Husk mig
▼ Indhold

Overordnede spørgsmål

KATEGORI: OVERORDNET

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



KLIMAÆNDRING

Er det blevet varmere?

FN's klimapanel (IPCC) konkluderer i deres 4. rapport fra 2007: "Opvarmningen af Jordens klimasystem er utvetydig (unequivocal).
Dette ses af:
1) Observationerne af øgning af den globale gennemsnitlige lufttemperatur.
2) Påvisning af øgning af den globale gennemsnitlige havtemperatur.
3) Data for øget global sne- og isafsmeltning
4) Beviserne for øget globalt havniveau.

KLIMAÆNDRING/TEMPERATUREN

Hvilke tegn er der på, at det er blevet varmere?

Varmerekordår: 11 af de seneste 12 år (1995-2006) var blandt de 12 varmeste år, som man (siden de første målinger i 1850) var målt af den globale overfladetemperatur. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Stigende varmetendens: 100-års tendensen er steget sidste den forrige IPCC-rapport (AS-3 fra 2007). Temperaturstigningen var 0,6°C i IPCC-AS3 rapportens 100-års spænd over årene 1901-2000, men 0,74°C [0,56-0,92] i IPCC-AS4 rapportens 100-års spænd over årene 1906-2005. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Accelererende varmetendens: 50-års tendensen var næsten fordoblet i forhold til 100-års tendensen, idet temperaturstigningen i 50-årsperioden henover årene 1956-2005 var 0,13°C pr. tiår. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Polområde-varmestigning: Temperaturstigningen er udbredt over Jorden, men større ved de høje, nordlige breddegrader. De gennemsnitlige arktiske temperaturer er steget næsten dobbelt så meget som den globale gennemsnitlige temperaturstigning over de sidste 100 år. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Landjord-varmestigning: Landområderne er opvarmet hurtigere end havområderne. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Hav-varmestigning: Observationer siden 1961 har vist, at den gennemsnitlige temperatur af havene globalt set er øget ned til mindst 3000 meters dybde. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

ATMOSFÆREN

Er atmosfæren blevet varmere?

Målinger med vejrballoner og satelliter har vist, at temperaturstigningen i de lave højder og middelhøjderne af troposfæren har vist tilsvarende varmestigninger som ved jordoverfladen. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Dette spørgsmål har ellers været meget debatteret, og brugt af kritikere af teorien om den globale opvarmning. Dette skyldtes følgende fejl ved måleresultaterne: Ifølge forskere ved Yale universitet og NOAA er fejlen fremkaldt af solens opvarmning på de instrumenter, som bæres af vejrballoner. Dette gav årsag til en manglende overensstemmelse, som længe skabte tvivl om pålideligheden af klimamodellerne om global opvarmning. Fejlen skyldtes, at instrumenterne på de tidligere vejrballoner var mere eksponeret for solens opvarmning end instrumenterne på de senere vejrballoner. Denne forskel maskerede stigningen i atmosfærens temperatur som skyldtes den globale opvarmning. Måleresultaterne kunne umiddelbart tyde på, at troposfæren over troperne tværtimod var blevet afkølet siden 1979.

Hvis man tager hensyn til denne fejl, og også tager hensyn til, at der frigives varme, når fugtig, tropisk luft stiger op og kondenserer til skyer, viser nyere klimaobservationer og nyere computermodeller et konsistent billede af den globale opvarmning.

MENNESKET

Har mennesket opvarmet Jorden?

For 2000 år siden blev mennesket for alvor klar over, at Jordens mineraler kunne udnyttes. Man begyndte at afbrænde kul, som er rester efter døde planter i Jordens oldtid. Det tog naturen 1 million år at producere det fossile brændsel, som vi nu afbrænder på bare 1 år. Olie og gas leverer nu dobbelt så meget energi som kul.

Svaret på spørgsmålet "Har mennesket opvarmet Jorden?", er ja ifølge de klimaforskere, som det internationale samfund har sat til at besvare spørgsmålet.

Hvor stor har klimaændringen været hidtil?

Der har været en stigning på 0,6°C indtil nu: Siden 1860 er Jordens gennemsnitstemperatur steget ca. 0,6°C (mellem 0,4 og 0,8°C). Link.

Mellem halvdelen og en trediedel af temperaturstigningen er sket i løbet af de sidste 25 år. Temperaturen er steget mest over land (3654 s.62). Den seneste tids opvarmning har været størst over den nordlige halvkugles middelbreddegrader og højere breddegrader (3654 s.60). For næsten alle landområder i det 20. århundrede gælder, at andelen af varme dage er øget, og antallet af kolde dage er aftaget. Over den nordlige halvkugle er temperaturstigningen i det 20. århundrede større end under noget andet århundrede i 1000 år eller mere.

Hvad kan hurtig klimaskift medføre?

Få graders ændring af den globale gennemsnitstemperatur kan have meget store virkninger på klimaet, som fattige befolkninger vil have svært ved at tilpasse sig tilstrækkeligt hurtigt. EU har sat som mål, at den globale temperatur ikke må stige over 2°C.

Hvilken klimaændring forventer man?

Med mindre de forskellige lande enes om at nedbringe stigningen i kuldioxid, vil den globale gennemsnitstemperatur stige med cirka 1/3 af en grad Celsius for hver 10 år, dvs. 3°C i løbet af 100 år (3654 s.10). Det er formentlig et hurtigere klimaskift end det er sket på noget andet tidspunkt de sidste 10.000 år eller længere (3654 s.10).

Hvad vil 3°C stigning i gennemsnitstemperatur betyde?

En 3°C stigning i gennemsnitstemperatur kan sammenlignes med, at der kun var en forskel på 5-7°C i den globale gennemsnitstemperatur mellem den koldeste del af istiden og den varmeste periode i mellemistiden (3654 s.10).

Hvor meget vil temperaturen stige?

Selv om klimaforskerne nu er overbeviste om de menneskeskabte klimaændringer, er de ikke sikre på, hvor store klimaændringerne bliver i fremtiden, hvor hurtigt de indtræder og hvordan de enkelte lande vil blive påvirket.

Hvor hurtigt vil vi møde klimaændringerne?

Der er derimod enighed om, at de menneskeskabte klimaændringer omkring år 2050-2060 vil blive omfattende. Det er ikke længere ud i fremtiden, end at nutidens småbørn kan forvente at være voksne og selv have børn og eventuelt børnebørn til den tid.

Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Varme?

Man kan forvente flere særlig varme dage, og færre særlig kolde dage (3654 s.128).

Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Storme?

Tidsafstanden mellem virkelig ekstreme vejrsituationer vil i fremtiden falde med en faktor 5. Hvad der tidligere skete hver 50. år vil ske hver 10. år (3654 s.130).

Den højere temperatur i havets overfladelag har tendens til at fremkalde flere storme. Det skyldes, at temperaturkontrasten fra hav til land vil medføre stejlere temperaturgradienter (3654 s.133). De tropiske storme får deres enorme energi fra den varme, vanddampholdige (og derfor energiholdige) luft over havene. Stormene dannes ved at der frigives energi, når vanddamp kondenserer til regndråber i skyerne. Ifølge klimamodellerne vil en fordobling af koncentrationen af drivhusgasser øge topvindhastighederne med 5-10% i fremtiden 3654 s.133).

Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Tørke?

Globalt set er der siden 1970'erne formentlig ("likely", dvs. med over 66% sandsynlighed) blevet et øget areal af Jorden, som lider af tørke. (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.2).

Områder, der i nutiden har relativt lidt regn, vil i fremtiden få endnu mindre regn. I Sydeuropa vil der sandsynligvis falde 20% mindre regn end nu ved fordoblet CO2-koncentration (3654 s.130). Dette vil ikke fordele sig som 20% mindre regn pr. nuværende regndag, men som længere perioder, hvor det slet ikke regner. (3654 s.130). Risikoen for tørkesituationer vil stige langt mere end faldet i regnmængden umiddelbart tyder på, bl.a. fordi den mere varme jord vil forøge tørkevirkningen af perioder uden regn (3654 s.130).

De områder, der vil være særlig udsat for tørke i 2050, er de samme områder, som allerede nu er truet periodevis af tørke (3654 s.161). Men også områder, der i dag ikke oplever tørke, vil opleve tørke i fremtiden. (3654 s.161).

Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Ørkendannelse?

Ørkendannelse påvirker i dag ca. 3,6 milliarder hektar på Jorden, hvilket er ca. 70 procent af det totale areal af verdens tørområder, eller næsten en fjerdedel af det globale landareal.3726 (3654 s.162)

Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Regn?

I områder med ringe nedbør falder regnen typisk under korte storme af stor intensitet. Alligevel brødføder sådanne landområder 20-40% af verdens befolkning (3654 s.1633727). Disse tørre områder er fordelt således på kontinenterne: Afrika 32%, Asien 32%, Nordamerika 12%, Australien 11%, Sydamerika 8%, Europa 5%. (3654 s.163). Det totale areal af "dryland" er 60 millioner kvadratkilometer (3654 s.163). Heraf er 10 millioner kvadratkilometer hypertørre ørkener. (3654 s.163).

Hvad betyder ændring af nedbørsmønsteret?

Ændringerne i nedbør er vigtigere end ændringerne i temperaturen (3654 s.125). I områder, hvor der falder mindre regn end hidtil, vil et varmere klima fremkalde større fordampning og væsentlig nedgang i mængden af tilgængeligt vand (3654 s.158). Mindre vandindhold i jorden giver dårligere plantevækst. Det mindre plantedække vil betyde større overfladeafløb af regnvand, hvilket kan blive kritisk i områder med marginal nedbør (3654 s.158). Fjernelse af skov medfører, at overfladejorden bortskylles. Skovmangel giver et tørrere klima.

Hvor bliver det mere tørt?

Sydeuropa, Centralamerika, det sydlige Afrika og Australien forventes at få mere tørre somre (3654 s.125).

Hvilke klimaændringer kan vi forvente: Oversvømmelser?

Oversvømmelser bliver hyppigere og voldsommere
Områder, som nu får relativt megen regn, vil i fremtiden få endnu mere regn . (3654 s.130). Ifølge klimamodellerne vil den maximale nedbørsintensitet øge 20-30% (3654 s.133).

Hvorfor kommer der mere regn?

Det skyldes, at atmosfærens evne til at indeholde vand stiger med 6,5% pr. grad (°C) (3654 s.125_note 12., og en del af dette vand ender som nedbør.

Hvordan vil regnmønsteret ændres?

Der vil være store regionale variationer: F.eks. vil der være øget nedbør om vinteren ved høje breddegrader på den nordlige halvkugle og om sommeren over det sydlige Asien.

Hvordan afhænger nedbør af temperaturen?

Klimamodeller forudser, at der vil komme 3% mere nedbør pr. grad Celsius (3654 s.125). Nature bd. 419 s. 224-32, 2002.

Hvad er årsagerne til oversvømmelsesulykker?

Vandets cyklus vil derved blive mere intens (3654 s.125) og kunne give oversvømmelser. Oversvømmelser forværres af, at stadig flere mennesker er flyttet til flodbredderne, har bygget diger, og har udelukket vandet fra at skylle hen over landbrugsområder i tilfælde af høj vandstand. Sådanne sikkerhedszoner planlægges nu i Europa.

Hvor varmt vil det blive i fremtiden?

Ifølge klimaforudsigelserne for det 21. århundrede vil temperaturen stige mellem 0,15°C og 0,6°C pr. tiår (3654 s.123). Tallene kan synes små, men det er meget større temperaturændringer, end der er sket de sidste 10.000 år (3654 s.123). Menneskers og økosystemers evne til at tilpasse sig sådanne ændringer afhænger i høj grad af, hvor hurtigt ændringen sker (3654 s.123) (3654 s.10). Danmarks Meteorologiske Instituts regionale model angiver: Temperaturstigning 3-5 grader frem mod år 2100. Mere nedbør om vinteren, mindre om sommeren. Kraftig nedbør bliver hyppigere. Længere perioder med tørke. Storme og stormfloder mere hyppige. Link 3543

KLIMAÆNDRING/CO2/ÅRSAG

Betyder forholdet mellem CO2 og temperaturen i isboringskernerne ikke, at det er temperaturen, som driver CO2, og ikke omvendt?

Dette er et spørgsmål, som ofte stilles - fordi det er det hyppigste argument, som benægtere af global opvarmning anvender (link). Under en høring, hvor Al Gore, medens han var vicepræsident, blev interviewet, sagde kongresmedlem Joe Barton, at et Science-artikel hævdede, at historisk har en stigning i CO2-koncentrationen ikke kommet før temperaturstigningen, men først mellem 200 og 1000 år efter. Hvis CO2-koncentrationen øges efter temperaturstigningen, må det være temperaturen som driver CO2-koncentrationen og ikke omvendt.

Dette er altså en hyppig indvending, men den er forkert (link).

Det har i over 100 år været kendt, at CO2-koncentrationen har en drivhuseffekt. Tidligere, i fravær af menneskets indflydelse, har CO2-koncentrationen steget og faldet som følge af udveksling af carbon mellem biosfæren, atmosfæren og havet - og på de allelængste tidsskalaer også udveksling med lithosfæren (dvs. klipper, karbonatbjergarter, kul og oliereserver). Hastigheden for disse ændringer bliver i nutiden fuldstændig overvældende overhalet af den hastighed, hvormed vi mennesker udvinder carbon fra kul- og oliereserverne og omdanner dem til atmosfærisk CO2. Dette er grundliggende fakta, som inden isborekerner vil kunne ændre på (link).

KLIMAÆNDRING/CO2/ÅRSAG

Har man bevist, at CO2 er skyld i klimastigningen?

Der er konstateret en global klimastigning siden 1900. I princippet kan stigningen i koncentrationen af drivhusgasser forklare en stor del af temperaturstigningen. CO2 er den væsentligste af disse drivhusgasser. Det er imidlertid ikke det samme som, at man har bevist, at der er en årsagssammenhæng (3626 s.12). Med andre ord, selv om drivhusgasserne vides at kunne medføre temperaturstigning, kan den faktiske klimaændring også skyldes andre forhold.

KLIMAÆNDRINGER/GLOBAL OPVARMNING

Er global opvarmning en teori, som stadig mangler at blive bekræftet?

Nej, forskerne er enige om en kontinuerlig stigning i atmosfærens koncentration af drivhusgasser ubønhørligt vil føre til global opvarmning og globale klimaændringer 3617 s.25.). Uenigheden gælder derimod tidspunktet for klimaændringerne og størrelsen af dem. Det er som om vi er i en båd og glider stille ned af en flod, - mod farlige strømforløb og muligvis et vandfald. Vi er usikre på, om der er et vandfald, og hvor langt der er hen til problemstederne. Vi kan stille os to spørgsmål: Hvor langt er der til vandfaldet? og hvornår skal vi forlade båden?. Det første er et videnskabeligt spørgsmål, men det er det sidste ikke.

KLIMAÆNDRINGER/GLOBAL OPVARMNING

Hvor meget bliver Jorden varmere?

Undersøgelser, som er foretaget af James Hansen og kolleger og publiceret i Science i 2005, nåede frem til, at Jorden modtager omtrent 0,85 Watt pr. kilometer mere varme end den sender tilbage til rummet. Det svarer til varmen fra 2-3 julelys for hver kvadratmeter af Jorden, og skal sammenlignes med, at Jorden modtager 235 Watt pr. kvadratmeter fra solen (5734s.359).

TEMPERATUR/ÆNDRING/SIDSTE 100 ÅR

Hvor meget er temperaturen steget de sidste 100 år?

Gennemsnittet af lufttemperaturen nær jordoverfladen og havets overfladetemperatur er globalt steget ca. 0,6°C gennem de sidste 100 år. Denne stigning er især sket fra 1910 til 1945 og igen efter 1970. 1990'erne var det varmeste årti og 1998 var med stor sandsynlighed det varmeste år i det 20. århundrede (3626 s.20).

DRIVHUSGASSER/BETYDNING

Hvad er gennemsnitstemperaturen på Jorden?

Gennem de seneste 10.000 år har "Jordens termostat" sørget for, at den gennemsnitlige temperatur ved Jordens overflade holdt sig omkring 14 grader Celsius. (5734 s.15).

Er forskerne blevet mere sikre?

FNs klimapanel vurderer i deres 4. rapport fra 2007, at Verden har otte år til at vende de hidtil stigende udslipskurver for de klimaskadelige drivhusgasser.

Hvis der skal være en rimelig chance for at holde temperaturstigningerne under faregrænsen på 2 grader Celsius, skal verdens udledning af drivhusgasser begynde at falde senest fra år 2015, og omkring 2050 skal udledningen være reduceret med 50-85 % i forhold til år 2000. Med fastlæggelsen af de næste 2-3 årtiers klimapolitik bliver nutidens politikere ansvarlige for, hvor varm en klode de næste generationer må acceptere. (link/link).

For 10 år siden udtalte forskerne sig meget forsigtigt. Nu er konklusionen: "I lyset af nyt bevismateriale og under iagttagelse af de stadig foreliggende usikkerheder kan det konkluderes, at det meste af den observerede opvarmning, der er sket gennem de sidste 35-50 år, sandsynligvis skyldes forøgelsen af koncentrationen af drivhusgasser" (3654 s.106 ). IPCC-2001 rapporten, sammendrag (John Houghton, Climate Change 2001). I sin bog "Global warming - a complete briefing", forkorter John Houghton konklusionen til: "Det meste af klimaændringerne over de sidste 50 år skyldes sandsynligvis forøgelsen af drivhusgasserne." Bogen "Global Warming - The Complete Briefing" 3. udg. , John Houghton, Cambridge Univ. Press 2004, 351 s. (tidl. udgaver 1994, 1997). Findes: Da. Veterinær- og Jordbrugsbibl. "B40Glob". John Houghton var formand (chairman) for The Science Assessment Working Group fra 1988 til 1992, og "co-chairman" fra 1992 til 2002. (3654 s.219). Se den videnskabelige del af rapporten fra FNs klimapanel, IPCC: Link(opsummering) eller

FNs klimakonference på Bali sluttede 24 timer senere end planlagt. Mødet havde aldrig til formål at forpligte USA eller andre lande til at reducere deres udslip af drivhusgasser. Det er nemlig spørgsmål, der skal forhandles på FNs 15. klimakonference, der finder sted i København i december 2009. Det blev dog betragtet som et vis nederlag, at EU-landene på konferencen måtte opgive at få USA til at acceptere, at et af konferencens slutdokumenter talte om nødvendigheden af at reducere udledningen af drivhusgasser på 25-40 procent inden 2020, men måtte nøjes med en fodnote, der henviser til et par sider i FNs Klimapanels rapporter, hvor tallet nævnes. Københavnmødet skal afløse Kyotoprotokollen, som kun løber til 2012.

Bali-2007 mødets slutdokument omtaler fire byggeklodser ved konstruktionen af den nye aftale. Ud over en reduktion af CO2-emissionerne er det teknologioverførsel til u-lande, såkaldt klimatilpasning samt finansiering af klimatilpasning i u-lande (eksempelvis diger).

Desuden blev der enighed om at inddrage afskovning og skovødelæggelse i forhandlingerne frem til København. Afskovningen i troperne står for 20% af den globale udledning af drivhusgasser og forringer desuden biodiversiteten.(link).

Er Danmark blevet varmere?

Danmark er blevet lidt varmere. I Danmark har temperaturen været stigende siden ca. 1970. Næsten alle år siden 1988 har været varmere end normalt. 1990 var hidtil varmeste år. På Færøerne blev der sat temperaturrekord i 2003 med 26,3ºC og årsmiddeltemperaturen var rekordhøj.



> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 1 kommentar(er) · 11977 fremvisninger

Kommentarer
Sidsel 22. november 2009, 15:22
Ny sang fra menneske til planeten jorden: "I wanna love you, and treat you right"
Deltag aktivt i debatten om artiklen Overordnede spørgsmål:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik