Husk mig
▼ Indhold

Nyt videnskabeligt grundlag udarbejdet til COP15

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.) ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

I følge kalenderen er sommeren overstået, og det samme er feltsæsonen 2009 ligeledes for mange naturvidenskabelige forskere med Arktis som arbejdsområde. Feltdata, som sammen med tidligere års observationer er blevet samlet i en kommende videnskabelig rapport – Melting ICE at COP15 – som tidligere vicepræsident Al Gore sammen med den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre vil fremlægge under FN's (IPCC's) klimakonference (COP15) i København til december. En rapport som indikerer state-of-the-art inden for klimaforandringernes effekt i Arktis og Antarktis med bl.a. hovedvægten på cryosfæriske forhold: sne-, havis- og gletscherisafsmeltning, inklusiv for Indlandsisen samt for det Antarktiske isskjold, i relation til det stigende globale havniveau. Den videnskabelige rapport, som er udarbejdet af førende forskere, skal danne det seneste videnskabelige grundlag for de politiske forhandlinger under COP15, således at forhandlingsgrundlaget for COP15 ikke bygger på videnskabelige forskningsresultater af ældre dato fra bl.a. IPCC's fjerde rapport (the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change), som kom i februar 2007: En rapport som bygger på viden frem til 2004 og 2005.

Videnskaben har nu igen leveret sin andel af det hårde benarbejde forud for et vigtigt klimatopmøde, og med mindre end 70 dage tilbage inden COP15 er det nu det politiske samfunds tur til at bevise, at deres benarbejde ligeledes er fyldestgjort. Dette gennem en effektiv køreplan for fremtiden vedrørende reduktionen af CO2 til atmosfæren. Ved en effektiv plan tales ikke kun om reduktioner af CO2-udslippet med blot 20 procent (30 procent hvis andre industrilande giver tilsagn om lignende reduktioner) inden 2020, som EU lægger op til, men derimod om langt højere værdier af mindst den dobbelte størrelsesorden, såfremt IPCC's anbefalinger om at holde temperaturstigningen inden for 2 grader skal tages alvorligt. Så skønt IPCC's fjerde rapport betød et markant spring i den politiske og offentlige forståelse af det globale klimaproblem, så er en 20 procents reduktion ikke tilfredsstillende. Den seneste videnskabelige viden påpeger mere vidtgående handling på klimatopmødet til december, end de politiske forhandlinger i øjeblikket lægger op til med afsæt i IPCC-rapporten.

Et af grundlagene for et tilfredsstillende resultat i København i december er, at politikerne og deres mange forhandlere forstår alvoren i de forandringer, vi forskere observerer og beregner os frem til. Men umiddelbart synes det som om, at vi står over for en stor udfordring, nemlig at vi forskere og politikere taler hver vores sprog. Politikerne vil have entydige svar – 'er to grader sikkert: ja eller nej?' – mens vi med afsæt i videnskaben taler om sandsynligheder og usikkerheder for fremtiden. Med baggrund heri, kan man passende lidt provokerende spørge, hvorvidt det politiske system vitterligt arbejder for en begrænsning af temperaturstigningen på 2 grader, som store dele af det klimavidenskabelige samfund med IPCC i spidsen anbefaler? For med de få synlige fremskridt og tiltag, der indtil nu er iværksat på globalt politisk niveau, så indikerer det, at der er lang vej før det politiske syetem har leveret deres andel af et effektivt benarbejde forud for COP15. Måske er alvoren bag de videnskabelige sandsynligheder og usikkerheder ikke helt nået ind bag pandehulen på de mange beslutningstagere.

Om det internationale politiske system kommer til enighed i København om en global effektiv CO2-reduktionsplan, kan der kun håbes på, da alt andet vil være at betragte som en fejlslået mission. For selvom udmeldingerne gennem medierne i den seneste tid synes mindre optimistiske, så kan meget forhåbentlig stadig nås på de sidste knap 70 dage. Og dette i særdeleshed hvis præsident Obama vælger at dukke op i København til COP15. For hvis en global klimaaftale skal i hus til COP15, kræver det bl.a.: 1) at benarbejdet forud for COP15 er gjort ordentligt af de mange forhandlere og deres respektive klima- og miljøministre; og 2) et klimapolitisk lederskab fra klodens stats- og regeringschefer, bl.a. fra den amerikanske præsident og hans kolleger i lande som Kina, Indonesien og Indien. Et klimapolitisk lederskab som indtil videre synes at lade vente på sig, desværre. Det må formodes, at Obama m.fl. kun kommer til København, såfremt der er noget at komme efter. Og som det ser ud nu, så er der netop noget at komme efter, for med de seneste videnskabelige rapporter i hånden (se eksempelvis klimaklumme fra april: Worst-case-klimaforandringer er en realitet), kan det ikke siges tydligere, at kloden er under forandring med markante ændringer til følge, og at en effektiv global CO2-reduktionsplan er en mulig måde, hvorved vi kan holde temperaturudviklingen inden for IPCC's anbefalinger.

(klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning)





1. oktober 2009, 01:16 7 kommentar(er) · 7162 fremvisninger

Kommentarer
Henrikoelund 1. oktober 2009, 11:37
Hej Mernild
Det lyder rart, at det er de nyeste fakta indenfor Klimavidenskab, der vil blive præsenteret ved COP15. Så glæder jeg mig til at høre mere om disse resultater:

http://www.sciencecentric.com/news/article.php?q=09050433-research-aircraft-polar-5-finishes-arctic-expedition

Another focal point of the campaign were large-scale measurements of ice thickness in the inner Arctic, which were conducted in close collaboration of the Alfred Wegener Institute together with the University of Alberta. An ice-thickness sensor, the so-called EM-Bird, was put into operation under a plane for the first time ever. To conduct the measurements, Polar 5 dragged the sensor which was attached to a steel cable of eighty metres length in a height of twenty metres over the ice cover. Multiple flights northwards from various stations showed an ice thickness between 2.5 (two years old ice in the vicinity of the North Pole) and 4 metres (perennial ice in Canadian offshore regions). All in all, the ice was somewhat thicker than during the last years in the same regions, which leads to the conclusion that Arctic ice cover recovers temporarily. The researchers found the thickest ice with a thickness of 15 metres along the northern coast of Ellesmere Island.
OK - så isen er ved at blive tykkere igen - hvorfor har man slet ikke hørt om det? Man skulle tro, der var en journalist et eller andet sted, der kunne have skrevet en notits - det er jo godt nyt, eller hvad?

For slet ikke at tale om de nyeste data indenfor Dendro:
Keith Briffa har jo arkiveret sine Yamal-data allerede 9 år efter han publicerede i Science /sarc. off/.
Og som nogen måske havde lidt på fornemmelsen, havde han været meget selektiv og kreativ, da han skulle illustrere, hvor varmt det var blevet i det sidste århundrede, "Det varmeste i mere end 1000 år", se min fine Hockey Stick!
Svindel, humbug, bedrag, løgn og latin! Briffa havde håndplukket præcis de træer, der gav det signal, han ønskede at fremhæve...
Alle data er nu på bordet og viser en graf så flad som et pindsvin på E4!
Så IPCC må selvfølgelig jo revidere sin Spaghetti-graf, hvor Briffas Yamal reconstruction er et hovedelement.
Dermed er et af hovedargumenterne for at CO2 er en skurk, nemlig at det 20ende århundrede har været specielt varmt, skudt fuldstændigt i sænk!
Hvis disse historier får den medieomtale de fortjener, får almindelige mennesker og politikere bedre mulighed for at tage stilling til, om de har lyst til at skyde trillioner af kroner ind i "The Climate Threat Show".
Men mon ikke Al har en ny Computeranimeret Hollywood ting med sig, så politikerne kan føle sig trygge?
Vi får se .... sandheden rykker nærmere og nærmere...

MVH
Henrik
Kosmos 1. oktober 2009, 21:53
Vi får se .... sandheden rykker nærmere og nærmere...

- præcis! Selv MSMer (incl. BBC) er på det seneste blevet langt mere 'åbne', samtidigt med at 'vox populi' toner helt rent flag! Se fx. 'Klimaministeren i strid modvind' - eller dette.
rick_uk 9. november 2009, 21:20
Hej Mernild,

Det lyder rart, at det er de nyeste fakta indenfor Klimavidenskab, der vil blive præsenteret ved COP15.


Jeg ved ikke hvornår under COP15 rapporten skal fremlægges, men hvis hensigten er at få en skovl under embedsmænd og politiker der møder op, synes jeg at det ville være mest effektiv at komme med rapporten en eller to uger før mødet.

Tak for et godt indlæg der kridter banen op før mødet. Her, 27 dage før mødet, ser det ud til at resultatet bliver kun til nogle rammer der kan forhandles videre med i den kommende tid (vi snakker sikkert om år!).


Der var lige en streg du fik ikke kridtet op - det var målestregen
Til at holde klodens temp. stigning under de 2 grader så skal verdens udledning af drivhusgasser toppes år 2015 (ret mig lige hvis ikke det er rigtigt).

Det er en køreplan til at opnå præcis det at COP15 i bund og grund handler om. Vi har 5-6 år til at knække drivhusgas udlednings kurven og det tegner ikke godt at en færdig aftale der skulle opnå det skydes længere ud i en ubestemte fremtid.

Verdens fremtidige fremgangsmåde bliver helt sikkert: "Sigte efter 2 grader - forberede for 4 grader"

Det kan være at nogle politiker ville betragte et hvad som helst resultat som 'succes' bare den hedder 'Copenhagen Protocol' - uanset hvornår den kommer og hvordan den ser ud!

--------------------------------------------

under FN's (IPCC's) klimakonference (COP15)


Dvs. FN's (UNFCCC's) klimakonference (COP15)


IPCC:

The Intergovernmental Panel of Climate Change is the leading body for the assessment of climate change, established by the United Nations Environment Programme (UNEP) and the World Meteorological Organization (WMO) to provide the world with a clear scientific view on the current state of climate change and its potential environmental and socio-economic consequences.


UNFCCC (The United Nations Framework Convention on Climate Change):

The Convention sets an ultimate objective of stabilizing greenhouse gas concentrations "at a level that would prevent dangerous anthropogenic (human induced) interference with the climate system." It states that "such a level should be achieved within a time-frame sufficient to allow ecosystems to adapt naturally to climate change, to ensure that food production is not threatened, and to enable economic development to proceed in a sustainable manner."
Kosmos 25. november 2009, 21:41
Videnskaben har nu igen leveret sin andel af det hårde benarbejde forud for et vigtigt klimatopmøde, og...

- oops! Et udsagn, der nok må 'omfortolkes radikalt' efter 2009-11-20!
Kosmos 25. november 2009, 21:43
...men vi ser da (forventningsfuldt) frem til december-klummen!
Kosmos 1. december 2009, 10:43
Sakset fra forsiden: "November 2009: Ny klumme til december!" - det er d.d. december!
branner 1. december 2009, 10:59
@Kosmos
Rolig nu, klummen bliver lagt på, når jeg kommer hjem fra arbejde senere i dag...
Deltag aktivt i debatten om artiklen Nyt videnskabeligt grundlag udarbejdet til COP15:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Klar til COP15
COP15
Videnskabeligt pres på COP17-forhandlingerne i Durban (Mernilds Klumme, december 2011)
Vejen videre efter COP15
COP15 - klimapolitisk Titanic (Mernilds Klumme, januar 2010)
NyhederDato
Stern: Vestens arrogance skyld i dårligt COP1518-03-2010 09:49
Kina og Indien skriver under på COP15-aftale – men ...11-03-2010 05:54
COP15-landene offentliggør reduktionsmål02-02-2010 06:47
Kaotiske afslutningsforhandlinger i COP15-plenarsalen24-12-2009 12:24
Kina stemples som den store COP15-synder22-12-2009 09:01
DebatterSvarSeneste indlæg
Det ideologisk grundlag for Klimarealisterne1512-07-2020 22:24
Jubel for COP15-demonstranter1125-06-2011 23:34
Generation K og Klimadebat.dk under COP151106-03-2011 12:14
SRP-hjælp: COP151314-12-2010 18:15
COP15-problemer, dem løser vi.1703-05-2010 10:07
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik