To af
Grønlands største, flydende isbræer, Petermanns Gletsjer i Nordgrønland og Jakobshavn Isbræ i Vestgrønland, har måttet sig farvel til meget store arealer i denne smeltesæson.
Petermann Gletsjer mistede 29 kvadratkilometer is mellem 10. og 24. juli. Det viser billeder optaget af NASA, den amerikanske rumfartsorganisation, ifølge ScienceDaily.
Bræen følges tæt af forskere fra det amerikanske Ohio State University, hvor man frygter, at et endnu større stykke på 160 kvadratkilometer er på vej til at brække af. Forskerne med professor Jason Box i spidsen har fundet en revne i isen, som de frygter, er begyndelsen til endnu en forkortelse af bræen, som er den længste, flydende istunge på den nordlige halvkugle.
Den nordlige gren af den berømte Jakobshavn Isbræ har også mistet væsentligt terræn denne sommer, og den vurderes nu at være rykket tilbage til en position, hvor den ikke har været de sidste 4000-6000 år.
Kilde: ScienceDaily