Husk mig
▼ Indhold

Noter

Af Catharina Magdalena Merle Toft
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.


< LitteraturlisteIndholdsfortegnelse


Noter
1 Berlingske, 19. august 2011
2 B.T. 25. marts 2011
3 Politiken, 16. juli 2011
4 Information, 2. september 2011
5 Jyllands-Posten, 24. august 2011
6 Den Kolde Krig sluttede endeligt med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
7 Boston, 2007: vii
8 HM Treasury er den korte betegnelse for Her Majesty´s Treasury, der er Storbrittaniens ministerium for udvikling og implementering af den britiske regerings offentlige finanspolitik og økonomiske politik.
9 IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er det førende international organ for vurderingen af klimaforandringerne. Det blev oprettet af FNs miljøprogram (UNEP) og World Meteorological Organization (WMO) for at give verden et klart videnskabeligt syn på den aktuelle status omkring klimaforandringerne og deres potentielle miljømæssige og socioøkonomiske bivirkninger.
10 Potsdam Memorandum 2007
11 Betegnelserne sikkerhedsliggjort, sikkerhedsliggørelse og Københavnerskolen henviser i nærværende opgave til Ole Wæver, Barry Buzan og Jaap de Wilde, der tilsammen udgør det akademiske grundlag for teorien om sikkerhedsliggørelse.
12 Information, 21. september 2010
13 Sikkerhedsliggørelsens komponenter består af referenceobjekt, sikkerhedsliggørende aktør, publikum og ekstraordinære midler.
14 Grundlæggende er FN bygget op omkring seks forskellige hovedorganer: FNs Forvaltningsråd, FNs Sikkerhedsråd, FNs Generalforsamling, FNs Økonomiske og Sociale Råd, Den Internationale Domstol og FN-sekretariatet.
15 UN, 2011: United Nations Partners on Climate Change
16 UNFCCCs COP er en samling af de lande, der har ratificeret UNFCCC. Dette har også en stor indflydelse på den relevante sikkerhedsliggørende aktør, da denne så består af de 195 nationalstater, som har ratificeret konventionen.
17 Buzan, 1991: 19-20
18 Klimaforandringer spænder lige så bredt som teorien om Human Security og kan både føre til fattigdom, krig, sult, migration, en øget intensivering af humanitære katastrofer og konkurrence om naturressourcer. Klimaforandringer kan medføre både fear and want.
19 Konventioner træder ikke i kraft fordi de bliver vedtaget eller når en regeringschef har underskrevet, men først når et bestemt antal lande har ratificeret dem. Derfor udgør manglende ratificering et problem for eksempelvis Kyoto-Protokollen.
20 Ilande dækker i denne opgave over Annex I landene, der inkluderer de industrialiserede lande, som i 1992 var medlemmer af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development).
21 En periode, der gælder som den første regnskabsperiode.
22 UN, 2011: Status of Ratification of the Kyoto Protocol
23 De nyindustrialiserede lande kaldes i UNFCCC-regi Annex B lande.
24 Carbon-dræn i skove og landbrugsjord udgør en væsentlig del af de amerikanske emissionsreduktioner.
25 Bryman, 2004: 18
26 Jackson & Sørensen, 2003: 253
27 Jackson & Sørensen, 2003: 254
28 Wendt, 1992: 73
29 Konstruktivister interesserer sig derfor, ulig positivisterne, ikke for kausalitet, da en kausal række af begivenheder ikke tager højde for det intersubjektive indhold i disse begivenheder. Ligeledes kan der ikke drages kausale følgeslutninger for international politik, da alt er uvist.
30 Jackson & Sørensen, 2003: 254-255
31 Jackson & Sørensen, 2003: 70-76
32 Thomas Hobbes er sammen med Thucydides og Niccolo Machiavelli en af de væsentligste klassiske realister.
33 Hobbes, 1946: 82
34 Machiavelli, 1532: kapitel XVIII
35 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 23
36 Reed, 2000: 529
37 Skiftet er sket med udgangspunkt i Buzan, 1991.
38 Også forståelsen af ”overlevelse” er blevet udvidet som følge af en udvidelse af den traditionelle sektor indenfor sikkerhedsforskningen. Overlevelse kan ned i bagatellerne dreje sig om ting som en dialekts overlevelse eller som i tilfælde med Ungdomshuset på Jagtvejs salg i 2007 og Israels bosættelser, hvor det drejer sig om en gruppe menneskers krav på bygninger eller områder. Og principielt kan sikkerhedsbegrebet også omfatte andre felter, der ikke er omfattet af Københavnerskolens sektorer.
39 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 23-26
40 Denne debat vil blive taget op senere i diskussionen af sikkerhedsliggørelsens politiske konsekvenser.
41 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 32
42 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 24
43 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 25
44 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 36
45 Vuori, 2008: 77
46 Williams, 2003: 514
47 United Nations Conference on the Human Environment.
48 Aldy, Joseph E. og Stavins, Robert N., 2007: 1-2
49 Alle mellemstatslige og ikkestatslige organer, der har en interesse for deltagelse i COPerne og andre møder i UNFCCC-regi, og som der ikke bliver nedlagt veto imod af en af staterne, kan deltage i møderne.
50 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 32
51 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 31
52 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 31
53 Selvom protokoller er forpligtende, kan FN ikke tvinge medlemslandene til at overholde de indgåede aftaler, og der er kun svage sanktionsmuligheder, hvis en aftale brydes. (Worm, 2009)
54 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 23-24
55 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 24
56 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 25 & Emmers, 2007: 114-115
57 Worm, 2009
58 Wæver, Ole & Buzan, Barry, 2003: 491
59 Der er her ikke tale om realismens ophav i troen på en naturtilstand, men derimod overbevisningen om, at der ikke er en social verden udenfor mennesket. Diskursteorien konflikter derfor ikke med Københavnerskolens sikkerhedsliggørelsesteori.
60 Bryman, 2004: 370
61 Ift. diskursanalysen er der igen forskellige holdninger til, hvorvidt den har en poststrukturalistisk eller konstruktivistisk baggrund. Alan Bryman, som udgør den metodiske inspiration til specialet, mener, at diskursanalysen har antirealistiske og konstruktivistiske rødder. (Bryman, 2004: 370) Laclau og Mouffe, som ifølge Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips er ophav til den rene diskursteori, er dog inspireret af den poststrukturalistiske kritik af den saussureske tradition, der ser sprogbrug som et socialt fænomen, indenfor hvilket betydning bestemmes og udfordres. (Jørgensen & Phillips, 1999: 35)
62 Bryman, 2004: 370
63 Bryman, 2004: 377
64 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 24
65 Jørgensen & Phillips, 1999: 13-14
66 En verden defineret af begreber.
67 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 24
68 Laclau og Mouffe har i 1985 skrevet hovedværket indenfor diskursteori: Hegemony and Socialist Strategy. (Jørgensen & Phillips, 1999: 34)
69 Laclau og Mouffes diskursteoretiske begrebsapparat er inspireret af strukturalismen ved Saussure, 1960, poststrukturalismen ved Lacan, 1977, dekonstruktionen ved Derrida, 1976, diskursive formationer og magt ved Foucault, 1971, samt hegemonibegrebet ved Gramsci, 1971.
70 Laclau & Mouffe, 1985: 105-107
71 Laclau & Mouffe, 1985: 112-113
72 Jørgensen & Phillips, 1999: 62-63
73 Et redskab i skabelsen af en diskurs kan være at producere information. Der lægges i den sammenhæng vægt på de ressourcer, der bliver anvendt i formidlingen af angivelig viden. Man kan således anvende kvantificerende retorik, der dækker over anvendelsen af numeriske og ikke-numeriske udsagn til støtte eller afvisning af argumenter. (Bryman, 2004: 373-374) Andre redskaber kan være at formulere det ekstreme tilfælde og virke ansvarlige.
74 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 31
75 UN at a Glance, 2011
76 Charter of the United Nations, på dansk FN-charteret, er FNs grundlæggende traktat. Den blev underskrevet af 50 medlemslande af de daværende 51 medlemslande den 26. juni 1945 ved San Francisco War Memorial and Performing Arts Center i San Francisco, og den trådte i kraft den 24. oktober 1945, efter at være blevet ratificeret af de fem permanente medlemmer af FNs sikkerhedsråd.
77 Charter of the United Nations, 1945: kapitel 7
78 Til disse områder hører bl.a. bæredygtig udvikling, klimabeskyttelse, flygtningebeskyttelse, katastrofehjælp, bekæmpelse af terrorisme, nedrustning, demokratifremme, menneskerettigheder, kvinders ligestilling, regeringsførelse, økonomisk og social udvikling, international sundhed, fjernelse af landminer og madproduktion.
79 Wæver, 1995: 55
80 En anden måde at formulere det på er, at en talehandling enten kan fungere eller ikke fungere.
81 Det kan argumenteres for, at en mislykket sikkerhedsliggørelse ikke er mislykket, da den stadig kan have bragt fokus på et referenceobjekt og medført aftaler, der ikke nødvendigvis kan sidestilles med ekstraordinære midler, men evt. er bedre for referenceobjektet end slet ingen aftaler.
82 Austins interesse i talehandlinger var centreret omkring, hvorledes man ved brugen af talehandlingsverber/performative verbs kan udføre en handling blot ved at sige ordene. Ulig andre grammatiske former, så kan talehandlingsverber ikke vurderes at være enten sande eller falske. Austin anvendte i denne sammenhæng begreberne heldig (felicitous) og uheldig (infelicitous) til at beskrive, om en talehandling med et talehandlingsverbum er effektiv.
83 Den illokutionære/intentionelle kraft, og dermed udsagnets evne til at være heldig eller uheldig, er defineret ved 1. den intentionelle pointe, 2. de forberedende betingelser, 3. realiseringsegenskaberne af den intentionelle pointe, 4. styrkegraden af den intentionelle pointe og 5. dens indholdsbetingelser. Ændringer i denne intentionelle kraft medfører også forskellige niveauer af sikkerhedsliggørelse. (Vuori, 2008: 75)
84 Jeg er bevidst om, at man ved at fokusere på aktørens argumentation, udelukkende fokuserer på den illokutionære del af talehandlingen, hvorved beskæftigelsen med den perlokutionære del (talehandlingens effekt ? publikums accept) undlades. Nogle af Wævers og Københavnerskolens kritikere har i denne sammenhæng pointeret, at Wæver i sin sikkerhedsliggørelsesteori lader den illokutionære og den perlokutionære del sammensmelte, og Thierry Balzacq har argumenteret for, at Wævers tilgang reducerer sikkerhedsliggørelsen til den illokutionære kraft i aktørens ytring, og derved glemmer sikkerhedsliggørelsens publikum og ytringens perlokutionære effekt på dem. (Vuori, 2008: 74) Det er med det i mente, at analysen kun vil vurdere, om der sker et forsøg på sikkerhedsliggørelse, og ikke om sikkerhedsliggørelsen er succesfuld, da en succesfuld sikkerhedsliggørelse altid vil være op til publikummet, som forsøges overbevist om argumentets validitet (den perlokutionære effekt).
85 Grand theories er teorier med et højere og mere generaliserende abstraktionsniveau.
86 En hypotese er en specific type forskningsspørgsmål. Det er en informeret spekulation, som er sat op til at blive testet. Hypoteser undgås typisk i kvalitativ forskning – bortset fra som spekulation, der opstår i løbet af feltarbejdet. (Bryman, 2004: 33)
87 Ordet epistemologi stammer fra græsk: episteme = erkendelse, logi = læren om. Epistemologi er således oversat til dansk erkendelsesteori.
88 Bryman, 2004: 11
89 Bryman, 2004: 13
90 I sikkerhedsliggørelsesteorien svarer det til publikums forhåndsopfattelse, og i diskursteorien er dette, hvad der kaldes for en diskurs.
91 Bryman, 2004: 13 - 14
92 Bryman, 2004: 16
93 Bryman, 2004: 23
94 Ordet ontologi stammer fra græsk: on = værende, logi = læren om. Ontologi er således studiet af det værende/det som eksisterer.
95 Bryman, 2004: 20, Bryman, 2004: 266, Bryman, 2004: 270-271
96 Bryman, 2004: 267
97 Bryman, 2004: 268
98 Bryman, 2004: 28
99 Bryman, 2004: 31
100 Bryman, 2004: 32
101 Der skal i den sammenhæng nævnes, at diskursteori ikke indeholder en klar metodisk tilgang, men kun en konstruktivistisk epistemologisk baggrund.
102 Bryman, 2004: 364
103 Bryman, 2004: 369
104 Williams, 2003: 512
105 Bryman, 2004: 381
106 Den eneste forvrængning af Scotts kriterier udgøres således af, at der af de enkelte taler kun foreligger resumeer, som er nedskrevet af en anden part.
107 Bryman, 2004: 396
108 Bryman, 2004: 388
109 Bryman, 2004: 399
110 Normalt opfattes den faciliterende omstændighed for en vellykket sikkerhedsliggørelse ifølge Københavnerskolen som værende kongruens i talehandlingens retorik – den interne sproglig-grammatiske omstændighed. (Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 32) En talehandling skal således indeholde en eksistentiel trussel, et referentobjekt og en absolut prioritering, hvilket diskursanalyserne i den herpåfølgende analyse også vil være opbygget efter. Dette krav er specificeret imod selveste sikkerhedsliggørelsesforsøget og vil derfor være genstand for denne opgaves analyse.
111 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 32
112 Stritzel, 2007
113 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 31
114 Bourdieu, 1986
115 The United Nations Conference on the Human Environment.
116 Worm, 2009: 5
117 Worm, 2009
118 Worm, 2009
119 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 8
120 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 8
121 Wæver, Ole; Buzan, Barry & de Wilde, Jaap, 1998: 100
122 Dokument FCCC/INFORMAL/84.
123 Talehandlingsanalysen af klimakonventionen forefindes under afsnit 9.2.2 i bilagene.
124 Diskursanalysen af klimakonventionen forefindes under afsnit 9.2.1 i bilagene.
125 Mitigation og adaptation er de engelske og meget anvendte termer for afværgning af og tilpasning til klimaforandringer.
126 Påstand, advarsel og anmodning.
127 Diskursen og talehandlingerne vil blive undersøgt i rapporten FCCC/CP/1995/7 og aftalerne i dokument FCCC/CP/1995/7/Add.1, The Berlin Mandate. COP1 blev afholdt i Berlin fra den 28. marts til den 7. april 1995. 116 lande ud af 126 medlemslande, der havde ratificeret konventionen, deltog i mødet.
128 Diskursanalysen af COP1 forefindes under afsnit 9.3.1 i bilagene.
129(...) on the basis of equity and in accordance with their common but differentiated responsibilities and respective capabilities.
130 Worm, 2009
131 Diskursanalysen af Angela Merkel og Helmut Kohls udtalelser under COP1 forefindes under afsnit 9.3.1.1 i bilagene.
132 Talehandlingsanalysen af Helmut Kohls udtalelser under COP1 forefindes under afsnit 9.3.2.1 i bilagene.
133 Recessionen i begyndelsen af 1990erne beskriver perioden med økonomisk afmatning, der påvirkede store dele af verden i slutningen af 1980erne og i begyndelsen af 1990erne.
134 Diskursen og talehandlingerne vil blive undersøgt i rapporten FCCC/CP/1996/15 og aftalerne i dokument FCCC/CP/1996/15/Add.1, the Geneva Ministerial Declaration. COP2 blev afholdt i Geneve fra den 8. til den 19. juli 1996. 147 medlemslande ud af 159 ratificerede medlemslande og 14 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog i mødet.
135 Diskursanalysen af Angela Merkels udtalelser under COP2 forefindes under afsnit 9.4.1.1 i bilagene.
136 Diskursanalysen af Chen Chimutengwendes udtalelser under COP2 forefindes under afsnit 9.4.1.2 i bilagene.
137 Diskursanalysen af Nitin Desais udtalelser under COP2 forefindes under afsnit 9.4.1.3 i bilagene.
138 Diskursen og talehandlingerne vil blive undersøgt i rapporten FCCC/CP/1997/7 og aftalerne i dokument FCCC/CP/1997/7/Add.1, Kyoto-Protokollen. COP3 blev afholdt i Kyoto fra den 1. til den 11. december 1997. 158 medlemslande og 6 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
139 Earth Summit+5 er også kendt som Rio+5.
140 Worm, 2009
141 Diskursen og talehandlingerne vil blive undersøgt i rapporten FCCC/CP/1998/16 og aftalerne i dokument FCCC/CP/1998/16/Add.1, ”the Buenos Aires Plan of Action”. Konferencen blev afholdt i Buenos Aires fra den 2. til den 14. november 1998. 150 medlemslande og 7 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet – en tilbagegang på syv lande fra året forinden.
142 Diskursanalysen af COP2 forefindes under afsnit 9.6.1 i bilagene.
143 Talehandlingsanalysen af Hiroshi Ohkis udtalelser under COP4 forefindes under afsnit 9.6.2.1 i bilagene.
144 Talehandlingsanalysen af Maria Julia Alsogarays udtalelser under COP4 forefindes under afsnit 9.6.2.2 i bilagene.
145 Talehandlingsanalysen af Fernando de la Ruas udtalelser under COP4 forefindes under afsnit 9.6.2.3 i bilagene.
146 Talehandlingsanalysen af Michael Zammit Cutajars udtalelser under COP4 forefindes under afsnit 9.6.2.4 i bilagene.
147 Talehandlingsanalysen af Carlos Saul Menems udtalelser under COP4 forefindes under afsnit 9.6.2.5 i bilagene.
148 Talehandlingsanalysen af Kofi Annans udtalelser under COP4 forefindes under afsnit 9.6.2.5 i bilagene.
149 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/1999/6 og aftalerne i dokument FCCC/CP/1999/6/Add.1. Konferencen blev afholdt i Bonn fra den 25. oktober til den 5. november 1999. 165 ud af 179 medlemslande og 3 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
150 Diskursanalysen af COP5 forefindes under afsnit 9.7.1 i bilagene.
151 Talehandlingsanalysen af Maria Julia Alsogarays udtalelser under COP5 forefindes under afsnit 9.7.2.1 i bilagene.
152 Talehandlingsanalysen af Jan Szyszkos udtalelser under COP5 forefindes under afsnit 9.7.2.2 i bilagene.
153 Talehandlingsanalysen af Gerhard Schröders udtalelser under COP5 forefindes under afsnit 9.7.2.3 i bilagene.
154 Talehandlingsanalysen af Klaus Töpfers udtalelser under COP5 forefindes under afsnit 9.7.2.5 i bilagene.
155 Talehandlingsanalysen af Michael Zammit Cutajars udtalelser under COP5 forefindes under afsnit 9.7.2.6 i bilagene.
156 Rapporten FCCC/CP/2000/5/Add.1.
157 Rapporten FCCC/CP/2001/5, Bonn Agreements.
158 Første del af COP 6 blev afholdt i The Hague fra den 13. til den 25. november 2000, og anden del af COP6 blev afholdt i Bonn fra den 16. til den 27. juli 2001. Under første del af COP6 deltog 176 ud af 182 medlemslande og 4 lande, der endnu ikke var medlemmer, på mødet. Under anden del af COP6 deltog 179 ud af 186 medlemslande og 2 lande, der endnu ikke var medlemmer, på mødet.
159 Diskursanalysen af COP6 forefindes under afsnit 9.8.1 i bilagene.
160 Talehandlingsanalysen af Jan Szyszkos udtalelser under COP6 forefindes under afsnit 9.8.2.1 i bilagene.
161 Talehandlingsanalysen af Jan Pronks udtalelser under COP6 forefindes under afsnittene 9.8.2.2 og 9.8.3.1 i bilagene.
162 Talehandlingsanalysen af Michael Zammit Cutajars udtalelser under COP6 forefindes under afsnit 9.8.2.4 i bilagene.
163 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2001/13 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2001/13/Add.1. COP7 blev afholdt i Marrakesh fra den 29. oktober til den 10. november 2001. 170 ud af 186 medlemslande og 2 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
164 Diskursanalysen af COP7 forefindes under afsnit 9.9.1 i bilagene.
165 Talehandlingsanalysen af Jan Pronks udtalelser under COP7 forefindes under afsnit 9.9.2.1 i bilagene.
166 Talehandlingsanalysen af Mohamed Elyazghis udtalelser under COP7 forefindes under afsnit 9.9.2.2 i bilagene.
167 Talehandlingsanalysen af Abdelaziz Saadis udtalelser under COP7 forefindes under afsnit 9.9.2.3 i bilagene.
168 Talehandlingsanalysen af Michael Zammit Cutajars udtalelser under COP7 forefindes under afsnit 9.9.2.4 og 9.9.2.7 i bilagene.
169 Talehandlingsanalysen af Mohammed VIs udtalelser under COP7 forefindes under afsnit 9.9.2.5 i bilagene.
170 Talehandlingsanalysen af Kofi Annans udtalelser under COP7 forefindes under afsnit 9.9.2.6 i bilagene.
171 Worm, 2009: 39
172 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2002/7 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2002/7/Add.1. COP8 blev afholdt i New Delhi fra den 23. oktober til den 1. november 2002. 167 ud af 185 medlemslande og 3 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
173 World Summit on Sustainable Development – også kaldet Johannesburg Summit 2002.
174At the 1992 Earth Summit in Rio, the international community adopted Agenda 21, an unprecedented global plan of action for sustainable development. But the best strategies are only as good as their implementation.” (UN, 2002: Johannesburg Summit 2002)
175 Diskursanalysen af COP8 forefindes under afsnit 9.10.1 i bilagene.
176 Udover Indien har også Kina og Brasilien store fattigdomsproblemer og en voksende industriel udvikling/produktion.
177 Talehandlingsanalysen af Mohamed Elyazghis udtalelser under COP8 forefindes under afsnit 9.10.2.1 i bilagene.
178 Talehandlingsanalysen af T. R. Baalus udtalelser under COP8 forefindes under afsnit 9.10.2.2 i bilagene.
179 Talehandlingsanalysen af Atal Bihari Vajpayees udtalelser under COP8 forefindes under afsnit 9.10.2.3 i bilagene.
180 Talehandlingsanalysen af Joke Waller-Hunters udtalelser under COP8 forefindes under afsnit 9.10.2.4 i bilagene.
181 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2003/6 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2003/6/Add.1. COP9 blev afholdt i Milan fra den 1. til den 12. december 2003. 166 ud af 187 medlemslande og 4 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
182 Talehandlingsanalysen af T. R. Baalus udtalelser under COP9 forefindes under afsnit 9.11.1.1 i bilagene.
183 Talehandlingsanalysen af Miklos Persyanyis udtalelser under COP9 forefindes under afsnit 9.11.1.2 i bilagene.
184 Talehandlingsanalysen af Altero Matteolis udtalelser under COP9 forefindes under afsnit 9.11.1.3 i bilagene.
185 Talehandlingsanalysen af Joke Waller-Hunters udtalelser under COP9 forefindes under afsnit 9.11.1.4 i bilagene.
186 Talehandlingsanalysen af Kofi Annans udtalelser under COP9 forefindes under afsnit 9.11.1.5 i bilagene.
187 Talehandlingsanalysen af Round-table diskussionerne under COP9 forefindes under afsnit 9.11.1.6 i bilagene.
188 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2004/10 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2004/10/Add.1. COP10 blev afholdt i Buenos Aires fra den 6. til den 18. december 2004. 167 ud af 189 medlemslande og 2 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog i mødet.
189 Talehandlingsanalysen af Gonzalez Garcias udtalelser under COP10 forefindes under afsnit 9.12.1.1 i bilagene.
190 Talehandlingsanalysen af Anibal Ibarras udtalelser under COP10 forefindes under afsnit 9.12.1.2 i bilagene.
191 Talehandlingsanalysen af Nestor Kirchners udtalelser under COP10 forefindes under afsnit 9.12.1.3 i bilagene.
192 Talehandlingsanalysen af Kofi Annans udtalelser under COP10 forefindes under afsnit 9.12.1.4 i bilagene.
193 Talehandlingsanalysen af Joke Waller-Hunters udtalelser under COP10 forefindes under afsnit 9.12.1.5 i bilagene.
194 Talehandlingsanalysen af paneldiskussionens udtalelser under COP10 forefindes under afsnit 9.12.1.6 i bilagene.
195 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2005/5 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2005/5/Add.1, Marrakesh Accords. COP11 bliver afholdt i Montreal fra den 28. november til den 10. december 2005.
196 Kyoto-Protokollen træder i kraft den 16. februar 2005.
197 Diskursanalysen af COP11 forefindes under afsnit 9.13.1 i bilagene.
198 Talehandlingsanalysen af Stephane Dions udtalelser under COP11 forefindes under afsnit 9.13.2.3 i bilagene.
199 Talehandlingsanalysen af Richard Kinleys udtalelser under COP11 forefindes under afsnit 9.13.2.4 i bilagene.
200 Talehandlingsanalysen af Louise Frechettes udtalelser under COP11 forefindes under afsnit 9.13.2.5 i bilagene.
201 Talehandlingsanalysen af Paul Martins udtalelser under COP11 forefindes under afsnit 9.13.2.6 i bilagene.
202 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2006/5 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2006/5/Add.1. COP12 bliver afholdt i Nairobi fra den 6. til den 17. november 2006. 180 medlemslande og 3 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog i mødet.
203 Talehandlingsanalysen af Stephane Dions udtalelser under COP12 forefindes under afsnit 9.14.1.1 i bilagene.
204 Talehandlingsanalysen af David Mwirarias udtalelser under COP12 forefindes under afsnit 9.14.1.2 i bilagene.
205 Talehandlingsanalysen af Arthur Moody Aworis udtalelser under COP12 forefindes under afsnit 9.14.1.3 i bilagene.
206 Talehandlingsanalysen af Yvo de Boers udtalelser under COP12 forefindes under afsnit 9.14.1.4 i bilagene.
207 Talehandlingsanalysen af Mwai Kibakis udtalelser under COP12 forefindes under afsnit 9.14.1.5 i bilagene.
208 Talehandlingsanalysen af Moritz Leuenbergers udtalelser under COP12 forefindes under afsnit 9.14.1.6 i bilagene.
209 Talehandlingsanalysen af Kofi Annans udtalelser under COP12 forefindes under afsnit 9.14.1.7 i bilagene.
210 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2007/6 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2007/6/Add.1. COP13 bliver afholdt på Bali fra den 3. til den 15. december 2007. 188 medlemslande og 3 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
211 Talehandlingsanalysen af David Mwirarias udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.1 i bilagene.
212 Talehandlingsanalysen af Rachmat Witoelars udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.2 i bilagene.
213 Talehandlingsanalysen af Yvo de Boers udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.3 i bilagene.
214 Talehandlingsanalysen af Susilo Bambang Yudhoyonos udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.4 i bilagene.
215 Til COP15 i København.
216 Talehandlingsanalysen af Ban Ki-moons udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.5 i bilagene.
217 Talehandlingsanalysen af Rajendra Pachauris udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.6 i bilagene.
218 Talehandlingsanalysen af Lee Hsien Loongs udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.7 i bilagene.
219 Talehandlingsanalysen af Thomas Remengesaus udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.8 i bilagene.
220 Talehandlingsanalysen af Maumoon Abdul Gayooms udtalelser under COP13 forefindes under afsnit 9.15.1.9 i bilagene.
221 Rapporterne FCCC/CP/2008/7 og FCCC/CP/2008/7/Add.1.
222 COP14 blev afholdt i Poznan fra den 1. til den 12. december 2008. 191 medlemslande og 2 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
223 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2009/11 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2009/11/Add.1, Copenhagen Accord. COP15 bliver afholdt i København fra den 7. til den 19. december 2009. 194 medlemslande og 2 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
224 Diskursen og talehandlingerne vil blive analyseret i rapporten FCCC/CP/2010/7 og aftalerne i dokument FCCC/CP/2010/7/Add.1, Cancun Agreements. COP16 bliver afholdt i Cancun fra den 29. november til den 10. december 2010. 192 medlemslande og 1 lande, der endnu ikke var medlemmer, deltog på mødet.
225 Talehandlingsanalysen af Cancun Agreements under COP13 forefindes under afsnit 9.17.1.1 i bilagene.
226 Ifølge Jon Barnett (2008) forsøger OPECs medlemmer således at modarbejde fremskridt i retning af at reducere drivhusgasudledninger, selvom det samtidig undergraver bæredygtig udvikling i ulandene. Jon Barnet mener tilmed, at G77 støtter sine OPEC-medlemmer. Denne påstand har det ikke været muligt at finde bevis for i analysen.
227 Bryman, 1998: 25
228 Det skal i den sammenhæng nævnes, at Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde, der er forfattere til dette speciales teoretiske fundament, tæller sig selv som tilhørende gruppen med ønsket om et bredt sikkerhedsbegreb. (Bryman, 1998: 2, 4)
229 Bryman, 1998: 2
230 Bryman, 1998: 1
231 Bryman, 1998: 2
232 Walt, 1991: 212-213
233 Det menes ikke, at klimadebatten når det punkt, da der eksempelvis kun er svage sanktioner overfor lande, der ikke implementerer konventionerne. Ligeledes bliver det mere eller mindre accepteret, at USA og Australien først sent og slet ikke ratificerer Kyoto-Protokollen.
234 Bryman, 1998: 4
235Climate change is an almost perfect example of what economists call a ”free rider problem”. Everyone would gain if everyone made relatively minor sacrifices. But the benefits of any one individual´s sacrifices are spread over millions of individuals, including those in future generations. No one is motivated to sacrifice and everyone suffers.” (Loewenstein, George og Schwartz, Daniel, 2010: 60)
236 Worm, 2009
237 Prisoner´s dilemma, på dansk fangernes dilemma, er et aspekt af spilteori, der viser, hvorfor personer eller lande måske ikke kan enes, selvom det er bedst for dem. Det klassiske eksempel på prisoner´s dilemma er om to mænd, der er anholdt. Politiet har ikke tilstrækkelige oplysninger til at fængsle dem. Efter at være blevet adskilt giver politiet begge mænd samme mulighed. Hvis man vidner mod sin partner og den anden ikke siger noget, så slipper man for fængselsstraf. Hvis begge ikke siger noget, vil de hver især kun blive idømt til et års fængsel. Hvis de de hver især forråder hinanden, så får de begge tre års fængsel. Nu er det op til fangerne at vælge, om de skal forråde hinanden eller forblive tavse. Det er i den sammenhæng mest gavnligt for begge, hvis de forblir tavse. Men da ingen af dem kan være sikker på den andens reaktion, så ender de begge med at forråde hinanden og får dermed hver især tre års fængsel. Anvendt på klimadebatten kan et prisoner´s dilemma i sidste ende resultere i, at alle bliver free rider.
238 Ved gentagne gange at henvise til IPCCs resultater som troværdige videnskabelige kilder, skabes samtidig en diskurs om klimaskeptikere som utroværdige. (Jørgensen & Phillips, 1999: 63-64)
239 Som det tidligere er nævnt, så vurderes det i denne opgave, at der ikke er brudt regler og anvendt ekstraordinære midler.
240 Det sætter Københavnerskolens “afsikkerhedsliggørelse” i perspektiv, for medfører denne tendens på sigt, at en sikkerhedsliggørelse af klimadebatten ikke kan vare ved og falmer?
241 Det danske udtryk for reliabilitet er pålidelighed.
242 Det danske udtryk for validitet er gyldighed.
243 Bryman, 2004: 30
244 Bryman, 2004: 30, Bryman, 2004: 273
245 Bryman, 2004: 275
246 Bryman, 2004: 275
247 Bryman, 2004: 276
248 Bryman, 2004: 285
249 Bryman, 2004: 273
250 UN, 2011: The United Nations Climate Change Conference in Durban, South Africa, COP 17 / CMP 7, 28 November – 9 December 2011
251 Bryman, 2004: 17
252 Bryman, 2004: 22 - 23
253 Bryman, 2004: 51, Bryman, 2004: 273
254 Bryman, 2004: 52
255 Bryman, 2004: 273
256 Bryman, 2004: 273

< LitteraturlisteIndholdsfortegnelse






 0 kommentar(er) · 2521 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Noter:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik