10 spørgsmål til Anne Grete Holmsgaard (F)

10 spørgsmål fra Klimadebat.dk til Anne Grete Holmsgaard, klimaordfører for Socialistisk Folkeparti


1) Hvor meget bør Danmark reducere sit CO2-udslip i de kommende årtier, og med hvilke midler skal vi nå dette mål?

SF går efter en halvering af Danmarks CO2-udslip i 2025. Det er muligt. Det kan man bl.a. se af Teknologirådets store projekt "Det fremtidige danske energisystem", som Folketingets energiudvalg har været med i. Her kan man se, hvordan vi konkret kan reducere udslippet med 50 % i 2025.
Danmark har et meget højt CO2-udslip pr. indbygger, og det gør det ekstra vigtigt, at Danmark i praksis viser, at man kan reducere udslippet kraftigt.


2) Hvad er dine forhåbninger til klimatopmødet i København 2009?

FN's klimapanel har gjort det klart, at de rige lande skal reducere med mellem 25 % og 40 % i 2020, hvis der skal være chance for at holde den globale opvarmning i omegnen af + 2° C i dette århundrede. EU har over flere gange tilsluttet sig målet om at holde opvarmningen under + 2° C.
Vi mener derfor, at forhåbningerne bør være indgåelse af bindende aftaler, der respekterer det mål, hvilket blandt andet må betyde, at både fly- og skibstrafikkens drivhusgasudslip bringes under international kontrol.


3) Hvad mener du om det internationale klimapanel IPCC's arbejde?

Vi mener, at IPCC bør høste international anerkendelse for gennem sit utrættelige arbejde at kaste lys på menneskehedens ansvar for klimaforandringerne, og derfor hilser vi deres nobelprismodtagelse aldeles velkommen.


4) Hvad skal der gøres for at fremme forskning i vedvarende energi og energibesparende teknologi?

Vi mener, at det er vigtigt, at de samlede F&U midler, samt midler til demonstrationsanlæg øges. Det er samtidig vigtigt, at støttesystemet til VE-teknologier indrettes, så det fremmer innovation. Det kan ske ved, at der etableres et prisstøttesystem, der er baseret på en "trappemodel". Det vil sige, at der gives en relativ høj prisstøtte til teknologier, der er umodne, men indeholder et potentiale. Støtten begrænses til en nærmere bestemt mængde. Næste generation af samme teknologi får en lavere støtte osv.
I dag ydes der 60 øre uanset hvad, hvilket betyder, at nye teknologier bremses i deres videre udvikling.
På energispare-området har vi fremlagt et forslag om et videns- og kompetencecenter for energirigtig bygningsrenovering, og ønsket mindst 20 forsøgsprojekter med energirigtig renovering af typiske lejer- og andelsboliger. Dertil mener vi, at der bør arbejdes med afgiftsdifferentiering, der belønner de energirigtige produkter og straffer de dårlige.


5) Hvilke tiltag så du gerne gennemført inden for transportsektoren?

På transportområdet er der behov for en konkret plan, der beskriver mål og virkemidler til en markant reduktion af CO2-udslippet (25 % ned i forhold til 1988 niveauet inden 2030). CO2-udslippet fra transportsektoren er steget med 25 % siden 1990, udviklingen går den forkerte vej, og det er ikke foreneligt med en ansvarlig klimapolitik.
Der er behov for en langt bedre transport (flere og hurtigere afgange), betalingsringe om de store byer (København vil gerne, men må ikke for regeringen), kørselsafgifter på de tunge køretøjer, en langt stærkere afgiftsdifferentiering, der fremmer de biler, som kører langt på literen, en konkret plan for indpasning af el- og hybridbiler, herunder afgiftsfritagelse for batteridelen af bilerne, en stærkere indsats for at flere tager cyklen m.v.
På EU-plan kæmper vi for, at der stilles krav til biler om "længere på literen". Max 120 gram CO2 pr. km i 2012 og videre ned på 80 gram CO2 pr. km i 2020.
Udslippet fra fly og søtransport skal desuden med i klimaaftalerne.


6) Hvilke tiltag så du gerne gennemført inden for energisektoren?

Vi har et mål om 45 % vedvarende energi i 2025 og et fald i energiforbruget på min. 1 % om året.
De vigtigste virkemidler er:
* En kraftig satsning på de store VE-teknologier, dvs. vind, hvor det meste skal komme fra havmølleparker, mindst 1 stor havmøllepark hvert andet år (herunder en fælles dansk-svensk-tysk havmøllepark i Østersøen og en fælles tysk-dansk i Nordsøen), meget mere biomasse i kraftvarmen og mere biogas.
* En stærkere satsning på de "mindre" teknologier som solvarme, bølgekraft, geotermisk energi, solceller mv. Der etableres et prisstøttesystem, der understøtter, at nye teknologier kan markedsmodnes hurtigt og enkelt (se under forskning og innovation).
* Et fald i energiforbruget med min. 1% pr år og etablering af pakketilbud, der gør det attraktivt at nedbringe energiforbruget i eksisterende boliger og bygninger og ændring af reglerne for alment byggeri, så det bliver reglen at bygge lavenergibyggeri, samt at der konsekvent satses på energirigtige renoveringer. Det offentlige skal gå foran ved kun at bygge lavenergibyggeri.


7) Skal vi satse på biobrændsel?

Vi arbejder for et stærkt certificeringssystem, der prioriterer 2. generations biobrændstoffer. EU's krav skal være minimum 50 % CO2-fortrængning med stigende krav over årene.
Certificeringssystemet skal indeholde krav til sikring af regnskov og andre sårbare arealer samt sociale krav. Certificeringssystemet er vigtigere end den målsætning, EU har sat.
Vi er ikke tilhængere af en ordning, hvor udviklingen standses helt. Biobrændstoffer produceret på biologiske restprodukter og affald (fra byerne) indeholder interessante perspektiver.


8) Bør atomkraft komme på tale?

Nej. Vi skal ikke løse klimaproblemet ved at skabe andre problemer. Det er dumt og farligt. Det største problem er, at affaldsproblemet fra A-kraft ikke er løst. Der transporteres derfor store mængder affald rundt, og de er potentielt et mere sandsynligt mål for terrorister end anlæggene i sig selv. Verdens uranressourcer er desuden begrænsede, så det er en uendelig kortsigtet satsning, hvis man tror, at A-kraft er en løsning.


9) Hvordan bør byrden fordeles mellem i- og ulande?

Den største mængde af drivhusgas, der nu er i atmosfæren er udledt af de industrialiserede lande i vores udvikling mod velstand. Derfor er det afgørende at holde fast ved princippet om fælles men differentieret ansvar. Det vil sige, at alle skal bidrage, men de rige lande skal bidrage mest. Vi skal stile frem mod, at alle lande har ret til at udlede den samme mængde drivhusgasser pr. person. Det vil sige under 2 ton pr. indbygger i 2050.


10) Har du yderligere kommentarer til klimadebatten i Danmark, herunder mediernes behandling af klimaspørgsmål?

Vi er glade for, at klimaproblematikken endelig får den fornødne opmærksomhed til, at der lægges pres på beslutningstagere i alle dele af samfundet. Nu er det afgørende, at de gode intentioner omsættes i handling, så klimakampen ikke slutter, før den er begyndt.


< Tilbage til hovedsiden: Ti spørgsmål til en klimaordfører