Husk mig
▼ Indhold

Nordisk klimadag med verdens største sms-eksperiment

Som optakt til klimatopmødet i København går Nordisk Ministerråd nu ind i arbejdet for at fremme børn og unges viden om klimaspørgsmål. Det sker i form af et nyt site, klimanorden.org, og via verdens måske største mobiltelefoneksperiment.

Sitet skal styrke klimaundervisningen i Norden og lanceres som optakt til Nordisk Klimadag, der finder sted 11. november.

Nordisk Klimadag er et fælles tiltag fra de nordiske landes undervisningsministre, og på selve dagen søsættes det største sms-baserede undervisningsforløb i verden til dato, vurderer Nordisk Ministerråd.

Forløbet består af en nordisk klimamission, hvor unge fra hele Norden kommer med deres bud på, hvordan klimaproblematikken bedst og mest kreativt kan belyses via lyd, film og billeder. Derudover skal eleverne svare på en række spørgsmål om klima- og miljøspørgsmål.

”Målet er at sikre, at børn og unge bliver mere bevidste om klimaforandringerne. Med den nye hjemmeside vil vi sætte fokus på klimaundervisning, udvide kendskabet til klimaproblemstillinger og skabe større interesse for naturvidenskab blandt eleverne,” udtaler undervisningsminister Bertel Haarder.

En række institutioner og organisationer i de nordiske lande involveres som partnere i Nordisk Klimadag. De baltiske lande og Rusland inddrages via Nordisk Ministerråds repræsentationer der.

På selve Klimadagen offentliggøres også vinderen af en stor nordisk konkurrence om klimafilm, ReClimate, arrangeret af Foreningerne Nordens Forbund med støtte fra Nordisk Ministerråd.

Både partnere og deltagere i filmkonkurrencen og Nordisk Klimadag kan uploade deres bidrag på et interaktivt kort, der vil fungere som en samlet vidensbase over arbejdet med klimaundervisning i Norden og Baltikum.

Foto: Nordisk Ministerråd

Nordisk Klimadag


Kilde: Publikum Kommunikation




6. oktober 2009, 06:35 0 Kommentarer · 2282 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Nordisk klimadag med verdens største sms-eksperiment:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Nyt nordisk forskningscenter i klima17-06-2011 21:33
Nordisk klimadag for børn11-11-2010 05:10
SMS advarer om oversvømmelser i Greve17-03-2009 05:14
Ny nordisk uddannelse i marinøkologi og klima20-06-2008 12:44
DebatterSvarSeneste indlæg
Svindel SMS - Videresendes til Politiet.?129-03-2024 10:42
Nordisk Meteorolog Møde222-05-2012 17:22
Nordisk Meteorologi Møde 2012222-10-2011 13:23
Styring af EL via SMS4406-09-2011 15:30
Biomassemarked (nordisk-baltisk)017-06-2011 13:17
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik