Husk mig
▼ Indhold

USA på vej mod 15 procent ethanol i bilbenzin

Indholdet af ethanol i bilbenzin skal op på 15 procent. Det foreslår det amerikanske miljøagentur EPA, som nu drøfter ideen med de berørte organisationer og virksomheder. I dag ligger grænsen på 10 procent.

En tilladelse til mere ethanol kan dog løbe ind i tekniske problemer, idet garantier fra mange bilproducenter kun dækker ved et ethanol-indhold op til 10 procent, og mange ældre biler er ikke i stand til at køre med benzin, der har højere ethanol-indhold, skriver dagbladet Børsen.

Ethanol er et alkoholprodukt, som blandt fremstilles af afgrøder som majs, men som i fremtiden primært ventes produceret af blandt andet animalsk affald og planterester –såkaldt andengenerations-biobrændstof. Principielt er ethanol CO-neutral. Alligevel er de miljømæssige konsekvenser omdiskuterede, ligesom kritikere påpeger, at brug af majs og andre afgrøder kan true klodens fødevaresikkerhed. I Europa stiller EU krav om 8,5 procent biobenzin fra 2010.

Forslaget om højere ethanol-indhold i benzin i USA får støtte fra den indflydelsesrige formand for Repræsentanternes hus Nancy Pelosi, som ønsker at mindske USA’s afhængighed af udenlandsk olie.

Kilde: Børsen m.fl.


Kilde: Publikum Kommunikation




21. april 2009, 08:29 0 Kommentarer · 596 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden USA på vej mod 15 procent ethanol i bilbenzin:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Bioethanol
Klimaet i USA
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik