Husk mig
▼ Indhold

På vej mod hastige klimaforandringer

Sebastian H. Mernild
Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (ph.d.), forskningsleder ved Center for Scientific Studies i Chile
Af Sebastian H. Mernild

Sidst på året afholdes klimatopmødet COP21 (Conference of the Parties) i Paris. De pauvre resultater i COP-regi synes endelig at være afløst af en vis optimisme, entusiasme og forventning til, at en målrettet, politisk klimaaftale kan blive en realitet i Paris. Og dog. De seneste politiske udmeldinger peger i retning af, at flere lande, inklusiv Danmark, ikke vil følge FN's klimapanel IPCC's anbefalinger om en bestemt fastsat reduktion af den menneskeskabte CO2-udledning til atmosfæren. Dette til trods for at den amerikanske præsident Barak Obama for nyligt under sit besøg i Alaska argumenterede for vigtigheden af en global klimapolitisk handlingsplan. En plan, som bl.a. har til formål at forhindre, at den globale overflademiddeltemperatur i de kommende årtier stiger mere end to grader i forhold til det præindustrielle niveau.

I 2007 fastslog FN's klimapanel IPCC, at de igangværende klimaforandringer gennem de seneste cirka 50 år med 90 procent sandsynlighed er menneskeskabte – i 2013 fastslog selvsamme klimapanel, at sandsynligheden var 95 procent. Vi ved, at menneskeskabt udledning af drivhusgasser til atmosfæren ændrer klimaet – dette er hævet over enhver tvivl. Vi ved, at den menneskeskabte påvirkning af klimaet og af klimarelaterede forhold er markant, og at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser er den højeste i et historisk perspektiv. Vi ved, at udledningen af menneskeskabte drivhusgasser til atmosfæren påvirker energiforholdene i klimasystemet, herunder ophobningen og udvekslingen af varmeenergi mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Vi ved, at det har fået klodens middeloverfladetemperatur til at stige med 0,6 grader celcius over de seneste cirka 60 år. Til sammenligning ved vi også, at summen af bidrag fra både solen og vulkansk aktivitet gennem de seneste cirka 60 år isoleret set har medført en nedkøling af klodens middeltemperatur.

Menneskeskabte klimaforandringer er ikke et fjernt problem. De sker her og nu, og de fysiske forandringer bliver i gennemsnit mere dramatiske for hvert år, der går. For eksempel ser vi, at elementer af kryosfæren (den del af jordens overflade, hvor vand forekommer i fast form) er under markant forandring – at klodens arktiske sommerhavisdække siden 1979 er mindsket i areal, levetid og tykkelse (forventeligt vil sommerisdækket være væk om 20–30 år), at massetabet fra indlandsisen og det antarktiske isskjold er accelereret siden 1980’erne/90’erne, at gletschere er blevet formindsket i areal og volumen eller helt er forsvundet, at det område, der er dækket af vintersne siden 1979 er mindsket i areal og varighed, og at permafrosten er ved at tø. Permafrosten er den del af kryosfæren, der reagerer sidst på det ændrede klima, og sandsynligvis er den tøende permafrost den del, der vil have den største effekt på atmosfæren. Dette på grund af nedbrydningen af organisk materiale ved optøning og efterfølgende frigivelse af såvel CO2 som metan.

Jordens fysiske økosystemer gennemgår forandringer i det ændrede klima. Det er et faktum, der ikke kan betvivles eller diskuteres. Men hastigheden, hvormed forandringerne sker, er bekymrende – i særdeleshed i Arktis og på Den Antarktiske Halvø, hvor et skift i balancen mellem faste og flydende faser, dvs. mellem is og vand og mellem refleksion og absorption af solenergi, ligeledes har betydning for de ændringer, vi ser i overfladetemperaturen.

Faktum er, at klodens klima forandrer sig hurtigere end vores bestræbelser på at løse problemet. Fra politisk side handles der ikke hurtigt nok, hvis vi skal undgå, at den globale overflademiddeltemperatur i de kommende årtier stiger mere end to grader i forhold til det præindustrielle niveau. Allerede inden vi rammer en stigning på to grader, vil der forventeligt forekomme en øget hyppighed af klimaekstremer med betydelige menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

Vi er den første generation, der mærker effekten af menneskeskabte klimaforandringer, og vi er sandsynligvis den sidste generation, som kan gøre noget ved problemet. Store dele af den menneskeskabte CO2 vil nemlig forblive i atmosfæren i 1.000 år og langt over halvdelen i over 100 år. Vi står med et langsigtet klimaproblem, som kun kan løses globalt og ikke alene af individuelle eller få nationer.

Vi skal som samfund erkende vores andel af den menneskeskabte påvirkning af klimaproblemet – vi skal som samfund tage ansvar for løsningen af selvsamme problem. Og det skal vi, hvis vi på længere sigt vil undgå en fortsat udvikling i f.eks. de kryosfæriske processer som skitseret ovenfor, hvor et vedvarende massetab fra landbaseret is vil medføre en højere global middelhavvandstand end i dag.

Ledende internationale is- og klimaforskere, heriblandt James Hansen, tidligere chef for NASA Goddard Institute for Space Studies i New York, har i juli 2015 publiceret et nyt videnskabeligt studie. Skal man tro deres resultater, er selv en temperaturstigning på to grader alvorlig – og den vil måske allerede blive overskredet i 2040’erne. Det kan betyde, at afsmeltning fra den del af indlandsisen og Antarktis, der er i direkte kontakt med havvand, kan føre til en global stigning i middelvandstanden på op til omkring 5 meter inden for en tidshorisont på cirka 100 år – dette som følge af ”pludselige” afbræk af gletscheris. Disse havniveauvurderinger er betydeligt over IPCC's seneste vurderinger på 0,3-0,9 meter frem mod 2100 og kan umiddelbart synes voldsomme, selv om vi mener, at sandsynligheden er lille for, at det vil ske. Trods den lille sandsynlighed er følgevirkningerne alvorlige, såfremt det måtte ske. IPCC's vurderinger regnes for at være den senest tilgængelige viden i politiske kredse. En viden, som politikerne holder sig til i forberedelserne til klimatopmødet i Paris. Poblemet er blot, at IPCC's vurderinger ikke medregner potentielle afbræk af store områder af gletscheris fra det antarktiske isskjold og indlandsisen. Med de seneste observationer og viden vi har om Antarktis, er dele af Vestantarktis indtrådt i en irreversibel tilbagetrækning med stigende ustabilitet og afbræk til følge.

Vi står i dag over for mange alvorlige kriser i verden omkring os, f.eks. flygtningestrømme fra Mellemøsten og Afrika, men ingen trussel er større for verdens befolkning end klimaforandringerne. Vi ser i dag ændringer og koblinger i klimasystemet, som vi for bare få år siden ikke var bekendt med. Med de observationer, vi har nu, og med de klimaødelæggelser, der allerede er sket – og når vi så tager højde for den forestående temperaturstigning – kan vi forvente nye scenarier på en række områder. Og fælles for disse klimascenarier er, at de bliver mere ekstreme end tidligere scenarier – med hastige forandringer til følge.





23. september 2015, 20:25 20 kommentar(er) · 2518 fremvisninger

Kommentarer
Boe Carslund-Sørensen 23. september 2015, 22:33
Kæmpe underjordisk hav opdaget under kinesisk ørken

I Tarimbækkenet i det nordvestlige Kina har forskere gjort et bemærkelsesværdigt fund: et enormt underjordisk hav, der indeholder lige så enorme mængder kulstof.


http://ing.dk/artikel/kaempe-underjordisk-hav-opdaget-under-kinesisk-oerken-178871

Hvad betyder det for klimaberegningsmodellerne ?
Mikael Obelitz 24. september 2015, 13:50
Stor tak til Sebastian H Mernild for denne let forståelige oversigt over, hvor forskningen i is og havvandsstigninger står.

Det burde for de fleste stå klart, at en global aftale om reduktioner af klimagasser er påkrævet NU - ikke kun for os, men endnu mere for de følgende generationer.
Jørgen Petersen 27. september 2015, 19:36
De klimaforandringer, som vi i de sidste 50 år har kunnet konstatere, er da alt overvejende af positiv karakter. Det vil sige en grønnere og grønnere jord, som er blevet væsentligt mere frodig.
Sådanne klimaforandringer behøver vi da ikke at være bange for.

I disciplinen - At føre skræmmekampagne - er Sebastian H Mernild uovertruffen. Det må man sige.
Mikael Obelitz 27. september 2015, 21:57
Prøv at læs og forstå, hvad det er, der bliver skrevet istedet for at se spøgelser, Jørgen Pedersen :-)
Der er ikke nogen, der er bange - men ansvarsfølelse er ikke at foragte...
Jørgen Petersen 28. september 2015, 19:17
@ Mikael Obelitz

Problemet er at der snart skal være klimakonference i Paris, også skal den have på alle tangenter op til konferencen, således at klimafanatikerne få det, som de ønsker. Kun ved at skræmme folk fra vid og sans har de en mulighed for at få gennemført deres forehavende.

Som sagt tidligere, så er risikoen for at AGW bliver til CAGW yderst ringe. På det punkt er der ikke kommet noget nyt frem.
Kosmos 28. september 2015, 19:32
Problemet er at der snart skal være klimakonference i Paris, også skal den have på alle tangenter op til konferencen, således at klimafanatikerne få det, som de ønsker

- og den offentlige opmærksomhed er i bund:
...interest in global warming decreased substantially in mid-2010 and by mid-2013 dropped equal with searches for climate change, exhibiting a more than ten-fold decrease in public interest. Searches for climate change increased from 2006-2010, but in the last three years have been stable at their early 2005 levels. Put simply, the public simply isn't searching about the topic anymore, suggesting they either aren't interested or they feel they already know what they would like to know about changing climatic conditions. Google News searches exhibit a nearly identical downward slope suggesting that the public isn't searching for the latest breaking climate news either, indicating an overall decreasing interest in the topic...

- og så må der jo slås ekstra hårdt på stortrommen!
Mikael Obelitz 28. september 2015, 21:51
@ Jørgen Petersen:
Det er ikke et problem, at der skal være en klimakonference, det er en nødvendighed pga de risici, der ligger i fortsat forøget udledning af klimagasser.
Kan du ikke lige redegøre for præcis hvor i Sebastian Mernilds redegørelse, der er klimafanatiske udtalelser?
Jørgen Petersen 29. september 2015, 20:07
@ Mikael Obelitz

Problemet er, at der er en åbenlys forskel i det vi objektivt ved og kan konstatere på den ene side, og de katastrofeagtige problemer, som han fremsætter på den anden side. Det vi objektivt ved og kan konstatere siger således, at den såkaldte klimakatastrofe ikke er meget andet end ren teori. Eller som det tidligere er sagt, så er der ikke noget reel risiko for at AGW er ved at udvikle sig til CAGW. Jeg går ud fra, at du kender disse to begreber. Ellers må du sige til, for så forklarer vi dem gerne.

At AGW ikke er ved at udvikle sig til CAGW begrundes således:

* Temperaturen i atmosfæren er ikke steget, som den skulle ifølge de langsigtede klimaprognoser i dette årtusind.

* De langsigtede klimaprognoser er i sagens natur meget usikre. Disse klimamodeller er således alt for usikre til at bære de konklusioner, som de bruges som grundlag for.

* Den globale CO2-udledning er steget kraftrigt siden årtusindskiftet uden at vi har kunnet konstatere andet end marginale temperaturstigninger i denne periode.

* Klimasensitiviteten for CO2 er lavere end hidtil antaget. Klimasensitiviteten er således generelt lavere end hvad der er langt til grund i hovedparten at de langsigtede klimamodeller.

* Havvandsstigningstakten har i de sidste 20 - 25 år ligget meget stabilt på omkring 3½ millimeter pr. år. Dette er i klar modstrid med både det forhold, at energien fra den manglende opvarmning af atmosfæren skulle være havnet i dybhavet, men også med det forhold, at afsmeltningen af indlandsisen og af gletsjerne skulle være kraftigt tiltagende.

* Det samlede havis-areal ved polerne reduceres kun langsomt, og væsentligt langsommere end forudsagt i diverse prognoser. Eksempelvis har havis-arealet ved Sydpolen været stigende igennem mange år.

* Indlandsisen på Grønland smelter kun meget langsomt. Med den nuværende afsmeltning er der is nok på Grønland til næsten 15.000 års afsmeltning. Indlandsisen på Grønland er på omkring 2,9 millioner kubikkilometer. Den årlige netto-afsmeltning af indlandsisen på Grønland er på næsten 200 Gt pr. år. Det giver is nok til 14.500 års afsmeltning. I relation til nettoafsmeltningen af indlandsisen glemmer man ofte, at vintertilvæksten af indlandsisen har været betydeligt stigende i den senere tid, som følge af øget nedbør.

* Netto afsmeltningen (eller massetabet) af indlandsisen på Grønland sker kun i de 3 sommermåneder (dvs. i juni, juli og august måned). I de øvrige 9 af året 12 måneder forekommer der i gennemsnit nettotilvækst på indlandsisen.

* Meget betydelige dele af indlandsisen på Grønland smeltede ikke væk under Holocæn Klimatisk Optimum og de efterfølgende varmperioder. Dette fortæller ikke så lidt om hvor modstandsdygtig indlandsisen på Grønland er overfor afsmeltning.

* Temperaturen har igennem tiderne skiftet rigtigt meget. Dette fortæller, at temperaturstigninger er meget normale, når vi ser det i et historisk perspektiv. De temperaturstigninger, som vi har oplevet i de sidste 30 – 40 år, kan således i al væsentlighed godt være forårsaget af naturlige årsager.

* Der har igennem alle dage været masser af uvejr og naturkatastrofer. Uvejr og naturkatastrofer det ene eller andet eller tredje eller fjerde sted giver ikke grundlag for at sige, at der er kommet mere uvejr og flere naturkatastrofer, som følge af den menneskelige CO2-udledning.

* Vejret og klimaet har igennem alle dage været meget omskifteligt. Man kan ikke tale om klimaforandringer, så længe man ikke har styr på udgangspunktet. Udgangspunktet har man som bekendt ikke styr på, da det varierer alt efter hvilken tidsperiode, man tager udgangspunkt i.

* Der har i flere perioder siden sidste istid været væsentligt varmere end det er i dag. I disse perioder har de klimatiske forhold for såvel mennesker, dyr og planter været gunstige. Dette tyder således på, at vilkårene får såvel mennesker, dyr og planter også vil være gunstige, såfremt at vi får et klima, der er varmere end det, som vi har i dag.

* Gennemsnitstemperaturen siden sidste istid har ligget på et højere niveau end den nuværende. Dette er også et tydeligt tegn på, at et varmere klima ikke skal anses som problematisk, såfremt at det skulle kommer.

* Global opvarmning er generelt en fordel og ikke en ulempe. Eksempelvis har vi fortsat stor glæde af den globale opvarmning, som der er sket siden at Den Lille Istid var på sit koldeste. Således er der generelt også en høj befolkningstæthed hvor det er varmt og frodigt, og kun en lav befolkningstæthed hvor det er koldt og goldt. I Europa bor der eksempelvis man folk i Syd- og Centraleuropa og kun meget få i Nordnorge og -Sverige. Tilsvarende i Asien og Amerika.

* Jorden er blevet grønnere og væsentligt mere frodig igennem de sidste 20 – 30 år. Dette er bl.a. en følge af den menneskelig CO2-udledning. Dette er en klar positiv effekt, som bl.a. bevirker, at det bliver lettere at fremskaffe mad nok til en stadigt stigende global befolkning. Denne positive effekt af AGW er i høj grad med til at neutralisere eventuelle negative effekter at AGW.

* Det globale skovareal samt trætilvæksten i disse skove er steget betydeligt igennem de seneste 20 – 30 år. Denne udvikling kan man se i bl.a. Europa, Asien og Australien. Denne udvikling er med til at opsuge og dermed neutralisere en betydelig del af den menneskelig CO2-udledning.

* I meget store dele af verden har vi i de seneste 50 – 100 år konstateret en stigende mængde nedbør. Herunder også mere ekstrem nedbør. På grund af nedbørens vitale betydning for plantevæksten, må den konstaterede stigning i nedbøren globalt set, siges at være en betydelig fordel. Denne generelle stigning i nedbørsmængden har således været medvirkende til, at jorden er blevet grønnere og grønnere.

* Mange problemer som følge at et eventuelt varmere klima er lette at afhjælpe. Eksempelvis er det let og relativt billigt at bygge diger og afvandingskanaler.
Mikael Obelitz 30. september 2015, 20:12
@ Jørgen Petersen: må jeg spørge dig hvilken faglig baggrund du har ift ovenstående udtalelser?
Jørgen Petersen 30. september 2015, 21:04
Jeg er multikunstner.
Mikael Obelitz 30. september 2015, 21:14
Ja, jeg er heller ikke klimaforsker, så vi må lade dem, der ved noget om det, finde svarene på hvad der er godt og skidt ved klimaændringerne. Det er rigeligt beskrevet på internettet og mange forskellige medier...
Jørgen Petersen 30. september 2015, 22:00
Problemet er her, at man ikke kan have tillid til klimaforskerne og deres resultater. De kan ofte kun se klimaproblemet og dertil relaterede problemer, samtidigt med at mange af dem gør hvad de kan for at køre problemet op. Jeg har tidligere skrevet, at klimaforskerne, klimatologerne og hvad der ellers kalder sig, har ofret deres troværdighed på der grønne alter. Det vil jeg godt sige igen.

Jeg synes, at det er tankevækkende, hvor let det er for en mand som mig med en helt anden uddannelse, at tilsidesætte den traditionelle en klimaopfattelse. Det virker på mig som om, at ingen tør sige: Kejseren har ingen tøj har på. Blot ved at analysere begreber som AGW og CAGW og forskellen på disse to begreber, kan man komme langt.
Mikael Obelitz 30. september 2015, 22:53
Kunne det mon ikke tænkes, at klmaforskningen indeholder en lang række usikkerheder, der kan anvendes af enhver til at så tvivl om det ene og det andet. Problemet er snarere, at ingen præcist kan siges at vide, hvor hurtigt ændringerne vil tage fat, og det udnyttes af nogle til at så tvivl. Men dem, der bruger tid på at så tvivl om forskningsresultater, ja, de aner jo heller ikke om deres ideer er rigtige, ligesom de heller ikke har en forskers netværk og indsigt.
Hvis jeg skulle opereres, så ville jeg vælge en kirurg frem for en kvaksalver. Det er ikke sikkert lægen er dygtig, at sagen ender i Patientklagenævnet, men selvom jeg indser det, så vælger jeg alligevel lægen. Samme holdning har jeg omkring klimaforskningen: jeg lytter til dem, der har den nødvendige ballast. De kan også tage fejl, men det er mindre sandsynligt end at du tager fejl, beklager.
Men tak for snakken og godnat.
Jørgen Petersen 1. oktober 2015, 19:46
@ Mikael Obelitz

Du overser en meget vigtig ting. Det er at der findes mange andre globale problemer end CO2-problemet. Det er problemer som fattigdom, sult, underernæring, banale infektionssygdomme, befolkningstilvæksten, krig og undertrykkelse samt meget mere. Det er alt problemer, som hver i sær koster menneskeliv i en helt anden størrelse end CO2- og klimaproblemet gør.

Ved bevidstløs at køre CO2- og klimaproblemet op via alle mulige og umulige skræmmekampagner, så tvinger man således politikkerne til at bruge mange penge på noget som grundlæggende ikke er et reelt problem. Det medfører uundgåeligt en meget dårlig ressource anvendelse.

Det der er brug for er således en objektiv risikovurdering. Det er det eneste som kan medføre en hensigtsmæssig ressource anvendelse. Skræmmekampagner af den en eller anden slags har intet med en objektiv risikovurdering at gøre. Det er problemet i en nøddeskal.
Mikael Obelitz 1. oktober 2015, 21:16
@Jørgen Petersen, du er da en ihærdig mand :-), nu hiver du flere kaniner op af hatten.
Den prioritering du efterlyser foretages jo allerede idag i høj grad, det er jo enhver regerings arbejde. Den objektive risikovurdering er lavet og bliver løbende opdateret efterhånden som forskningen gør nye landvindinger. Jeg tror, det du mener, er, at du ville prioritere anderledes og du ville gerne lave risikovurderingen. Det er der professionelle, der tager sig af, så slap bare af :-)
Jeg har ikke yderligere kommentarer.
Jørgen Petersen 2. oktober 2015, 18:00
@ Mikael Obelitz

Jeg bliver desværre nød til at skuffe dig. Den objektive risikovurdering, som du taler om, hører man aldrig om. Og hvis den i det hele taget bliver lavet, så bliver den ikke brugt.

Problemet er ganske enkelt, at klimaforskerne, klimatologerne og IPCC alle har en klar interesse i at høre problemet op. Det gør mange af den derfor i stor stil. Hvor meget har vi ikke hørt om alle mulige og umulige katastrofe scenarier, som så alligevel ikke bliver til noget. Det kunne være om afsmeltningen af indlandsisen på Grønland. Det kunne også være faretruende havvandsstigninger, eller det kunne være om klimaflygtninge. Det kunne også være en 4 graders global temperaturstigning i år 2060 eller om en 6 graders global temperaturstigning i år 2100.

Jeg gør blot opmærksom på, at klimaforskerne, klimatologerne og IPCC er nødsaget til at holde klimaspøgelset i live. Den dag politikkerne og deres vælgere ikke længere er bange for klimaspøgelset, så bliver der lukket for bevillingerne. Om ikke helt så delvist. Alene af denne årsag, kan man ikke have tillid til klimaforskerne, klimatologerne og IPCC. At disse folk så her ud over har misbrugt vores tillid igennem mange år, gør ikke sagen bedre.

Desværre må vi sige, at frygt er et meget brugt virkemiddel i klimadebatten.
Morten Riber 3. oktober 2015, 20:08
Mikael Obelitz 30. september 2015, 21:14
Ja, jeg er heller ikke klimaforsker, så vi må lade dem, der ved noget om det, finde svarene på hvad der er godt og skidt ved klimaændringerne. Det er rigeligt beskrevet på internettet og mange forskellige medier...


Hvordan kan du som amatør afgøre om en klimaforsker ved bedre end Jørgen, uden i det mindste at være i stand til at refererer til deres argumentation? Det er da som at fægte med bind for øjnene
Jørgen Petersen 4. oktober 2015, 13:46
Her er vi fremme ved noget helt centralt, og det er: Kan vi have tillid til den etablerede klimaforskning og klimaforskerne?
Morten Riber 5. oktober 2015, 19:28
Her er vi fremme ved noget helt centralt, og det er: Kan vi have tillid til den etablerede klimaforskning og klimaforskerne?

Præcis. Og spørgsmålet er hvordan den ene amatør skulle være bedre end den anden til at afgøre dette helt centrale spørgsmål?
Jørgen Petersen 5. oktober 2015, 19:36
Hvis vi holder os til de faktiske forhold, så får vi en god ide om hvad der sker, og hvor vi er på vej hen.
Deltag aktivt i debatten om artiklen På vej mod hastige klimaforandringer:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik