Husk mig
▼ Indhold

Regionale kampagner

Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.

< Euforien 1979/80 - kvalitetsproblemerneIndholdsfortegnelseNy organisering af indsatsen >

Af Jens Windeleff

Regionale kampagner

Selvom kvaliteten af solfangerne var blevet væsentligt forbedret blev der imidlertid ikke straks opsat flere solvarmeanlæg af den grund, ganske enkelt fordi de tidlige dårlige erfaringer med solvarmeanlæg havde gjort for dybt et indtryk både på dem, der havde vovet pelsen og økonomien, og hos de naboer, der mere forsigtigt havde set til fra sidelinjen. Så sent som i 1986 blev der stadig kun installeret ca. 250 anlæg årligt, og Styregruppen for Vedvarende Energi under Niels I. Meyers ledelse nedsatte derfor Koordineringsgruppen for Solenergi, som udarbejdede en række handlingsplaner både for udbredelse af individuelle anlæg og større anlæg bl.a. til kommuner. Som udløber heraf gennemførtes projektet ‘Solinformationen’, som dels publicerede handlingsplaner på de enkelte områder og dels tilbød kommunerne konsulentbesøg vedr. solvarme. Klaus Ellehauge vurderede således fra 1986-88 solvarmemulighederne for 130 institutioner i 30 kommuner og 5 amter.

Koordineringsgruppen var oprindelig startet på initiativ af nordjyderne Per Alex Sørensen fra PlanEnergi, Peter Christensen fra Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi, og Svend Andersen fra Arcon. Senere fik den tilslutning fra Poul Houmøller fra VVS-branchens Uddannelsesnævn, Mads Lange fra Teknologisk Institut, Svend Svendsen fra DTU og Kjeld Hyllested fra Energiministeriet, der siden afløstes af Finn Godtfredsen, Peter Nielsen og Jens Windeleff fra Energistyrelsen henholdsvis den daværende Teknologistyrelse. Den ny koordineringsgruppe, som kom til at danne forbillede på vind og biomasseområdet, konkluderede desuden, at den videreudvikling, der havde fundet sted hos solfangerfabrikanterne bistået af Prøvestationen for Solvarmeanlæg og Laboratoriet for Varme isolering havde ført til tilstrækkelig driftsikre solvarmeanlæg, og at vejen frem til større udbredelse bl.a. var regionale informationskampagner, der rekrutterede VVS-installatørerne som advokaterne for solvarmeanlæg.

De fleste installatører var imidlertid ikke bekendt med solvarmeanlæggene, og et vigtigt led i den første regionale solvarmekampagne, som fandt sted i sommeren 1988 i Nordjyllands Amt, blev derfor foruden en husstandsomdelt Solavis uddannelse af solvarmeinstallatører på ét-dages kurser. Peter Christensen, som var startet i Arcon og fortsat i Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi, havde afholdt et halvhundrede 3-dags kurser åbne for alle bl.a. på Store Restrup Højskole, og forestod nu kampagnekurserne for solvarmeinstallatørerne. Kampagnen blev en betinget succes, for så vidt som ca. 30 installatører blev uddannet i regionen, men mindre end 100 anlæg blev sat op. Da der var blevet bevilget mere end en rund million til kampagnen, så lo de onde og konkluderede, at kampagneomkostningerne havde været ca. 10.000 kr. pr. anlæg, dvs. lige så meget som det ordinære statstilskud, og at man derfor ligeså godt kunne have foræret folk solvarmeanlæggene uden kampagne.

Men med den slags ræsonnementer kan man også påstå, at det ikke kan betale sig at plante skov. Og det kan det vel i det lange perspektiv - man gav i hvert fald ikke op, men fortsatte de følgende 3-4 år med at lave regionale kampagner i landets øvrige amter, og korpset af nyuddannede solvarmeinstallatører nåede op på små 300. Der var især stor interesse øst for Store-bælt. I Storstrøms Amt ledede Bjarne Rasmussen fremstødet, og resten af Sjælland tog Ole Hansen fra Vestsjællands Amt sig af i en 2-årig indsats. Ole Hansen havde en fortid som solvarmeinstallatør i kollektivet Svantevit i slutningen af 70’erne. Efter de regionale kampagner ansatte Energistyrelsen Ole Hansen som konsulent for de øvrige regionale kampagner. Efter en kort årrække, som også omfattede arbejde for Prøve-stationen for solenergi, valgte Ole Hansen solfangerfirmaet Batec som arbejdsplads, hvor han siden har arbejdet med store og mellemstore anlæg. Den regionale kampagne i Frederiks-borg Amt fik desuden assistance fra Erik Scheldon, der dengang arbejdede i Københavns Energi- og Miljøkontor KMEK, og som siden blev ansat på Informationssekretariatet for Vedvarende Energi og senere leder af Solenergicentret.

De regionale solvarmekampagner fik undervejs i perioden også deltagelse af de lokale Energi- og Miljøkontorer, der ofte fungerede som mellemled mellem installatørerne og køberne af solvarmeanlæg, og som gennemførte hundredvis af udstillinger rundt om i landet. Læs mere herom i beretningen om OVE’s historie.

Samtidig dukkede nye fabrikanter og fabrikater op. Det australske produkt Solahart havde været der et stykke tid, ligeledes solfangere fra Solliza og Ringsted Energicenter hos Ib Holm, der senere blev entreprenør for solenergiudstillinger. Men nu kom også ED-Heating, Fyns Solvarme, Jysk Solvarme, Kobbervarefabrikken og Thermosol, der importerede evakuerede solvarmerør. Samt en del andre, herunder nye beholderfabrikanter.

Fordrageligheden sænkede sig mellem fabrikanterne, der i den magre del af 80’erne havde haft ry for at være ømfindtlige indbyrdes. Enkelte barylere, som mente, at solvarmeområdet var en passende tumleplads for smarte tilbud, der gav hurtige penge, fandt også vej. Der manglede dog stadig markedsførende salgsfirmaer indtil Elysia dukkede op i Nord-sjælland. Firmaet startede med at sælge Aidt solfangere, men tog også Dansk Solvarme med i programmet. Der var tempo i markedsføringen, men også i installationerne, hvilket klart understregede vigtigheden af kvalitetssikringsprogrammet. Samtidig foregik der med jævne mellemrum i branchen spekulationer omkring en mulig fusion mellem Batec og Arcon, (som en spøgefugl mente passende kunne hedde ‘Bacon’) som en styrkelse af den danske produktion og markedsføring. Denne mulighed blev også behørigt drøftet af de to virksomheder, men blev dog aldrig til virkelighed. Det blev i det hele taget aldrig rigtig ’fedt’ i denne periode at være solvarmefabrikant, og de to ’store’ fabrikanter valgte at konsolidere virksomhederne i plejen af hver sin kundegruppe.

< Euforien 1979/80 - kvalitetsproblemerneIndholdsfortegnelseNy organisering af indsatsen >






 0 kommentar(er) · 3238 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Regionale kampagner:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik