskets rolle som væsentlig i forhold til natur og miljø og disse størrelsers skæbne. Værgemål involverer, at mennesket skal tage ansvar for og passe på natur og miljø, fordi disse er sårbare (Korfiatis et al., 2004, s. 78). Et forhold som er blevet peget på som hensigtsmæssigt at fremhæve i forbindelse med miljøkommunikation (se Arcury, Johnson & Scollay, 1986; Robottom & Hart, 1993, Moser & Dilling, 2008). En argumentation for et sådant forhold, hvor mennesket ses som værge for naturen, udelukker muligheden for, at WWF International antyder, at naturen er robust nok til at modstå menneskets forbrug og forurening; ligesom en fremstilling af dette værgemål kan forhindre en følelse af apati, som kan opstå, hvis folk føler, at de ikke kan stille noget op med den problematik, de bliver præsenteret for (Moser & Dilling, 2008, s. 496). En sådan fremstilling er desuden i overensstemmelse med WWF Internationals oprindelse og organisatoriske principper. Det var, som gennemgået, netop med udgangspunkt i videnskabelige opdagelser, at WWF blev dannet som en organisation, der ville passe på naturens arter, ligesom WWF angiver den bedst tilgængelige videnskabelige viden som arbejdspræmis. På den måde ligger det som et fast fundament for organisationen at anvende menneskeskabte discipliner som videnskab til at passe på natur og miljø og altså udøve værgemål.

5.3 Anbefaling til WWF International

To isbjørneunger slås med hinanden i sneen i en leg, som får deres pels til at krølle og deres klør og tænder til at komme til syne på et billede ved siden af en webtekst, der fortæller fakta om rovdyret isbjørnen og desuden lader vide, at isbjørnen er truet af klimaforandringerne. En tiger i spring gaber op og viser sine lange, skarpe tænder. Teksten hertil forklarer tigerens enestående egenskaber som jæger og lader derfor vide, hvilken skam det er, at den er truet af klimaforandringerne. Disse er mere end bare klimaproblematikkens ofre. De er også sublime naturfænomener. Et grågult kulkraftværk farver himlen gråsort med røg fra dets skorstene. Webteksten hertil fortæller, at kulkraft bærer den største skyld for klimaforandringerne. Et billede af en orkan, som hiver biler og huse op ved siden af en webtekst, som skriver, at klimaforandringerne sætter gang i magtfulde fænomener. Her er klimaproblematikkens årsager og konsekvenser. Selv om det er fremhævet, at menneskets handlinger bidrager til klimaproblematikken, er det desuden pointeret, at disse handlinger sætter gang i utrolige kræfter. Høje vindmøller i et antal, der rækker så langt, øjet kan se, svinger sine vinger rundt ved en webtekst, som forklarer, at bæredygtig energi kan forsyne verden 100 %. En fuldvoksen isbjørn har fanget en sæl. Teksten hertil forklarer, at målet er at opnå en verden, hvor arter som isbjørnen stadig kan leve. Dette er klimaproblematikkens løsninger, og de er ikke kun forbundet med menneskeskabte remedier.

Dette er en fremstilling af klimaproblematikken, som jeg vil anbefale WWF International at tilnærme sig. En fremstilling som i højere grad tildeler natur og miljø en sublim og derved en respektfuld status. Jeg vil af ovenstående årsager ikke argumentere for, at WWF International skal lade være med at fremstille menneskeskabte discipliner som sublime, ej heller vil jeg anbefale WWF International at fremstille natur og miljø ude af sammenhæng med brugen af ressourcerne heri og værdien om vækst, som det implicerer. Derfor mener jeg, at det kan være i orden at vise skøn natur og håndterbart miljø – til en vis grad. Jeg mener nemlig ikke, at disse træk i en fremstilling behøver at være på bekostning af en kommunikation, der anerkender den egenværdi, som natur og miljø har. Oravec har i sin analyse af John Muirs retorik i forbindelse med bevarelse af Yosimite nationalpark vist, at det er muligt at opnå politiske resultater ved en retorik, der netop sætter fokus på den pondus og sublime størrelse, som natur og miljø har (Oravec, 1981). Med en fremstilling af natur og miljø, der i højere grad ville sætte fokus på disse som sublime størrelser, kunne WWF International således vise natur og miljø som fantastiske fænomener, der er værd at respektere og bevare. Hvis et stort antal mennesker spredt ud over verden bliver eksponeret for en sådan fremstilling, mener jeg, at det i højere grad vil motivere til den omgang med natur og miljø, som WWF International arbejder for. En sådan formidling vil nemlig fremhæve de indre værdier, som natur og miljø besidder og derved lade ikke-materielle værdier, der, som gennemgået, i højere grad kan være gavnlige for natur og miljø, få mere taletid. Jeg har søgt at konkretisere en sådan fremstilling oven over. Lignende fremstillinger har jeg observeret i programmer om natur og miljø, fx i BBC’s ”Nature’s Great Events”, som fremstiller bjørne med de klør og skarpe tænder, som naturen har udstyret dem med, og viser andre arter som handlingsdygtige (se bbc.co.uk/naturesgreatevents). WWF International bruger allerede træk som disse og fremstiller, som vist i analysen, tilfælde af sublim natur og sublimt miljø. Jeg vil anbefale meget mere af dette. COP15 er overstået nu, men sandsynligvis kommer der atter perioder, hvor der af den ene eller den anden årsag vil komme fokus på klimaproblematikken og dens årsagssammenhænge. Det er derfor ikke for sent for WWF International at lade isbjørne brøle og tigre vise tænder i en kommunikation, der når vidt ud i verden og præger menneskets handlinger over for natur og miljø til fordel for WWF Internationals organisatoriske mål.

< WWF Internationals klimabeskrivelse set med sublime øjneIndholdsfortegnelseAfslutning >






 1 kommentar(er) · 1790 fremvisninger

Kommentarer
Ulf sørensen 17. august 2012, 22:42
Helt enig.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Natur og miljø i formidling:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
ATP vil investere hver 10. krone i klima og miljø25-09-2009 05:59
DebatterSvarSeneste indlæg
Kan man nu bruge: "miljø" minus "klima" = miljø ?008-12-2015 10:56
Miljø/energi fra vugge til grav518-12-2009 10:30
Formidling til verden503-03-2009 09:33
DR P1 - ny magasin 'Klima og Miljø'428-08-2008 23:22
Skattestoppets betydning for miljø og klima3320-05-2008 13:54
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik