Husk mig
▼ Indhold

Regeringen vil gøre Danmark fuldstændig "grønt"

Efter regeringsrokaden i denne uge, hvor klima- og energiminister Lykke Friis beholdt sin taburet, fremlagde statsminister Lars Løkke Rasmussen en handlingsplan for perioden frem til 2020, ”Danmark 2020 – viden, vækst og velfærd”. Planen rummer en række klima- og energimål.

Overordnet ønsker regeringen at gøre Danmark til et af de tre mest energieffektive lande i OECD. Og Danmark skal være blandt de tre lande, som løfter sin vedvarende energi-andel mest. På langt sigt – uden at fastlægge noget konkret år – vil regeringen gør landet uafhængigt af fossile brændsler. Der skal ske en ”fuldstændig, grøn omstilling af det danske samfund”, som det hedder i planen. Regeringen vil i sin valgperiode fremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås, står der i planen.

Som led i strategien skal der ske ”væsentlige energibesparelser og gennemføres en markant udbygning af den vedvarende energiforsyning”.

På transportområdet er der endnu ikke sat tal på den længe omtale ”roadpricing”-løsning, som skal lette trafikken og reducere CO2-udslippet og forureningen fra bilerne. Regeringen vil fortsat arbejde for denne løsning, men henviser til, at der endnu ikke findes tilstrækkelig gode tekniske løsninger til at gennemføre en sådan omlægning af afgiftssystemet. Elbiler skal dog frem til 2015 fortsat være afgiftsfritaget – traditionelle biler betaler prisen gennem en afgiftsforhøjelse.

Endelig ønsker regeringen i højere grad at inddrage landbruget i energiproduktionen. Der afsættes frem til 2012 100 millioner kroner årligt til at understøtte udbygningen af biogasanlæg. Målet er, at op imod 50 procent af al husdyrgødning i 2020 skal kunne udnyttes til grøn energi.

Kilde: Statsministeriet m.fl.


Kilde: Publikum Kommunikation




26. februar 2010, 05:15 0 Kommentarer · 1952 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Regeringen vil gøre Danmark fuldstændig "grønt":

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Regeringen vil udfase kul til fjernvarme23-02-2011 12:19
Regeringen giver tilskud til klimavenlig boligenergi13-11-2009 05:58
Regeringen fremlægger grøn trafikplan09-12-2008 00:10
Bush-regeringen forsøgte at styre forskningen01-02-2007 02:20
DebatterSvarSeneste indlæg
Klima- og miljøpolitik for landbruget - Regeringen vs borgerlig fløj3019-08-2022 15:53
Bør regeringen væltes..?025-02-2014 14:15
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik