2010 var det varmeste, vådeste og nogle steder endda det mest tørre og kolde år, der er registreret. Det siger stifteren af vejrnørdernes internetfavorit, Jeff Masters fra Weather Underground, til Guardian.co.uk.
Blandt højdepunkterne i 2010 er:
● 19 lande satte varmerekord.
● Omvendt vejr:
Canada havde rekordvarm vinter, mens
USA’s nordøstlige stater blev begravet i rekordhøje snemængder. Alt sammen skyldes, at vindcirkulationen var modsat det sædvanlige (også Nordeuropa havde ekstremt kolde vejr).
● Havisen i
Arktis satte bundrekord i september med 60 procent mindre is end normalt.
● Aldrig i målingernes tid er der faldet så meget vand over land. 13 procent mere end i det tidligere rekordår, 1956.
● Der var kun 68 tropiske
orkaner. Normalen er 92.
● En ekstrem
hedebølge, der slog alle tidligere rekorder med stor margin, ramte Moskva og store dele af det vestlige Rusland fra slutningen af juni og juli måned ud.
Ifølge Jeff Masters er også 2011 på vej til at blive usædvanligt. Han nævner Texas, hvor 65 procent af staten nu befinder sig i en ekstrem
tørkesituation, det varmeste forår i 100 år i Europa, det voldsomste tornado-år i USA og rekordlav udbredelse af havis i Arktis igen i år.