Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Advarsel mod at oversælge klimaforandringerne
En fremtrædende, britisk forsker advarer mod at oversælge klimaforandringerne og derved opnå det modsatte af den ønskede effekt. Blandt risiciene er, at politikerne tager de forkerte beslutninger, siger han.
Lenny Smith, som er professor på London School of Economics, forklarer til New Scientist, at de computermodeller, der skabes for at forudsige klimaudviklingen, risikerer at blive overfortolket af politikere, embedsmænd, organisationer og enkeltindivider, som er ivrige efter at lægge planer mod klimaforandringer. Det kan betyde tab af værdifuld tid og store midler.
Smith er ikke i tvivl om, at den globale opvarmning er menneskeskabt, men advarer mod at tro, at de store modelberegninger kan forudsige udviklingen på nationalt eller regionalt plan i alle detaljer. Her kan virkeligheden vise sig helt anderledes, mener professoren i statistik.
I en udtalelse til New Scientist beder han om, at beslutningstagerne på den aktuelle FN-konferencen i Polen ikke lægger sig så meget op ad forskellige prognosemodeller, men i højere grad baserer deres beslutninger på de faktuelle kendsgerninger. På den måde vil de få et mere troværdigt beslutningsgrundlag.
Kilde: New Scientist
Kilde: Publikum Kommunikation
5. december 2008, 09:02 0 Kommentarer · 2103 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Advarsel mod at oversælge klimaforandringerne:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.