Husk mig
▼ Indhold

Noter

Artiklen er en del af bogen I drivhuset - Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise, skrevet af Klaus Illum og udgivet af 3F i 2006.

< Scenarie-eksempler. BeregningsresultaterIndholdsfortegnelse


1) Udtrykket "den tredje verden" stammer fra Bandung-konferencen på Java, Indonesien, i 1955. På denne konference samledes 1000 ledere fra 50 af de europæiske kolonier i Asien og Afrika, der var blevet frigjort efter krigen, og fra modstandsbevægelser i de kolonier, der endnu var under europæisk herredømme. Også Kina's premierminister Chou Enlai deltog. De erklærede, at deres lande udgjorde et tredje verdenssamfund ved siden af det europæisk-amerikanske og det sovjetiske. Det er stadig i disse lande, de fleste af Jordens fattige bor.

2) Med den nuværende stigning i det globale naturgasforbrug forventes tidspunktet, hvor produktionen ikke længere kan dække forbruget, at indtræde et årti eller to efter, at olieproduktionen ikke længere kan følge med. Men når der bliver knaphed på olie, vil naturgasforbruget stige yderligere, fordi olie mange steder kan erstattes med naturgas, og man også kan lave olie af naturgas. Derved fremrykkes det tidspunkt, hvor heller ikke naturgasproduktionen kan følge med.

3) Tjæresand er sandaflejringer mættet med en sej tjære (bitumen) ligesom den klæbrige substans, der sætter sig mellem tæerne, når vi bader fra en olieforurenet strand. Ved opslemning i varmt vand kan tjæren udskilles. Derefter kan man lave olie af den i en proces, hvor den tilføres brint.

4) The International Energy Agency:World Energy Outlook 2002, Chapter 3

5) Vi kender det fra rentesregning. Hvis vi skylder penge og renten er 4% = 0.04 om året, skal vi hvert år gange vores restgæld med 1+0.04 = 1.04, hvis vi ikke indbetaler renter og afdrag.

6) Kun i princippet. For når man først er kommet med på vognen, kan man skaffe sig store indtægter ved at tappe pengekredsløbet. Lånomlægninger til lavtforrentede lån har skæppet godt i kassen i mange familier, og husprisernes himmelflugt har flyttet rundt på formuer. Arbejdsfri indtægter på aktiemarkederne er heller ikke at kimse af. Så arbejdsfri overførselsindkomster florerer, udover de, der over skattebilletten tildeles dem, der ikke er på en lønningsliste.

7) En rapport fra Sheffield University, England, viser, hvordan uligheden i velstand mellem London-området og det nordlige UK vokser. I ti-året fra 1991 til 2001blev der ansat 1.7 millioner flere i finanssektoren i London-området. Både antallet af rige og antallet af fattige vokser. I 2001 tilhørte 24% af husholdningerne i UK kategorien "fattige". (People and Places: A 2001Census Atlas of the UK. The Policy Press).
I Kina lever 60% af befolkningen i landdistrikterne, hvor gennemsnitsindkomsten er mindre end én dollar om dagen. De fleste af dem får nok ikke råd til en bil i deres levetid. Men Ford skønner, at 450 millioner mennesker i det østlige Kina i de kommende år vil have købekraft nok til at købe en bil, og der er i Kina bygget 34 000 km motorveje i løbet af de sidste 17 år (The Economist, June 4th 2005).

8) OPEC står for: The Organisation of Oil Exporting Countries (Organisationen af olieeksporterende lande). OPEC blev grundlagt i Bagdad i 1960 af Irak, Iran, Saudi Arabien, Kuwait og Venezuela. Siden er mellemøstlandene Qatar og De Forenede Arabiske Emirater samt Indonesien, Algier, Libyen og Nigeria kommet til, så organisationen nu har 11 medlemslande. I 1973 fik Yom Kippur-krigen mellem Israel og Egypten-Syrien OPEC-landene til at afbryde olieeksporten til de vestlige lande. Det medførte en fire-dobling af verdensmarkedsprisen på råolie i 1973.

9) Én Joule er den internationale energienhed. Når der er tale om større mængder bruges enhederne MegaJoule, GigaJoule, TeraJoule eller PetaJoule. Mega = 1 million. Giga = 1 milliard. Tera = 1 trilliard = 1000 milliarder. Peta = 1000 trilliarder = 1000 000 milliarder. Se side 149.

10) Kalorie har sin oprindelse i tiden for et par hundrede år siden. Dengang tænkte man sig, at varme er en slags stof. Dette stof kaldte man "kalorie". Man forestillede sig, at når noget - for eksempel en beholder med vand - varmes op, så får det tilført mere af kalorie-stoffet. Det vil sige, at den temperatur, man måler med et termometer, viser, hvor meget kalorie, der er i for eksempel vandet. Det var på den tid en genial teori, der førte vidt (se f.eks. kapitel 7, afsnit 7.2 om varmepumper). Men for omkring 150 år siden, blev man klar over, at den er forkert. Men selvom man har udskiftet måleenheden "kalorie" med enheden "Joule", spøger den gamle, forlængst forkastede kalorieteori stadig i vore dages energibalanceregnskaber. Det kan forklares ved, at den i al sin enkelhed passer så glimrende med nutidens opfattelse af energi som "varer", se figur 2.3.

11) Til dem, der straks står af, når det begynder at smage af fysiktime, skal det siges, at det her kun drejer sig om at genfortælle noget, der er velkendt fra dyppekogeren og gaskomfuret i køkkenet, oliefyret i bryggerset, el-måleren og fjernvarmemåleren. Tallene og de små regnestykker i det følgende er ikke så vigtige. Bare det kommer frem, at energi i forskellige former på en simpel måde kan måles i samme enhed.

12) Som det fremgår af el-regningen, måles el-energi til daglig i kWh (kilowatttimer = 1000 Watt-timer) i stedet for MegaJoule. Der går 3.6 MegaJoule på 1 kWh. Der skal således bruges 42/3.6 = 11.7 kWh for at varme 1 kubikmeter vand i kalorimetret 10 grader op.

13) Det kan være hurtigtvoksende pil.

14) "Omgivelsesvarme" er varme fra udeluft til varmepumper! "Geotermi" er varmt vand fra undergrunden.

15) Fossil: af latin fossilis, noget der er udgravet af jorden.

16) Nanoteknologi er konstruktion af nye komplekse molekyler og molekulære strukturer, der ligesom de proteiner, der styrer livet i levende celler, kan virke som bittesmå robotter, som kan frembringe nye materialer, bruges i computere, bekæmpe virus og meget mere. Nanometer: en milliardtedel af en meter: 0.000 000 001 meter.

17) Methan (CH4) er hovedbestanddelen i naturgas og biogas.

18) Fremstillingen i dette og næste afsnit bygger på Barry Commoner's bog The Closing Circle, 1971, Chapter 1, The Ecosphere.

19) Som bekendt er ozonlaget i store områder nu blevet delvist nedbrudt på grund af menneskers udledning af ozonnedbrydende gasser, især freon-forbindelser fra bl.a. kølemaskiner.

20) Encyclopedia Britannica, Coal.

21) Der er her tale om den oprindelige såkaldte klassiske termodynamik, der beskæftiger sig med varmemaskiner. Denne videnskab blev grundlagt af Sadi Carnot i slutningen af 1820erne, se kapitel 4, afsnit 4.5. Senere blev den videreudviklet til den såkaldte statistiske termodynamik, der beskæftiger sig med processer på det molekulare plan. Da det hele drejer sig om at kontrollere procesforløb (regulering og styring) blev den statistiske termodynamik i 1940erne sammenflettet med den moderne informationsteori. Kontrol kræver information, sådan som man kan se det i moderne biler, der er udstyret med mikrocomputere, der holder øje med alt lige fra bremsekraft på hjulene (ABS) til airbags. Det kræver også information til en computer om motorbelastning og omdrejningstal at styre gearskiftet i en VW Lupo 3L, sådan at dieselforbruget holdes nede på 3 liter per 100 km.

22) Det kan vises ved et simpelt eksperiment: Kom lidt kogende vand i et syltetøjsglas. Luk glasset med et stykke husholdningsfolie med en elastik omkring glaskraven. Sæt glasset ned i koldt vand. Idet vanddampen i glasset kondenserer opstår der et undertryk, så folien buler ned under luftens tryk. Derfor, sæt aldrig varmt vand i køleskabet. Du får det måske aldrig lukket op igen.

23) Réflexions sur la puissance motrice du feu et sur les machines propres à developper cette puissance. På dansk: Overvejelser om ildens bevægende kraft og om de maskiner, der er velegnede til at udnytte denne kraft.

24) Kraftproduktion i naturens kredsløb eller ved direkte udnyttelse af solstrålingen kaldes "vedvarende energi". For at få en kraftproduktion fra vindmøller, der er lige så stor som produktionen i Danmarks 10 store kul- eller naturgasfyrede dampmaskinekraftværker, skal man bygge noget i retning af 2500 kæmpevindmøller med en tårnhøjde på 70 meter. Det svarer til én for hver 150 meter langs den jyske vestkyst fra Skagen til grænsen. Hvis den samme produktion skulle opnås ved direkte udnyttelse af solstrålingen ved hjælp af solceller (el-producerende solfangere), så skulle et areal på størrelse med Storkøbenhavn dækkes med solceller. Så i forhold til vindkraft og solkraft fylder de 10 store dampmaskinekraftværker ikke ret meget.
Bemærk at man ikke bare kan erstatte dampmaskinekraftværker med vind- og solkraft, for vinden blæser ikke i takt med el-forbruget og solen skinner kun en gang imellem om dagen.

25) Det samlede globale landbrugsareal er på 5 mia. hektar = 50 mio. kvadratkilometer.

26) I USA og EU ville produktion af biodiesel i en mængde svarende til 5% af det nuværende olie forbrug til transport i disse lande kræve et areal svarende til 20% af det samlede landbrugsareal. (Gilbert og Perl: Energy and Transport Futures. Juni 2005)

27) Måleenheden for kraft er N (Newton). Et lod med massen 1 kilogram påvirkes af tyngdekraften med en kraft på 9.81 N. Det er den tyngdekraft, man føler, når man holder loddet i hånden. Det arbejde, der udføres, når et lod på 1 kilogram løftes 1 meter, bliver derfor kraft * vej = 9.81 N * 1 m = 9.81 Nm = 9.81 Joule. Så når man trækker en spand vand, der vejer 10 kilogram op af en brønd, der er 8 meter dyb, udfører man et arbejde på 10*9.81 N * 8 m = 785 Nm = 785 Joule.

28) Vi ser her bort fra atomare processer som de, der foregår i atomkraftværkers reaktor og i atombomber.

29) Her forudsætter vi, at der ikke foregår atomare processer med store energiudladninger, der ændrer den samlede masse i rummet.

30) Vis-viva er datidens ord for energeia.

31) En "varmemaskine" betyder her en maskine af en eller anden art, der ligesom en dampmaskine præsterer et arbejde i kraft af en temperaturforskel.

32) Det forudsættes her, at kullet har en bestemt brændværdi (MJ/tons), og at temperaturen i det brændkammer, hvor kullet forbrændes, er givet.

33) Lidt mere præcist: Den øvre grænse for det arbejde, der kan opnås ved udnyttelse af den kemiske uligevægt mellem benzin-molekylerne, der hovedsageligt består af kæder af kulstofatomer (C) og brintatomer (H), og luftens ilt (O2), dvs. ved fuldstændig omsætning af benzin-ilt-blandingen til kultveilte (CO2) og vand (H2O).

34) Meget kort: Absolut temperatur er temperaturen målt udfra det absolutte nulpunkt, som er den tilstand, hvor alle molekylebevægelser er bragt til standsning - stoffet er så at sige frosset så dybt ned som overhovedet muligt. Enheden for temperaturer målt udfra det absolutte nulpunkt betegnes K (Kelvin). Det absolutte nulpunkt ligger på -273.15 grader C (Celsius), så temperaturen målt i K findes ved at addere 273.15 til temperaturen målt i C.
Entropi er et mål for graden af uorden, sammenblanding eller tilfældighed i et system. Jo, mere uorden/kaos, des større er entropi-værdien. Tænk for eksempel på et rum, hvor der står to beholdere, én med ilt og én med kvælstof. Der er her en vis orden, som er frembragt af en maskine, der kan adskille luftens ilt og kvælstof. Når beholderne åbnes, så ilt og kvælstof igen blandes i luften, ophæves denne orden. Derved forøges systemets entropi.
Livet består i hele tiden at genskabe en utrolig mangfoldighed af komplekse organismer, hvor atomer og molekyler er ordnede i fantastiske strukturer. Når organismer nedbrydes, forøges entropien, men livsprocesserne sørger for reorganisering og dermed igen en formindskelse af entropien.

35) Det er fordi, den opnåelige flammetemperatur ved forbrænding af disse brændstoffer er meget høj, omkring 2000 grader.

36) 1 kilokalorie = 0.001163 kWh. 1 kWh = 3.6 MegaJoule

37) At der med små temperaturforskelle kan opnås en arbejdsydelse er illustreret i figur 3.2 og figur 3.3, der viser "naturlige temperaturforskelsmaskiner".

38) Tallet kan ikke aflæses af figuren. Det beregnes med en lidt indviklet formel, hvori temperaturerne indgår.

39) Reversibel: af latin revertere, vende om. R på gearstangen i bilen: Reverse.

40) Nogle steder er der naturgas i lagene over de olieførende lag. Dér kan man i stedet for vand pumpe gas ned for at hæve trykket. Det er også muligt at udskille CO2 af røgen fra kulfyrede kraftværker og pumpe den ned i oliefelter. Hvis den bliver dernede, kan man både få mere olie op og formindske CO2-udslippet til atmosfæren.

41) Seismo: græsk for rystelse eller jordskælv. Seismisk opmåling sker ved, at man detonerer en sprængladning og måler, hvordan trykbølgen gennem jorden tilbagekastes fra de forskellige lag i undergrunden.

42) Man husker skandalen, da Shell i 2004 måtte erkende, at de havde ansat deres sikre reserver 20% for højt.

43) 1 tønde = 157 liter = 0.157 kubikmeter. For at få en idé om de størrelser, der er tale om, kan vi omregne gennemsnittet af den optimistiske og den pessimistiske vurdering af den tilbageværende oliemængde til kubikmeter. Så får vi noget i retning af 300 mia. kubikmeter. Det er omkring 45 000 liter til hvert menneske på Jorden, hvis alle fik lige meget. Men det gør de jo langtfra. Godt én mia. mennesker i de rige lande bruger nu omkring 2.3 mia. kubikmeter om året ud af et samlet globalt forbrug på 4.8 mia. kubikmeter. Det giver omkring 2.5 mia. til fordeling blandt de andre 5.5 mia. mennesker (I disse tal er olie fra naturgaskondensat medregnet).

44) Det Internationale Energiagentur. http://omrpublic.iea.org/ 30.7.2005

45) I USA (uden Alaska) toppede olieproduktionen i 1970. På det tidspunkt var omkring halvdelen af USAs reserver opbrugt. Efter 1970 har produktionen været faldende år for år. Produktionskurverne fra store oliefelter, der nu er ved at være udtømte, viser - med nogle uregelmæssigheder - det samme forløb. Produktionen har været faldende, efter at halvdelen af de oprindelige reserver er blevet udvundet.

46) Opgørelser foretaget af Chris Skrebowski, redaktør af Petroleum Review (UK). www.globalpublicmedia.com/transcripts/379 .

47) Oil&Gas Journal Online http://ogj.articles 26.04.2005.

48) I stedet for at tale om apparaterne taler man i dansk nysprog om de energitjenester (på engelsk: energy services), disse apparater yder. Ud fra den betragtning, at det i sidste ende ikke er apparaterne, det drejer sig om, men de "tjenester", apparaterne yder. Det er selvfølgelig rigtigt. Men at bage et brød kræver en ovn. Og det gælder om at lave ovnen, så der bruges så lidt el, gas eller andet brændsel som muligt til bagningen - indenfor en rimelig økonomisk ramme. Det får man ikke sagt ved at kalde bagning af et brød en "energitjeneste". På den anden side kræver det ikke energi at få tørret sit våde vasketøj. Det kræver kun en tøjsnor. Så det er urimeligt at kalde den "tjeneste", en elektrisk tørretumbler yder, en "energitjeneste". Det, det drejer sig om, er at formindske el- eller gasforbruget i de forskellige apparater, der nødvendigvis skal til for at opnå de forskellige "tjenester", og så vidt muligt lade være med at bruge apparater, hvor de ikke er nødvendige for at opnå "tjenesterne".
Når jeg skal hen til nærkøbmanden, kan jeg tage min cykel. At kalde tilbagelæggelsen af distancen en "energitjeneste" er lidt forskruet. Men når nærkøbmanden bliver udkonkurreret af et nyt supermarked 10 km væk, tager jeg bilen. Den giver mig en "energitjeneste", der bliver til noget. På den måde kan man sige, at mere og mere bliver til "energitjenester", men det er ikke det, der ligger i ordet.
Så når man tænker over det, viser det sig, at ordet energitjenester ikke bidrager til at gøre det mere klart, hvad det drejer sig om.

49) En dag i sommertiden, hvor radiatorerne er lukkede, er netto-varmeforbruget nul, og varmen fra el-apparater gælder det bare om at komme af med gennem åbne vinduer. Men radiatorerne er åbne de fleste af årets timer, og i sommertiden, hvor de er lukkede, er el-forbruget ikke så stort som om vinteren. Så det her viste regnskab er ikke helt forkert på årsbasis.

50) Selvom en stor del af elproduktionen sker i kraftvarmeværker og vindmøller, er det el-produktionen i kraftværkerne, der her skal regnes med. For det er i almindelighed den, der ændres, når el-forbruget ændres. Hvis kraftvarmeværker og vindmøller kan dække hele elforbruget og mere til, bliver regnestykket anderledes.

51) Der findes også en anden type varmepumper, der omsætter en temperaturforskel på et højere niveau til en temperaturforskel på et lavere niveau. De kaldes absorptionsvarmepumper. De kan blandt andet bruges til at udnytte den hede skorstensrøg i kraftvarmeværker. Det er mere effektivt, dvs. giver et større bidrag til fjernvarmeproduktionen, end det man kan få med en varmeveksler.

52) Selvom kalorie-teorien ikke har hold i virkeligheden, gemmer den sig endnu i tankegangen bag de kalorimetriske energibalanceregnskaber, der er omtalt i kapitel 2. Nu taler man bare om MegaJoule i stedet for kalorier. Man siger også, at "der er (for) mange kalorier" i et stort stykke wienerbrød.

53) Man plejer at kalde varmeafgivelsen for "varmetab", men det er ikke det helt rigtige ord. Huset skal jo afgive den varme, der kommer fra sollys gennem vinduer mennesker, husdyr og el-apparater. Så det går ikke an at pakke det altfor meget ind i isoleringsmåtter. Men der er selvfølgelig et tab, hvis varmeafgivelsen er unødigt stor.

54) Det er en varmeveksler, hvori varm luft, der blæses ud af huset, bruges til at opvarme den indgående friske luft, se figur 7.1.

55) De danske dampturbine-kraftvarmeværker er indrettet med flere turbinetrin, sådan at den mængde damp, der tages ud fra de første turbinetrin til kondensering i den fjernvarmekølede kondensator kan varieres. Sådanne værker kaldes udtagsværker. De kan virke både som kraftværker og som kraftvarmeværker.

56) Dette gælder dog kun på tidspunkter, hvor det for at dække det indenlandske el-forbrug plus en ønsket el-eksport er nødvendigt at producere el på kraftværker, hvis el-nyttevirkning ikke er væsentligt større end de decentrale kraftvarmeværkers.

57) En gasturbine er en jetmotor, hvor udstødsgassen i stedet for at drive en flyvemaskine frem bruges til at drive en turbine, der kan trække en el-generator. I en turbojet-flyvemaskine driver gasturbinen en propel i stedet for en el-generator.

58) Effektivitet: se afsnit 4.7

59) www.powerzinc.com

60) I den såkaldte "brintpille" opsuges ammoniak, lavet af brint og kvælstof fra luften. Ved opvarmning af pillen frigøres brinten til brug i en brændselscelle. Der er energitab både ved fremstillingen af ammoniak og ved frigørelse af brinten.

61) Se www.ruf.dk

62) Frede Hvelplund, Klaus Illum, Johannes Jensen, Niels I.Meyer, Jørgen S.Nørgaard, Bent Sørensen: Energi for Fremtiden. Alternativ Energiplan 1983 (AE83). Borgens forlag.

63) Klaus Illum: Konsekvensberegninger af alternative investeringsprogrammer for energisystemer. Aalborg Universitetsforlag 1983. Baggrundsrapport for AE83

64) "Governments tend to feel limited in their ability to introduce new policies for reducing emissions because they fear business resistance, while companies are unable to take their investments in low-carbon solutions to scale because of a lack of long-term policies."

65) SESAM (The Sustainable Energy Systems Analysis Model) er udviklet af Klaus Illum i årene 1990 - 2004. SESAM består af et omfattende system af beregningsog dokumentations- programmer. En SESAM-model af et nationalt eller regionalt energisystem (se figur 10.1 og 10.2) består af en database, der indeholder tekniske data og geografiske data for systemets nuværende anlæg, bygninger, etc. samt angivelser af de fremtidige forbedringer, der kan tænkes gennemført rundt omkring i systemet. SESAM gør det muligt at gennemregne en lang række scenarier for energisystemets fremtidige udvikling og sammenligne de formindskelser af fossilt brændselsforbrug og CO2-udslip, der opnås i de forskellige scenarier. Også de forventelige samfundsøkonomiske omkostninger og besparelser, der opnås under forskellige forudsætninger om fremtidige brændselspriser og andre priser, beregnes. Metoden er beskrevet i Klaus Illum: SESAM - The Sustainable Energy Systems Analysis Model. Aalborg Universitetsforlag 1996.
En kortfattet beskrivelse af metoden samt resultater af en række scenarieberegninger for det danske energisystem kan findes i rapporten Klaus Illum: Energiøkonomi 2005 - 2030. Veje til et nyt energisystem (2004). Denne rapport, som blev udarbejdet til Nyhedsmagasinet Ingeniøren, kan findes på www.ing.dk eller rekvireres hos forfatteren.

66) Den nordiske SESAM-model er lavet til Greenpeace med det formål, at undersøge hvordan det nordiske energisystem med dets store vandkraftressourcer kan gøres uafhængigt af atomkraft samtidigt med, at der sker en kraftig nedtrapning af forbruget af fossile brændsler.

67) Brundtland-kommissionen var en kommission nedsat af FN's generalforsamling til at give en redegørelse for verdens miljø- og udviklingsproblemer og opstille et "globalt program for ændringer".World Commission on Environment and Development.

68) Når skibets stævn sank længere ned i vandet, kunne vandet løbe ovenover de vandtætte skotter. Man havde glemt at tænke på, at forholdene ændrede sig, når ulykken var indtrådt.

69) "De ved ikke, hvor dette magiske punkt har bevæget sig hen. Er det nu 65 dollar. Er det 75? Eller 80 dollar? De ønsker ikke at finde ud af det, for hvis prisen kom så højt op, kan kædereaktionen udløse et pris-kollaps."
"They don't know where this magic line has moved to. It is now $65? Is it $75? Is it $80? They don't want to find out, because if you did have oil move that far north ...the chain reaction can come back to a price collapse again". Sagde en vestlig diplomat i Riyadh, Saudi Arabien, i maj 2005. Fra artiklen The Breaking Point af Peter Maas, The New York Times, 21. august 2005.

70) I 2005 har IEA ændret sine fremskrivninger i forhold til 2004. Forbrugsstigningen antages nu kun at blive 1.3% om året i gennemsnit over perioden 2004 - 2030: 2% om året fra 2004 til 2010, 1.3% om året fra 2011 til 2020 og kun 1% om året fra 2021 til 2030. På den måde kan IEA nedskrive sine forudsigelser om produktionen i Mellemøsten, sådan at der i 2030 “kun” skal kunne produceres 45 mio. tønder/dag i stedet for 53 mio. tønder/dag som forudsagt i 2004 (IEA World Energy Outlook 2004 og 2005).

71) Den systemansvarlige virksomhed må gerne være en virksomhed, der ejes af et selskab, der også ejer nogle af de pumpestationer, der pumper vand op i vandtårnet. Men den systemansvarlige må overhovedet ikke have noget samkvem, med den del af selskabet, der driver pumpestationer. Selvom de endda har kontorer i samme bygning.

72) Eller mere præcist: "Så vil jeg gerne have dig til at udskrive min vandregning."

73) Forrentning og tilbagebetaling af byggelån er én af de største udgifter på mange el-produktionsselskabers årsregnskaber. Men i Danmark er de store kraftog kraftvarmeværker gældfri, fordi pengene til at bygge dem, blev opkrævet på forbrugernes el-regninger. De små kraftvarmeværker, der ejes af lokale andelsselskaber, slæber stadig afsted med en stor gæld.

74) "The freedoms which the treaty guarantees European citizens - free movement of goods, freedom to provide services and freedom of establishment - are only possible in a fully open market, which enables all consumers freely to choose their suppliers and all suppliers freely to deliver to their customers". Directive 2003/54/EC of the European Parliament and of the Council, concerning the common rules for the internal market in electricity.

75) Steve Thomas: Electricity liberalisation: The beginning of the end. Rapport til World Energy Council Congress, september 2004 fra Public Services International Research Unit (PSIRU), Business School, University of Greenwich UK.

76) Jack Casazza et. al.: Blackouts and Blunders: The Failure of Electric Power Policies in the United States (Part 1 and 2), 2005. www.energypulse.net .

77) Citat fra EU-kommissionens noter til el-markedsdirektivet af 2003:
Launching a tendering procedure constitutes an intervention on the market from the part of the authorities.
Such a procedure, as is the case with other interventions, distorts the investment signals that exist in the market and could lead to "a wait for the tender to be launched" approach on the part of investors.

78) Bemærk, at ordet "bæredygtigt" foretrækkes i den almindelige sprogbrug frem for "levedygtigt". Det kan bedre gradbøjes.

79) I 1990, året før Sovjetunionen endeligt brød sammen, var der endnu gang i den russiske sværindustri. Landets CO2-udslip var derfor meget stort i 1990. Kyoto-aftalen kræver ikke, at Rusland formindsker sit udslip i forhold til det, det var i 1990, og i mellemtiden har nedgangen i Ruslands industriproduktion og i forbruget i store befolkningsgrupper allerede formindsket dets udslip med næsten 40%.
Rusland har derfor masser af CO2-kvoter (rationeringsmærker), som landet ikke selv kan bruge, at sælge af. Handel med disse kvoter kaldes "handel med varm luft". Den har intet med formindskelse af CO2-udslippet at gøre.

80) Strafafgiften er 40 Euro per tons (ca. 300 kr) indtil 2007. Derefter stiger den til 100 Euro per tons.

81) Udslip fra olie- og gasudvinding, raffinaderier, landbrugs- og entreprenørmaskiner, fly og enkelte store virksomheder indgår ikke i disse beregninger. Derfor er det beregnede CO2-udslip mindre end Danmarks samlede udslip.

< Scenarie-eksempler. BeregningsresultaterIndholdsfortegnelse






 0 kommentar(er) · 515 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Noter:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Klaus Illum: Klimaet i antropocæn
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik