Husk mig
▼ Indhold

Som solen gik sin gang - historien om solenergiens udvikling efter oliekriserne

Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.

< Promoverende organerIndholdsfortegnelseForskningsindsatsen >

Af Jens Windeleff

Som solen gik sin gang - historien om solenergiens udvikling efter oliekriserne

Mod slutningen af forrige århundrede konstrueredes en soldreven dampmaskine, som leverede energien til en trykkerimaskine, og i begyndelsen af dette århundrede konstrueredes i Ægypten verdens største solenergianlæg på 40 kW, baseret på lange cylindriske reflektorer. Anlægget blev ødelagt under krigshandlinger i 1. verdenskrig.
Den danske solenergihistorie begyndte i midten af 70’erne og blev helt frem til midten af 90’erne i altovervejende grad præget af solvarmeanlæggenes udvikling og udbredelse. Solvarmeanlæg havde været kendt i udlandet i relativt simple udgaver tidligt i dette århundrede, og anlæg var blevet markedsført i Israel og USA gennem 30’erne, bl.a. fabrikatet Miromit. Ingen havde dog rigtig interesseret sig for solenergi i Danmark før 1973, hvor de første initiativer blev taget. Den gryende interesse blev båret af idealister, som ofte fandt sammen på højskolerne og i OOA, og af forskerne på DTU. Incitamentet til at gå i gang var ligesom for de øvrige VE-kilders vedkommende energikriserne - det var i de år, hvor den amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger med hæs alvor forkyndte, at hvis man troede, at USA passivt ville se til, at nogle forgreb sig på oliehanerne i Mellemøsten, så tog man fejl. Den senere golfkrig skulle vise, at det ikke var tomme ord.

Men en lille skare af nytænkende havde en klar oplevelse af, at det dog måtte kunne lade sig gøre at skaffe energi på en mere enkel og naturlig måde, ved solens hjælp. Solen er lige ovenover os alle, intet regime kan lægge sin klamme hånd på den og monopolisere udnyttelsen af den, kun skyerne og breddegraderne kan udgøre en begrænsning. Danmark er ganske vist ikke placeret i 1. parket med hensyn til solindstråling, de bedste steder i Afrika og Arabien har mere end dobbelt så meget sol. Men sammenlignet med Centraleuropa har vi trods alt næsten den samme solindstråling, hvis vi undtager de solklare bjergområder. Så nogle gik alligevel optimistisk i gang med eksperimenter.

Udgangspunktet var ofte den enkle oplevelse af, hvor bagende varm en sort bænk eller bil kan blive om sommeren, eller hvor hedt det kan blive under hustaget. Hvor meget varme kunne der derfor ikke høstes, hvis der blev sat glas udenpå som sikrede, at varmen ophobede sig dér, hvor den blev modtaget. Gamle radiatorer blev malet sorte, lagt i isolerede kasser, forsynet med glas og tilsluttet en eller anden beholder, som nu var ved hånden. Og så hurtigt stillet skråt op ad husmuren en times tid til afprøvning. Og mange Ole-opfinder-mænd gik med jublende fryd ind og hentede deres kone, for at hun ved ‘selvsyn’ kunne mærke, at vandet ikke alene var blevet rigtigt lunt, men skoldhedt.

Foreløbig var det dog kun få, der gjorde sig denne erfaring med egne følesanser. De fleste havde ikke ringeste anelse om temperaturniveauet og at det kunne være nødvendigt med overkogningssikringer. F.eks. kunne SF’eren professor Morten Lange, der i det offentlige mere var kendt for sin viden om svampe og sin støtte til atomkraften, udtale, at solvarmen ‘kunne lave gode forskere og en masse lunkent vand’. Også professorerne Bent Elbek fra Niels Bohr Instituttet ved Risø og Niels Bisgaard fra DtH’s Laboratorium for Varme- og Klimateknik havde svært ved at velsigne udviklingen. Solvarmeforskningen blev derfor overladt til professor Vagn Korsgaard på DtH’s Laboratoriet for Varmeisolering, der senere efter en mangeårig indsats på området modtog VE-prisen i 1988.

Det blev på dette område hovedsageligt mændenes sag at tage hul på en ny energiform, måske fordi energiområdet traditionelt altid har været et mandefag. Det var ikke overraskende, at vindmølle- og bioenergiteknologien med alt det tunge grej og dunstende gylle blev udviklet af mændene, men man kunne egentlig godt have forventet, at solenergiteknologien præget som den er af det ‘receptive princip’ uden støjende, beskidte eller roterende dele, i højere grad kunne have fristet kvinderne til deltagelse. Men med få undtagelser – fabrikanternes hustruer - blev kvinderne først synlige på feltet mod slutningen af 80’erne. Ofte som forskere eller som ingeniører i rådgivende virksomheder, men også som den voksende skare af ikke direkte synlige beslutningstagere, som ud fra en klar og bevidst miljøholdning blev familiernes fortalere for anskaffelse af et solvarmeanlæg. Men til at begynde med var denne skare ikke stor, og det var i det hele taget karakteristisk for udviklingen af den vedvarende energi i de første år, at entusiasterne ofte havde store problemer med at få baglandet med til projekterne, fordi det var forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger.

< Promoverende organerIndholdsfortegnelseForskningsindsatsen >






 0 kommentar(er) · 4677 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Som solen gik sin gang - historien om solenergiens udvikling efter oliekriserne:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Solenergi
Solen
NyhederDato
Verdens førende olieland satser milliarder på solenergi04-04-2011 06:40
Nobelprisvinder: Solenergi skal afløse vindenergi28-05-2009 00:16
Solenergi kan levere op til 25 procent af verdens elbehov27-05-2009 06:01
Ingen krise for solenergi11-05-2009 11:43
4 milliarder mennesker kan få solenergi i 203004-09-2008 07:38
DebatterSvarSeneste indlæg
Solenergi-arbejde på DTU, INPUT øskes!018-03-2018 17:53
Åbent møde om Solenergi på Risø - lørdag d. 3. november.208-11-2012 20:48
Solenergi fra rummet822-11-2011 21:17
Akkumulering af solenergi221-04-2008 19:23
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik