10 spørgsmål til Mette Gjerskov (S)

10 spørgsmål fra Klimadebat.dk til Mette Gjerskov, klimaordfører for Socialdemokraterne


1) Hvor meget bør Danmark reducere sit CO2-udslip i de kommende årtier, og med hvilke midler skal vi nå dette mål?

Socialdemokraterne har som endeligt mål, at Danmark bliver et nul-kul-samfund. Det er godt for klimaet, og det er afgørende, når vores egen olie og gas i Nordsøen slipper op.

I bevægelsen mod et nul-kul-samfund har vi to delmål. Sammen med andre partier i Folketinget (med undtagelse af Enhedslisten), har vi lavet en aftale om, at andelen af vedvarende energi i 2011 skal udgøre 20%. Og kigger vi lidt længere frem, mener vi, at mindst 45% af al energiforsyning i 2025 skal komme fra vedvarende energi.

Hvad angår de konkrete virkemidler, har vi erfaret, at det er vigtigt at fastlægge disse, når vi indgår aftaler. Ellers risikerer vi, at tiltagene blot forbliver snak. I 2004 indgik vi fx en aftale med regeringen, hvor vi alene opstillede mål, og resultatet blev, at aftalen i dag langt fra som lovet er indfriet. I den sidste nye energiaftale har vi derfor sat hårdt mod hårdt og krævet, at de konkrete virkemidler også bliver skrevet ned. Ellers er det vores erfaring, at der ikke rigtig sker noget.


Der er et utal af virkemidler. Her er tre af de vigtigste:

For det første skal vindenergien udbygges væsentligt både på land og til havs. Med energiaftalen er vi blevet enige om at opføre to nye havvindmølleparker. Samlet set giver aftalen yderligere 1300 MW vind i Danmark. Og vi er blevet enige om en afregningspris for vindmøllerne på land på 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer. Havde det stået til os alene, ville vi gerne op på at give 25 øre/kWh i 25.000 fuldlasttimer, men det kunne vi desværre ikke få regeringen med på.

For det andet skal afgifter og tilskud reguleres, så det grønne valg bliver det billige valg Det vil vi arbejde med i forbindelse med skattekommissionen.

Og for det tredje skal transportsektoren og andre nye teknologier med. I dag er transportsektoren primært baseret på fossile brændstoffer, og der er derfor et stort udviklingspotentiale. Et godt virkemiddel er fx plug-in elbiler, der lader op om natten fx med vindmøllestrøm. Et andet er biobrændsel, hvor biler i fx Tyskland i dag kan køre med en blanding af bioethanol (85 %) og benzin (15 %). Her er dog brug for skrappe krav til certificeringen af biobrændstofferne, så der reelt sker en forbedring for miljøet og klimaet.


2) Hvad er dine forhåbninger til klimatopmødet i København 2009?

Min forhåbning er, at vi til klimatopmødet får lagt maximalt pres på USA. USA har indtil nu nægtet at lave bindende CO2-reduktionsmål. Argumentet er især, at økonomisk vækst og klimahensyn er modstridende størrelser. Det har vi tidligere modbevist her i Danmark. Og det er vores stærkeste argument. Som foregangsland viser vi, at det kan lade sig gøre.

Der har i øvrigt været en tendens til, at Indien og Kina er blevet slået i hartkorn med USA, hvilket jeg synes er misvisende. Kina udleder 'kun' otte procent mere CO2 end USA, og der er fire gange så mange kinesere, end der er amerikanere. De industrialiserede lande bør gå forrest - det er vores pligt at hjælpe til omstilling i de fattige ulande. Man skal huske, at både Kina og Indien kæmper med helt andre problemer end klimaproblemer – fx at skaffe mad til befolkningen – og at prioriteterne derfor er udfordret.

Klimatopmødet har allerede haft en enorm effekt i forhold til det hjemlige engagement. Med energiaftalen har vi fået kickstartet vores nationale klimaindsats igen. De seks år med den borgerlige regering har været seks spildte år. Først med Lomborgs Institut for Miljøvurdering og aflysning af tre havvindmølleparker, og efterfølgende med stigning i både energiforbruget og CO2-udslippet. Med klimatopmødet er der kommet fokus på klimaet igen. Og vi oplever langt om længe en mere positiv indstilling fra regeringen.

Mit håb til klimatopmødet er derfor, at verdens ledere påtager sig deres historiske ansvar for klodens fremtid. At vi får lavet en handlingsplan frem mod en "global deal", hvor hvert enkelt land påtager sig sin "fair share".


3) Hvad mener du om det internationale klimapanel IPCC's arbejde?

IPCCs arbejde er særdeles vigtigt. Her er verdens eksperter samlet for at give verdens beslutningstagere det ypperste grundlag at træffe beslutninger på. Udviklingen for klimaforskernes indikatorer går desværre i den forkerte retning. Derfor bliver IPCC løbende skarpere i deres anbefalinger og vurderinger. Det er jeg glad for – vi har hele tiden brug for at blive klædt på til at træffe de rigtige beslutninger for klodens fremtid.


4) Hvad skal der gøres for at fremme forskning i vedvarende energi og energibesparende teknologi?

Med den nye energiaftale har vi presset regeringen til to ting på forskningsområdet. For det første at satse på et videncenter for energibesparelser i bygninger. Og for det andet at sikre en fordobling af midlerne til energiforskning, udvikling og demonstration. Det er den såkaldte PSO-forskningsaftale fra 2004, hvor der bliver givet 130 mio. kr. om året, der bliver forlænget efter 2008.

Oven i ovenstående mener vi Socialdemokrater, at når energiselskabet DONG på et tidspunkt bliver solgt, så bør 5 mia. kr. af overskuddet gå til forskning, udvikling og demonstration af nye, rene teknologier. Det betyder, at vi vil få 500 mio. kr. ekstra om året over en tiårsperiode, og at vi derved rigtig kan få sat fart i udviklingen af bølgekraft, solkraft, andengenerationsbiobrændsler og energibesparende teknologier.

Vi mener, at vind er Danmarks råstof til energi i fremtiden. Men vi mener også, at vi har brug for en hel vifte af teknologier til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Derfor skal vi også satse på de øvrige teknologier ved forskning og udvikling.


5) Hvilke tiltag så du gerne gennemført inden for transportsektoren?

I dag er vores transportsektor som sagt primært baseret på benzin og diesel, og der er derfor et kæmpe udviklingspotentiale. Det skal vi udnytte. Og jeg forventer intet mindre end en revolution af transportsektoren i de kommende år med Sverige som forbillede.

Vi vil satse på plug-in biler – eller biler på vindmøllestrøm, om man vil. Tanken er, at bilerne lader op om natten, hvor der ofte er et overskud af strøm fra vindmøller. Det handler i høj grad om at lave incitamenter, der får folk til at vælge grønt. I London kan man fx parkere sin elbil gratis i tre timer i indre by. Det samme kunne man måske indføre i København?

Bioethanol er en anden vigtig satsning. I dag kan man endnu ikke købe biler, der kører på biobrændsel i Danmark, og hvis man kan få fat i en fra udlandet, får man et problem med at tanke E85 (85 % bioethanol og 15 % benzin), da det ikke endnu kan lade sig gøre på danske tankstationer.
En vigtig pointe, som jeg uddyber under punkt 7, er, at en satsning på førstegenerationsbiobrændsel kan resultere i prisstigninger på fødevarer, og det er katastrofalt for de dele af verden, hvor vi har hungersnød. Tænk hvis kornet begynder at gå til biobrændselprocessen i stedet for de sultende munde i Afrika. Derfor er vi som nævnt under 1) meget optaget af en certificeringsordning for biobrændstoffer.

Togdriften i Danmark er også en væsentlig faktor. I Sverige er næsten al togdrift eldrevet – og det er vel og mærke el, der kommer fra vind- og vandkraft. Et fantastisk eksempel er, at en togrejse for en passager fra Stockholm til Göteborg kun svarer til CO2-udslippet for tre millimeter benzin. Gid vi i Danmark havde samme vilje. Gid vi kunne blive enige om at bruge penge på at give alle de gamle dieselbumletog dødsstødet.

Og endelig vil jeg da ikke undlade at nævne, at Socialdemokraterne faktisk har en cykelpolitik. I klimasammenhæng er rugbrødsmotoren klart den bedste.


6) Hvilke tiltag så du gerne gennemført inden for energisektoren?

Udover de tiltag, jeg allerede har været inde på, er der især tre tiltag, jeg vil fremhæve: Vi skal forske i lagring af strøm. Vi skal satse på CO2-genindvinding. Og vi skal ikke mindst satse på intelligente elmålere. Selvfølgelig har jeg en vis skepsis over for intelligente elmålere, hvor jeg frygter, at det alene er de store elselskaber, der kommer til at tjene kassen på bekostning af et gennemskueligt marked for forbrugerne. Jeg ønsker ikke, at elmarkedet skal ligne markedet for mobiltelefoner. Men når det er sagt, ser jeg et stort potentiale i, at man i en privat husstand kan begynde at bruge strøm til fx sin vaskemaskine og opvaskemaskine på tidspunkter, hvor der er et overskud af strøm fra vindmøller. Det er godt for klimaet, og det er ikke mindst godt for pengepungen.


7) Skal vi satse på biobrændsel?

Biobrændsler kan være gode i transportsektoren. Men der er dog et stort 'men': Hvis det er hvede, majs og andre fødevarer, der bliver brugt i processen (den såkaldte førstegenerationsbiobrændsel), risikerer vi, at verdens fattigste bliver sat under et voldsomt pres med stigende fødevarepriser. Hos Socialdemokraterne ser vi derfor andengenerationsbiobrændsel som en langt bedre løsning. Med halm og andre affaldsprodukter, undgår vi at der er flere, der kommer til at sulte. Samtidig skal vi sikre ordentlige og grundige analyser af biobrændslerne, så vi sikrer, at de ikke bruger meget energi i fremstillings- og transportprocessen.

Derfor vil vi have en certificeringsordning - præcis ligesom vi i dag har på mange andre områder – og gerne i europæisk regi. Det kan sikre mod rovdrift på materialer og fødevarer, som vi gerne vil værne om.


8) Bør atomkraft komme på tale?

Ligesom de fleste partier mener vi socialdemokrater ikke, at en satsning på atomkraft er den rigtige vej at gå. Der er god grund til at overveje det i disse år, fordi vi udleder alt for meget CO2 ved at bruge olie, kul og naturgas, men vi vil hellere prioritere udviklingen af energikilder som vind, sol, vand og biobrændsel for at nedbringe CO2-udslippet. Det er vedvarende energikilder, og det er ikke mindst sikre energikilder.

Mine tre vigtigste argumenter for at gå en anden vej end atomkraft er:

For det første er vi ikke sikre på konsekvenserne af at dumpe affaldet fra atomkraft i naturen. Vi ved ikke, om vi bare skubber miljøproblemerne i 100 eller 10.000 år frem - om vi blot placerer en tikkende bombe til de fremtidige generationer. Der er megen diskussion (og uenighed) om deponering. Mit synspunkt er, at ingen endnu har en sikker deponeringsmetode. Materialet fra Risø skal nøje overvåges i 200 år. Det kan man også se i USA, hvor de i dag deponerer affaldet ved overfladen under opsyn, indtil man har fundet en løsning, man kan stole på.

For det andet er reserverne af uran til vandbaserede atomkraftværker ligesom de fossile brændstoffer en begrænset ressource, og nye atomkraftværker og forskning i atomkraft er derfor en dårlig, kortsigtet løsning.

For det tredje er der spørgsmålet om, hvor et atomkraftværk skal ligge. Danmark er et lille land, og vi bor meget tæt. Det bliver derfor ikke nemt at finde et sted at lægge et helt nyt atomkraftværk.


9) Hvordan bør byrden fordeles mellem i- og ulande?

Det er god socialdemokratisk politik, at de bredeste skuldre bærer de tungeste læs. Det gælder også i forhold til byrdefordelingen i EU. Op mod præsentationen af EU's klimapakke i januar 2008 satte regeringen alle sejl til for at få forhandlet Danmarks andel ned. Det er pinligt. Tænk at det er her, at regeringen bruger deres kræfter.

På samme måde ser vi Danmarks rolle i det globale ansvar – se fx min besvarelse af spørgsmål 2.


10) Har du yderligere kommentarer til klimadebatten i Danmark, herunder mediernes behandling af klimaspørgsmål?

Det er positivt, at medierne i de sidste par år har været med til at sætte mere fokus på klimaspørgsmålet. Regeringen startede med at pudse Lomborg på os, men med den positive tilgang i medierne, er det lykkedes at få selv regeringen til at tage klimaspørgsmålet alvorligt.

Lad mig slutte af med at forsøge at overbevise dem, der endnu ikke mener, at temperaturstigningerne er menneskeskabte, og at det nytter med grønne tiltag. Til jer har jeg to gode argumenter for, hvorfor vi alligevel skal satse på vedvarende energi.

For det første giver de nye teknologier nye arbejdspladser. I Sønderjylland arbejder man fx lige nu på at opføre et bioethanolanlæg. Det giver omkring 100 arbejdspladser i produktionen og omkring 350 arbejdspladser til forskere.

Et andet argument er, at energipolitik også er sikkerhedspolitik. Hvis vi er selvkørende med vedvarende energi, når olien og gassen fra Nordsøen slipper op, er vi langt bedre stillet.


< Tilbage til hovedsiden: Ti spørgsmål til en klimaordfører