Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
700 forskere i kampagne mod klimaskeptikere
American Geophysical Union planlægger nu en kampagne mod klimaskeptikere i den amerikanske kongres, som har truet fremtrædende klimaforskere med efterforskning, og som arbejder på at fjerne regler og love rettet mod menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
700 klimaforskere har tilsluttet sig kampagnen, og den markerer et skifte blandt forskerne, der traditionelt har holdt sig uden for den politiske debat, og som normalt undgår nyhedsmedier. Det skriver Latimes.com.
”Denne gruppe er overbevist om, at videnskab og politik ikke kan skilles ad, og at vi må tage klare skridt til ikke blot at kommunikere videnskab, men også til at gå hårdt op imod benægtere og politikere, som angriber klimaforskningen og dens forskere,” siger Scott Mandia, professor i fysik på Suffolk County Community College i New York.
Af de 100 nye medlemmer af kongressen, der blev valgt ved midtvejsvalgene for nylig, er 50 procent klimaskeptikere, viser en undersøgelse.
Forskere, der tilslutter sig kampagnen, skal i medier, ved seminarer osv. tale imod de klimaskeptiske argumenter og mere aktivt end tidligere fremlægge de videnskabelige fakta, som har været kendt i årtier.
Kilde: Publikum Kommunikation
9. november 2010, 12:30 0 Kommentarer · 2700 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden 700 forskere i kampagne mod klimaskeptikere:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.