Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
50 procent mindre CO2 fra luftfarten
Verdens topledere er samlet af FN i New York for at skabe grundlag for en klimaaftale i København til december, og det benytter luftfartsbranchen til et opsigtsvækkende løfte om at reducere udledningen fra fly, lufthavne og flyproducenter med 50 procent inden 2050.
Ifølge den britiske avis The Guardian kommer annoncering netop i New York og netop nu, fordi luftfartens aktører frygter resultatet af en klimaaftale i København. Hvis branchen fortsætter med at være fodslæbende på klimaområdet og ikke får nedbragt sin udledning af CO2 betragteligt, kan den blive stillet over for voldsomme restriktioner i en klimaaftale.
Planen vil blive præsenteret på FN’s forum for klimaforandringer af British Airways’ topchef Willie Walsh, som repræsenterer brancheorganisationen IATA.
Flytrafikken udgør i dag 1,6 procent af den globale CO2-udledning. Men hvis udviklingen fortsætter med det nuværende tempo, vil fly i 2050 stå for 25 procent af det samlede, globale CO2-udslip.
Kilde: The Guardian
Kilde: Publikum Kommunikation
23. september 2009, 06:20 0 Kommentarer · 2527 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden 50 procent mindre CO2 fra luftfarten:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.