Husk mig
▼ Indhold

Over 2.000 klimaeksperter til kongres i København

I denne uge mødes 2.300 af verdens førende klimaeksperter til konferencen Climate Change i Bella Center i København. Blandt arrangørernes mål er at levere en opdatering af den to år gamle klimarapport fra IPCC, FN’s klimapanel.

Hensigten er at producere en videnskabelig bog, som kan påvirke verdens lande forud for FN’s klimakonference i København til december, forklarer arrangørerne.

Men allerede i denne uge dukker en række prominente navne på klimascenen op i København, skriver Berlingske Tidende

Formanden for IPCC, inderen Rajendra K. Pachauri, deltager i åbningshøjtideligheden tirsdag. Statsminister Anders Fogh Rasmussen er en af talerne ved afslutningsdebatten på torsdag.

Også den britiske topøkonom Nicholas Stern, der for godt et par år siden vakte betydelig international opsigt med sin Stern-rapport, deltager på konferencen. Fra USA kommer chefklimatolog på NASA’s store klimaforskningscenter GISS James Hansen. Fra Tyskland ankommer professor Stefan Rahmstorf, førende ekspert på havvandsstigninger. Derudover kommer over 600 andre officielle talere på konferencen, der er blevet til som et samarbejde mellem Københavns Universitet og ni andre førende universiteter verden over, herunder Yale og Berkeley i USA, Cambridge og Oxford i England og Tokyo-, Singapore- og Peking-universiteterne i Østasien.

Kilde: Berlingske Tidende


Kilde: Publikum Kommunikation




9. marts 2009, 12:17 0 Kommentarer · 2104 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Over 2.000 klimaeksperter til kongres i København:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
OL-kongres giver hurtige klimamøder i København30-09-2009 00:10
Klimaeksperter klar til drastiske naturindgreb05-01-2009 08:24
Globalt e-læringskursus skal skabe nye klimaeksperter14-11-2008 09:25
Nordiske klimaeksperter mødes i Odense20-06-2008 13:05
DebatterSvarSeneste indlæg
US-Kongres og Bill Gates Finansierer NOAAs nu Mainstream Chemtrailing/SRM029-01-2020 20:39
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik