Husk mig
▼ Indhold

Små vindmøller midt i København

Københavns Kommune vil nu bane vejen for, at private grundejere og virksomheder kan opstille mini-vindmøller midt i byen. Forslaget kommer fra DONG Energy, der pointerer, at de små turbiner ikke kan sammenlignes med store havvindmøller, når det kommer til effekten.

Men de kan levere nogen energi, og så får de alternativ energi ned i øjenhøjde, siger afdelingsleder i DONG Energy Jan Darville til Berlingske Tidende.

”Vindmøller er ikke kun 120 meter høje konstruktioner, der står ude på landet eller i havet. De kan være mange ting, og man kunne sagtens opstille minivindmøller inde i byen som et synligt bevis på, at der er en grøn tankegang ved for eksempel en virksomhed eller en skole,” forklarer han til dagbladet.

Teknik- og miljøborgmesteren i København, Klaus Bondam, er positiv over for ideen.

Der er ikke nødvendigvis tale om traditionelle vingemøller i kompakt format. En række nye, små mølletyper har de senere år set dagens lys. Blandt de mulige by-egnede møller er såkaldte vindspir, som er smalle og derfor passer ind i byrum. På billedet ses et vindspir fra amerikanske Mariah Power. I USA koster sådan en vindturbine cirka 5.000 dollar.

Kilde: Berlingske Tidende m.fl. Foto: Mariah Power

Lille vindmølle


Kilde: Publikum Kommunikation




20. august 2009, 00:05 0 Kommentarer · 832 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Små vindmøller midt i København:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Vindenergi
Vindmøller
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik