Husk mig
▼ Indhold

Året uden sommer?

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.) ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA.

Den islandske vulkan Eyjafjall, som i april måned gav voldsomme forsinkelser og afbrydelser (cirka 100.000) i flytrafikken over Europa og Nordamerika (Canada), har desuden givet anledning til overvejelser om sådanne begivenheders indflydelse på klimaet. Det er gennem tiden blevet dokumenteret, at vulkanudbrud kan medføre et koldere klima i årene lige efter udbruddene, som man f.eks. oplevede det i 1783 efter vulkanudbrud Lakagígar i Island og i 1816 efter Tambora i Indonesien. Men hvad kan vi forvente af det seneste udbrud – Eyjafjall – i Island? Bliver 2010 et år uden sommer?

Den 14. april 2010 begyndte udbruddet ved Eyjafjall, hvorved varmt magma smeltede den over- og omkringliggende iskappe Eyjafjallajökull. Smeltevandet skabte enorme eksplosioner pga. kontakten med det udstrømmende magma, som efterfølgende blev sønderdelt og lynafkølet – reaktionen med smeltevand forstærkede produktionen af askepartikler, som blev sendt til vejrs sammen med gasser, bl.a. svolvdioxid. Den vulkanske aske m.m. blev ført ca. 3 km op i troposfæren (de nederste 8–17 kilometer af atmosfæren); at asken kom langt omkring og ikke kun faldt ned i Island, var et sammenfald af bl.a. vulkanens ekspolsivitet og de atmosfæriske forhold, såsom vindstyrke og vindretning. Sidst nævnte forhold var årsag til, at store dele af Europa og Nordamerika fik askenedfald i dagene/ugerne efter. I tæt nærhed til vulkanen sås et askelag på op mod 30 cm.

I dage, måneder og få år efter et vulkanudbrud kan klimaet blive påvirket til det koldere, bl.a. af askepartikler, men ikke mindst af fx. mængden af svolvdioxid i atmosfæren, da sidstnævnte kan omdannes til sulfataerosoler (mikroskopiske partikler). Disse langtidsvarende og finfordelte aerosoler reflekterer den indkommende stråling fra solen, og derved reduceres mængden af solenergi (indstråling) til jordens overflade. På den måde kan temperaturen potentielt ændres. Et sådant fænomen blev første gang opdaget af Benjamin Franklin (1709–1790). Franklin erkendte under et ophold i Paris i 1783, at vulkanudbrud var i stand til at påvirke klimaet. Den "tørre tåge", som i løbet af 1783 kunne observeres over hele Europa, havde en ejendommelig permanent karakter, som ikke blev påvirket af solens varme i løbet af dagen, ligesom den også havde en dæmpende effekt på solindstrålingen. Franklin antog, at denne tåge havde forbindelse til vulkanaktiviteten på Island, hvor der i Lakagígar i 1783 var et voldsomt udbrud. Denne tilsyneladende sammenhæng mellem vulkanudbrud og Jordens klima blev 32 år senere, i 1815, bekræftet (og først tidligt i 1980erne blev det påvist, at aerosoler ligeledes har en indvirkning på klimaet), da det største vulkanudbrud i historisk tid – Tambora – fandt sted på den indonesiske ø Sumbawa. Asken fra Tambora fordelte sig over et areal på næsten 3 millioner km2, mens den klimatiske effekt dækkede meget af den nordlige halvkugle. Blandt andet slog vinhøsten fejl i Frankrig, kornhøsten blev i 1816 en katastrofe, og tørke og hungersnød var en realitet i fx. Egypten og Indien. I 1816 blev der i London ligeledes registreret sommertemperaturer, der var omkring 2–3 °C under normalen for perioden. I Grønland udeblev sommeren, og over store dele af USA faldt der sne i juli måned.

Der er ingen grund til at tro, at sommeren 2010 bliver lig sommeren 1816. Eyjafjall vil ikke forårsage samme effekt på klimaet, simpelthen fordi udbruddet ikke var voldsomt nok til at sende bl.a. aske, støv og svolvdioxid op i stratosfæren (8–17 til 50 kilometer) over bl.a. Europa. Kommer der fx. aske, støv og aerosoler i stratosfæren vil det typisk forårsage langtidseffekter på klimaet, men i denne omgang blev de ’kun’ sendt op i troposfæren. Fra troposfæren vil fx. asken typisk udvaskes med regnen efter en rum tid. Ydermere udslyngede Eyjafjall langt mindre end 1 km3 aske og støv op i troposfæren – til sammenligning udslyngede Tambora omkring 150 km3, mere end 40 km til vejrs. Selvom Eyjafjall-udbrudet var af mindre karakter, kan en lokal afkølende effekt over Nordeuropa og Arktis dog ikke udelukkes.


(klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning)





5. maj 2010, 20:56 0 kommentar(er) · 7501 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Året uden sommer?:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Varmeste sommer i det vestlige Australien03-03-2010 06:16
Meget varm sommer i Vestgrønland09-09-2009 06:44
Verdens største bioenergianlæg bygges til sommer03-03-2009 08:57
DebatterSvarSeneste indlæg
Kan man gemme sommer-varmen?2919-04-2019 07:12
Usædvanlig sommer skyldes lav solaktivitet?3120-08-2018 20:43
God sommer507-07-2014 15:20
Så blev det endeligt sommer303-06-2012 19:10
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik