Traditionelle tilgange til dansk energipolitik

Af Niels Fuglsang
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.

< Indledning

Indholdsfortegnelse

Min analysemodel: Konstruktivismen som perspektiv >

2.0 Traditionelle tilgange til dansk energipolitik
I dette afsnit vil jeg kritisk evaluere de eksisterende analyser af den danske energipolitik. Jeg vil først gennemgå en række af de mest centrale og repræsentative analyser af den danske energipolitik, der eksisterer i øjeblikket. Jeg vil dernæst evaluere disse analyser med henblik på at undersøge, hvilke typer af forklaringer på udviklingen i den danske energipolitik disse analyser giver. Endelig vil jeg forholde mig kritisk til analyserne og argumentere for, at selv om de giver os mange indsigter hvad angår baggrunden for det danske eksempel, mangler visse dele af puslespillet stadig at blive lagt. Det er disse dele af puslespillet, jeg selv efterfølgende vil gøre et forsøg på at lægge.

2.1 Traditionelle forklaringer på den danske energipolitik

Der er foretaget en række politologiske analyser af den danske energipolitik. Analyserne forsøger at forklare den forandring, der er sket i energipolitikken, og som har ført frem til det danske eksempel. Analyserne bidrager med forskellige perspektiver på energipolitikken, og jeg vil her gennemgå fem centrale analyser af den danske energipolitik, som indfanger de dominerende perspektiver på forandring i energipolitikken⁷. Disse analyser er Karnøe & Buchhorn (2008), de Lovinfosse (2008), Toke (2002), Toke et. al (2008), Hadjilambrinos (1999) og Mendoca, Lacey og Hvelplund (2009).

2.1.1 Karnøe & Buchhorn

Karnøe & Buchhorn (2008) vil forklare de beslutninger, der har fremmet andelen af vedvarende energi – særligt vindenergi – i Danmark. Forfatterne lægger blandt andet vægt på de subsidier, skiftende regeringer gennem tiden har givet, samt på, at regeringerne har prioriteret den vedvarende energi som en del af elforsyningen i forbindelse med liberaliseringsreformerne i 1990’erne. Karnøe & Buchhorn forklarer delvist disse beslutninger med, at oliekrisen i 1973 tvang Danmark til at foretage et valg hvad angik energipolitikken. Det valg, den daværende regering traf i 1976, hvor den første energihandlingsplan udkom, gik ud på gradvist at erstatte olie med mere kul, naturgas, atomkraft og vedvarende energi. Dette valg er i høj grad blevet toneangivende for den danske energipolitik sidenhen med den undtagelse, at efterfølgende regeringer og folketing har opprioriteret vedvarende energi og aflyst atomkraftprojektet. Derudover analyserer Karnøe & Buchhorn aktørerne i Folketinget samt industrien og de grønne organisationer for at forklare den danske udvikling. Dette fylder størstedelen af deres analyse. Det er ifølge forfatterne vigtigt, at der i Folketinget har været et flertal, der har støttet vedvarende energi og energieffektivitet størstedelen af tiden siden 1973. I 1990’erne, da vindmølleudbygningen for alvor tog fart, havde man en meget stærk miljøminister, Svend Auken, der gjorde det til sin mærkesag at fremme vindenergien i Danmark (Ibid: 76-79).

Karnøe & Buchhorn analyserer også energiindustrien og konstaterer, at Danmarks Vindmølleejerforening, der oprettes i 1978, hurtigt bliver en vigtig aktør. Endelig ændrer nogle af de store danske energiselskaber med tiden holdning til vedvarende energi. Karnøe & Buchhorn beskriver, hvordan energiselskaberne fra at være stærke modstandere af vindenergi og fortalere for status quo i 00’erne bliver tilhængere af vedvarende energi (Ibid: 79-86).

2.1.2 de Lovinfosse

Isabelle de Lovinfosse (2008) analyserer den danske energipolitik som drevet af tre hovedformål i tre forskellige perioder. Den første periode (1976-1990) er karakteriseret af fokus på forsyningssikkerheden efter oliekriserne i 1973 og 1979, den anden periode (1990-1999) er karakteriseret af fokus på miljøhensyn, mens det i den tredje periode 1999-2004 er den økonomiske effektivitet, der kommer i fokus. De Lovinfosse vurderer, at det afgørende skifte i energipolitikken sker i 1999, hvor man vedtager en stor liberaliseringsreform med det formål at indføre fri konkurrence i elsektoren, men samtidig bibeholder klimamålsætningen. De Lovinfosse anvender en række forskellige forklaringer på udfaldet af 1999-reformen, bl.a. elementer af europæiseringsteori. Hun forklarer således en stor del af ændringen i 1999 med pres fra EU, der gennem 1990’erne vedtager en række direktiver med det formål at liberalisere elmarkedet (Ibid: 146-147). De Lovinfosse finder dog sin primære forklaring på udfaldet af 1999-reformen i aktørerne. Hun vurderer, at aktørerne anser den hidtil førte politik for mere vedvarende energi som en succes, og dermed har de en interesse i at bibeholde den førte politik. Derudover lægger hun vægt på, at Energistyrelsen – støttet af Miljøministeriet og miljøminister Svend Auken – udvikler politikken og formår at overtale Folketingets partier til at støtte reformen. Selv om størstedelen af energisektoren i begyndelsen er imod reformen i 1999, formår Energistyrelsen at få presset reformen igennem via en strategi, hvor man konsulterer energiselskaberne meget sent i processen og derefter nægter at tage deres synspunkter i betragtning. Det lykkes efterfølgende for Svend Auken at få overtalt flertallet i Folketinget til at stemme for reformen (Ibid: 143-146).

2.1.3 Toke et al.

Toke et al. (2008) forklarer forskellen i udbygningen af vedvarende energi i henholdsvis Danmark, Spanien, Tyskland, Skotland, Holland og England/Wales ud fra, hvad forfatterne kalder et historisk institutionalistisk perspektiv, hvor de kigger på landenes traditioner for 1) planlægning, 2) støtteordninger, 3) ”naturbeskyttelses-NGO’er”, og 4) ejerskabsforhold i vindmøllebranchen. Toke et al. konkluderer, at der i Danmark har været traditioner for støtteordninger til vindenergi samt stærke traditioner for lokalt ejerskab af vindmøllerne. Det er disse to variable, der kan forklare Danmarks position hvad angår udbygningen af vindenergi, fordi dette har skabt gode forudsætninger for investeringer i vindmøller. Toke (2002) sammenligner Storbritannien og Danmark hvad angår udbygningen af vindenergi ud fra, hvad han kalder et rational choice-institutionalistisk perspektiv. Analysen kommer frem til, at de forskellige institutioner, der omrammer vindsektoren i de to lande, giver forskellige incitamenter til udbygning af vindenergien. I England er udbygningen af vindkraft traditionelt foregået ved, at man laver et udbud, som firmaer kan byde ind på. Det har givet incitament for store og ofte fjerntliggende selskaber til at byde ind på vindmølleprojekterne. Men disse firmaer har i sidste ende alligevel ikke fået tilladelse til at bygge på grund af protester fra lokale græsrodsorganisationer, der af naturmæssige, æstetiske årsager har været modstandere af nye vindmøller. I Danmark har institutionerne, der omgiver vindkraften, været af decentral karakter, og det har haft den konsekvens, at det var de lokale energiselskaber, der stod for udbygningen. Derfor har der været bredere folkelig accept af vindmøllerne.

2.1.4 Hadjilambrinos

Constantine Hadjilambrinos (1999) foretager en sammenlignende analyse af Frankrig og Danmark, der har valgt at gå to forskellige veje i deres svar på oliekriserne i 1970’erne. Danmark reagerede ved at udbygge kraftvarmekapaciteten i kulkraftværker og støtte vedvarende energi, herunder særlig vindenergi. Frankrig valgte derimod at satse massivt på a-kraft som et alternativ til olien. I Frankrig blev energisektoren centralt organiseret allerede i 1946 via interesseorganisationen Electricité de France (EDF). EDF opbyggede tidligt en stor ekspertise og kapacitet for atomkraft. Så da oliekrisen gjorde sig gældende, pressede EDF på for at promovere atomkraft som det bedste alternativ til olien (Ibid: 1115). I Danmark var der derimod ingen central organisation, der havde ekspertisen eller den politiske magt til at promovere atomkraft med samme styrke som EDF i Frankrig. Den danske energisektor er bygget op omkring en tradition, hvor borgerne selv har ejerskabet til energiselskaberne. I en sådan struktur er der god mulighed for udbygning af vindmøller, som borgerne selv går sammen om at opføre, da dette bliver betragtet som en demokratisk proces: borgerne skal selv være med til at bestemme over deres energi. Atomkraft blev på den anden side opfattet som en trussel mod den demokratiske medindflydelse (Ibid: 1123). Når først svaret på oliekrisen var defineret, blev de strukturer, man opbyggede (hhv. atomkraft i Frankrig og udbygning af kraftvarmeværker baseret på kul og støtteordninger til vedvarende energi i Danmark), så stærke, at det efterfølgende prisfald på olie i midtfirserne ikke førte til, at man vendte tilbage til olien, som man ud fra det økonomiske, neoklassiske perspektiv ellers ville have forventet. Her kan vi tale om ”path dependency”: de ”stier”, der var blevet valgt som en reaktion på oliekrisen, var blevet så træge, at de ikke lod sig ændre.

2.1.5 Mendoca, Lacey og Hvelplund

Mendoca, Lacey og Hvelplund (2009) sammenligner i deres analyse politikken for vedvarende energi i Danmark og USA. Mendoca et al. anvender nogle af de samme forklaringselementer som Hadjilambrinos (1999) og anser således også den politiske kultur som en helt central del af forklaringen på udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Danmarks succes i forhold til USA forklares med de traditioner, som Danmark har for andelsselskaber, traditioner, der går helt tilbage til 1800-tallet og Grundtvig. Andelsbevægelsen har også gjort sig gældende i den danske energisektor, hvor det traditionelt har været borgerne, der har ejet energiselskaberne. Dette gjaldt også for vindmølleindustrien, hvor det i 1970’erne var naboer, venner og andelsselskaber, der stod for størstedelen af investeringerne i vindmøller. Det var en ”bottom-up” industri. Denne institution får hos Mendoca et al. navnet ”innovativt demokrati” (Ibid: 7). I 2001 var det stadig omkring 80 % af vindmøllerne, der var ejet af private personer eller andelsselskaber. Den decentrale struktur skabte foruden en masse investeringer også en øget offentlig accept af vindmøllebranchen, fordi borgerne følte medejerskab til vindmølleindustrien. Hermed blev det også meget lettere at opføre nye vindmøller uden at løbe ind i problemer med utilfredse borgere.

Jeg har i dette afsnit gennemgået en række analyser af udviklingen i den danske energipolitik. Jeg vil nu analysere, hvilke typer af forklaringer, disse analyser giver os.

2.2 Typer af forklaringer på den danske energipolitik

Jeg har redegjort for de væsentligste politologiske analyser af den danske energipolitik. Disse analyser leverer en række forskellige forklaringer på udviklingen. Jeg vil i dette afsnit nærmere undersøge, hvilke typer af forklaringer disse analyser giver på udviklingen af den danske energipolitik for at kunne vurdere, hvor disse forklaringer er stærke, og hvor de kan suppleres. Jeg kategoriserer analyserne ud fra, om de 1) tillægger forklaringskraft til de strukturer, der eksisterer i den danske energipolitik, eller om de tillægger forklaringskraft til aktørerne, og 2) om de anser aktørernes interesser for eksogene (givne) eller endogene (skabt/påvirket af den sociale kontekst som aktørerne befinder sig i). Hvorvidt en analyse lægger vægt på aktører eller strukturer, og hvorvidt den anser interesser for værende eksogene eller endogene har konsekvenser for, hvad analysen har blik for, og hvad den ikke har blik for⁸. Det vil jeg demonstrere i den resterende del af dette afsnit 2 samt løbende i analyseafsnittet (afsnit 4).

2.2.1 Aktør eller struktur

En grundlæggende strid i samfundsvidenskaberne er, hvorvidt man skal forklare forandring ud fra aktører eller strukturer. Striden går tilbage til debatten mellem Max Weber, der kan anskues som aktørorienteret, og Emilie Durkheim, der kan anskues som strukturalist (Berger & Luckmann, 1968/2003: 56).

Ifølge den aktørcentrerede forklaring er aktørerne er dem, der træffer beslutninger og handler. Dermed giver aktørerne direkte anledning til forandring. Aktørerne kan være politikere, interesseorganisationer, embedsmænd osv. Derfor er det oplagt at undersøge, hvilke aktører der er interesserede i hvad, samt hvordan de handler for at varetage deres interesser. Ved at undersøge, hvordan aktørerne danner alliancer med hinanden og bruger deres ressourcer til at fremme deres interesser, kan man give en forklaring på, hvorfor nogle aktører ”vinder”, mens andre ”taber”. Strukturalisterne vil mene, at dette er en forsimplet måde at anskue verden på, da aktørerne altid er omgivet af nogle strukturer, der i høj grad sætter rammerne for deres handlinger. Dermed er det strukturerne – det kan være love, uskrevne regler, klasseforhold eller i nogle tilfælde normer, værdier, fælles viden – der er bestemmende for udviklingens forløb. Aktørerne er begrænset af de strukturer, de befinder sig i, og derfor er det strukturerne, der er interessante at undersøge.

De analyser, jeg har redegjort for i foregående afsnit, varierer med hensyn til, om de lægger vægt på aktører eller strukturer i deres forklaringer af energipolitikkens udvikling. I den ene ende af aksen er analyser som de Lovinfosse (2008) og Karnøe & Buchhorn (2008), der anvender forholdsvis aktørcentrerede forklaringsmodeller. Ingen af dem fokuserer udelukkende på aktører for at forklare udviklingen, men aktører spiller den centrale rolle i begge analyser. Hos de Lovinfosse er Svend Auken og embedsmændene i Energistyrelsen afgørende for, at vedvarende energi bliver prioriteret i liberaliseringsreformen i 1999. Hos Karnøe & Buchhorn (2008) spiller det grønne flertal i Folketinget, ”anti-atomkraft-NGO’er” samt en energiindustri, der støtter vedvarende energi, en stor rolle for udviklingen af det danske eksempel. I den anden ende af spektrummet har vi analyser som Toke (2008), der forklarer udbygningen af vedvarende energi i Danmark med historiske, robuste strukturer, såsom traditionerne for at støtte vedvarende energi samt energisektorens organisering. Man kan således placere analyserne på en akse ud fra, om de lægger vægt på aktører eller strukturer i deres forklaringer af den danske energipolitik.

FIGUR 2.1: Placering af analyser på akse ud fra om de anvender aktører eller strukturer som forklaring.

2.2.2 Eksogene eller endogene interesser

Jeg har i det foregående afsnit belyst, hvordan analyserne af den danske energipolitik adskiller sig fra hinanden med hensyn til, hvorvidt de lægger hovedvægten på aktørerne eller på strukturerne som forklaring på udviklingen. Jeg vil nu vise, hvordan analyserne ydermere varierer med hensyn til, om de betragter aktørernes interesser som eksogene eller endogene.

Analyser, der betragter aktørernes interesser som eksogene, bliver typisk forbundet med rational choice-perspektivet. Dette perspektiv kan trækkes tilbage til Adam Smiths ”The Wealth of Nations”, hvori han fremstiller mennesket som rationelt og egennyttemaksimerende. Aktørerne ved på forhånd, hvad de vil, og aktørerne vil agere rationelt i forhold til at fremme deres interesser og på den måde egennyttemaksimere (Hagen, 2007: 219-221). Dette perspektiv er blevet kritiseret for ikke at se, at aktørernes interesser også er formet af den kultur, som aktørerne befinder sig i. Hermed bliver interesserne endogene. Hvad en aktør er interesseret i afhænger af, hvilken social og kulturel kontekst aktøren er opdraget i. I nogle samfund ligger der en værdi i at leve asketisk og ydmygt, som fx hos franciskaner munkene i middelalderen. I andre samfund ligger der en værdi i at tjene penge, som for eksempel i det 21ende århundredes kapitalistiske samfund. Aktørernes interesser afhænger derfor ikke mindst af de normer, som de er blevet socialiseret ind i (Rasborg, 2004: 365-374).

Ud fra dette perspektiv kan analyserne af den danske energipolitik placeres på en ny akse med hensyn til, om de anser aktørernes interesser for at være eksogene eller endogene. I den ene ende af aksen finder vi analyser som Toke (2002) og de Lovinfosse (2008), der behandler aktørernes interesser som eksogene. Toke ser på, hvordan rationelle aktører, der gerne vil udbygge vindkraften i Danmark og England, har haft henholdsvist lettere og sværere ved at forfølge deres interesser på grund af institutioner, der favoriserede henholdsvis lokale energiselskaber i Danmark og store fjerntliggende selskaber i England. De Lovinfosse forklarer til dels udviklingen med, at aktørerne altid vil være interesseret i en ”succesfuld” politik, og eftersom politikken for vedvarende energi var succesfuld, så holder aktørerne fast i denne. I den anden ende af aksen har vi analyser som Hadjilambrino (1999), der lægger vægt på de traditioner og værdier, der er tilknyttet andelsbevægelsen og det lokale engagement i Danmark som forklaring på vindmøllebranchens succes. I Danmark – i modsætning til Frankrig – har der ifølge Hadjilambrino hersket nogle værdier, der gjorde, at aktørerne opfattede det som i deres interesse at modarbejde atomkraftprojektet, da dette blev anset for at være centralistisk og dermed udemokratisk. På nedenstående akse har jeg placeret analyserne efter, om de opererer med eksogene eller endogene interesser.

FIGUR 2.2: Placering af analyser på akse ud fra om de anvender endogene eller eksogene interesser.

2.2.3 Systematisering af de gennemgåede analyser af dansk energipolitik

Jeg har nu gennemgået og kategoriseret de eksisterende relevante analyser af dansk energipolitik ud fra to forskellige parametre, nemlig 1) hvorvidt analyserne peger på aktører eller strukturer som forklaring på udviklingen samt 2) hvorvidt analyserne betragter aktørernes interesser som eksogene eller endogene. Ved at sætte de to akser sammen er det muligt at opstille følgende figur, der viser, hvor de forskellige analyser befinder sig.

FIGUR 2.3: Placering af analyser i koordinatsystem



I felt A er placeret de analyser, der tillægger mest forklaringskraft til aktørerne, og som anser disse aktørers interesser for at være eksogene. Til denne kategori hører Karnøe & Buchhorn (2008) og de Lovinfosse (2008), der analyserer, hvordan aktører som Svend Auken, Energistyrelsen, de grønne NGO’er og energiindustrien – ud fra deres rationelle eksogene interesser – laver alliancer og konkurrerer om magten og på den måde driver udviklingen. Denne type af analyse vil typisk blive kaldt en rational choice-analyse.

I felt B er placeret de analyser, der tillægger mest forklaringskraft til strukturerne og samtidig anser aktørernes interesser for at være eksogene. Til disse hører Toke et al. (2008) og Toke (2002). Disse analyser opererer med aktører, der er rationelle og handler for at maksimere deres interesser, men hvis valg og mulighed for at få opfyldt deres interesser i høj grad bliver formet af de institutioner, der omgiver dem i form af regler for opsætning af nye vindmøller (Toke, 2002) eller den decentrale organisering af energisektoren (Toke et. al, 2008). Disse analyser vil ofte blive kaldt rational choice-institutionalisme (Toke, 2002) eller historisk rational choice-institutionalisme (Toke et. al, 2008).

I felt C findes de analyser, der tillægger mest forklaringskraft til strukturer og samtidig opfatter aktørernes interesser som endogene. Til disse hører Hadjilambrino (1999) og Mendoca et al. (2009). Disse analyser ser på, hvordan strukturerne i form af institutionaliserede værdier og normer former aktørernes interesser og dermed driver udviklingen. Hadjilambrino (1999) lægger således vægt på den danske demokratiopfattelse, der er blevet skabt gennem andelsbevægelsen, og på at denne opfattelse i energisektoren betyder, at man opfatter det som en demokratisk målsætning, at borgerne selv skal have ejerskab til deres energi. Mendoca et al. (2009) lægger yderligere vægt på, at kulturen for medejerskab har gjort, at borgerne i høj grad opfatter opsætning af nye vindmøller som noget positivt. Disse analyser kan betragtes som historisk og sociologisk institutionalistiske.

2.3 Kritik af de eksisterende analyser

De eksisterende analyser, som jeg har gennemgået og analyseret i de to foregående afsnit, bringer os et langt stykke på vej til forståelse af baggrunden for det danske eksempel. De forklaringer, de giver os, spænder vidt fra rational choice, hvor der lægges vægt på aktørers rationelle interesser, til sociologisk historisk institutionalisme, hvor der lægges vægt på indlejrede værdiers og traditioners indflydelse på politikken. Ud fra den kategorisering, jeg har foretaget, vil jeg nedenfor argumentere for, at man kan kritisere analyserne på en række forskellige punkter.

De mere rational choice-orienterede analyser som de Lovinfosse (2008) og Karnøe & Buchhorn (2008) har en reduktionistisk tilgang til energipolitikken, da de nedtoner institutionernes betydning af de værdier og traditioner, der er afgørende for aktørernes handlemåde. Det er svært at være uenig med Karnøe & Buchhorn i, at de grønne flertal i Folketinget i høj grad har været afgørende for, at den vedvarende energi har fået så stor succes i Danmark. Men hvorfor er det i det grønne flertals interesse at støtte vedvarende energi? Det er også klart – som Karnøe & Buchhorn skriver – at de danske energiselskabers holdningsskift i retning af vedvarende energi har været af betydning. Men hvad ligger bag ved dette holdningsskifte? Det er muligt, at det er i deres interesse, men hvorfor skifter de først holdning i 00’erne? Her giver hverken Karnøe & Buchhorn eller de Lovinfosse noget brugbart svar. Jeg vil i min analyse argumentere for, at det i denne sammenhæng er relevant at se på de idéer, der får aktører som det grønne flertal og den danske energiindustri til at skifte holdning. Det er et perspektiv, som Karnøe & Buchhorn og de Lovinfosse ikke har blik for i deres analyser, da de arbejder med eksogene interesser.

Hvad angår de historisk institutionalistiske analyser – både de mere rational choice-inspirerede (eksogene interesser) og de mere sociologisk inspirerede (endogene interesser) – så peger de på nogle strukturer, som helt sikkert har været vigtige. At der i Danmark er tradition for en decentral energisektor har været af betydning, ligesom det danske syn på demokrati, som er inspireret af Grundtvig og andelsbevægelsen, har spillet en rolle. Men jf. statistikkerne over udbygning af vindkraft, så er det først fra 1990’erne, at vindkraften for alvor slår igennem som et alternativ til fossile brandstoffer i Danmark. I 1994 udgjorde vindkraft 3,4 procent af den samlede elforsyning. Andelen var 18,5 procent i 2004 (de Lovinfosse, 2008: 121). Spørgsmålet er, hvorfor denne udbygning af vindkraft finder sted i 90’erne? Det synes svært at forklare ud fra andelsbevægelsen og den decentrale struktur i energisektoren. Jeg vil argumentere for, at man for at forstå denne accelerering i udbygningen er nødt til at se på den dynamik af aktører (Auken osv.) og idéer (idéen om global opvarmning etc.), der kommer i spil på dette tidspunkt og disses samspil med de eksisterende institutioner i den danske energisektor.

Analysernes styrker og svagheder kan altså i høj grad spores tilbage til, om der lægges vægt på aktører eller strukturer, samt om de opfatter aktørers interesser som endogene eller eksogene. I nedenstående tabel har jeg opsummeret analysernes styrker og svagheder.

TABEL 2.1: Opsummering af energianalysers styrker og svagheder

Analysekategori	Styrker	Svagheder
Kategori A	- Godt blik for aktører, der har været afgørende for udviklingen af energipolitikken (Svend Auken osv.)	- Forklarer ikke, hvor aktørerne får deres interesser fra - Overser betydningen af institutioner som energisektorens struktur samt demokratiske traditioner
Kategori B	- Godt blik for, at energisektorens decentrale struktur har skabt positive incitamenter for udbygningen af vindkraft	- Overser betydningen af sociale normer og traditioner for lokalt demokrati - Overser betydningen af centralt placerede aktører
Kategori C	- Godt blik for betydningen af energisektorens decentrale struktur samt traditioner for lokalt demokrati	- Overser betydningen af centralt placerede aktører

I det følgende afsnit vil jeg præsentere min egen analysemodel, som vil kunne bidrage til at udfylde hullerne i de eksisterende analyser. En svaghed, som præger samtlige af de gennemgåede analyser, er, at de overser betydningen af ”idéer” i deres forklaring på udviklingen af energipolitikken. Min analysemodel er konstruktivistisk og opfatter ”idéer” som den grundlæggende motor for udviklingen. Jeg vil undersøge, hvordan nye idéer spiller ind i den danske energipolitik med udgangspunkt i de på det givne tidspunkt eksisterende institutioner og aktører. Denne model tager udgangspunkt i en antagelse af, at strukturerne (idéer og institutioner) er afgørende for udviklingen, og at aktørernes interesser er endogene, altså præget af disse strukturer. Samtidig kan visse nøgleaktører stadig spille en afgørende rolle for udviklingen, idet det er aktørerne, der fører de nye idéer ud i livet. Dermed placerer min analyse sig mellem felt C og D i det system, jeg præsenterede i figur 2.4. Jeg vil i min analyse (afsnit 4) løbende sammenligne min forklaringsmodel med de forklaringer som jeg har redegjort for og kritiseret i dette afsnit.

FIGUR 2.4: Placering af min analyseramme i forhold til de eksisterende analyser

< Indledning

Indholdsfortegnelse

Min analysemodel: Konstruktivismen som perspektiv >