Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
1 milliard statskroner til energi-renovering af huse
Når private boligejere og ejere af erhvervsejendomme efterisolerer, skifter vinduer eller går over til solvarme, skal staten betale en fjerdedel af regningen. Det bebuder klima- og energiminister Connie Hedegaard. I alt skal der over de næste tre år afsættes 1 milliard kroner til formålet.
Tidsbegrænsningen skal lokke folk til at gå i gang med det samme, så klimaeffekten kan kombineres med en positiv effekt på beskæftigelsen. Målet er at skabe mere end 3.000 arbejdspladser, skriver Politiken.
”I en tid, hvor økonomien går tilbage, skal vi sætte skub i energirigtige renoveringer af bygninger. Det vil kickstarte aktiviteter i byggesektoren og meget målrettet skabe arbejdspladser i byggeriet,” siger ministeren til avisen.
Tilskuddet kommer umiddelbart efter et snarligt udspil til en skattereform, hvor de grønne afgifter bliver sat op.
Kilde: Politiken
Kilde: Publikum Kommunikation
22. februar 2009, 23:07 0 Kommentarer · 1967 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden 1 milliard statskroner til energi-renovering af huse:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.