Husk mig
▼ Indhold

WWF Internationals klimabeskrivelse set med sublime øjne

Af Anja Julia Ryhl
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2010.


< Analyse af klimaformidlingens årsagsforklaringIndholdsfortegnelseNatur og miljø i formidling >


4.4 WWF Internationals klimabeskrivelse set med sublime øjne
For at efterprøve specialets hypotese vil jeg i det følgende gennemgå, hvorledes ovenstående fremstilling indebærer en række karakteristika, som tegner et billede af henholdsvis natur og de menneskeskabte discipliner, teknologi, videnskab og COP15, som skønne og sublime størrelser. I min nærmere iagttagelse af artefaktet syntes det mig, at miljøet som faktor spillede en selvstændig og sublim rolle. Jeg har derfor fundet det nødvendigt yderligere at karakterisere fremstillingen af miljøet for at levere en dækkende analyse.
Med afsæt i det sublime og det skønne som retoriske greb vil jeg derved fremlægge, hvilke karakteristika naturen i fremstillingen har til fælles med det skønne, samt med hvilke træk miljøet er fremstillet som sublimt. På samme måde vil jeg argumentere for, hvilke karakteristika der forbinder teknologi, videnskab og COP15 i fremstillingen med det sublime. I gennemgangen vil jeg sørge for at gøre opmærksom på de tilfælde af fremstillinger, som afviger fra specialets hypotese.


4.4.1 Den skønne natur og det sublime miljø

Fremstillingen af natur og miljø med karakteristika, der kendetegner henholdsvis det skønne og det sublime som greb, kan observeres i den måde, natur og miljø fremtræder i artefaktets billeder, i form af webtekstens beskrivelser af natur og miljø, samt i kraft af den placering natur og miljø får i formidlingen af klimaproblematikkens årsagssammenhæng.

Billeder

Små og formindskede dyr
Først og fremmest er naturen, i sin repræsentation af dyr, i overvejende grad fremstillet som lille på billederne, hvilket er et ydre karaktertræk for det skønne. Det gælder for frøen, som ses øverst på websiden ”It’s happening now” (bilag 6), der er en lille art, og det gælder for pikaen og lunden på websiden ”Threatened species” (bilag 9), der ligeledes er små arter (se illustration 9). Disse små størrelser er altså visuelle repræsentanter for naturen.



Illustration 9: En frø fra websiden ”It’s happening now” (bilag 6) samt en pika og en lunde fra websiden ”Threatened species” (bilag 9)

Billederne af en række dyr på websiden ”Threatened Species” (bilag 9) får disse dyr til at fremstå relativt små, idet de her er fremstillet på en måde, så de bliver formindsket. Tre isbjørneunger og en orangutangunge på denne side er således små repræsentanter for deres arter i kraft af, at de er unger. En hvalmor og hendes unge på samme side er fotograferet i fugleperspektiv, hvilket får dem til at fremstå mindre. At man ser hvalerne omgivet af hav betyder desuden, at de ikke synes med deres enorme størrelse. I stedet for at fremstå med et andet objekt, som ville vise denne, ses hvalerne således som relativt små i et større hav. Herudover er hvalungen relativt lille i kraft af at være en unge, ligesom moderen ikke er fotograferet i sin fulde størrelse og derfor ses mindre, end hun er. Et billede af et tigerhoved, hvor tigerens øjne kigger op til siden, giver et indtryk af, at tigeren kigger op på noget større end den selv, hvilket får den til at fremstå som lille. At man udelukkende kan se tigerens hoved, får den endvidere til at fremstå som mindre, end den er i fuld størrelse. Det samme gør sig gældende for to skildpadder og to elefanter på samme webside. Også disse dyr vises, så bare hovederne synes. (Se illustration 10)



Illustration 10: Dyr i formindsket størrelse fra websiden ”Threatened species” (bilag 9)

Fotografier af en frø og en panda på samme side, som er fotograferet tæt på og næsten i fuld størrelse, udgør dog en undtagelse til dette, idet de fremstår som relativt store i forhold til de omgivelser, de er fotograferet sammen med (se illustration 11).



Illustration 11: Frø og panda fra websiden ”Threatened species” (bilag 9)

Lyngen på websiden ”Impacts of Climate Change” (bilag 4), alperne på websiden ”Glaciers at risk” (bilag 10) og skoven på websiden ”Forest Loss & Climate” (bilag 19) er fremstillet som udstrakte områder, der fortsætter ud af billedets rammer. Ved deres uoverskuelige mængder af henholdsvis bjerge, lyng og træer lever disse naturområder derved op til det matematiske sublime (se illustration 12). Disse udgør altså ligeledes en undtagelse.



Illustration 12: Naturområder fra websiderne ”Impacts of Climate Change” (bilag 4), ”Glaciers at risk” (bilag 10) og ”Forest Loss & Climate” (bilag 19)

I kraft af de mange dyr i de ovenstående eksempler er størstedelen af den natur, der ses i specialets artefakt, dog fremstillet enten som lille eller formindsket.

Miljøet som matematisk sublimt
Miljøet er på grund af sin mangel på afgrænsning sværere at definere enten som småt eller stort i et billede. I artefaktet optræder miljøet rent visuelt hovedsageligt som baggrund eller bagvedliggende faktor på billeder af fx vinden, der ses ved vingerne, som drejer rundt på minivindmøllen på billedet på websiden ”Electricity Grids” (bilag 23), eller havet som ses i forbindelse med bølgekraftmaskinen på websiden ”Deserts & Oceans” (bilag 24) (se illustration 24). Den udtørrede jord og permafrosten, der ses i billeder på websiderne ”Impacts of Climate Change” (bilag 4), ”Weather chaos” (bilag 7), ”Polar melting” (bilag 11) og ”Dams” (bilag 27), som repræsenterer henholdsvis jord og tørke samt permafrosten og dens latente egenskab til at udløse drivhusgasser, er dog fremstillet i en tydelig afbildning. Vist som udstrakte er disse snarere store end små, idet de er fremstillet i overensstemmelse med det matematiske sublime (se illustration 13). Dermed deler disse karaktertræk med det sublime.



Illustration 13: Udtørret jord og permafrost fra websiderne ”Impacts of Climate Change” (bilag 4), ”Weather chaos” (bilag 7) og ”Polar melting” (bilag 11)

Naturen som blød, glat og æstetisk
Som det skønne er karakteriseret som blødt eller glat og derfor rart at røre ved, fremstår mange af dyrene på artefaktets billeder som sådan. Således fremstår pandabjørnen, pikaen, lunden, tigeren og isbjørneungerne bløde med deres rene pels på websiden ”Threatened species” (bilag 9). Det samme gælder for den arktiske ræv på websiden ”Polar melting” (bilag 11), der vises med en ren, hvid pels. Frøen på websiden ”Threatened species” (bilag 9) fremstår rar at røre ved, fordi dens krop er udgjort af bløde og runde træk og desuden ser ud som om, den er glat, uklæbrig og uden ru knopper. (Se illustration 9, 10, 11 og 14) Frøen på websiden ”It’s happening now” (bilag 6) udgør den eneste direkte undtagelse til dette karaktertræk, idet den ikke virker glat og blød i sine træk (se illustration 9).
En stor del af de fremstillede dyr har desuden klare, milde farver i overensstemmelse med det skønnes ydre karakteristika. Dette gælder for de hvide isbjørneunger, den lysebrune pika og den bleggrønne frø samt for de lysebrune rener og den hvide polarræv på websiden ”Polar melting” (bilag 11) (se illustration 9, 10, 11 og 14).
Som det skønne, der er let at observere, er dyrene i artefaktet generelt fremstillet tydeligt, så de er enkle at se på. Det gælder for frøen, pandaen, hvalerne, elefanterne, lunden og isbjørnene på siden ”Threatened Species” (bilag 9) samt den arktiske ræv på websiden ”Polar melting”(bilag 11), der alle fremstår klart og tydeligt med deres rene farver op imod baggrunde, der ligeledes er udgjort af enkle omgivelser eller få farver (se illustration 9, 10, 11 og 14). Træerne på websiden ”Forest Loss & Climate” (bilag 19) er et eksempel på natur, som ikke fremstår tydelig og let overskuelig, idet de er omgivet af tåge (se illustration 12). Disse er dog artefaktets eneste direkte undtagelse til en natur, der elles er tydelig i sin visuelle fremstilling.
Et faktum, der bidrager til dyrenes tydelighed, er, at de generelt bliver inden for en overskuelig rækkevidde af billedets rammer. Således er dyrene på websiden ”Threatened Species” (bilag 9) fremstillet enkeltvist og i fokus med højest en del af kroppen umiddelbart uden for billedets rammer. Derved er der overblik over, hvor de befinder sig. (Se illustration 9, 10 og 11) Dette gør dyrene lette at overskue og resulterer derved i, at de ikke fremstår obskure. Billederne af lyngen på websiden ”Impacts of Climate Change” (bilag 4), alperne på websiden ”Glaciers at risk” (bilag 10) og skoven på websiden ”Forest Loss & Climate” (bilag 19) er, som skrevet, matematisk sublime. Derved udgør de, i deres uoverskuelighed, en undtagelse til dette. (Se illustration 12)
Bortset fra rensdyrflokken på websiden ”Polar melting” (bilag 11), som er fotograferet løbende (se illustration 14), er der generelt ingen bevægelse i billederne, hvilket ligeledes gør objekterne lette at overskue, fordi man ved, hvor man har dem. Der er således ingen bevægelse af spore i hverken de små isbjørneunger, der ligger stille mod hinanden, i frøen, der ligger på de røde blade, i koalabjørnen, der stille kigger frem, eller i tigeren, der stillestående kigger op på websiden ”Threatened Species” (bilag 9). Frøen på websiden ”It’s happening now” (bilag 6) og den arktiske ræv på websiden ”Polar melting” (bilag 11) sidder ligeledes stille. (Se illustration 9, 10, 11 og 14).



Illustration 14: Renflok og polarræv fra websiden “Polar melting” (bilag 11)

Dermed fremstår naturen, i form af de dyr der repræsenterer den i en stor del af artefaktets billeder, med træk, der er bløde eller glatte, hvilket gør dem tilgængelige for berøring. Desuden er naturen, i sin repræsentation af dyrene, ofte fremstillet med klare og milde farver i et enkelt visuelt udtryk i form af et objekt, som bliver inden for billedets rammer, og som er stillestående. Derved er naturen, som den er fremstillet i artefaktet, generelt set let tilgængelig for iagttagelse og derved æstetisk. På den måde forbindes naturen her med træk, der er at forbinde med det skønne.

Miljøet kortlagt
Miljøet er i sin sags natur svær at fremstille i en overskuelig form, idet jeg netop har defineret miljø, som udgjort af uafgrænselige størrelser. Når miljø er fremstillet som fx tågeregnen på billedet af skoven på websiden ”Forest Loss & Climate” (bilag 19) (se illustration 12) eller i form af vinden, der ses i minivindmøllens vinger på websiden ”Electricity Grids” (bilag 23), er miljøet derfor svært at lokalisere og nærmere anæstetisk og obskurt end overskueligt. Jeg mener dog, at WWF International i artefaktet har gjort tiltag, der også anskueliggør miljøet. Dette er tilfældet i forbindelse med den naturvidenskabelige forklaring af drivhuseffekten ved en illustration på websiden ”What is Climate Change?” (bilag 1). Denne illustration gør drivhuseffekten overskuelig som en systemisk proces ved at konkretisere den i en fast form, hvor den er til at se for det blotte øje. På den måde iklædes dette formløse fænomen en konkret størrelse, som kan betragtes. Dette betyder, at fænomenet, som det skønne, bliver tilgængelig for en æstetisk vurdering. På samme måde bliver en orkan på websiden ”Weather Chaos” (bilag 7) fremstillet oppefra, hvilket får den til at fremstå neddimensioneret og relativt håndgribelig. Ligeledes bliver jordkloden og klimaforandringerne fremstillet i konkret og overskuelig form ved henholdsvis tegnede illustrationer af jordkloden og svindende ismasser som et udtryk for stigende temperaturer på websiderne ”Rising Temperatures” (bilag 5) og ”Polar Melting” (bilag 11). (Se illustration 15)



Illustration 15: Miljø i konkret størrelse fra websiderne ”What is Climate Change?” (bilag 1), ”Rising Temperatures” (bilag 5) og ”Weather Chaos” (bilag 7)


Skrøbelighed
I overensstemmelse med det skønnes skrøbelighed viser de afbillede dyr ingen tegn på styrke og truende adfærd. Således er der ingen tænder eller klør at se på isbjørnene, orangutangen, pandaen eller tigeren på websiden ”Threatened species” (bilag 9) eller på den arktiske ræv på websiden ”Polar melting” (bilag 11), der vises i fotografier, hvor hverken tænder, klør eller muskelkraft ses. Derudover er flere af de fremstillede dyr som isbjørnene, orangutangen og hvalungen på websiden ”Threatened species” (bilag 9) endnu unger og derfor stadig uskadelige og hjælpeløse. De to elefanter på websiden ”Threatened species” (bilag 9) er fremstillet med stødtænder, men i øvrigt i et øjeblik hvor de udviser en kærlig gestus til hinanden og derved ikke ser faretruende ud. (Se illustration 9, 10 og 11).

Som miljøet fremstår på artefaktets billeder, udgør det heller ingen umiddelbar trussel, fordi voldsomt og farligt vejr ikke er illustreret i sin udfoldelse. Den udtørrede jord på websiderne ”Impacts of Climate Change” (bilag 4) og ”Weather chaos” (bilag 7) viser således tegn på tørke, men fremstiller en plaget og skrøbelig jord, ikke en brændende sol. Ligeledes fremstiller websiden ”Weather Chaos” (bilag 7) en række naturkatastrofer ved billeder af deres efterdønninger. Disse vises ved en avisforside, som beskriver hedebølgerekord, en tørkeramt jord, en bil og to mennesker i vand samt en dreng, der sidder foran en bunke genstande, som er blevet blæst rundt af en orkan. Disse billeder er dog alle stillestående og i stedet for at vise umiddelbar fare, viser de tegn på, at naturkatastroferne har været der. En orkan i sin udfoldelse er dog bragt i et fotografi på samme side. Fordi den er fotograferet ovenfra og på afstand, fremstår den imidlertid overskuelig, fjern og ikke som en umiddelbar fare. På samme måde er de systemiske processer som drivhuseffekten og svindende ismasser fremstillet i en overskuelig form, der ikke demonstrerer fænomenernes iboende farer visuelt på websiderne ”What is Climate Change?” (bilag 1), ”Rising Temperatures” (bilag 5) og ”Polar Melting” (bilag 11). (Se illustration 13, 15 og 16) Disse visuelle fremstillinger viser, at miljøet har farlige egenskaber, men ved ikke at vise disse i fuld udfoldelse fremstår miljøet ikke umiddelbart truende rent visuelt.



Illustration 16: Efterdønninger af naturkatastrofer fra websiden ”Wheater Chaos” (bilag 7)

Ved at fremstille naturen og miljøet med mindre farlige egenskaber, end disse besidder, mener jeg, altså at natur og miljø i sine visuelle fremstillinger fremstår mindre farligt og mere skrøbeligt.

Webtekst

En truet natur
De skønne karakteristika understreges af webtekstens forklaring af den situation, naturen er i. Naturen er nemlig et truet offer i forbindelse med klimaproblematikken. Dette gælder frøen på websiden ”It’s happening now” (bilag 6). Den er vist med en tekst, der fortæller, at mange australske frøer oplever, at de områder, de kan leve i, bliver mindre, og at deres reproduktion bliver forstyrret af klimaforandringerne (bilag 6). Websiden ”Nature at risk” (bilag 8) fremstiller ligeledes naturen som udsat. Her ses den gyldne tusse og harlekinfrøen, som, teksten lader vide, er blevet udryddet. De beskrives som de første ofre for de menneskeskabte klimaforandringer (bilag 8). Webteksten på samme siden gør desuden opmærksom på isbjørne som sulter, fordi de ikke kan fange tilstrækkeligt med mad (se bilag 8). Generel, gør webteksten på denne side opmærksom på, er dyrearter truet af, ”(…) local losses or global extinctions”, (bilag 8). Dyrene på websiden ”Threatened species” (bilag 9) er i overensstemmelse med menupunktets titel ligeledes truede. Her ses fx isbjørneungerne, hvalerne og pandabjørnen, som ifølge webteksten ikke kan få tilstrækkeligt med føde; skildpadden og frøen, som bliver forhindret i at formere sig; og orangutangungen, tigeren og elefanterne, som er i fare, fordi deres leveområder bliver indskrænket (bilag 9). På websiderne ”Glaciers at risk” (bilag 10) og ”Polar melting” (bilag 11) beskrives naturområder, også i overensstemmelse med menupunktets titel, i en situation, hvor de er i fare. Her sættes fokus på de alpine gletsjere, som teksten forklarer, svinder ind med historisk hastighed (bilag 10) og på havis og gletsjere, som bestandigt mister størrelse (bilag 11). Som den fremstilles på websiderne under menupunktet ”Forest Loss & Climate” (bilag 19) er skoven ligeledes truet, idet den ifølge webteksten er sårbar pga. temperaturstigningerne og desuden bliver ødelagt og mister areal på grund af menneskelige aktiviteter. Det fremgår dog af webteksten på samme webside, at træer har en evne til at optage og udlede CO₂. Derved fremhæves andre egenskaber end skrøbelighed (bilag 19). I alle andre af artefaktets tilfælde bliver naturen dog fremstillet i kraft af en situation, hvor den er truet.

Et sublimt miljø
Miljøet er heroverfor beskrevet med sublime karakteristika. Således bliver en række naturkatastrofer på websiderne ”Weather Chaos” (bilag 7) og ”People at risk” (bilag 12) beskrevet med ord som, ”unpredictable and chaotic”, ”uncontrollable”, ”major”, ”extreme” (bilag 7) og, ”disastrous”, (bilag 12). Desuden bliver permafrosten tillagt en latent trussel, idet webteksten ved billedet af den på websiden ”Polar melting” (bilag 11) gør opmærksom på, at den kan udløse voldsomme og ukontrollerbare konsekvenser. Dette er karakteristika, der ved sine farlige, uforudsigelige og truende egenskaber, alle kan forbindes med det sublime.
Klimaforandringerne bliver gennemgående beskrevet som et dynamisk sublimt fænomen. Lig det dynamiske sublime er klimaforandringerne konkretiseret i voldsomme fænomener som storme, tornadoer, tørke og oversvømmelser, der, som det fremgår af websiderne ”Impacts of Climate Change” (bilag 4), ”Weather chaos” (bilag 7) og ”People at risk” (bilag 12), plager en række dyr, naturområder og mennesker ved at true deres fysiske helbred og eksistens. ”When you change the climate you change everything”, (bilag 6) lyder det som advarsel fra websiden ”Impacts of Climate Change”. Således ved man ikke længere, hvad man kan forvente, og også menneskets rationelle sans er derved sat ud af spil. Klimaforandringerne ødelægger således forehavender, som mennesket har tilrettelagt med sin planlægning, sin sunde fornuft og rationelle sans. Ukontrollerbart og uforudsigeligt vejr vil nemlig gøre det umuligt at føre en normal hverdag, hvor landmænd kan planlægge deres arbejde, og hvor mennesker kan regne med at finde sig et hus, hvor de kan bo resten af livet. Landmanden kan ikke være sikker på, at hans høst ikke bliver oversvømmet med brakvand, som det skete for den indiske landmand fra citatet på websiden ”People at risk” (bilag 12). På samme måde kan den, der har skaffet sig et hjem til sin familie, ikke regne med, at det stadig står der i morgen, som familien i Tanzania og kvinden fra Honduras, der henholdsvis frygter og har oplevet at miste deres hus, hvilket ligeledes fremgår af websiden ”People at risk” (bilag 12). Essensen af dette scenarie svarer til det første og det andet stadie af den sublime oplevelse. Det er, som fremlagt, mødet med et magtfuldt objekt eller fænomen, som ikke er til at kontrollere, og som rører og ryster individet, både fysisk og psykisk, og derved gør denne ydmyg.
På den måde bliver miljøet i webteksten i form af klimaforandringerne og de katastrofer, som disse forandringer fører med sig, beskrevet som en sublim kraft.

Struktur

Naturens dominans af ofre
Naturens rolle som truet og derved offer, mener jeg, bliver understreget af den formidling, som websidernes struktur lægger op til. Naturen fylder nemlig ikke meget på websiderne under de menupunkter, der omhandler klimaproblematikken som fænomen, dens årsag og løsning i årsagssammenhængen. Således er der et enkelt billede af risplanter og et enkelt billede af en olieplantefrugt i forbindelse med en beskrivelse af biomasse som en del af afhjælpningen på klimaproblematikken på websiden ”Sustainable Bioenergy” (bilag 26). På websiden, der behandler skovafbrænding og ligeledes relaterer sig til afhjælpningen af problematikken, findes desuden omtale og billeder af skove og træer (se bilag 19). Ellers er naturen begrænset til at få taletid i afsnittene, der omhandler de ofre, som klimaforandringerne vil føre med sig. Her er det, som nævnt, truede dyr, naturområder samt, interessant nok, mennesker i ulande, der er fremstillet (se bilag 6-12). Derved fremstår naturen hovedsageligt som eksempel der, hvor klimaforandringernes ofre fremstilles, hvorved den kommer til at repræsentere disse. Dette tegner et generelt billede af naturen som et passivt offer frem for aktiv skaber af problemet, udøver af problemet eller afhjælpning på problemet. Dette billede stemmer overens med karakteristikken af det skønne som et objekt, det er muligt at tage æstetisk stilling til. Naturen er nemlig det passive objekt, som bliver taget stilling til, idet ydre kræfter bestemmer, hvad der bliver naturens skæbne.

Miljøets dominans af konsekvenser
Miljøet spiller en større rolle på artefaktets samlede websider. Således indleder en illustration og beskrivelse af systemiske processer i form af drivhuseffekten definitionen af klimaproblematikken som fænomen på websiden ”What is Climate Change?” (bilag 1), ligesom fem ud af de 16 begivenheder på WWF Internationals ”Climate Timeline” (bilag 2) er forbundet med fænomener, der relaterer sig til miljø, som global opvarmning, hedebølge og tørke. Illustrationer og beskrivelser af klimasystemet, drivhuseffekten og den globale opvarmning er at finde på websiden ”Rising temperatures” (bilag 5), der er én af de websider, der beskriver klimaforandringernes konsekvenser, og på websiden ”What are the Causes?” (bilag 13), som indleder afsnittet, der drejer sig om klimaproblematikkens årsag (bilag 13). Desuden er hav, vand, vind og sol fremstillet i baggrunden af billeder eller opremset i webteksten i forbindelse med muligheder for energiudvinding på de websider, der behandler afhjælpningen på klimaproblematikken (se bilag 20-27). De websider, som tager fokus i en fremstilling af miljøet, er dog især de websider, der findes under menupunktet ”Impacts of Climate Change” (bilag 4), som behandler klimaproblematikkens konsekvenser i form af stigende temperaturer, storme, oversvømmelser og tørke (se bilag 4-12). Miljøet spiller derved en mere aktiv rolle i det samlede artefakt end naturen, idet miljøet er forklaret som faktor i forbindelse med definitionen af og årsagen til problematikken, ligesom miljøet i visse tilfælde er en del af løsningen herpå. Altovervejende er miljøet dog præsenteret i forbindelse med udøvelse af klimaforandringerne, som desuden indebærer en aktiv adfærd.

Skønne, naturlige objekter
I kraft af i mange tilfælde at fremstå som lille, blød, glat, æstetisk og skrøbelig vises naturen generelt med ydre, fysiske karaktertræk, der er at forbinde med det skønne. Naturens generelle status som et passivt offer gør den endvidere harmløs, fordi de fremstillede objekter, der repræsenterer naturen, ikke virker som om de har kræfter til at være til fare for andre og indgyde frygt eller andre følelser, som individet vil søge at undgå. I øvrigt sender naturen signaler om at indeholde et roligt temperament, idet den hovedsageligt er fremstillet stillestående og passiv. Derved fremstår naturen med indre karakteristika, der er at forbinde med det skønne. Dette betyder, at naturen i overensstemmelse med det skønnes effekt vil indgyde til en positiv følelse af nydelse og kærlighed hos subjektet, der betragter den. Desuden vil den lade sin betragter bevare magten, fordi den vil lade denne beholde sin rationelle sans, og fordi den vil vække følelser, som betragteren ønsker at føle. Som påpeget, er der eksempler af naturfremstillinger i artefaktet, som afviger fra dette. De udgør dog et mindretal.

Et sublimt miljø
Fremstillingen af miljø har herimod karakteristika tilfælles med det sublime. Jeg mener, der er gjort tiltag for at gøre miljøet visuelt overskueligt, idet det er blevet kortlagt med illustrationer af de systemiske processer. Derudover er dets farlighed blevet visuelt nedtonet ved billedet af orkanen, der er taget oppefra og ved billeder af naturkatastrofers efterdønninger i stedet for deres rasen. I sin visuelle optræden er miljøet i form af udtørret jord og permafrosten dog fremstillet i overensstemmelse med det matematiske sublime, ligesom miljøet ofte fremstår anæstetisk og obskurt, fordi det er fremstillet i form af fænomener, der ikke tager en konkret form. Af webteksten er miljøet fremstillet med sublime karakteristika, især i form af indre egenskaber som utilregnelighed, voldsomhed og farlighed; ligesom receptionen af miljøets udfoldelse i form af naturkatastrofer bliver beskrevet i overensstemmelse med den sublime oplevelses første og andet stadie. Derved fremstår miljøet gennemgående som en sublim faktor. Følgende vil miljøet i denne fremstilling indgyde til en følelse af frygt og rædsel og tage magten fra subjektet, der betragter denne størrelse. Dette vil ske, fordi de fænomener, der repræsenterer miljøet, er i stand til at true individet, både på det fysiske plan i form af helbred og overlevelse og på det psykiske plan i form af, at disse fænomener kan ødelægge menneskets rationelle planlægning. En del af individets psykiske magt vil dog blive bibeholdt, idet de systemiske processer er kortlagt. Derved vil individet kunne forstå disse på et rationelt plan, fordi de har mistet deres obskure og anæstetiske karakter. På samme måde vil den fysiske trussel føles mindre nærværende, fordi den visuelle fremstilling af denne er nedtonet.

4.4.2 Sublime menneskeskabte discipliner

Ligesom miljøet fremstår menneskeskabte discipliner som teknologi, videnskab og COP15 hovedsageligt som sublime kræfter. Dette sker i kraft af konkrete, ydre træk, der ses i websidernes billeder, i webteksten, som akkompagnerer billederne, samt i kraft af den placering disse discipliner har i formidlingen af klimaproblematikkens årsagssammenhænge.

Billeder

Store teknologiske objekter
Teknologisk udstyr er i mange tilfælde vist på en måde, så det fremstår stort. Det vil sige, at teknologien så at sige er forstørret på flere af artefaktets billeder. Dette kommer til udtryk i billedet af stand-by-ikonet på websiden ”Wasting energy” (bilag 15) og sparepærerne på websiden ”Energy efficiency” (bilag 28). Disse objekter er fremstillet i nærbillede og ude af sammenhæng med de omgivelser, de normalt fremstår små i forhold til. Derved ser de større ud, end hvis de havde været vist i et billede, hvor de kunne vurderes sammen med deres større omgivelser. Andre teknologiske objekter er fotograferet i en vinkel, der får dem til at fremstå store. Det ses på vindmøllen på websiden ”Renewable energies” (se bilag 21), og det ses på billedet af solcelleanlæggene på websiderne ”Smart Energy” (bilag 20) og ”Deserts & Oceans” (bilag 24). Disse er fotograferet i frøperspektiv og derved fremstillet som noget stort, man må kigge op på. Også dæmningen på websiden ”Dams” (bilag 27) er fotograferet fra en vinkel, så den fremstår særlig stor. (Se illustration 17)



Illustration 17: Teknologiske objekter fra websiderne ”Wasting energy” (bilag 15), ”Energy efficiency” (bilag 28), ”Renewable energies” (bilag 21) og ”Deserts & Oceans” (bilag 24)

På billedet af drengen, som holder en minivindmølle i hånden på websiden ”2009: the Year the World Decides” (bilag 18), fremstår det teknologiske objekt, minivindmøllen, dog relativt lille (se illustration 7)19. Dette billede udgør dog artefaktets eneste undtagelse til en teknologi, der er fremstillet som stor. I kraft af sin, i langt de fleste tilfælde, relativt store eller forstørrede størrelse fremstår teknologien derved generelt som stor, der hvor den er repræsenteret i artefaktet. Et ydre karaktertræk, der er forbundet med det sublime.

Obskur, anæstetisk og ru
Flere karakteristika får en række af de teknologiske objekter til at fremstå obskure og anæstetiske, som er kendetegn for det sublime. Det matematisk sublime kan således forbindes med mange af de fremstillede teknologiske objekter. Dette giver sig både til udtryk på billedet af bilerne på motorvejen og på billedet af varme- og køleanlæggene på husene på websiden ”Wasting energy” (bilag 15), ligesom det ses på det før fremhævede solcelleanlæg på websiderne ”Smart Energy” (bilag 20) og ”Deserts & Oceans” (bilag 24) samt på vindmølleparken på websiden ”Clean Energy” (se bilag 22). Disse billeder viser hver især deres objekter i et utal, der fortsætter ud af billeder og derved fremstår uendelige for billedets betragter. (Se illustration 17 og 18)



Illustration 18: Matematisk sublime teknologiske objekter fra websiderne ”Wasting energy” (bilag 15) og ”Clean Energy” (bilag 22)

På billedet af solcelleanlæggene, hvor solens kraftige stråler skinner ud mod billedets fotograf, er farverne skarpe og lysende. En lang række billeder af teknologiske objekter har desuden dystre og obskure farver. Det gælder for billedet af det grågule kulkraftværk med en mørkegrå himmel på websiden ”Culprit Coal” (bilag 14), for billedet af kulkraftværket, hvis røg gør himlen røgfyldt og uklar, for billedet af bilkøen, hvor fx himlens farve bidrager til at skabe en grumset effekt på websiden ”Wasting energy” (bilag 15), for billedet af det grå, geotermiske anlæg på websiden ”Geothermal Hotspots” (bilag 25), hvis baggrundshimmel ligeledes er mørkegrå og i røre, og for billedet af dæmningen, hvis omgivelser er indhyllet i tåge på websiden ”Dams” (bilag 27). Derved er disse objekter fremstillet i overensstemmelse med det sublimes ydre karakteristika, der har at gøre med enten skarpe og lysende eller dystre og uklare farver. (Se illustration 17, 18 og 19)



Illustration 19: Dystre og uklare fremstillinger fra websiderne ”Culprit Coal” (bilag 14), ”Wasting energy” (bilag 15), ”Geothermal Hotspots” (bilag 25) og ”Dams” (bilag 27)

De matematisk sublime objekter er vanskelige at få et overblik over, fordi de strækker sig i det uendelige ud af billedets rammer, mens de objekter med farver, der enten er skarpe og lysende eller dystre, vil være ubekvemme eller utydelige at iagttage. Derved bliver objekterne vanskelige at iagttage, fordi de ikke er tydeligt konkretiseret, og fremstår altså obskure og anæstetiske.
De teknologiske objekter vises derudover som robuste og ofte ru. De fremstillede teknologiske objekter er af solid statur, idet de er gjort af beton, jern eller andet holdbart materiale som kulkraftværkerne og bilerne på websiderne ”Culprit Coal” (bilag 14) og ”Wasting energy” (bilag 15), vindmøllerne på websiderne ”Renewable energies” (bilag 21) og ”Clean Energy” (bilag 22) og dæmningerne på websiden ”Dams” (bilag 27). Der findes kun én direkte undtagelse hertil. På billedet efter en orkan på websiden ”Weather Chaos” (bilag 7) er biler og teknologiske rester vist i en skrøbelig form, idet billedet antyder, at de er blevet kastet rundt af en orkan. De teknologiske objekter er ru i den forstand, at mange af dem ikke er objekter, der er modtagelige for berøring. Det ville således ikke være rart at ae et rygende kulkraftværk eller for den sags skyld en vindmøllevinge i fuld omdrejning. Disse træk ligger iboende i de fleste teknologiske objekter, men jeg mener alligevel, at disse robuste og ru træk, iboende eller ej, skaber en særlig effekt. (Se illustration 16, 17, 18 og 19)

Handling
Bevægelse eller handling adskiller en stor del af de teknologiske objekter fra de stillestående, passive, skønne objekter. Dette ses på kulkraftværkerne, som spyer røg ud, hvilket ses på siderne ”Culprit Coal” (bilag 14) og ”Wasting energy” (bilag 15), i forbindelse med flyet, som er fotograferet, mens det flyver hen over himlen, som ses på websiden ”Wasting energy” (bilag 15), på vindmøllevingerne, som drejer rundt fx på websiden ”Clean Energy” (bilag 22) og i forbindelse med bølgemaskinen i bevægelse på websiden ”Deserts & Oceans” (bilag 24). (Se illustration 17, 18, 19 og 20)



Illustration 20: Objekter i bevægelse fra websiderne ”Wasting energy”(bilag 15) og ”Deserts & Oceans” (bilag 24)


Webtekst

Mægtige teknologiske objekter
Den beskrivelse, som webteksten giver de teknologiske objekter, bakker op om denne fremstilling af størrelserne som sublime. Således er de teknologiske objekter beskrevet med adjektiver, der kan forbindes med sublime karakteristika. ”Coal power is the biggest culprit”, kulkraft er den største synder, hedder det i forbindelse med billedet af kulkraftværket på websiden ”Culprit Coal” (bilag 14), der, som nævnt, bliver fremhævet som den største bidrager til klimaforandringerne; lignende bliver opvarmning og afkøling ved klimaanlæg beskrevet som, ”some of the biggest culprits”, på websiden ”Wasting energy” (bilag 15) i forbindelse med energispild. En ny form for elektricitetsnet bliver på websiden ”Electricity Grids” (bilag 23) gennemgående benævnt som, ”Super grid”. I forbindelse med energiproduktion fra ørkener og have på websiden ”Deserts & Oceans” (bilag 24) lader webteksten vide, at der kan tappes en enorm mængde energi fra disse med det rette teknologiske udstyr: ”The potential for renewable energy from our deserts and seas is huge. Tapping into these resources with current technology on a large scale will lead us to the energy revolution we need” (bilag 24). Her bliver den teknologiske udvinding af energi, og ikke havets og ørkenens energi, fremhævet som noget mægtigt, fordi der i sætningen lægges vægt på potentialet for bæredygtig energi og den teknologiske udvinding af denne. Dæmninger bliver ligeledes beskrevet med adjektivet, ”large”, på websiden ”Dams” (bilag 27), ligesom teknologisk energieffektivitet bliver beskrevet som et, ”tremendous”, potentiale på websiden ”Energy efficiency” (bilag 28). De teknologiske objekter bliver således fulgt af adjektiver som stor, største, super, enorm og kæmpe. Karakteristika, der er at forbinde med det sublime.

Mægtige evner
Teknologi, videnskab og COP15 bliver af webteksten fremstillet med mægtige egenskaber.
Billeder af teknologi som kulkraftværker, fly, biler og køleanlæg bliver således fulgt af længere beskrivelser af, hvorfor disse teknologier har en væsentlig andel i skabelsen af klimaproblematikken (se bilag 14 og 15); ligesom anvendelsen af disse bliver fremhævet som direkte årsag til klimaproblematikken, fordi denne anvendelse fører til brug af energi, som det ses i årsagsforklaringen: ”The cause of climate change is the unlimited burning of fossil fuels – coal, oil and natural gas to satisfy our hunger for energy”, på websiden ”What are the Causes?”(bilag 13) (WWF Internationals markering). Det fremgår, hvordan dette har afgjort skæbnen for den gyldne tusse og harlekinfrøen, som er uddød pga. de menneskeskabte klimaforandringer (bilag 4). Sammen med videnskab bliver også teknologi fremhævet som en afhjælpning på klimaproblematikken. Således fremgår det af webteksten på websiden ”Smart Energy” (bilag 20), at vi, altså mennesket, ved hjælp af teknologien kan kontrollere den globale opvarmning: ”To curb and control global warming we need to keep the Earth below a 2° C increase in global average temperatures compared to pre-industrial times. There are a multitude of technologies available which can help us achieve this” (bilag 20). Webteksten på websiden “Renewable Energies” (bilag 21) understreger dette ved at påpege, at bæredygtige energiformer har potentialet til at forsyne verden 100 %. Derved har disse teknologier magt til at komme CO₂-udslippet til livs og afhjælpe klimaproblematikken. Videnskaben bidrager til denne løsning i form af de 2° C, som ifølge webteksten, er den videnskabelige målestok for, hvordan det er muligt at holde klimaproblematikken under kontrol (se bilag 16). Desuden bliver videnskaben tildelt en autoritativ og væsentlig rolle, fordi den ofte bliver anvendt som rygdækning for sidernes udsagn, ligesom videnskabelige opdagelser og forudsigelser bliver refereret på flere sider (se bilag 3, 5, 6, 11, 14, 19). Derved bliver videnskaben refereret til som en kilde, der kender til tingenes rette sammenhæng, og til hvordan denne sammenhæng vil udvikle sig i fremtiden. Denne anerkendelse af videnskaben ligger desuden i, at der er links til videnskabelige rapporter på et flertal af artefaktets sider, i flere naturvidenskabelige forklaringer af selve klimaproblematikken samt i beskrivelser af videnskabelige opdagelser i forbindelse med klimaforandringerne (se bilag 1, 2, 4, 5, 6, 7, 10, 11, 12, 13, 15, 19, 25, 26 og 27). På samme måde bliver COP15 fremhævet som væsentlig for at kunne afhjælpe klimaproblematikken. Udsagnet ”You, us, everyone needs a new Global Climate Deal!” på websiden “New Global Climate Deal” (bilag 17) gør opmærksom på klimaproblematikkens væsentlighed. Væsentligheden bliver bakket op af webteksten, der beskriver, at målet for COP15 er at beskytte planetens fremtid: ”to protect the future of our planet as we know it” (bilag 17). Underwebsiden hertil, ”2009: the Year the World Decides”, gør opmærksom på at dette mål kan nås, fordi COP15 kan få sænket verdens udslip af CO₂ (se bilag 18). På den måde bliver teknologi, videnskab og COP15 forbundet med magten både til at skabe og til at afhjælpe klimaproblematikken. Samtidigt bliver disse faktorer forbundet med handling. Dette sker i kraft af, at deres handlinger bliver forklaret som afgørende i forbindelse med skabelsen af klimaproblematikken og i forbindelse med, hvordan denne problematik vil udarte sig.
Disse fremstillinger stemmer overens med, hvordan det sublime er forbundet med mægtige, indre egenskaber. Derudover bliver disse faktorer beskrevet som magter bag et magtfuldt fænomen. Klimaproblematikken er, som gennemgået, fremstillet som et sublimt fænomen i kraft af problematikkens miljømæssige udfoldelser. Ved at fremstille teknologi, videnskab og COP15 som elementer, der har skabt dette fænomen og kan kontrollere, hvordan det udarter sig, bliver disse størrelser forbundet med, endda ophøjet over, klimaproblematikken og dens sublime egenskaber.

Strukturen
Forklaringen på, hvordan klimaproblematikken hænger sammen i problem, årsag, konsekvens og afhjælpning bakker op om dette billede. Teknologi, videnskab og COP15 dominerer generelt artefaktets websider. Undtagelsen hertil er websiderne, der viser konkrete eksempler på konsekvenserne, under linkene ”Nature at risk” (bilag 8 og ”People at risk” (bilag 12), hvor natur og mennesker i ulande, som gennemgået oven over, i stedet dominerer i tilstedeværelse.

Dominans af handlingsorienterede elementer
I forbindelse med afdækningen af selve fænomenet er det første, WWF International forklarer den globale opvarmning med, således en naturvidenskabelig forklaring af processerne i atmosfæren (bilag 1). Ligeledes er 11 ud af 16, altså hovedvægten, af de vigtige begivenheder på WWF Internationals ”Climate Timeline” forbundet med videnskabelige præsentationer, som Svante Arrhenius opdagelser eller med politiske aftaler som COP15 (bilag 2). Derudover er der lagt vægt på den videnskabelige enighed om definitionen af klimaforandringerne (bilag 3). I forbindelse med konsekvenserne af klimaforandringerne udgør teknologi og videnskab en væsentlig rolle, fordi langt de fleste påstande om de konsekvenser, klimaproblematikken har og får, er dokumenteret ved videnskabelige rapporter, af videnskabelige opdagelser eller af statistikker - altså så at sige med videnskabelige redskaber og dokumentationer (se bilag 4, 6, 7, 10, 12). På samme måde er årsagen til klimaforandringerne indledt med en forklaring af videnskabelige teorier om jordens økosystemer på websiden ”What are the Causes?” (bilag 13). Det er desuden i overvejende grad teknologi og brugen af det, der er afbilledet og beskrevet som væsentlig på de websider under menupunktet ”What are the Causes?”, der forklarer, hvad årsagen til klimaforandringerne er (se bilag 14 og 15). I forbindelse med WWF Internationals afhjælpning på klimaproblematikken udgør de få billeder af træer og træfældning på websiden ”Forest Loss & Climate” (bilag 19) det eneste eksempel på fremstilling af natur her. Det, der dominerer, er i stedet teknologi, videnskab og COP15. Det sker ved en beskrivelse af COP15 på websiderne ”New Global Climate Deal” (bilag 17) og ”2009: The Year the World Decides” (bilag 18), samt en beskrivelse af hvordan en aftale kan løse problematikken. Desuden sker det i form af en længere række websider under menupunktet ”Smart Energy” (bilag 20) med billeder og beskrivelser af bæredygtig teknologi og videnskabelige rapporter, som virker som rygdækning for det potentiale, disse teknologier tillægges (se bilag 20 -27).

Handlingsorienteret tilstedeværelse
Teknologi, videnskab og COP15 bliver altså forbundet med de handlingsorienterede elementer i klimaproblematikkens årsagssammenhænge. Derved bliver disse elementer forbundet med magt til at handle i forhold til klimaproblematikken. Samtidigt bliver disse elementer dissocieret fra de sider, der behandler konsekvensernes konkrete eksempler, hvor de, som skrevet, er fraværende, og fra den rolle som passivt offer, som disse eksempler er lig med.

Sublime fremstillinger
Ved i mange tilfælde at blive fremstillet i en form der er stor, overlegen, obskur, anæstetisk, rå, aktiv, mægtig og i stand til at styre klimaforandringerne, bliver teknologi, videnskab og COP15 samlet set karakteriseret som farlige og truende størrelser med egenskaber af overmenneskelige dimensioner. I kraft af ydre og indre karaktertræk, der, som gennemgået, er at forbinde med karakteristika for det sublime, fremstår disse altså som sublime størrelser. I overensstemmelse med det sublimes effekt vil disse følgende indgyde en følelse af magtesløshed, ydmyghed, hengivenhed og respekt hos individet, der møder dem. Desuden vil de fratage individets fysiske og psykiske kontrol samt rationelle fornuft og dømmekraft.


4.4.3 En sublim ophøjelse af menneskeskabte discipliner

Naturen bliver herved fremstillet som det skønne offer for miljøets sublime udfoldelse i form af klimaforandringerne og de katastrofer, som disse forandringer medfører. Teknologi, videnskab og COP15 bliver heroverfor fremstillet som sublime kræfter, der er i stand til at styre miljøets ageren. Dette danner et forløb, der er i overensstemmelse med den sublime oplevelse. Fremstillingen af miljøets sublimitet er, som gennemgået, i overensstemmelse med første og andet stadie af den sublime oplevelse, hvor det sublime fænomen sætter individets magt og rationelle dømmekraft ud af spil. Heroverfor kan fremstillingen af teknologi, videnskab og COP15 betragtes som at repræsentere det tredje stadie af den sublime oplevelse. Ved at vise hvordan miljøet er blevet skabt, og hvordan det kan kontrolleres af menneskeskabte discipliner, kulminerer fremstillingen nemlig i en genvundet styrke og en følelse af sammenlignelighed med, eller endda i Kants ånd en hævelse over, dette magtfulde fænomen. Fænomenet bliver nemlig kortlagt, både i formidlingens visuelle konkretisering af de abstrakte fænomener i tegnede illustrationer og i webtekstens forklaring af fænomenernes årsagssammenhæng. Det ligger derved klart, hvad klimaforandringerne består i, hvorved fænomenet kan klarlægges og derfor ikke længere er ophævet ved sine obskure og utilregnelige egenskaber. I stedet bliver teknologi, videnskab og COP15 ophævet, fordi disse menneskelige discipliner har hævet sig over miljøets egenskaber. Discipliner, som i øvrigt, også i ånd med Kants beskrivelse af den sublime oplevelse, er blevet skabt af menneskets rationelle forstand.

Et argument kunne være, at denne fremstilling af naturen som et skrøbeligt offer, teknologi, videnskab og COP15 som sublime og afgørende størrelser samt miljøet som en konsekvens af disse menneskeskabte remedier blot afspejler den virkelige situation i forbindelse med klimaproblematikkens årsagssammenhænge. Dermed ville WWF International ikke kunne have formidlet denne anderledes. Selvom det er muligt, at situationen er, som WWF International fremstiller den i artefaktet, mener jeg dog, at WWF International har udeladt fremstillinger, som kunne give natur, miljø og de menneskeskabte discipliner en anden status. WWF International kunne således have vist billeder af aktive dyreunger i stedet for at fremstille dem stillestående, eller billeder af rovdyr som jager eller blot viser tænder og klør og den størrelse, som de nu engang er udstyret med. Ligeledes kunne WWF International have sørget for at beskrive naturen og dyrene heri med de egenskaber, som disse har, i stedet for udelukkende at fremstille dem som skrøbelige ofre. I strukturen kunne WWF International have givet mere plads til naturen andre steder end i forbindelse med klimaproblematikkens ofre. Således kunne WWF International have bragt billeder af dyr og planter, som trives, for at demonstrere en lykkelig verden, hvor klimaproblematikken er afhjulpet i forbindelse med de websider, der behandler afhjælpningen. På den måde ville WWF International have tildelt naturen en mere aktiv og sublim status. WWF International kunne endvidere have vist miljøets sublimitet i højere grad ved billeder af blæst, storm og voldsom regn, som det folder sig ud med store bevægelser i de katastrofer, som netop tilskrives klimaproblematikken. Dernæst kunne de websider, som behandler klimaproblematikkens afhjælpning, have fokuseret på miljøets ressourcer og deres egenskaber i højere grad end blot den teknologiske udvinding af dem. WWF International kunne desuden have fremstillet teknologi og videnskab som mindre sublime størrelser. Således kunne teknologiske objekter have været fremstillet i en knap så opdimensioneret størrelse. Desuden kunne WWF International have vist, hvordan naturlige kræfter kan tilintetgøre teknologi og videnskab på flere billeder end det ene, der er tilfældet i artefaktet (illustration 16); eller WWF International kunne have skrevet, hvordan selv avanceret teknologi i dag kun formår at videreføre en brøkdel af naturens enorme energiressourcer. Dette er ikke gjort.
Der findes eksempler på natur, der er fremstillet sublimt, men disse eksempler er få i forhold til størrelsen af artefaktets samlede materiale. Der findes desuden eksempler, hvor teknologien er fremstillet underlegen. Disse er endnu færre i forhold til størrelsen af det samlede materiale. Miljøet spiller endvidere en sublim rolle, men denne bliver dog overgået i sublimitet af de menneskeskabte discipliner. På den måde gør fremstillingen i overvejende grad det, som specialets hypotese foreslog. Naturen bliver generelt set fremstillet med karakteristika og effekter, der er at forbinde med det skønne. Derved forskønnes naturen. Menneskeskabte fænomener som teknologi, videnskab og COP15 bliver derimod i overvejende grad fremstillet med sublime karakteristika og effekter. Dermed sublimiseres disse. Min analyse viste, at miljøet i mange tilfælde var fremstillet med karakteristika og effekter, der er at forbinde med det sublime. Derved bliver også miljøet sublimiseret i denne formidling af WWF International. Denne sublimitet lægger dog, som skrevet, under for de menneskeskabte discipliners ultimative sublimitet. Dermed er naturen generelt set fremstillet som en størrelse, der lægger under for de menneskeskabte discipliners magt. En magt som bliver yderligere understreget ved en demonstration af de menneskeskabte discipliners evne til at kontrollere miljøet. Dette fører til, at natur og miljø bliver anvendt i en kontekst, hvor disse fremhæver den magt og styrke, som teknologi, videnskab og COP15 besidder. Samtidigt fremstilles teknologi, videnskab og COP15 i en sammenhæng, hvor disse størrelser demonstrerer naturen og miljøet som underlegne.

< Analyse af klimaformidlingens årsagsforklaringIndholdsfortegnelseNatur og miljø i formidling >






 0 kommentar(er) · 1523 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen WWF Internationals klimabeskrivelse set med sublime øjne:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
John Nordbo og Katrine Ehnhuus: Når politikerne fejler, må vi tage ansvaret i egen hånd
WWF (Verdensnaturfonden)
Det sublime begreb
NyhederDato
Ny formand for WWF vil fortsætte klimalinje08-07-2008 16:52
WWF: Det danske CO2-udslip i stigning23-06-2008 02:06
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik