Husk mig
▼ Indhold

Noter

Af Niels Fuglsang
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.


< LitteraturlisteIndholdsfortegnelse


Noter

1 Se fx Anthony Giddens: Politics of Climate change (2009: 79), Lester R. Brown: Plan B 4.0 (2009: 26) og Thomas Friedman: Hot, flat and crowded (2008: 46).
2 Det skal understreges, at det danske samfund langt fra har løst alle problemer hvad angår landets direkte og indirekte CO2-udledning. Måler man således Danmarks CO2 udledning ud fra en forbrugsorienteret tilgang frem for en producentorienteret tilgang, er Danmark ifølge WWF et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr indbygger. Det skyldes bl.a., at danskerne spiser meget kød, hvis produktion er forbundet med fældning af regnskov i Latinamerika. Derudover importerer Danmark mange af de industriprodukter, der før blev produceret i landet (WWF, 2008). Dette ændrer dog ikke ved, at Danmark er førende inden for vedvarende energi og energieffektivitet, og at dette ”danske eksempel” er ganske unikt på verdensplan.
3 Kilde: IEA (2011: 4).
4 Kilde: IEA (2011: 4).
5 Kilde: Energistyrelsen (2009b).
6 Det vil sige, om aktørerne tager afsæt i en social, historisk, kulturel kontekst, eller om aktørerne handler frit og rationelt, jf. afsnit 2.2.2.
7 Der eksisterer naturligvis flere politologiske og historiske analyser af udviklingen i den danske energipolitik, eksempelvis: Kristinsson et al. (2006), Loring (2007), Hvelplund (1997) og Hansen (2003). Det er ikke hensigtsmæssigt og af pladsmæssige årsager heller ikke muligt at gennemgå alle disse analyser her. Som jeg demonstrerer senere i dette afsnit, kan man kategorisere analyserne af den danske energipolitik ud fra, om de 1) tillægger forklaringskraft til aktører eller strukturer, samt de 2) anser aktørernes interesser for at være eksogene eller endogene. Det er her min vurdering, at de analyser, jeg har valgt at behandle i dette afsnit, er repræsentative for de typer af forklaringer på det danske eksempel, der eksisterer. I min litteratursøgning har jeg primært søgt i tidsskrifterne ”Energy Policy”, ”Renewable and sustainable energy reviews” og ”Environmental politics”. Derudover har jeg anvendt litteraturlisterne i de artikler, jeg har fundet frem til, for at finde yderligere litteratur.
8 Disse to parametre: 1) tillægges aktører eller strukturer forklaringskraft? og 2) er aktørers interesser eksogene eller endogene? har givet anledning til megen debat inden for den institutionalistiske retning i politologien. Hvordan en analyse placerer sig ud fra disse parametre er afgørende for, hvordan analysen forklarer og forstår institutionel forandring, og det er derfor relevant for mig at undersøge analyserne ud fra disse parametre. Eksempelvis mener nogle rational choice-institutionalister, at det er aktører, der forandrer institutionerne ud fra deres interesser (aktørorienteret analyse), mens historiske institutionalister vil pege på, hvordan institutioner, når de først er etableret, bliver styrende for aktørernes adfærd (strukturorienteret forklaring). Rational choice-orienterede institutionalister vil derudover pege på, at aktører har eksogene interesser - og at det er ud fra disse interesser, aktørerne løbende forandrer institutionerne – mens sociologiske institutionalister vil fremhæve, hvordan institutioner ikke bare er regler og love, men også normer og viden, som former aktørernes interesser – og at dette i sidste ende styrer den institutionelle udvikling (Hall & Taylor, 1996).
9 Denne skelnen mellem at forstå og forklare er en central forskel på en socialkonstruktivistisk/hermeneutisk tilgang og en positivistisk tilgang. Postivisterne ønsker at forklare årsagssammenhænge. En socialkonstruktivistisk/hermeneutisk tilgang vil i højere grad forsøge at fortolke og forstå de intentioner, der ligger bag de handlinger, som aktørerne foretager (Hansen, 2004: 399-400).
10 Scott mener således noget forskelligt med begrebet institution og begrebet organisation. Disse to begrebet bliver ofte fejlagtigt sammenblandet, men dækker over to forskellige fænomener. En institution er en social struktur, hvorimod en organisation er aktører, som handler inden for institutionerne (Scott, 2009: 150-151).
11 Hall & Taylor (1996) identificerer tre dominerende skoler inden for, hvad de kalder ny-institutionalismen: 1) rational choice-tilgangen, 2) den historisk institutionalistiske tilgang og 3) den sociologisk institutionalistiske tilgang. Jeg vil ikke gå ind i en længere udredning af debatten mellem disse tre skoler, men blot nævne, at Scott med sine tre dimensioner laver en form for syntese mellem de tre skoler inden for institutionalismen. Rational choice-institutionalister vil fx ofte fokusere på den regulerende dimension af en institution, mens sociologiske institutionalister ofte vil fokusere på den normative og kognitive dimension.
12 Ifølge Hall & Taylor (1996) vil rational choice-institutionalister ofte fokusere på, hvordan skiftende magtforhold mellem aktører kan være kilde til institutionel forandring. Historiske institutionalister vil ofte fokusere på, hvordan udefrakommende stød – de såkaldte ”critical junctures” - skaber institutionel forandring. Og sociologiske institutionalister vil ofte fokusere på, hvordan udbredelse af visse normer og idéer kan forandre institutioner. Det er den sidste form for forandring, jeg lader mig inspirere af i min analysemodel og udfolder i dette afsnit i Mark Blyths version. For flere rational choice og historisk institutionalistiske bud på, hvordan institutioner forandrer sig se evt. North (1990) og Pierson (2004).
13 Campbell (2004) præsenterer en lignende eklektisk tilgang, hvor han inddrager aktører, idéer og eksisterende institutioner i en analyse af, hvordan institutioner forandrer sig. Min egen model er dog bevidst mere konkret end Campbells tanker, der – som han selv skriver – ikke udgør en egentlig teori, men snarere stiller en række spørgsmål til institutionalisterne om, hvordan man kan tænke idéer ind i en analyse af institutionel forandring (Ibid: 151). Campbell fokuserer derudover hovedsageligt – som Blyth (2002) – på, hvordan idéer i krisesituationer har mulighed for at forandre de eksisterende institutioner (Campbell, 2004: 142-147), til trods for at han selv anvender sondringen mellem evolutionær og revolutionær forandring i andre dele af sin fremstilling (Ibid: 13-29). Min analysemodel kobler derimod eksplicit idéer til både revolutionær og evolutionær forandring.

14En analyse har en høj ”reliabilitet”, såfremt en anden person kan gentage analysen og nå frem til samme resultat (Yin, 2003: 37-39). For at muliggøre en vurdering af en analyses reliabilitet er det således nødvendigt, at personen, der udfører analysen, klargør, hvilke kilder han har anvendt. Ellers kan analysen ikke gentages. I dette afsnit fremlægger jeg derfor mine kilder.
15 Oversigten kan findes på Energistyrelsen hjemmeside: http://www.ens.dk/da-DK/Politik/Dansk-klima-og-energi-politik/politiskeaftaler/Sider/politiske-aftaler.aspx. Hentet den 26.11.2011.
16 Oversigten har navnet ”Danmarks Energifortider” og kan findes på Energistyrelsen hjemmeside: http://193.88.185.141/Graphics/Publikationer/Energipolitik/Danmarks_energifortider_test/html/chapter01.htm. Hentet den 26.11.2011.
17 Yin (2003: 34-36) anbefaler, at man anvender flere typer af data for at understøtte sine konklusioner, da dette øger validiteten i analysen. Jeg har derfor suppleret min analyse af skriftlige kilder med enkelte interviews med nøglepersoner.
18 Det er selvsagt vigtigt at forholde sig kildekritisk over for de respondenter, man interviewer, da de vil have tendens til at fremstille begivenheder ud fra den position, hvorfra de oplever disse. De beslutningstagere, der har truffet de politiske beslutninger om energisektorens udvikling i Danmark, vil have en tendens til at fremstille disse beslutninger i et positivt lys. Jeg har derfor forsøgt at forholde mig kritisk til respondenternes udsagn (Kvale, 1996: 214-15), og jeg har derudover som nævnt interviewet aktører fra både det politiske niveau, embedsværket og energiproducenterne for at få flere vinkler på det forløb jeg analyserer.
19 Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at når jeg i min undersøgelse spørger ind til disse fire idéparadigmer i den førte politik, er der også god sandsynlighed for at jeg også finder noget, som man kan argumentere for kan spores tilbage til de valgte idéparadigmer. Dette metodiske problem er jeg klar over. Det må således være op til den kritiske læser at vurdere, hvorvidt jeg tilstrækkeligt overbevisende er i stand til at demonstrere, at de fire valgte idéparadigmer har været centrale for den danske energipolitik.
20 Yderligere er der en række af de andre kilder, jeg har anvendt, der argumenterer for, at energipolitikken har haft en række centrale målsætninger. Disse kilder har ligeledes hjulpet mig med at identificere de fire idéparadigmer, jeg arbejder med. Grohnheit (2002: 110) peger eksempelvis på, at den danske energipolitik har haft tre hovedformål: 1) forsyningssikkerhed, 2) økonomisk effektivitet og 3) miljøbeskyttelse. Derudover peger mine respondenter Flemming G. Nielsen og Peter Hoffman, der begge, jf. boks 3.1, har fulgt energipolitikken siden 1970’erne, på, at energipolitikken har gennemgået forskellige faser, hvor henholdsvis forsyningssikkerhed, miljø- og klimahensyn og endelig liberaliseringsinitiativer har været i fokus. Endelig argumenterer Rüdiger (2007) for, at målet om forsyningssikkerhed i 1970’erne 1980’erne blev forfulgt ved, at man ”nationaliserede” og regulerede energisektoren, der indtil da havde været ureguleret.
21 Selv om man kan tale om, at målsætninger som miljø og beskæftigelse også var til stede i energipolitikken, må de tre ovenfor nævnte målsætninger siges at være de helt dominerende (Sidenius & Thomsen, 1980: 21-22).
22 Man ønskede at holde væksten i energiforbruget nede på 1,2 % årligt fra 1975 til 1985 og 2,7 % årligt fra 1985 til 1995. Dette skulle holdes op imod, at man forventede en stigning på 3,1 % årligt fra 1975 til 1985 og 2,7 % årligt fra 1985 til 1995, såfremt energisektoren blev overladt til markedskræfterne (Handelsministeriet, 1976: 29-30).
23 Kilde: Handelsministeriet, 1976: 30.
24 Det skal nævnes, at begrebet ”det grønne flertal” er et udtryk, man senere har opfundet for at beskrive den parlamentariske situation på energiområdet, hvor S-SF-R kunne danne et alternativt flertal uden om regeringen. Jf. interviewet med Poul Nielson i bilag I opfattede denne koalition ikke dengang sig selv som det grønne flertal. Jeg anvender dog begrebet – der i dag er blevet udbredt og benyttes af flere af mine respondenter – af praktiske årsager for at beskrive den stabile koalition på energiområdet, der var i stand til at skabe en institutionel forandring med udgangspunkt i den keynesianske idé.
25 Se aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet af 6. juni 1986 på Energistyrelsen hjemmeside : http://193.88.185.141/Graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/politiske_aftaler/Aftale060686_eludbygning.pdf. Hentet den 26.11.2011.
26 Se aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet af 20. marts 1990 på Energistyrelsen hjemmeside: http://193.88.185.141/Graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/politiske_aftaler/Aftale060686_eludbygning.pdf. Hentet den 26.11.2011.
27 La Cour var oplysningsmand, han var optaget af højskoletanken og blev selv lærer på Askov Højskole i 1878. Han ønskede, at landbefolkningen fik adgang til elektricitet, og at den blev selvforsynende, da dette ville lette det hårde arbejde. La Cour fik opstillet en testmølle på Askov højskole, og han stiftede senere i 1903 Dansk Vindelektricitetsselskab.
28 Et berømt eksempel er den såkaldte Tvind-mølle, der stod færdig i 1978 og på dette tidspunkt var verdens største vindmølle med en kapacitet på 2 MW (Karnøe & Buchhorn, 2008: 81).
29 Græsrodsorganisationerne OOA (Organisationen for Oplysning om Atomkraft) og OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) kom i den forbindelse til at spille en stor rolle, da de promoverede dette demokratisyn. De anså atomkraften for foruden at være fyldt med risici at være et elitært og udemokratisk projekt, hvor store multinationale selskaber ville overtage energiforsyningen fra befolkningen Det var baggrunden for deres modstand mod indførelse af atomkraft i Danmark (Petersen, 1996: 178-181).
30 Støtten blev lagt om via den såkaldte PSO-ordning. Denne er forklaret i afsnit 4.4.
31 Se 2. afsnit af den forkortede version af rapporten. Her formuleres det: “Most of the observed increase in global average temperatures since the mid-20th century is very likely due to the observed increase in anthropogenic GHG concentrations”. Kilde: IPCC, 2007. Jyllands Posten har lavet en fin introduktion til IPCC’s terminologi, der kan findes her: jp.dk (14.05.2008): ”FN’s klimapanel – IPCC”. http://viden.jp.dk/klima/indsigt/temaartikler/klimaetogpolitik/default.asp?cid=139285. Hentet den 26.11.2011.
32 Klimapanelet modtog sammen med den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore i 2007 Nobels fredspris for deres arbejde med formidling af klimaforandringerne og disses mulige konsekvenser.
33 Ganske betegnende fik forslaget samme titelnummer som de amerikanske bombefly i Vietnam, B-52.
34 Se ”Forslag til folketingsbeslutning om omlægning af energiafgifterne, indførelse af en miljøafgift på CO2-udledning og hermed sammenhørende foranstaltninger til nedbringelse af energiforbruget.” på Folketingets hjemmeside: http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/19902/beslutningsforslag_oversigtsformat/B52.htm. Hentet den 26.11.2011.
35 Kilde: Energistyrelsen (2009c).
36 Kilde: Energistyrelsen (2009c).
37 Det giver Fogh selv udtryk for i sin tale på Venstres landsmøde i 2008. Kilde: ing.dk (17.11.2008): ”Læs statsministerens miljøtale”. http://ing.dk/artikel/93417-fakta-laes-statsministerens-miljoetale. Hentet den 26.11.2011.
38 Dette er selv sagt en forsimplet gengivelse af Lomborgs argument. Hans argumentation med hensyn til klimaspørgsmålet findes i hans bog ”Cool it” fra 2007.
39 Kilde: business.dk (23.01.2002): ”Auken beskylder Bendtsen for aftalebrud”. http://www.business.dk/diverse/auken-beskylder-bendtsen-aftalebrud. Hentet den 26.11.2011.
40 Kilde: ing.dk (17.11.2008): ”Læs statsministerens miljøtale”. http://ing.dk/artikel/93417-fakta-laes-statsministerens-miljoetale. Hentet den 26.11.2011.
41 Kilde: b.dk (29.09.2010): ”Lars Løkke bekræfter øgede klimamål”. http://www.b.dk/klima/lars-loekke-bekraefter-oegede-klimamaal. Hentet den 26.11.2010.
42 Find Klimakommissionens rapport her: http://www.klimakommissionen.dk/DA-DK/OMKLIMAKOMMISSIONEN/Sider/Forside.aspx. Hentet den 26.11.2011.
43 Fra 1973 – hvor der stort set ingen regulering var – og op til begyndelsen af 1990’erne havde man lavet planer for varmeforsyningen i hver enkelt kommune, man havde udbygget naturgasnettet, man havde indført diverse afgifter på energi og CO2, og man havde indført forskellige typer støtte til elektricitet, der blev produceret på vedvarende energi. Staten havde pålagt elselskaberne at lægge om til kul, derefter til naturgas og biomasse og i en vis udstrækning til vindkraft. Staten havde med en række energiplaner sat sig i spidsen for udviklingen, da man ikke ville overlade energipolitikken til det frie marked. Alt dette er behandlet i de tre foregående afsnit.

44 Jeg vil ikke gå længere ind i disse forhandlinger på EU-niveau, men blot nævne, at Svend Auken selvfølgelig ikke var den eneste, der forsøgte at påvirke processen. Ikke desto mindre må man konstatere, at han fik han sit ønske om PSO-ordningen igennem.
45 Se aftalen mellem S, RV, V, K, SF og KF på Energistyrelsen hjemmeside: http://193.88.185.141/Graphics/Energipolitik/dansk_energipolitik/politiske_aftaler/3marts1999_elreformen.pdf. Hentet den 26.11.2011.
46 Anders Foghs nytårstale fra 1. januar 2002 kan findes på Statsministeriets hjemmeside: http://www.stm.dk/_p_10175.html. Hentet den 26.11.2011.
47 Kilde: Information (25.01.2005): ”Mere miljø for pengene”.
48 Kilde: Information (25.08.2008): ”Stor må glæden i himlen være”.
49 Toke (2002) fokuserer eksempelvis på, hvordan den decentrale organisering af energisektoren i Danmark har givet incitamenter til lokale investeringer i vindmøller, mens Hadjilambrinos (1999) fokuserer på, hvordan den danske tradition for lokalt demokrati og lokalt ejerskab har fremmet udbygningen af vindkraftkapaciteten. Se afsnit 2.1.
50 Lounsbury et al. (2003: 86) identificerer allerede en institutionalisering af grøn vækst-tankegangen i den amerikanske genbrugsbranche i 1979. Her kombineres miljøhensyn og profit i den genbrugsindustri, der i denne periode opstår.
51 Klimaforandringerne vil eksempelvis have negative effekter i forhold til adgang til vand, til fødevareproduktion og til sundhed og miljø.
52 Igen var det Connie Hedegaards generaldirektorat i Kommissionen (Det såkaldte DG Climate Action), der stod bag offentliggørelsen.
53 I 2008 eksporterede Danmark som tidligere nævnt for omkring 68 milliarder kroner energiteknologi. Omkring to tredjedele af denne var vindenergi. Eksporten steg med over 250 % fra 1998 til 2008 Kilde: Energistyrelsens hjemmeside. http://www.ens.dk/documents/faktaark/engelske%20faktaark/vindm%C3%B8ller%20engelsk%20240709.pdf. Hentet den 26.11.2011.
54 Denne vending fortæller Fogh, at han har brugt i sin tale på Venstres landsmøde i 2008. Kilde: ing.dk (17.11.2008): ”Læs statsministerens miljøtale”. http://ing.dk/artikel/93417-fakta-laes-statsministerens-miljoetale. Hentet den 26.11.2011.
55 Kilde: Dansk Folkepartis hjemmeside: http://www.danskfolkeparti.dk/Vindm%C3%B8ller_er_en_dyr_aff%C3%A6re.asp. Hentet den 26.11.2011.
56 Derudover havde man en udvekslingsaftale med Norge og i nogen grad også med Sverige, der sendte el produceret på vandkraft til Danmark, når det havde regnet meget, mens Danmark sendte el produceret på kul den anden vej, når nordmændene ikke havde nok vandkraft. Denne aftale var der stor tilfredshed med (Interview, Hoffmann: 00.54.00).
57 De Danske Elværkers Forening skiftede navn til Dansk Energi i 2001.
58 Kilde: Dansk Energis hjemmeside (17.06.2011): ”Skærp de europæiske klimamål til 30 procent”. http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2010/Juni/10_06_17A.aspx. Hentet den 26.11.2011.
59 Deklarationen kan findes på denne hjemmeside: http://www.theclimategroup.org/_assets/files/business_declaration__june_15_2011.pdf. Hentet den 26.11.2011.
60 Anders Fogh Rasmussen-regeringen aflyste som tidligere nævnt midlertidigt tre havvindmølleparker og satte støtten til vind-el ned.
61 Kilde: ing.dk (17.11.2008): ”Læs statsministerens miljøtale”. http://ing.dk/artikel/93417-fakta-laes-statsministerens-miljoetale. Hentet den 26.11.2011.
62 Dette skete i et fælles brev til den britiske avis ”The Guardian” fra 7 miljø- og klimaministre argumenterede for de økonomiske fordele der er forbundet med et hævet CO2-reduktionsmål. Lykke Friis var en af disse ministre. Brevet kan findes på hjemmesiden for det britiske energi og klimaministerium (Department of Energy and Climate Change): http://www.decc.gov.uk/en/content/cms/news/chrish_eulett/chrish_eulett.aspx. Hentet den 26.11.2011.
63 Der er blevet oprettet en folkelig protestbevægelse mod dette projekt. Men regeringen fortsætter planerne for at tilgodese vindmølleindustrien. Protestbevægelsen hjemmeside kan findes her: http://www.nationalttestcenter.dk/. Hentet den 26.11.2011.

< LitteraturlisteIndholdsfortegnelse






 0 kommentar(er) · 3483 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Noter:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik