Husk mig
▼ Indhold

Forbrugere kan bekæmpe madspild

Selina Juul
Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
Af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

Forbruger. Egentligt talt et ret nedlandende ord, når man tænker over det. Forbrug. Gør som de andre. Stil dig i køen. Køb og smid væk. Køb noget nyt igen. Tænk ikke selv. Stil ikke spørgsmål. Passér gaden.

Der er mange andre aspekter i vores liv, hvor vi gør noget, fordi de andre gør det, uden at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi egentligt gør det. Når en person omsider har mod til at forlade hamsterhjulet og gå mod strømmen og protestere, bliver den pågældende som udgangspunkt mistænkelig- eller latterliggjort. Derefter bliver personen stærkt modsagt. Hvis han/hun på trods af alle ydmygelserne holder fast, opstår så pludselig et turning point, hvor andre mennesker nu begynder at følge ham/hende, og så er protesten blevet til en trend, andre tilslutter sig. Man ender oven i købet med at være udenfor, hvis man ikke følger trenden og tilslutter sig som de andre. Glemt er den indledende latterliggørelse og mistænkelighed – muuuuh, gungre glad ud over marken!

Der er mange eksempler på, at forbrugere selv begynder at tage magten i stedet for at være passive forbrugerzombier. Flere fødevarefællesskaber springer op som protest mod detailhandelens strømlinede og kosmetisk perfekte frugt og grønt. Flere er begyndt at købe genbrugstøj. Flere er begyndt at undgå madspild. Flere er begyndt at tænke selv (ja, finanskrisen har nok også hjulpet en del på det). Flere og flere er begyndt at stille spørgsmål til forbrugertilværelsen:

Hvem er det egentligt, der har kontrollen? Hvem bestemmer, og hvem følger blot efter?

For hvis man ikke har kontrol over sin tilværelse, så tager andre den. En kontrol, som er pakket ind i farvestrålende reklametilbud, de hurtige lykkefix, gruppepres, trends og kunstige behov – ja, alt sammen markedsmanipulation.

Gør som de andre. Stil dig i køen. Køb og smid væk. Køb noget nyt igen. Tænk ikke selv. Stil ikke spørgsmål. Gentag efter os: ”Jeg er lykkelig.”

Men hvis alle forbrugere tænkte, besluttede og handlede selv, ville verdensøkonomien måske for længe siden være kollapset. Eller ville den?

Måske er den bevidstløse forbrugerisme i virkeligheden den lim, der holder verden i ro og den bedøvelse, der afholder masserne for at vågne op og kræve en meningsfuld, harmonisk, miljøvenlig, tryg og sund tilværelse.

Hvad end årsagen er, så er det en kendsgerning, at Danmarks madspild løber op i over 700.000 tons god spiselig mad om året. Madspild er både spild af dine egne penge, spild af din tid, spild af kostbare ressourcer – samt bidrag til større CO2-udslip. Alt dette kan mindskes, hvis du bliver bedre til at undgå madspild. Og det kræver ikke en stor indsats, blot en lille smule omtanke i hverdagen. Her er derfor et par gode råd til at afslutte denne klumme:

Hvad kan du gøre i supermarkedet:
  • Planlægning er et godt våben i kampen mod madspild. Inden du køber ind, kan du få lavet en madplan, indkøbsliste eller det allernemmeste trick: Tag din smartphone og tag et billede af dit køleskabsindhold. Så ved du, hvad du i forvejen har derhjemme, når du i ulvetimen står i butikken og køber ind til aftensmaden.
  • Køb aldrig ind på tom mave – snup en banan eller en bolle, inden du skal handle. Er du sulten og køber du ind på tom mave, risikerer du at købe mere, end du har brug for.
  • Styr din indre hamster – husk at overhamstring, især i jule- og påsketiden, får os til at købe meget mere ind, end vi reelt skal bruge. Pga. den ændrede lukkelov holder mange butikker åbent, også i helligdagene. At købe mad i net-butikker kan også være en god idé.
  • Vælg mindre størrelse indkøbskurve og indkøbsvogne – flere forskere siger, at butikkernes indkøbskurve og indkøbsvogne er på de seneste 20 år blevet større. En stor indkøbsvogn eller indkøbskurv er også et psykologisk trick - og det får dig automatisk til at købe mere ind, end du skal bruge. Har du lyst til at købe kun dét du har brug for, så vælg en mindre størrelse indkøbskurv eller indkøbsvogn. Det er også en god idé at bære indkøbskurven i hånden, i stedet for at trække den efter dig på hjul.
  • Gå efter datovarer hvis du alligevel skal spise maden i dag. Flere butikker tilbyder i dag datovarer til nedsatte priser. Gå efter datovarerne, hvis du skal bruge maden samme dag.
  • Tag den forreste mælk i køledisken, hvis du alligevel skal bruge mælken samme dag.
  • Mængderabatter er en madspildsfælde – brug mængderabatterne meget fornuftigt, og kun hvis du er sikker på, at du får brugt al maden, for ellers er det dine penge ud af vinduet.
  • Gå efter de ”skæve” frugter og grøntsager og vælg f.eks. single-bananer, for ellers ender de med at blive smidt ud. En skæv agurk eller en krum gulerod smager lige så godt som de lige. Har du taget et net med ti appelsiner, hvor en af dem er dårlig, så spørg, om du ikke bare kan betale for de ni.
  • Kvalitet frem for kvantitet er også en god idé. Køber du fødevarer af bedre kvalitet, har du også større tilbøjelighed til at bruge dem op, for du har betalt godt for dem. Ved netop at spare penge ved mindre madspild (en dansk gennemsnitsfamilie kan årligt spare ca. 7.200 kr.), kan du også få råd til at være lidt bedre ved dig selv og købe fødevarer af bedre kvalitet.
  • Køb mad til flere dage – køb bevidst mad til flere dage og hav en plan for at trylle resterne af f.eks. gårsdagens laks om til spændende laksesalat. Det er ren stafetmad.
  • Sørg for hurtigt at komme hjem med indkøbene – mad i indkøbsposer, som har stået længe fremme i en varm bil i sommerheden kan udvikle sig til en ren bakteriebombe.

Hvad kan du gøre på café, restaurant, kantine eller til festmiddag:
  • Husk at spørge værterne, om de har en strategi for madspild.
  • Buffet er en madspildsfælde – bestil hellere enkelte retter, i stedet for at kaste dig ud i en buffet.
  • Bestil to forretter i stedet for en forret og en hovedret, hvis du kan fornemme at du ikke kan spise både en forret og en hovedret.
  • Bed om en doggybag – det er blevet in at bede om en doggybag, og det tilbyder tjenerne gerne. Har cafeen/restauranten ikke doggybags, kan du bede dem om at bestille gratis doggybags her: http://www.stopspildafmad.dk/doggybags.html.

Hvad kan du gøre derhjemme:
  • Hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe – de ældre og de åbne fødevarer skal stilles forrest, helst på en hylde i din øjenhøjde så du hele tiden er opmærksom på maden – og bruges op først.
  • Hav central plads til dine rester – indtænk brug af rester i al din madlavning, uanset om det er en hverdagsmiddag, gæstebud eller en påske/julefrokost. Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Gem dine rester et centralt sted i køleskabet, så du hele tiden er opmærksom på at få dem brugt i nye retter eller i madpakken.
  • Restemad er gratis mad – hav en ny holdning til din restemad. Restemad er ikke en straf – restemad er bonusmad: Når du husker at bruge din restemad, sparer du både en ekstra tur til supermarkedet, en del penge på dit madbudget og gør miljøet en god tjeneste.
  • Dit køleskab er ikke din skraldespand - madspildsfælden lurer, når du har et overproppet køleskab og du ikke ved, hvad der gemmer sig bagved. Giv derfor mere plads til maden i køleskabet og hav et overskueligt køleskabsindhold. Det kolde luft i køleskabet har det lettere ved at cirkulere og holde maden kold, når dit køleskab ikke er overproppet. Hold god hygiejne og husk at afrime og rense køleskabet og fryseren.
  • Opbevar maden rigtigt – avocadoer og bananer skal f.eks. ikke opbevares i køleskabet. Søg gode råd på http://www.stopspildafmad.dk.
  • Hav styr på madens holdbarhed - ”sidste anvendelsesdato” (bruges på fersk kød, fersk fisk m.m. – maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb) og ”mindst holdbar til”/”bedst før” (bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, m.m. – du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb – er du i tvivl, så lugt og smag på maden).
  • Glem frygten for at der ikke er nok mad – især til en hverdagsmiddag, gæstebud eller en jule/påskefrokost har man tendens til at lave for meget mad. Børnefamilier laver f.eks. konstant 30 % for meget mad. Husk derfor at beregne portionsstørrelser, inden du laver mad. Et voksent menneske kan spise 500-800 gr. mad inkl. brød.
  • Nudging - med mindre størrelser tallerkener og fade på middagsbordet sørger for, at hverken du eller din skraldespand overspiser. På de sidste 20 år har tallerkenstørrelsen vokset – og det kan desværre også ses på befolkningens taljemål.
  • Lad være med at stille al mad frem på bordet på én gang – stil maden gradvist ind, i takt med at maden bliver spist. Der er ingen grund til, at maden står fremme på bordet i flere timer og bliver dårlig. Husk dette til både hverdagsmiddag, gæstebud eller en jule/påskefrokost. Maden skal helst stå fremme på bordet i max. to timer, hvis du vil genbruge maden senere. Noget af maden skal i køleskabet hurtigst muligt, f.eks. rejer og sild.
  • Resterne skal hurtigt i køleskabet, da det ikke er godt for maden at stå fremme på bordet i flere timer.
  • Bland ikke tingene sammen – mange retter har det bedre af ikke at blive blandet sammen, for så kan de gemmes bedre. Anret salat og rejer hver for sig, spaghetti og kødsovs hver for sig m.m. Derved kan de bedre gemmes hver for sig.
  • Genopvarmning af maden er vigtigt, hvis du f.eks. har en rest gryderet. Den skal genopvarmes på min. 75 grader. Rester af middagsretter o.lign. kan holde sig i køleskabet i max. 3-4 dage.
  • Red maden - det meste af overskudsmaden og resterne kan fryses. Rester af retter kan portionsopdeles og fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost m.m. kan potionsopdeles og fryses. Men husk også at holde orden på dine rester, notér datoerne og husk at få dem brugt.
  • Anret restemaden lækkert – da især børnene synes, at restemad er kedeligt at spise. Vær kreativ og udnyt resterne i nye retter – men husk også at anrette dem delikat – både på tallerkenen og i madpakken. Det skal se indbydende ud.
  • Hav en fast bonus-restedag om ugen f.eks. om søndagen, hvor du ”spiser op” i din reste-beholdning og få udnyttet alle de gode rester. Husk også at spise op i dit køleskab og fryser inden Julen og Påsken, for der skal være plads til den gode overskudsmad.
  • Brug grøntsagsrester til at koge fond på – da alle former for løgskaller, gulerodstoppe, hvidløgsskaller, vaskede kartoffelskræller, vaskede selleriskræller, porretoppe, tomat- og agurkestumper m.m. kan bruges til at koge fond på.
  • Hav et arsenal af plastikbøtter i dit køkken til at gemme dine gode rester. Et godt tip er også at have en rulle fryseposer liggende direkte i dit køleskab. Derved bliver du automatisk mindet om at tage dem i brug og gemme maden.
  • Spis ikke mad med mug på – og husk, at selvom der er mug på den ene side af brødet, skal hele brødet desværre ud. Hvis noget af maden er smittet, kan mugsporer sprede sig til hele maden – og det kan man hverken lugte eller smage. Så desværre, ud med hele maden i dette tilfælde.
  • Før en madspildsdagbog og registrér, hvor meget mad du smider ud. Du bliver automatisk opmærksom på at smide mindre ud samt du vil lære af dine erfaringer, især efter en stor middag, gæstebud, julefrokost eller påskefrokost og blive klogere af det.
  • Del maden med naboen, hvis du har fået lavet for meget mad. Hav et madfællesskab i opgangen. Giv efter en stor middag hjemmelavede doggybags med hjem til dine gæster. Har du egne æble- og pæretræer i baghaven og har ikke tid til at plukke dem, så brug sociale medier til at komme i kontakt med dine venner og få dem til at komme og plukke. Og så får du også gladere naboer.
  • Søg viden og inspiration til reste-retter på nettet på bl.a. hjemmesiderne http://www.stopspildafmad.dk og http://www.madspild.dk og lån bogen Stop spild af mad – en kogebog med mere af Selina Juul, som kan lånes på alle landets biblioteker.





1. september 2015, 23:40 1 kommentar(er) · 2032 fremvisninger

Kommentarer
helios 7. december 2015, 10:28
Selina, jeg er helt enig, man skal undgå madspild. Det hat ingen målelig effekt på klimaet, men det er en god sag, vi skal have de overmætte forbrugere til at svine mindre med maden.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Forbrugere kan bekæmpe madspild:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Er vi forbrugere, så forbruger vi.1129-12-2009 13:40
Stop madspild!308-10-2008 11:34
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik