Skønne spildte chancer
Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank
Det er ikke mange måneder siden, at det kunne høres fra de fjerneste afkroge af Europa til det hvide hus i Washington: Vi har en enestående chance lige nu. Den økonomiske krise og klimakrisen kan løses med et og samme greb, en Green New Deal, hvor massive grønne investeringer i energibesparelser, vedvarende energi og ny teknologi kan sikre både beskæftigelsen og en bæredygtig fremtid. Obama sagde det. Merkel sagde det. Fogh sagde det.
Og hvad var det så lige, der skete? Kigger vi på verdens offentlige vækstpakker, som de er blevet opgjort af den europæiske tænketank Bruegel, er det kun en brøkdel af de offentlige vækstpakker, der er gået til grønne investeringer. Mens der er pumpet hundredvis af milliarder dollars og Euros i bundløse bankpakker og ufinansierede skattelettelser, er der kun afsat få procent til egentlige grønne investeringer. Det gælder i både USA, Tyskland og Danmark - og en masse andre lande.
Hvad der har stukket politikerne i sidste øjeblik, er intet mindre end en gåde. Den manglende grønne profil på de offentlige vækstpakker er både uforståelig og katastrofal af mindst tre grunde:
For det første viser flere studier, at grønne og innovative investeringer på kort sigt skaber ligeså meget beskæftigelse som andre investeringer, men på længere sigt genererer endnu mere beskæftigelse, vækst og eksport, fordi hver offentlig krone suppleres med mindst en privat krone.
For det andet har de rige lande forspildt en enestående chance til at fylde en del af det enorme finansieringshul, der er blevet åbenbaret op til forhandlingerne i København til december. Ifølge Verdensbanken og FN skal der investeres mindst 200 mia. dollars om året i reduktion af drivhusgasser, hvis vi skal nå målet. Det er mange penge, men faktisk gav finanskrisen os muligheden for at finde dem.
For det tredje, og måske allerværst, går pengene i stedet til at fastholde gamle forbrugsmønstre, forældede bilfabrikker og en sort vækst, der vil arbejde direkte imod klimamålsætningerne. Som Nicholas Stern påpegede i denne uge, er det ligeså vigtigt at undgå de forkerte investeringer som at fremme de rigtige. Lige nu fremmer man de forkerte og glemmer de rigtige.
Det er længe siden, at man så klart har kunnet se den skrigende diskrepans imellem hvad politikerne siger i skåltalerne, og hvad de rent faktisk gør. Der er lang vej til det fossilfrie samfund.
Det er ikke mange måneder siden, at det kunne høres fra de fjerneste afkroge af Europa til det hvide hus i Washington: Vi har en enestående chance lige nu. Den økonomiske krise og klimakrisen kan løses med et og samme greb, en Green New Deal, hvor massive grønne investeringer i energibesparelser, vedvarende energi og ny teknologi kan sikre både beskæftigelsen og en bæredygtig fremtid. Obama sagde det. Merkel sagde det. Fogh sagde det.
Og hvad var det så lige, der skete? Kigger vi på verdens offentlige vækstpakker, som de er blevet opgjort af den europæiske tænketank Bruegel, er det kun en brøkdel af de offentlige vækstpakker, der er gået til grønne investeringer. Mens der er pumpet hundredvis af milliarder dollars og Euros i bundløse bankpakker og ufinansierede skattelettelser, er der kun afsat få procent til egentlige grønne investeringer. Det gælder i både USA, Tyskland og Danmark - og en masse andre lande.
Hvad der har stukket politikerne i sidste øjeblik, er intet mindre end en gåde. Den manglende grønne profil på de offentlige vækstpakker er både uforståelig og katastrofal af mindst tre grunde:
For det første viser flere studier, at grønne og innovative investeringer på kort sigt skaber ligeså meget beskæftigelse som andre investeringer, men på længere sigt genererer endnu mere beskæftigelse, vækst og eksport, fordi hver offentlig krone suppleres med mindst en privat krone.
For det andet har de rige lande forspildt en enestående chance til at fylde en del af det enorme finansieringshul, der er blevet åbenbaret op til forhandlingerne i København til december. Ifølge Verdensbanken og FN skal der investeres mindst 200 mia. dollars om året i reduktion af drivhusgasser, hvis vi skal nå målet. Det er mange penge, men faktisk gav finanskrisen os muligheden for at finde dem.
For det tredje, og måske allerværst, går pengene i stedet til at fastholde gamle forbrugsmønstre, forældede bilfabrikker og en sort vækst, der vil arbejde direkte imod klimamålsætningerne. Som Nicholas Stern påpegede i denne uge, er det ligeså vigtigt at undgå de forkerte investeringer som at fremme de rigtige. Lige nu fremmer man de forkerte og glemmer de rigtige.
Det er længe siden, at man så klart har kunnet se den skrigende diskrepans imellem hvad politikerne siger i skåltalerne, og hvad de rent faktisk gør. Der er lang vej til det fossilfrie samfund.
2. april 2009, 19:08 5 kommentar(er) · 6671 fremvisninger
Kommentarer
Kosmos 3. april 2009, 18:34Hvad der har stukket politikerne i sidste øjeblik, er intet mindre end en gåde - tjaeh, de har måske blot benyttet sig af det forhold, at 'verdens opmærksomhed' p.t. er fokuseret anderledes, til at nedprioritere det tilforn grasserende klimahysteri i passende grad? Det kræver jo ikke meget udsyn at erfare, at begrebet 'klimakvalme/-skepsis' for tiden er ganske florissant - blot et par blik på det til klummen vedhæftede 'tillæg' vil såmænd til overflod bekræfte dette! Skulle der være behov for mere syn for sagn, kan man ta' et par stikprøver blandt kommentarerne i 'tantens' klimarelaterede blogs, fx. denne, denne eller denne! Radikalt(!) anderledes ser det ikke ud hos 'Jyllandspesten', jf. dette. Endelig kan man ta' et kig på 'storebrors' (nu noget hensygnende?) blog! Så nok ikke så underligt endda, at politikerne kigger efter en bekvem 'bagdør'!? |
| delphi 5. april 2009, 00:56 Vi skulle tvært om glæde os over at regeringer ikke gør noget overhovedet. Da der bla forekommer så uanede og markant prisbillige systemer som kan erstatte varmeproduktion ved gas så økonomien er så helt igennem ekstraordinær god at man må tage sig til hovedet over hvorfor disse velafprøvet teknologier ikke ibrugtages. Her tænkes selvfølgelige på varmeproduktion ved vindmøller og varmepumper. Et konkret og igangværende projekt i Brønderslev hvor et Biogasanlæg tilsluttes byens fjernvarmenet og varmeproduktion fra gasmotor som levere el til net, nu kan forsyne brønderslev. Samtidig opstilles varmepumper ved biogasanlægget hvor en nærliggende vandløb ønskes kølet for varmeproduktion og møllestrøm fra møller i området forbruges nu. PÅ kraftværket monteres gasmotorer med systemer som kan øge varmeproduktionen fra gasmotorproduktion med 12 % ved at optage spild i røggas. Med de renoveringsprojekter som er i gang i Brønderslev omkring fjernvarmenettet og de to nævnte tiltag kan der samlet være tale om investering på op til 60 mio kr. Brønderslev afgiftsbelagte varmeproduktion (hvis 30 % forbruges af erhverv) koster årligt 50 mio. Konkret vil det være sådant i brænderslev at 40 Mw ammoniakvarmepumper (kostpris: 50 mio) kan fryse byens spildevand som pumpes op i et stort isbjerg på en mark ved rensningsanlæg. Energiproduktionen ved isning akkumuleres nu i en betydelig dam 50 – 100.000 kbm ved 40 – 50 c'. Ude i det nu ikke renoverede fjernvarmenet monteres små gasmotorer som omsætter den biogas som nu omsættes ved anlæg syd for byen og hvor varmepumper som forbruger energien i udstødning hæver fjernvarmevand fra 40 – 50 c' til 60 - 70 c' altså *gratis* til bydele via af gasmotorer som producerer strøm hvor udstødning og varme i øvrigt fra motorer nu levere bydel fjernvarme via varmepumper som altså drives af den varme udstødning og altså forsyner bydel med den nødvendige temperatur. Hvis de investeringer som nu afholdes i Brønderslev og et års produktion via møllestrøm til 10 -15 mio samlet giver en besparelse i Brønderslev på op til 90 – 95 mio, så vil opstillingen mere end rigeligt kunne afskrives på under et år og i fremtiden 100 % levere brænderslev co2 fri varmeproduktion til langt under den halve produktionspris af i dag og hvis staten skulle have uændret afgift noget nær halv produktionspris. Hvis man ved lignende tiltag omkring den øvrige varmeproduktion i landet kunne frigøre midler til massive mølleudbygninger og herunder kraftige udlandsforbindelser så kan landet meget hurtigt omlægges sin energiproduktion til vedvarende energiproduktion, og særligt når biogas kan udbygges og biobrændsler ikke sløses væk i tåbelige fjernvarmeprojekter, men omsættes i store kraftværker som avedøre sammen med biogassen. Det der står i vejen for disse markante og effektive omlægninger er netop regeringsbevillinger offentlige støttede projekter som simpelhen meget ofte sætter en standart for hvor helt igennem tåbeligt man kan lave og udvikle energisystemer. Nævnes kan: Solfangerprojekt i valby til 1 Mia for sol på hvert femte hus i byen, Termisk jordvarme på amager til 1 Mia og Nulenergihuse I albertslund til 8 mia hvis byens ønske om at opstille 4000 huse støttes via offentlige midler går igennem. Altså 10 mia som er totalt spildt uden sammenhæng med de optimale og effektive systemer som kan laves i København omkring fjernvarme, møllestrøm og spildproduktion ved kraftværkerne. Man burde tvært om indfører meget betydelige "strafafgifter" på tiltag (bla for 1 mia solfanger i valby) som underminere de rigtige tiltag og lægger beslag på betydelige økonomiske midler som nu fragår de optimale projekter som kan omlægge landet til ve. |
| helios 17. april 2009, 10:35 Martin Lidegaard, Det er længe siden, at man så klart har kunnet se den skrigende diskrepans imellem hvad politikerne siger i skåltalerne, og hvad de rent faktisk gør. Der er lang vej til det fossilfrie samfund. Helt enig - så længe politikerne frådser med energien - klimasafarier for at se isen smelter om sommeren i Grønland, politikere, der holder politisk møde oppe i en flyvemaskine for at diskuterer energispild etc. etc. - må man nok regne med, at befolkningen ikke tager problemerne alvorligt. Både IPCC, EU-kommission og EU-parlamentet har vedtaget at støtte udviklingen af atomenergi, som er det mest effektive alternativ til kul og gas, og peger på både VE og atomenergi som en løsning på CO2-problemet. Parlamentet har vedtaget støtte til atomenergien med et stort flertal af denne grund. Men danske politikere modarbejder Parlamentets og Klimapanelets anbefalinger ved aktivt at arbejde mod udfasning af atomenergien - bortset fra Venstre, som støttede parlamentets forslag. Danske politikere - ikke mindst Lidegaards parti - har i årevis arbejdet for en udvikling, der har medført stigende afhængighed af fossil energi, ifølge mange kilder vil forbruget stige til det dobbelte om få årtier! Danske politikere gennem mange år har lukket øjnene for realiteterne og klamrer sig fortsat til de mere end 25 år gamle fraser om atomenergien, medens realiteterne er, at den er billig og miljøvenlig, den har store sundhedseffekter p.g.a. lavere partikelforurening etc. Man har f.eks. beregnet, at Barsebäck årligt sparede samfundet for 300 dødsfald p.g.a. mindre partikelforurening. I TV så jeg Svend Auken gale op om at der i den vestlige verden ikke var bygget et eneste atomkraftværk siden TMI-uheldet i 1979! Det rigtige er, at der er sat ca. 140 nye værker i gang siden 1979! Der burde stilles krav til politikers basisviden om energispørgsmål. For a-kraftens vedkommende burde enhver politiker sætte sig ind i diverse landes politisk godkendte løsninger for affaldshåndtering, f.eks. kunne man besøge Sverige og Finland . Problemet er sikkert, at man prioriteret stemmetal højere end miljø og sikkerhed, og nøjes med at lære sætningen "Hva´mæ´affaldet" udenad, så er man ekspert på området - som Gert Petersen gjorden, da Morten Lange gik ud af politik. Medens de danske politikere sover tornerosesøvn, så tages problemerne mere alvorligt i lande udenfor Kruså. Bangladesh, Vietnam, Indonesien, Jordan, Israel m. fl. har vedtaget at medtage atomenergi som en brik i fremtidens energiplanlægning, både a.h.t. CO2-kvoter og forsyningssikkerhed, og fordi politikerne her mener, at landet bør udvikles så de kan klare sig selv. I Danmark taler de danske politikere om globalisering, men tænker lokalt. Det er et problem. Imens stiger udslippet af klimagasser de næste 100 år, men heldigvis er effekten stærkt faldende. |
| delphi 17. april 2009, 23:30 Helios Du skal forholde dig til at det politiske system har nogle standart tiltag som altid tages i brug, og som i bund og grund er ønsketænkning af værste skuffe hvis det er miljøreduktion man ønsker. Når de iværksættes er følgerne altid en massiv forøgelse miljøbelastning og altid fulgt af noget himmelråbende og vildledende talgymnastik som langt fra har bund i virkeligheden. Alene det forhold at møllestrøms co2-reduktion antages den samme som den gennemsnitlige co2 belastning for kraftværksproduceret strøm er jo himmelråbende tåbeligt og fordrejende, når netop møller virker til mere og mere varme fra kraftværker må dumpes ved at opvarme havvand se link og herunder at mere og mere fjernvarme må produceres ved simpelthen at afbrænde fossilenergi i kedel. Det politiske system kan opstille møller nu til 3 - 4 mia (Rødsand og horns rev II ) Og hvis der vitterlig er noget som det danske forsyningssystem ikke mangler så er det mere uregulerbar strømproduktion. Her er mølleproduktion fordoblet for en vintermånede for jylland se.  En hver med bare et minimum af energiforståelse kan da sige sig selv ved yderligere udbygning med møller at det er totalt tåbeligt når en hel del el-produktioner skal producere konstant (biogas , industriproduktioner) herunder navnlig at kraftværker skal producere for at kunne producere varme optimalt. Jeg vil våge den påstand at de 4 mia som der nu opstilles møller for at her øges miljøbelastningen omkring co2 fordi møllerne giver massive konflikter i forsyningsnettet som trækker mere og mere energiproduktion over i spidslastsituationer som øger forbruget at fossilenergi ved kraftværkerne. De sidste 30 års energipolitik baser sig på fuld og helt fejlagtige forudsætninger for alle tiltag fra mølleudbygning over fjernvarmeudbygning (navnlig barmarksværker) til sparretiltag. Det politiske system og systemets rådgivere har en forkærlighed for afgrænsede følgev irkninger feks møllernes produktion, det vil aldrig falde det politiske system ind at se på alle de følgevirkninger møllerne astedkommer.Altså: de negative forhold som møllerne forårsager som ingen lunde giver den co2-reduktion som der regnes med i praksis. De isoleringstiltag i boliger og herunder nulenergihuse de følgevirkninger som disse tiltag afstedkommer regnes der så åbenlys ikke med. Det varme et nulenergi hus skulle forbruge dumpes nu i havet når kraftværker skal producere det er uden betydning men danmarks co2 udledning er mere eller mindre konstant selv efter milliarder efter milliarder er brugt til ingen verden nytte. Det her er den skinbarlige sandhed omkring co2-belastning efter minimum 200 mia er investeret i møller og et meget betydelig milliard beløb er investeret i barmarksværker mm  Dette efter over halvdelen af 100 Twh brændsler til el og varmeproduktion over de sidste 20 – 30 år er omlagt fra kul til gas med den halve co2udledning og herunder er der tilført mere møllestrøm. I mine øjne er det en katastrofal minimal co2reduktion til et så exorbitat milliardbeløb og for det ikke skal være nok så er der flyttet produktioner til udlandet som modsvarer ca 2 Ton co2 pr dansker på år. Man skal forholde dig til at det politiske system lever og handler efter nogle massiv forfejlede ønskedrømme hvor man basser sit fravalg af a-kraft på nogle luftkasteller, og hvor man navnlig aldrig gør sig den ulejlighed at kontroller de lovede reduktioner om de nu faktuelt fremkommer når man opstiller møller, barmarksværker osv. Ja til A-kraft og en energipolitisk som tager sigte på at implementer møllestrøm aktivt. 4 mia inevsteres nu i møller som virker til at mere fossil energi kan afbrændes hvorimod en akumuleringsdam til fjernvarme på 200.000 kbm ved fynsværket til 50 mio ville netop reducer co2 udledningen massivt, men det magter det politiske system så åbenbart ikke at fatte. |
| helios 28. april 2009, 10:13 Delphi, et par interessante kurver, hvor jeg kun savner skalringen på abcissen i den med vindmøllernes feberkurve. Det må være indlysende, at problemet med den varierende energiproduktion fra vinden skal løses - vi kan ikke regne med at udlandet står parat til at aftage vor overproduktion. I EU-parlamentet har man aktivt anbefalet udbygning af atomenergien - senest ved deres klare accept af de ungarske planer om udbygning ved Paks. Kun en af 14 stemte imod. Problemet er, at de danske politikere - inklusive Marting Lidegaard - med alle midler modarbejder udviklingen i retning af at bekæmpe udbygningen af atomenergi - det virker dog lidt kvalmende, men ret typisk, at diskussionen skal ske oppe i en flyvemaskine, der vælter en bunke CO2 ud i de luftlag, hvor drivhuseffekten er højst. Hvis diskussionen mere foregik med sigte på at nedsætte det fossile energiforbrug i stedet for at dreje sig om spetakulære følger af CO2-udslippet, så ville vi få en bedre og mere saglig diskussion. De naive politikere tror de kan skræmme befolkningen med en højere temperatur. De fleste ser hen til et varmere klima her i landet. Enhver kan jo se, at der ikke er sket nogen klimakatastrofe i Mellemeuropa, tværtimod. Forøvrigt er det nogle meget dyre vindprojekter målt pr. forventet kWh, langt mere end man regner med for atomenergi. Den danske energipolitik er fastlåst de næste mange år, det må man forvente. Kun Liberal Alliance tør tale om atomenergi, men de har jo hller ikkenoget at tabe ved det! |
Deltag aktivt i debatten om artiklen Skønne spildte chancer:
Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Skønne spildte chancer (Lidegaards Klumme, april 2009)'.
| Meget godt | 0% | [Ingen stemmer] | |
| Godt | 0% | [Ingen stemmer] | |
| Middel | 100% | [2 Stemmer] | |
| Dårligt | 0% | [Ingen stemmer] | |
| Meget dårligt | 0% | [Ingen stemmer] |