Husk mig
▼ Indhold

Obama ser klimaet med videnskabelige øjne

Mens Bush-administrationen i vid udstrækning valgte at se bort fra videnskabeligt anerkendte fakta, vil klimaet få en helt anden behandling under USA's nye præsident, Barack Obama, vurderer amerikanske eksperter.

"Min administration vil foretrække videnskaben. Vi vil foretage beslutninger baseret på fakta, og vi forstår, at fakta kræver klare handlinger," sagde Obama, da han udnævnte Nobel-prisvinderen og klimaforskeren Steven Chu til energiminister.

Der er også en forventning til, at ikke blot Obamas beslutninger vil få et videnskabeligt grundlag, men også at der vil blive givet bedre økonomiske betingelser for videnskaben, ikke mindst inden for energi- og klimaforskningen, skriver USA Today.

Men måske er forventningerne til, hvad Obama kan udrette hævet op på et for højt niveau, advarer flere amerikanske forskere om.

"Den atmosfære af forventning, man finder i landets laboratorier og fakultetsforsamlinger er ikke uden grundlag, men der er en fare for, at den bliver overdrevet," skriver David Goldston, som er leder af en fremtrædende videnskabelig komite, i magasinet Nature.

På klimaområdet er forudsætningen for ikke at skuffe dog klart til stede, hvis man ser på Obamas bemanding af centrale poster. De mest fremtrædende personer har tidligere argumenteret stærkt for at gøre noget effektivt for at forhindre den globale opvarmning – herunder John Holdren fra Harvard University, som er Obamas klimarådgiver, og marinebiologen Jane Lubchenco.

Dertil kommer, at Obama har varslet et nationalt kvotesystem for industriens CO2-udledning i stil med det, som kendes i EU. Og han har sat et mål for CO2-reduktion, som er mere ambitiøst end det fælles EU-mål.

"Vi må også indtage en førende position, når det gælder udvikling af teknologier, som gør det muligt for os at få en voksende, rig økonomi, samtidig med at vi i 2050 reducerer udledningen af drivhusgasser med 80 procent under niveauet for 1990," sagde den nye præsident under sin valgkampagne. I dag indsættes han som præsident.

Obamas indsættelsestale i dag nævnte både videnskaben som grundlag og klimaudfordringen, og Obama vedstod sig sine planer, selv om den globale opvarmning ikke havde nogen central placering i talen.

"Vi vil give videnskaben sin rette plads tilbage og anvende teknologiens undere (...). Vi vil udnytte solen, vinden og jorden for at få brændstof til vores biler og til at drive vores fabrikker (...). Alt dette kan vi gøre. Og alt det vil vi gøre," proklamerede han.

Snart vil verden se, om Barack Obama kan leve op til de voldsomme forventninger på klimaområdet. Den første, alvorlige prøvesten bliver FN's klimatopmøde i København til december. Her er der store forhåbninger til, at USA vil træde i karakter på klimaområdet og indgå i en internationalt forpligtende CO2-reduktionsaftale. Ikke mindst hos de danske arrangører.

Kilde: USA Today, Nature og en række andre medier


Kilde: Publikum Kommunikation




20. januar 2009, 19:52 0 Kommentarer · 683 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Obama ser klimaet med videnskabelige øjne:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Obama viger uden om klima27-01-2011 09:36
Obama vil personligt sikre klimalov04-06-2010 06:01
COP15: Obama og Ban Ki-Moon giver optimisme06-12-2009 23:14
Obama slår sit klima-standpunkt fast26-01-2009 21:25
Rådgiver: Hurtige klimatræk fra Obama14-11-2008 11:52
Artikler
Følger du med i videnskabelige diskussioner omkring global opvarmning?
Atlas-gate: Når videnskabelige data misbruges (Mernilds Klumme, oktober 2011)
Sådan undgår Obama at blive marionetdukke for Kongressen
DebatterSvarSeneste indlæg
Præsident Obama og klimaet614-02-2013 15:48
Har Obama svigtet??502-02-2010 12:45
McCain og Obama307-07-2008 18:56
Videnskabelige metoder og den globale opvarmning?2910-06-2008 18:21
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik