Når det er koldt udenfor, skruer vi op for varmen. Her i de nordiske lande bruger vi meget energi på at sikre en behagelig temperatur inde i husene. De fleste vil gerne have omkring 20 grader i stuen, selvom det er frostvejr udenfor. Det koster selvfølgelig energi. I Danmark har vi et meget udbygget
fjernvarmenet, som sørger for at levere varmt vand til radiatorerne i omkring 6 ud af 10 husstande. Hvis man lægger alle fjernvarmerør sammen, så er de mere end 50.000 km .
Af al den energi vi bruger i Danmark, bruger husholdningerne cirka 10 procent til opvarmning af boliger og cirka 4 procent til opvarmning af vand. Enfamilieshuse bruger i øvrigt mere energi end lejligheder i etagebyggeri. Mange lejligheder tæt på hinanden kan nemlig hjælpes ad om at holde varmen – lidt ligesom dyr, der klumper sig sammen i kulden.
Huse uden fjernvarme skal også have varme. De har deres eget opvarmningssystem. Det kan for eksempel være elvarme, olie- , gas- eller pillefyr som sørger for, at opvarme radiatorernes vand.
Vi bruger også energi til opvarme vandet i vandhanerne, så vi kan vaske hænder, eller tage brusebade. I gamle dage var det almindeligt, at man nøjedes med et ugentligt bad. Men i dag bader mange mennesker hver dag. Det bruger meget varmt vand.
Når vi får det varme vand fra et kraftvarmeværk, er det typisk varmet op ved hjælp af overskudsvarme fra produktionen af elektricitet.
Måske behøver vi slet ikke at opvarme fremtidens huse nær så meget som nutidens. For fremtidens huse vil sikkert være bygget og designet, så de stort selv kan ”holde varmen”. De har måske ekstra isolering og energiruder, som slipper mere solenergi ind, end de slipper ud. Det kunne også være installation af
varmepumper, som populært sagt suger varmen ud af luften udenfor og sender den ind i huset. Eller det kunne være solvarme eller styring af varmebehov, så der skrues ned for varmen om natten, eller når der ikke er nogen hjemme.
SpørgsmålSkal vi lægge loft over, hvor meget varme vi må bruge i vores huse? Kan du nøjes med at tage varmt bad en gang om ugen? Kunne du tage en trøje mere på om vinteren, så du ikke behøvede at opvarme stuen så meget? Skal vi sætte grænser for, hvor store husene må være? Store huse kan være dyrere at opvarme end små. Skal man betale afgifter for at få ret til at bo i et enfamilieshus, som bruger mere energi end lejligheder?
Tankeeksperiment: Hvad sker der med vores behov for varme i fremtiden?Hvis klimaet ikke ændrer sig, vil vores behov for varme sikkert være det samme som i dag. Men hvis drivhuseffekten ændrer klimaet mærkbart, kan det være, at vi får det varmere her i Danmark. Det vil nedsætte vores behov for opvarmning af boligen.
Men selv om klimaet skulle vise sig at være stabilt, så kan man sandsynligvis isolere fremtidens huse så effektivt, at man stort set ikke behøver at varme dem op om vinteren. Skulle det blive ekstra koldt, kan man som sikkerhed stadig have radiatorer, som får vand fra
geotermiske anlæg. Det er anlæg, som henter varmt vand op fra jordens dyb. Her findes der store lommer med omkring 70 grader varmt vand. Vandet fra disse lommer kan bruges til fjernvarme. Det er ren energi, som ikke skader miljøet. Til gengæld er det dyrt at finde vandlommerne.
En anden ny idé er at bygge huse på et stort isoleret sandmagasin. Dette magasin bliver varmet op af solvarme om sommeren. Og om vinteren afgiver det langsomt sin varme. Man er dog endnu ikke sikker på, om det er effektivt nok.
Der er mange ideer til at nedsætte energiforbruget i selve boligens design og konstruktion, men i mange år endnu vil der stadig være gamle huse, som ikke er så lette at lave om til lavenergihuse. Derfor må vi også tænke i fjernvarme eller andre opvarmningskilder i fremtiden.
Kilde: SEAS-NVEEksterne links:
Lavenergi.dk: VarmeEnergitjenesten: OpvarmningAltomhus.dk: VarmeinstallationerGreenMatch.dk: VarmepumpeFå flere gode råd til energirigtig opvarmning, og generelt energioptimering af din bolig
her.