|
Nutidens store internationale miljøproblem (Geoviden nr. 2, 2006)  |  |
Nutidens store internationale miljøproblem
Globalisering
Miljøspørgsmål er vokset fra problemer med lokal
forurening og sundhed, til en øget bekymring
for Jordens fremtid. Drivhuseffekten er paradeeksemplet
på miljøproblematikkens 'globale
æra'. Det store gennembrud for den moderne
miljøproblematik kom i 60'erne. Det var
da, at miljøet for alvor kom ind i billedet. Ord
som 'økologi' og 'miljø' i deres moderne betydning
blev flittigt brugt, og der blev indført en
miljølovgivning. Siden 70'erne er der oprettet
nogenlunde ensartede miljøbeskyttelsessystemer
i i-landene, dog med varierende ambitioner,
ressourcer og effektivitet fra land til land.
Der var tidligt en international dimension i
miljøproblematikken. Industrialismens problemer
blev opdaget, diskuteret og afhjulpet i
1800-tallet i Storbritannien, og fik efterhånden
også opmærksomhed i andre lande med tilsvarende
udvikling. I 50'erne blev problematikken
omkring luft- og vandforurening spredt fra industrialiserede
storbyer til mere perifere dele af ilandene.
I 70'erne øgedes bekymringen for Jordens
langsigtede fremtid. Man begyndte at
indse, at der er mange problemer, som ikke kan
løses på nationalt niveau, og et internationalt
miljøsamarbejde startede. De dominerende problemer
var først 'befolkningseksplosionen' og
Jordens begrænsede mineralressourcer, men efterhånden
blev de afløst af ødelæggelse af regnskove,
ørkenspredning, eutrofiering, voksende
koncentrationer af giftige stoffer i naturen og
klimaforandringer. Disse problemer er vanskelige
at løse, og har ofte relativt snigende, men dramatiske
og måske accelererende, virkninger.
Efter skovdød i Europa, opdagelsen af ozonhullet
over Antarktis og iltsvind i havområder
blev der lagt mere vægt på miljø i 80'erne i politik,
både nationalt og internationalt. I 1987 kom
FN's Brundtlandrapport hvis mest betydningsfulde
bidrag var den tydelige erkendelse af miljøproblematikken
som en global trussel og lanceringen
af bæredygtig udvikling som målsætning.
Efter Brundtlandrapporten og Riokonferencen
i 1992 øgedes det internationale samarbejde.
Og 90'erne blev præget af stor aktivitet
indenfor miljøpolitik på alle niveauer. Der blev
opstillet temmelig radikale målsætninger, og der
blev indgået ambitiøse mål. Målsætningen bæredygtig
udvikling kom i mange lande til at påvirke
områder, hvor miljøspørgsmål ikke tidligere
havde spillet så stor en rolle: handel, transport,
husbygning, byplanlægning og forsvar.
© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København.
Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.
Forrige kapitel Næste kapitel
Tilføjet af branner
4. marts 2007, 18:12
| 0 Kommentarer ·
2902 Fremvisninger ·
|
|
| |  | |
Kommentarer  | |
|
Der er ikke skrevet kommentarer til artiklen.
|
Kommentér  | |
|
Du skal logge ind for at kommentere en artikel.
|
Vurderinger  | |
Du skal logge ind for at vurdere en artikel.
Artiklen er ikke vurderet.
|
|
Til forsiden
Debatforum
