Husk mig
▼ Indhold

Noter

Af Mikkel Kjær og Rune P. Wingård
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2012.


< LitteraturlisteIndholdsfortegnelse


NOTER
1 Relativ afkobling henviser til et fald i den økologiske intensitet pr. enhed ift. økonomisk output (Jackson 2009: 67).

2 Absolut afkobling refererer til at der samlet set anvendes færre ressourcer selvom økonomien samlet set vokser (Jackson 2009:67).

3 Der findes andre som økonomiske skoler som økologisk socialisme, marxisme mv.(Smith 2010).

4 New Economics Foundation betegner sig selv som nef, hvilket vi af denne årsag vælger også at gøre.

5 Vi undlader at gå i detaljer med andre skoler.

6 Nyere klimaforskning, kaldet Complex system perspective, beskriver at Jorden traditionelt set har varieret mellem stadier af istid eller mellemistid, og for at bevare den nuværende mellemistid som vi befinder os i (den holocene/antropocene tidsperiode) er det essentielt at sikre en høj modstandsdygtighed i naturens økosystemer (Steffen et al. 2011).

7 Rockström et al. beskriver, at så længe vi holder os indenfor den planetare grænse, vil vi have det de kalder et ”safe operating space”. Når vi bevæger os ud over grænsen, vil vi nå ind i en ”zone of uncertainty”. For nogle planetare grænser kan der være en særlig tærskel, og hvis den overskrides, som fx ved CO2, kan det medføre irreversible forandringer. Fx. hvis mængden af CO2 i atmosfæren når over et bestemt punkt vil udbredelsen af land-is forsvinde med dramatisk hast, og kan måske ikke stoppes (Rockström et al. 2009: 3-6).

8 Da der er hundredetusinder af forskellige kemikalier, og kun et fåtal er blevet grundigt undersøgt, finder forskere det ikke umiddelbart muligt at sætte en specifik grænse for kemikalier på nuværende tidspunkt. Ift. luftforurening finder forskerne det svært at definere en specifik planetar grænse fordi der er mange forskellige partikler der forurener luften og de kommer fra vidt forskellige kilder samt har vidt forskellige effekter (Rockström et al. 2009).

9 Denne planetare grænse er desuden lidt speciel fordi den involverer to grænser; 350 ppm CO2 og 1 watt strålingspåvirkning pr. m2 over det industrielle niveau. Begge disse er overskredet, dog vil vi ikke gå mere i dybden med dette.

10 Hurtig feedback: Ændringer i vandfordampning, skyer samt sø- og havis (Rockström et al. 2009: 32).

11 Langsom feedback: Reduceret mængde af isdække, ændringer i distribuering af vegetation og oversvømmelse af kontinentalsokler (Rockström et al. 2009: 32).

12 Den nuværende globale udryddelsesrate er mere end 100 rater pr. million arter pr år, hvor det tidligere hen har været fra 0,1-1 pr. million arter pr. år. Desuden forventes det at den nuværende globale udryddelsesrate vil stige tifold (Rockström et al. 2009: 15).

13 En undtagelse er nitrat-oxid som er en af de vigtigste drivhusgasser og som derfor fungerer som en systemisk drivkraft i klimaforandringerne (Rockström et al. 2009: 12-13).

14 Rockström et al. foreslår drastisk at nedsætte landbrugets udledning af kvælstof fordi det vil hjælpe til både at gøre havene renere, bidrage til at kunne producere fødevarer mere effektivt og mindre forurenende, og det vil i det hele taget beskytte økosystemer overalt på jorden i at blive belastet af reaktive former for kvælstof (Rockström et al. 2009: 12-13).

15 Resultatet af dette er, at en hel række skaldyr får svært ved at danne deres skal pga. det forsurede vand, og hastigheden af forsuringen er mindst hundrede gange hurtigere end på noget andet tidspunkt i de sidste tyve millioner år (Rockström et al. 2009: 10-12).

16 Eksempelvis har Japan en intensitet på 244 og Storbritannien en intensitet på 347, så nogle lande er altså klart mere teknologisk udviklede end andre (Jackson 2009: 81).

17 Martin Lidegaard udtalte efter afslutningen på klimakonferencen i Doha at aftalen ikke var prangende, og at det var skuffende at der ikke blev afsat flere midler til klimahjælp til u-landene (Ritzau 2012a).

18 “Dumping” forstås generelt som det at sælge et produkt til et andet land for mindre end salgsprisen i det eksporterende land (Winham 2008: 149).

19 Vi vælger at lave citationstegn om udviklede og udviklingslande, da vi ikke er enige i den betragtning at højt BNP automatisk medfører udvikling.

20 Mennesker der lever for under 1,25 USD om dagen (i 2005 priser PPP (Purchasing Power Parity) (Verdensbanken 2012).

21 Studiet er baseret på empiri fra 23 rige lande i Europa samt USA, Canada, Australien, Japan, New Zealand og Singapore. Som indikation på graden af ulighed i et samfund anvender de forholdet i indkomst mellem de 20pct. rigeste og de 20 pct. fattigste. (Wilkinson & Pickett 2011).

22 USAs boligboble, bankernes grådighed, The Federal Reserves og den kinesiske regerings monetære politikker (Kaletsky 2011: 124).

23 Glass-Steagall aftalen blev indgået i 1933 som et led i den nye regulering af den finansielle sektor efter den store depression. Aftalen betød at banker blev opdelt i opsparings- og investeringsbanker (Davidson 2009: 21-22).

24 Sandsynligvis fordi landbrugsproduktion spiller en relativt mindre rolle, at temperaturstigningerne ofte er lavere samt at der er større økonomisk kapacitet til at neutralisere effekterne af varme år (Nielsen 2012k).

25 Der udkom dog en opdateret version i 2010 som vi refererer til i dette afsnit.

26 Vi anvender de oprindelige engelske titler på de syv punkter da noget af betydningen ellers vil gå tabt i oversættelsen.

27 Fractional Reserve Banking er universelt i moderne bankvirksomhed og indebærer at banken kun beholder en procentdel af indlånet, og låner resten ud. (Spratt et al. 2010: 83).

28 Udfordringen omkring befolkningstilvækst tages derimod op i rapporten Enough is enough (O´Neill et al. 2010).

29 EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000 og indebærer at alle vandområder – grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet – skal have ”god tilstand” i 2015 (Naturstyrelsen 2011).

30 Derudover udtalte Ege at han tror at Danmark bliver straffet for være tæt befolket, han fremførte at han mener at påstanden om at Danmark er værre end Canada og Australien er absurd og at de to lande bliver belønnet for at have en masse uberørt vildmark [Ege interview: 17].

31 Aftalen rummer en lang række energipolitiske initiativer fra perioden 2012-2020 og inden udgangen af 2018 vil der drøftes supplerende initiativer for perioden efter 2020. Initiativerne omhandler energibesparende tiltag såsom forbedring af energieffektivitet. Aftalen rummer desuden etableringer af en markant udbyggelse af vindkraft der svarer til godt 1,5 millioner husholdningers årlige forbrug. Aftalen indebærer ligeledes initiativer inden for en omstilling til grøn varme, mere vedvarende i bygninger og erhverv generelt, smarte elnet, biogas udbygning, el og biomasse i transportsektoren samt midler til øget forskning, udvikling og demonstration (Færgeman 2012: 7).

32 Chrintz forklarede at 80 pct. af den globale landbrugsjord anvendes til kødproduktion enten i form af produktion af foder til dyrene eller græsningsarealer, og at det globale kødforbrug forventes at fordobles frem mod 2030. Hvis der ikke gøres noget ved det høje forbrug af kød vil det være umuligt at leve op til klimamålene, og i denne sammenhæng er det problematisk at Danmark bidrager til kødproduktionen i så stort et omfang, og at kødproduktionen i stort omfang er baseret på import af soyaprotein [Chrintz interview].

33 Danish Rational Economic Agent Model.

34 Eksempelvis har Danmark godt nok faldende konkurrenceevne og produktivitet, men ifølge World Economic Forum lå Danmark i år på en 12. plads ud af 144 ift. konkurrenceevne. Ifølge OECD er Danmarks produktivitet 20 pct. højere end OECD-gennemsnittet, hvilket er meget positivt. (Mandag Morgen 2012, Regeringen 2012a: 39).

35 Andre mulige værktøjer til at mindske uligheden kan være at indføre et loft over lønforskelle og at skab incitament til en større grad af medarbejderejerskab i virksomheder, altså en form for økonomisk demokrati (Spratt et al. 2010: 42).

36 Eksempelvis kan tidligere indlagte patienter bruge et par timer om ugen på at vejlede og støtte andre patienter under indlæggelse og dermed bidrage konstruktivt med deres erfaring (Spratt et al. 2010: 37).

37 Der skal desuden allerede være være forsøgt en multilateral løsning uden held. Individuelle udenlandske producenter skal samtidig have mulighed for at producere egne data ift. hvor meget de reelt udleder (Cosbey et al. 2012).

38 Desuden bør det overvejes om der skal indføres strengere regulering ift. spekulation i form af de såkaldt afledte finansielle produkter, samt føres tilsyn med bankernes cheflønninger og bonusordninger (New Economics Foundation & Compass 2010: 4).

39 Et beløb der svarer til mere end 2,5 gange Danmarks BNP. Den danske statsstøtte til bankerne er markant større end resten af EU landenes (minus Irland), der alle ydede garantier for mindre end 100 pct. af deres BNP (Pedersen 2012a).

40 Teknologirådet har udarbejdet en detaljeret plan omhandlende hvordan Danmark kan omstille transportsystemet til 100 pct. vedvarende energi i 2050 (Christensen et al. 2012).

41 Udregningen bag dette bygger på at Storbritanniens BNP i 2011 var på 2432 mia. USD og at Danmarks BNP var på 332,7 mia. USD.. Danmarks økonomi udgør altså 13,6 pct. ift. Storbritanniens. Da 1 pund sterling svarer til 9,18 danske kr. bliver regnestykket: 200 mia. pund x 0,136 x 9.18 = ca. 250 mia. kr. (Verdensbanken 2012b og Valutakurser.dk 2012).

42 Index of Sustainable Economic Welfare er en form for tilpasset BNP, der forsøger at inkorporere indtægter og udgifter, som ikke traditionelt måles i monetære termer. Positive og negative tilpasninger gøres på baggrund af en række sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer (Jackson et al. 2007).

43 Ekstraomkostningerne skal ses i forhold til, at der er forudsat en betydelig økonomisk vækst som gør, at BNP er mere end fordoblet i 2050 (Klimakommissionen 2010: 80).

44 Katherine Richardson påpegede dog at energiforliget vil føre til en samfundsøkonomisk gevinst på lang sigt [Richardson interview: 10].

45 Dette indebærer bl.a at kommunerne har forpligtet sig til at skære 2 pct. af kommunens CO2-udledning i “egne virksomheder og institutioner samt ved forbrug og indkøb”. (Kommunernes Landsforening 2012).

< LitteraturlisteIndholdsfortegnelse






 0 kommentar(er) · 2300 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Noter:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik