Husk mig
▼ Indhold

Videnskabeligt pres på COP17-forhandlingerne i Durban

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Ph.D., Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

FN’s klimatopmøde COP17 i Durban, Sydafrika er skudt i gang. Det er ligeledes kampen om tv-, spalte- og debatpladserne i diverse medier, hvor argumenter for og imod CO2-teorien ivrigt bliver debatteret, og hvor vi igen og igen bliver mindet om, at der forekommer to muligheder angående hovedårsagen til de igangværende klimaforandringer – om de skal tillægges den menneskeskabte udledning af drivhusgasser eller blot naturens egne variationer.

I denne klumme vil jeg igen rette fokus mod effekten fra igangværende klimaforandringer, da den amerikanske forskningsorganisation NOAA netop (1. december) har publiceret en opsigtsvækkende rapport – The Arctic Card Report – om klodens ændrede forhold, med fokus på Arktis. Rapporten, der er udarbejdet af 121 forskere fra 12 forskellige lande, kan downloades fra NOAA’s hjemmeside og vil i kampen om spalteplads helt sikkert stjæle en del opmærksomhed.

Rapporten tager udgangspunkt i en bred vifte af forskellige observationer i Arktis – fra klimaobservationer til observationer inden for permafrost-, gletscher-, havis- og sneforhold. Fokus er på 2011, med perspektiv tilbage i tiden. Med rapporten har videnskaben nu fremlagt data fra så lang en årrække, at det er tydeligt, at den globale opvarmning siden 2006 eksempelvis har medført et grundlæggende skift i økosystemer i de arktiske havområder. Havisen er blevet mindre om sommeren, såvel i areal som i tykkelse, og havets øverste lag er blevet varmere og mere ferskt (mindre salt) som følge af den smeltende is på land – fra det støt stigende og rekordstore 2010/2011-tab af masse fra indlandsisen på 430 gigatons (bestemt ud fra GRACE-satellitten).

De varmere forhold medfører, at havene er blevet mere biologisk produktive (nederst i fødekæden), for eksempel med hensyn til plankton og smådyr. Fra 1998 til 2009 er produktionen af fytoplankton i Det Arktiske Hav steget med omkring 20 procent, især fordi der er kommet mere åbent vand. Anderledes værre ser det ud for de havpattedyr, som lever på og omkring havisen – hvalrosen og isbjørnen. Disse havpattedyr, som er afhængige af havisen, mister deres levested i takt med, at havisen mindskes i udbredelse. De seneste fem år i træk har vist den laveste udbredelse af havis siden observationerne blev påbegyndt, kombineret med at den gamle og tykke flerårige is fortsat forsvinder. Også i det terreristiske miljø ses markante forandringer: I staten Alaska er der for eksempel målt rekordhøje temperaturer omkring 20 meter nede i permafrosten samtidig med, at den arktiske tundra er blevet grønnere som følge af en stigende densitet i vegetationsdækket samt det mindre isdække.

Kan vi forvente yderligere ændringer i de arktiske forhold i fremtiden? I et studie fra 2009 publiceret i tidsskriftet PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences) af Susan Solomon m.fl., University of Colorado, sammenholdes forskellige CO2-niveauer i atmosfærens koncentration, for eksempel 450 ppm (parts per million), 550 ppm etc., med udviklingen i de globale middeltemperaturer og med den formodede fremtidige CO2-udvikling som følge af et eventuelt politisk indgreb (til sammenligning er det værd at nævne, at den nuværende CO2-koncentration i dag er 391 ppm, og at den stiger med cirka 2 ppm pr. år). I det omtalte PNAS-studie kom Solomon frem til, at såfremt den igangværende udledning af CO2 til atmosfæren stopper, vil 1) koncentrationen af atmosfærens CO2 alligevel forøge klodens middeltemperaturer i de kommende århundreder, og 2) en femtedel af den udledte CO2 vil forblive i atmosfæren i tusinde år og langt over halvdelen i over hundrede år. Det vil betyde, at niveauet også om tusind år vil være langt over niveauet, før industrialiseringen satte gang i hjulene og øgningen af drivhusgasser i atmosfæren. Med det omtalte PNAS-studie og de skitserede igangværende arktiske forandringer in mente fra NOAA-rapporten, er det nødvendigt at håbe på – trods evt. pessimistiske forventninger til COP17 – at klimaministre og embedsmænd kan forhandle en effektiv emissionsplan på plads ved COP17, så det menneskeskabte CO2-aftryk minimeres mest muligt i fremtiden. Med NOAA-rapporten i hånden har ministre og embedsmænd et alletiders argument for netop politisk handling. Det er altafgørende for at holde temperaturudviklingen fra at tage ’dommedagsvejen’, at udslippene meget snart – hellere i morgen end om ti år – begynder at vige. Vigtigheden af en politisk bindende emissionsplan for den menneskeskabte udledning af CO2 er derfor ikke til at tage fejl af.





2. december 2011, 15:44 7 kommentar(er) · 3218 fremvisninger

Kommentarer
Mikkel R 5. december 2011, 18:13
Hej Mernild
Vigtigheden af en politisk bindende emissionsplan for den menneskeskabte udledning af CO2 er derfor ikke til at tage fejl af.

Vigtigheden af at "klimaforsksere" (og andre) holder sig til sin læst kan ikke undervurderes i fald ovenstående skal have nogen som helst gang på jorden. Med mindre Mernild selvfølgeligt vil til at øse ud af sin store ekspertise og dybe faglige indsigt i teori og emperi for international handel, udvikling, innovation og almen samfundskøonomi.


På hvilken måde anbefaler NOAA rapporten en "emmisionsplan" som en fornuftig tilgang? Sådan rent sagligt og ikke bare hensigtsmæssigt.

Bemærk venligst jeg ikke ønsker, at debattere diagnosen af sygdommen - kun den foreslåede trepanering


Mvh.
Mikkel
Kosmos 7. december 2011, 13:13
Vigtigheden af at "klimaforsksere" (og andre) holder sig til sin læst kan ikke undervurderes...

- ja, jeg kommer umiddelbart i tanke om Det internationale Energiagentur, der for en tre ugers tid siden blev citeret sålunde:

Om seks år går den globale opvarmning amok

Vi skal reagere hurtigt og effektivt, hvis vi vil forhindre den globale gennemsnitstemperatur i at stige dramatisk. Allerede i 2017 kan det være for sent at gøre noget
Boe Carslund-Sørensen 7. december 2011, 14:20
Vigtigheden af en politisk bindende emissionsplan for den menneskeskabte udledning af CO2 er derfor ikke til at tage fejl af.


Måske - men det hjælper så ikke, hvis man ikke forholder sig til, at uanset om CO2-udledningen kommer fra fossile eller biologiske brændsler, så vil denne CO2-udledning først påvirke CO2-indholdt i atmosfæren.
Boe Carslund-Sørensen 11. december 2011, 15:12
Vigtigheden af en politisk bindende emissionsplan for den menneskeskabte udledning af CO2 er derfor ikke til at tage fejl af.


Og det fik vi så ikke i Durban. Det blev til en "køreplan" eller gjorde det?
Kosmos 12. december 2011, 23:28
Det blev til en "køreplan" eller gjorde det?

- nøgternt set vel snarere 'varm luft'!
Boe Carslund-Sørensen 14. december 2011, 00:56
Kosmos 12. december 2011, 23:28

Det blev til en "køreplan" eller gjorde det?

- nøgternt set vel snarere 'varm luft'!


Tja -det er penge smidt lige ud i luften.
GLAR 14. december 2011, 06:41
De blev enige om, at være enige om, en køreplan inden 2015, med virkning fra 2020... men det betyder ikke en retslig bindende aftale. Kyoto II halter slemt i øjeblikket, mon den bliver til noget ?
Deltag aktivt i debatten om artiklen Videnskabeligt pres på COP17-forhandlingerne i Durban:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Nyt videnskabeligt grundlag udarbejdet til COP15 (Mernilds Klumme, oktober 2009)
NyhederDato
EU fornyer måske Kyoto-protokollen i Durban15-06-2011 08:48
Ingen klimaaftale i Durban03-05-2011 16:15
COP15: Kaos i klima-forhandlingerne (opdateret)17-12-2009 10:59
DebatterSvarSeneste indlæg
Lejeloven under pres704-09-2009 14:53
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik