Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
4 milliarder mennesker kan få solenergi i 2030
To tredjedele af Jordens befolkning kan få en stor del af sit energibehov dækket af solcelle-elektricitet i 2030, fremgår det af en ny rapport udarbejdet af Greenpeace og EPIA, European Photovoltaic Industry Association.
"Sol-photovoltaisk (fra solceller, red.) elektricitet har potentialet til at levere energi til over fire milliarder mennesker i 2030, hvis der bliver taget passende politiske skridt i dag," sagde Ernesto Macias, præsident for EPIA, da rapporten blev præsenteret på en stor konference om photovoltaisk energi Spanien i denne uge.
Det anslås i rapporten, at der i 2030 vil være installeret mere end 1800 GW photovoltaiske systemer på globalt plan. Det vil producere mere end 2600 TWh elektricitet om året, svarende til 14 procent af det globale behov for elektricitet. Det er nok energi til at forsyne over 1,3 milliarder mennesker i udviklingslande og over 3 milliarder mennesker i landbrugsområder, som i dag ikke har adgang til elektricitet.
"Solenergi kan hjælpe os med at reducere CO2-udledningen i 2030 med 1,6 milliarder ton, hvilket svarer til emissionen fra 450 kulfyrede kraftanlæg," fastslår Sven Teske, energiekspert i Greenpeace International og medforfatter på rapporten.
Kilde: Publikum Kommunikation
4. september 2008, 07:38 0 Kommentarer · 2833 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden 4 milliarder mennesker kan få solenergi i 2030:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.