Klimadebat.dk | Dansk forum om klima og energi 
 
 Oprettelse | Kodeord?
13. februar 2012, 04:04 English

Per Meilstrup og Erik Rasmussen: De grønne helte

Tilbage til oversigten: Bøger om klima og global opvarmning



Forlagets beskrivelse:
Denne bog handler ikke om klimaproblemet. Den handler om klimaløsningen.

De grønne helte er fortællingen om de mænd og kvinder rundt omkring i verden, der med ukuelighed og gå-på-mod skaber fantastiske ideer og opfindelser, som vil gøre det muligt for os at tackle klimakrisen. For den globale opvarmning er menneskeskabt – men det samme er de løsninger, der skal kontrollere den. Samtidig sætter De grønne helte – for første gang – fokus på det grønne og globale innovationsboom, som verden står på tærsklen til, og de beslutninger, som er nødvendige for at accelerere udviklingen.

De grønne helte er i færd med at bygge vores fælles fremtid. Nu mangler vi bare at opmuntre og belønne dem.

Bogen fortæller om de konkrete projekter, som virkelig betyder noget, hvad enten det drejer sig om de to brødre, der stiller tusindvis af låne-cykler op overalt i Europas storbyer, opfinderen, der trækker vedvarende energi fra rum-drager, pioneren, der drømmer om sol- og vinddrevne biler eller iværksætteren, som forvandler affald til brændsel i afrikanske landsbyer.

Bogen identificerer og portrætterer 20 pionerer fra hele verden, hvis ideer og iværksætterånd udgør den menneskelige faktor bag klimapolitikken. De inspirerer og giver os tro på fremtiden - og illustrerer, at vi befinder os på tærsklen til et globalt innovationsspring.

Læseren kommer på en kalejdoskopisk rejse kloden rundt, fra Silicon Valley i Californien og Hongkongs hidsige forretningsmiljø til de grønne landområder i Nicaragua og den 100 procent CO2-neutrale danske ø. Bogen tegner omridset af et innovationsboom lig 1990’ernes digitale revolution. Vigtigst af alt gør bogen op med myten om, at fremtidens klimasamfund er ensbetydende med kulde, mørke og afsavn. Tværtimod. Alt tyder på, at den grønne tidsalder rummer ny og forbedret livskvalitet. Når menneskets innovationskraft for alvor bliver sluppet løs vil vi køre i endnu smartere (og støjsvage) biler, vores huse bliver endnu bedre at bo i - og vi vil boltre os i lys og varme fra rene energikilder.

Findes også i engelsk oversættelse, Heroes of the Green Age.

Udgivet 10-12-2009
Lindhardt og Ringhof
221 sider


Køb bogen hos Saxo.com


 
Anmeldelser
Bogen er endnu ikke anmeldt.
 
Anmeld
Du skal logge ind for at anmelde en bog.
 
Vurderinger
Du skal logge ind for at vurdere en bog.
Bogen er endnu ikke vurderet.
 
Seneste debat
 
Gæsteafstemning
 
Information
 
Klummen
 
Nyt fra Ing.dk
 
Copyright © 2007-2012 Klimadebat.dk | Dansk forum om klima, energi og global opvarmning Klimadebat.dk på Facebook