Husk mig
▼ Indhold

Scenarie-eksempler. Beregningsresultater

Artiklen er en del af bogen I drivhuset - Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise, skrevet af Klaus Illum og udgivet af 3F i 2006.

< I virkelighedenIndholdsfortegnelseNoter >


SCENARIE-EKSEMPLER. BEREGNINGSRESULTATER

ØKONOMI I MIA.KRCO2-UDSLIP, 10 000 TONS

Figur 15.2 Beregningsresultaterne viser - ikke overraskende - at hvis man i stedet for at bruge så mange penge til brændsel bruger flere pengene på at forbedre energisystemets effektivitet, sådan at brændselsforbrug og CO2-udslip formindskes (se figur 15.3), så får man opbygget kapital i nye anlæg og bygningsforbedringer. Jo mere der investeres i de rigtige ting, jo stærkere bliver fundamentet for den fremtidige samfundsøkonomi. CO2-udslippet omfatter ikke udslip fra olie- og gasudvinding, raffinaderier, flytransport, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner.

ØKONOMISKE OMKOSTNINGER MIA.KRBRÆNDSELSFORBRUG PJ

Figur 15.3 Til venstre ses, hvordan udgifterne hen over årene fordeler sig på de forskellige udgiftsposter. Til højre ses, hvordan brændselsforbrugene ændres. Den meget hurtige stigning i investeringerne i de næste fem - ti år er nødvendig, hvis Danmark skal opfylde sine forpligtelser til at nedtrappe CO2-udslippet uden at købe eller skaffe sig mange CO2-kvoter i udlandet (se afsnit 13.3).
Bemærk: I figur 15.2 overfor er det fiktive scenarie vist øverst og scenarie C er ikke med.

EL-FORBRUG PJEL-PRODUKTION PJ

Figur 15.4 Det almindelige el-forbrug i husholdninger etc. og industri er det samme i de tre scenarier. I scenarie A sker der en mindre el-eksport i slutningen af perioden. I scenarie B og C bruges der i stedet en hel del elektrisk kraft at producere brint til biler (eller en anden form for kemisk energioverførsel til biler). Det direkte el-forbrug til transport er større i B og C end i A. El-varmen udfases i alle de tre scenarier. Det er især vindmøllerne, der gør en forskel i el-produktionen mellem B- og C-scenarierne og A-scenariet, men i C er der også en mindre el-produktion i solceller.

VARMEFORBRUG PJVARMEPRODUKTION PJ

Figur 15.5 I A-scenariet er varmeforbruget nogenlunde konstant, fordi varmebesparelser i eksisterende bygninger kun lige balancerer med forbrugstilvæksten i nye bygninger. I B- og C-scenarierne er der regnet med 145 mia. kr. til efterisolering, nye vinduer etc. I B- og C-scenarierne forbedres energiomsætnings-systemets effektivitet ved at få skrottet størstedelen af de ineffektive fyr og kedler (se kapitel 4, afsnit 4.7, tabel 4.1). I C-scenariet giver store solfangeranlæg er bidrag til varmeforsyningen.

ENERGIPOLITISK STRATEGI
Transport- og Energiministeriet fremlagde i juni 2005 regeringens Energistrategi 2025 med undertitlen Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur. De langsigtede forsyningssikkerhedsmæssige og miljømæssige udfordringer, som (citat) “Regeringen vil møde med en sammenhængende strategi, der sikrer balance mellem forsyningssikkerhed, miljøhensyn og økonomisk vækst” anføres som (citat):
  • Forsyningssikkerhed. Stærkt stigende energiforbrug i verden medfører pres på de globale ressourcer, og stadig større dele af især olieforsyningen vil komme fra politisk ustabile regioner. Dansk økonomi skal i fremtiden fastholde en høj grad af robusthed over for høje og ustabile energipriser.
  • Globale klimaforandringer. Ikrafttrædelsen af Kyotoprotokollen og en fremtidig opfyldelse af Klimakonventionens mål om at begrænse de menneskeskabte ændringer af klimaet til et ikke-farligt niveau forudsætter kraftige globale reduktioner af udledningen af drivhusgasser, herunder ikke mindst udledningen af CO2 fra energiforbrug og -forsyning. (citat slut)
En god strategi er en nøje gennemtænkt overordnet plan for, hvordan en bestemt opgave løses eller et bestemt mål nås på den mest hensigtsmæssige måde med de midler, der er til rådighed eller kan påregnes at blive til rådighed undervejs. En strategi, der skal imødegå de anførte udfordringer, forudsætter derfor en nøjere bestemmelse af, hvad det i praksis betyder “at fastholde en høj grad af [økonomisk] robusthed over for høje og ustabile energipriser” og “at begrænse de menneskeskabte ændringer i klimaet til et ikke-farligt niveau”.

A-, B- og C- scenarierne, der er fremstillet i tabellerne og graferne på de foregående sider, viser tre mulige tekniske forandringsstrategier og de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster, de kan forventes at give.

Er den “økonomiske robusthed”, der som vist i figurerne 15.2 og 15.3 opnås i A-scenariet, tilstrækkelig? eller skal den strategiske målsætning være som i B-scenariet? Er den nedtrapning af CO2-udslippet fra danske skorstene og udstødningsrør, der opnås i A-scenariet, hurtig nok til at yde et tilstrækkeligt dansk bidrag til begrænsning af drivhuseffekten? eller er det nødvendigt at styre efter en hurtigere nedtrapning som i B-scenariet for at bidrage tilstrækkeligt til, at den globale udledning betids kommer ned på “et ikke-farligt niveau”? eller skal målet ligge et sted mellem A og B?

Er de i form af scenarierne viste strategier hensigtsmæssige? eller kan resultaterne opnås på teknisk og samfundsøkonomisk snildere måder?

Sådanne scenarieberegninger giver et konkret teknisk og samfundsøkonomisk udgangspunkt for diskussionen af mål og midler: Hvilke målsætninger, skal en energipolitisk strategi styre efter, og med hvilke midler, skal målene nås.

Når der er lagt en strategi, der skaber markeder for nye energiomsætningsanlæg og vindmøller, biogasanlæg, lav-energi-el-apparater, bygningsforbedringer, osv. kan markedets aktører klare mange af de taktiske manøvrer. Men markedets købere og sælgere af de mange forskellige typer af anlæg og forbrugsgoder kan ikke lægge en sammenhængende, langsigtet strategi for udviklingen af energisystemet i dets helhed.

ENERGIENHEDER
Energi måles i enheden Joule (J), efter den berømte engelske fysiker James Prescott Joule, se kapitel 4, afsnit 4.4.

1 kJ (kilojoule) = 1 000 J
1 MJ (megajoule) = 1 000 kJ = 1 million J
1 GJ (gigajoule) = 1 000 MJ = 1 milliard J
1 TJ (terajoule) = 1 000 GJ = 1 000 milliarder J
1 PJ (petajoule) = 1 000 TJ = 1 000 000 milliarder J

Eksempler på energiværdier:
Når du løfter en indkøbskurv med 10 liter mælk fra gulvet op til kasseapparatet, udfører du et arbejde på cirka 80 J

Ved afbrænding af en tændstik udvikles energi i form af varme på cirka 3 000 J = 3 kJ
Denne varme kaldes tændstikkens brændværdi.

Et menneskes daglige energibehov i form af fødevarer er cirka (gennemsnit for mænd, kvinder og børn) 10 000 000 J = 10 000 kJ = 10 MJ
Det er omtrent lig brændværdien af et stykke bøgebrænde på størrelse med en 1 liter mælkekarton.

Brændværdien af 1 liter olie (i form af fyringsolie, diesel eller benzin) er cirka 36 000 000 J = 36 000 kJ = 36 MJ
Det vil sige, at et menneskes daglige energibehov svarer til godt og vel 1/3 liter olie.

Det årlige forbrug af fossile brændsler (olie, naturgas og kul) i Danmark andrager rundt regnet 800 PJ

Den danske befolkning på 5.33 mio. mennesker har et årligt energibehov i form af fødevarer på i alt cirka 5 330 000 personer* 10 MJ/person pr. dag * 365 dage
= 20 000 000 000 MJ
= 20 000 000 GJ
= 20 000 TJ
= 20 PJ

Vores energiforbrug i form af fossile brændsler er således cirka 40 gange så stort som vores energiforbrug i form af fødevarer.

Svinene og køerne i det nuværende danske landbrug æder hvert år en fodermængde, der har en energiværdi på cirka 190 PJ.
Det er omtrent 10 gange så meget som den danske befolkning sætter til livs, og det svarer til omtrent 1/4 af det årlige fossile brændselsforbrug.

Andre energienheder:
1 kWh (kilowatt-time) = 3 600 kJ = 3.6 MJ
1 kilokalorie = 4.187 kJ

Olie:
1 tønde olie (1 barrel) = 157 liter
Det globale olieforbrug i 2005 var ca. 84 millioner tønder om dagen

< I virkelighedenIndholdsfortegnelseNoter >






 0 kommentar(er) · 589 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Scenarie-eksempler. Beregningsresultater:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik