Husk mig
▼ Indhold

Afslutning

Af Anja Julia Ryhl
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2010.


< Natur og miljø i formidlingIndholdsfortegnelseLitteraturliste >


Kapitel 6 - Afslutning
Jeg vil afrunde specialet med at præsentere de teoretiske overvejelser, det har ført mig igennem. Det vil jeg gøre ved at gennemgå, hvordan anvendelsen af det sublime begreb har gjort det muligt for mig at nå til ovenstående konklusioner. Dette vil føre mig frem til, hvordan jeg mener, at det sublime begreb kan fungere i forbindelse med et stykke retorik.
Jeg vil herefter konkludere specialet med en efterfølgende perspektivering.

6.1 Anvendelsen af det sublime begreb

Det sublime har været et etableret begreb inden for retorisk tænkning siden Longinus’ behandling af den sublime stil. I dette speciale var mit udgangspunkt begrebsorienteret, idet jeg har anskuet specialets artefakt i forhold til det sublime begreb. Dette har ført til en anvendelse af det sublime som analyseredskab, i en form som begrebet kan forstås på baggrund af sin teoretiske udvikling ved Burke og Kant. Derved har jeg bevæget mig ind på et område, der strengt set befinder sig uden for den retoriske tænkning. Dette har gjort det muligt at anse det sublime som et begreb, der rummer flere elementer, som kan anvendes som retoriske greb. I den forbindelse har jeg identificeret det skønne og det sublime, der hver indebærer en række karakteristika og disses følgende effekt. På den måde har jeg været i stand til at koble det sublime og det skønne og tematisere de to begrebers indbyrdes magtforhold. Essentielt for det skønne og det sublime er, at begge elementer tager højde for effekten på modtager. Således ligger det sublimes magt og det skønnes afmagt netop i den effekt, som fremstillingen af et objekt eller fænomen i overensstemmelse med disse grebs karakteristika vil have. At anvende det sublime begreb i denne forstand har gjort det muligt for mig at demonstrere det magtforhold, som, jeg mener, fremtræder i specialets artefakt mellem natur og miljø på den ene side og menneskeskabte discipliner på den anden side. Det er et magtforhold, som jeg ikke har fundet det muligt at kortlægge ved hjælp af andre teorier inden for det retoriske felt. Selvom fx narrativ teori bl.a. kan være behjælpelig til at kortlægge strukturer, handlingsforløb og roller i en fremstilling og derved også påvise modsætningsforhold (som fx Greimas aktantmodel; Greimas, 1974, s. 287), har jeg ikke fundet teorier inden for det narrative felt, der tematiserer magtforhold og dermed magt og afmagt på samme tydelige måde, som det sublime og det skønne gør. Derudover mener jeg, at disse greb i højere grad end narrative teorier tydeliggør en særlig effekt. Et element, jeg mener, er yderst relevant for retorisk tænkning, som netop kobler træk og effekt (Jørgensen, 2009, s. 28). I dette speciale har jeg påpeget, hvordan menneskeskabte discipliner og natur og miljø på baggrund af en række karakteristika er blevet fremstillet som henholdsvis magtfulde og afmægtige. Dermed mener jeg, at det sublime begreb, som det kan forstås i lyset af sin teoretiske udvikling, med bidrag fra Longinus, Burke og Kant, har været et nødvendigt arbejdsredskab.

6.1.1 Det sublime begreb som retorisk greb

Efter at have anvendt det sublime og det skønne som greb i specialets analyse kan jeg forbinde disse med hver sin funktion. Således vil man ved at forbinde et objekt eller fænomen med det sublime kaste et lys over dette som noget almægtigt, mens man vil forbinde et objekt eller fænomen med noget afmægtigt ved at beskrive det som skønt. De to greb virker forstærkende på hinanden. Brugt i en sammenhæng, hvor et objekt eller fænomen forbindes med det sublime, mens et andet objekt eller fænomen forbindes med det skønne, vil de to således gensidigt demonstrere det enes magt og det andets afmagt. Det skønne vil nemlig virke som eksempel på det sublimes magtudøvelse, mens det sublime vil virke som eksempel på, at det skønne bliver lagt under for en magt.
Som jeg har anvendt dem, er de to antitetiske greb derved samlet set udgjort af hver deres karakteristika, som kan skabe visse effekter. Disse effekter kan stå alene såvel som forstærke hinanden. Et samlet overblik over de to greb, deres karakteristika, effekt og funktion kan gøre dette overskueligt (se illustration 21):

GrebDet sublimeDet skønne
Ydre, fysiske karakteristika • Stor
• Ru
• Dystre, uklare eller skarpe, lysende farver
• Solid
• Matematisk eller dynamisk sublim
• Obskurt eller anæstetisk
• Lille
• Blød eller glat
• Klare og milde farver
• Skrøbelig
• Æstetisk
Indre, psykologiske karakteristika • Magtfuld
• Egenskaber af overmenneskelige dimensioner
• Farlig
• Uforudsigelig
• Underlegen
• Svag
• Venlig
• Harmløs
• Rolig
Effekt • Fysisk og psykisk kontrol fjernes
• Henvender sig til selvoprettelsesdrift
• Følelse af magtesløshed, ydmyghed, hengivenhed og respekt for det sublime
• Kulmination i følelse af opløftelse
• Fysisk og psykisk kontrol bevares
• Henvender sig til samfund og sammenhold
• Behagelige følelser
• Følelse af magt og overlegenhed
Funktion • Fremstiller et fænomen eller objekt som mægtigt • Fremstiller et fænomen eller objekt som afmægtigt
Forstærkende funktion • Demonstrerer det skønnes afmagt • Demonstrerer det sublimes magt

Illustration 21: Skema over det sublime og det skønne som greb (egen tilblivelse)

Dette illustrerer, hvorledes jeg har fundet det sublime begreb anvendeligt i dette speciale, ved at anse det som et begreb, der rummer flere greb. I denne anvendelse har det været relevant for mig bl.a. at inddrage Burkes visuelle træk som karakteristika, fordi mit artefakt har været udgjort af visuelle elementer. Det sublime begreb og dets greb kan måske bruges anderledes i forbindelse med andre analyser. Jeg foreslår dog, at det sublime begreb for fremtiden, fra et retorisk produktivt udgangspunkt såvel som fra et retorisk kritisk udgangspunkt, bliver set i en større teoretisk helhed og i en kontekst, hvor begrebet bliver betragtet som funktionelt. Dermed vil det sublime begreb og dets greb passende kunne anvendes som et retorisk redskab i en forbindelse, hvor et stykke retorik anvender eller ønsker at anvende magt og afmagt som karakteristika for at give en vis effekt.

6.2 Konklusion

Hypotesen til dette speciale stammer fra min observation af en forskønnelse af natur og en samtidig sublimisering af teknologi, videnskab og COP15 i overensstemmelse med det sublime begrebs terminologier. Dette observerede jeg i forbindelse med WWF Internationals online formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhænge under COP15. En formidling som højest sandsynligt har været eksponeret for et stort antal mennesker fordelt over hele verden. I dette speciale har jeg undersøgt min observation i denne formidling som specialets hypotese. Jeg har følgende vurderet, hvordan denne formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhænge fremlagde menneskets forhold til natur og miljø. Endvidere har jeg diskuteret hensigtsmæssigheden hermed for WWF International i forhold til organisationen overordnede organisatoriske mål, der går ud på at beskytte og bevare natur og miljø. Jeg har gjort dette med Kenneth Burkes teori om sproget som en symbolsk handling som præmis. Denne teori indebærer en overbevisning om at den måde, der kommunikeres på, har en betydning for, hvordan mennesker forstår verden og følgende handler i den. Derved er teorien bærende for dette speciale, der har undersøgt, om en særlig kommunikation vil påvirke med hensigtsmæssige holdninger og handlinger.
For at efterprøve specialets hypotese har jeg gennemgået det sublime begreb, som jeg ville anvende det til at identificere henholdsvis det skønne og det sublime i specialets artefakt. Dette har ført til en gennemgang af det sublime begreb, som det er blevet tolket i sit retoriske udgangspunkt i Longinus’ ”Peri Hypsous”, og som begrebet er blevet teoretisk udviklet af Burke og Kant. Resultatet er blevet en beskrivelse af det sublime som et begreb, der rummer flere greb - det skønne og det sublime - som hver især indebærer en række karakteristika og deres efterfølgende effekt. Ved at gennemgå specialets artefakt med disse greb har jeg kunnet pege på, at naturen, til trods for en række få tilfælde af undtagelser, er fremstillet med karakteristika i overensstemmelse med det skønne i artefaktets billeder, webtekstlige udsagn og sammenhængsstruktur og dermed overvejende er fremstillet i en forskønnet udgave. Jeg har desuden kunnet tilføje, at miljøet i samme fremstillinger fremstår som overvejende sublimt. Heroverfor har jeg vist, at menneskeskabte discipliner som teknologi, videnskab og COP15, også kun med få undtagelser, er fremstillet med sublime karakteristika og er blevet sublimiseret både i forhold til natur og miljø. Med en tilføjelse af, hvilken rolle miljø spillede i artefaktet, har jeg dermed i overvejende grad bekræftet specialets tese.
Som svar på mit første arbejdsspørgsmål har jeg følgende vurderet, at denne formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhænge fremlægger menneskets forhold til natur og miljø som et forhold, hvor natur og miljø er ressourcer, mens mennesket er forbruger af disse. Dette forhold har jeg betegnet antropocentrisk, ligesom jeg har peget på, at det spiller på præmisset om vækst i industrialiseringen diskurs og derved anerkender materielle værdier. Dette var altså det forhold, har jeg vurderet, som denne kommunikation prægede sine potentielt mange modtagere og deres opfattelse af menneskets forhold til natur og miljø med.
Specialets andet arbejdsspørgsmål har jeg søgt svar på ved at vurdere hensigtsmæssigheden af dette for WWF International. Her har jeg fremhævet, hvordan det betragtes som effektivt for kommunikation, der vil opnå bedre forhold for natur og miljø, at henvende sig til andre værdier end de der har at gøre med materiel vækst. Desuden har jeg peget på historiske data, der har vist, at materiel vækst skaber forbrug af natur og miljø. Jeg har derfor vurderet, at WWF International med fordel kunne have påvirket sine modtagere med andre værdier end materielle i artefaktets kommunikation for at undgå, at disse modtageres holdninger og handlinger ville blive præget i en retning, der vil føre til det modsatte af, hvad organisationen ønsker. Jeg har desuden påpeget, at forholdet, som WWF International tegnede mellem menneske og natur og miljø, tildelte natur og miljø en ringe respekt og påvirkede artefaktets modtagere med denne. Det ville have været hensigtsmæssigt i stedet at have fremkalde respekt for natur og miljø hos disse modtagere, har jeg fremhævet. På den måde kunne disse handle ud fra denne respekt og dermed hjælpe WWF International på vej i organisationens arbejde for en respektfuld omgang med ressourcer i natur og miljø. Dette forhold mellem menneske og natur og miljø har jeg endvidere vurderet som problematisk i forhold til det harmoniske forhold, som WWF International arbejder for.
Jeg har anerkendt, at det netop i forbindelse med klimakommunikationen under COP15 kan have været oplagt at fremhæve et forhold, hvor menneskets handlinger er væsentlige i forhold til natur og miljø for at motivere til en ambitiøs aftale på COP15. Dog har jeg fremhævet, at det netop var vigtigt, at WWF International påvirkede debatten om natur og miljø med respekt for disse naturlige størrelser i denne kommunikation, der har haft potentiale for en særlig høj grad af eksponering. På den anden side har jeg anerkendt, at denne fremstilling af menneskets forhold til natur og miljø kunne være et nødvendigt træk. Dette har jeg vurderet på baggrund af striden om, hvori værdien af natur og miljø ligger. En strid hvor artefaktets modtagere højest sandsynligt vil befinde sig i hver sin ende. Jeg har påpeget, at WWF International ved sin fremstilling, som anerkender materiel vækst som værdi, men samtidig taler for bæredygtig brug af ressourcer i natur og miljø, formår at lade være med at konfrontere nogen af modtagerne direkte. Derved har jeg peget på, at WWF International undgik at frastøde dele af kommunikationens modtagere og endvidere handlede i overensstemmelse med sine organisatoriske principper om at være ikke-konfronterende. Jeg har yderligere fastslået, at det forhold til natur og miljø, som jeg har identificeret i specialets artefakt, kan anskues som et værgemål, der indebærer, at mennesket passer på natur og miljø. En opfattelse som, jeg har argumenteret for, er i overensstemmelse med WWF Internationals organisatoriske grundlag. I forlængelse af dette har jeg ikke anbefalet WWF International at undlade at fremstille menneskeskabte remedier som sublime i artefaktets kommunikation eller at fremstille natur og miljø ude af sammenhæng med brugen af disse størrelsers ressourcer. Til gengæld har jeg anbefalet organisationen i højere grad at fremstille natur og miljø med sublime egenskaber, som vil kunne fremhæve egenværdien af natur og miljø. Derved, har jeg påpeget, vil WWF International, til gavn for organisationens overordnede mål, kunne påvirke med disse værdier i en kommunikation, der kommer ud til mange mennesker fordelt over hele verden, når der sandsynligvis igen kommer globalt fokus på klimaproblematikken.
For at nå frem til disse konklusioner har det været behjælpeligt for mig at anvende det sublime begreb på en måde, som begrebet desuden er blevet teoretisk udviklet uden for den retoriske tænkning. Dette har gjort det muligt for mig at påpege magtforholdet mellem natur, miljø og de menneskeskabte remedier og den effekt, som dette fører til. Jeg har derfor foreslået en sådan fremtidig retorisk anvendelse af det sublime begreb. Disse
konklusioner skal dog ses på baggrund af min fortolkende rolle som retorisk kritiker, der er engageret i arbejde for natur og miljø. Desuden skal de ses i lyset af min personlige vurdering af hvilke websider, der har fungeret som nøgletekster for dette speciale samt hvilke af internetmediets kommunikative ressourcer, der har været relevante at tage med i betragtning i specialets analyse. Igennem specialet har jeg dog taget afsæt i en længere række konkrete eksempler. Desuden er specialets konklusioner fremkommet med bevidsthed om internetmediets kommunikative ressourcer og på baggrund af et teoretisk begrebsapparat.

6.3 Perspektivering

Dette speciale har vist, hvordan naturen er blevet fremstillet i en forskønnet udgave, mens både natur og miljø er blevet fremstillet som underlegne en række sublime menneskeskabte discipliner i en aktuel kommunikation. I overensstemmelse med Oravecs konstatering af, at det sublime virker som en projektion af, hvordan natur og miljø bliver opfattet, mener jeg, at dette kan pege på en tendens til en ringe opfattelse og derved ringe respekt for natur og miljø. Specialets konklusioner åbner derved op for en selvindsigt omkring, hvordan mennesket generelt betragter sig selv i forhold til natur og miljø. I dette viser specialet desuden det sublime som et begreb, hvormed opfattelsen af natur og miljø kan aflæses. Dermed fremhæves det sublime begreb som relevant i forbindelse med analyse af kommunikation, der vedrører natur og miljø. Specialet peger samtidigt på, hvordan en anvendelse af det sublime i forbindelse med kommunikation omkring natur og miljø kan skabe respekt for disse størrelser og dermed sandsynliggøre en bæredygtig adfærd. I en verden, hvis biodiversitet alt andet lige er på kraftigt retur på grund af menneskets forbrug og forurening (se fx Nassar et al., 2010), mener jeg, at et teoretisk begrebsapparat, der formår at skabe bæredygtig adfærd, kan være nyttigt. Ikke mindste vil et sådant værktøj være anvendeligt for organisationer og andre parter, der arbejder for natur og miljø.
I forbindelse med min specialeproces iagttog jeg flere tilfælde af formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhæng. Her syntes det mig, at langt det meste havde samme karakter som artefaktets. Denne iagttagelse åbner op for en bredere undersøgelse af min hypotese, der involverer en analyse af anden kommunikation omkring klimaproblematikkens årsagssammenhænge og dennes hensigtsmæssighed, og som i højere grad kan pege på en generel tendens.
Som skrevet, har min tilgang i dette speciale været baseret på og præget af mine egne observationer. Det kunne desuden være interessant at efterprøve disse hos konkrete modtagere. Således kunne man foretage gruppeinterviews for at undersøge, hvordan en konkret gruppe af modtagere opfatter formidlingen i artefaktet. Alternativt kunne man, som fx Hoff-Clausen (2008) gør i sin undersøgelse af ethos på internettet, iagttage en række brugere og deres reaktioner i forbindelse med deres læsning af denne formidling.
En anden vinkel på dette speciales artefakt kunne være dets fremstilling af henholdsvis ulandsmennesket og ilandsmennesket. Jeg bemærkede i min analyse, at ulandsmennesket, ligesom naturen, generelt set var fremstillet som skønt, mens ilandsmennesket på et mere indirekte plan var fremstillet som sublimt. Dette forhold og dets hensigtsmæssighed kunne være interessant at afdække i en yderligere analyse af specialets artefakt.

Da det sublime begreb, som jeg har anvendt det, lægger op til en ny tilgang til anvendelsen af det sublime begreb inden for retorisk tænkning, kunne det være interessant at efterprøve denne anvendelse.
I sin behandling af det sublime mener jeg, at Burke antyder en grundlæggende polaritet i mennesket, der er bygget op omkring forholdet magt og afmagt. Jeg vil i den forbindelse rejse hypotesen om, at disse modstående begreber, repræsenteret af henholdsvis det sublime og det skønne, er grundlæggende i menneskets rationalisering af verden. Jeg anser derved magt og afmagt, ikke som to tilfældige modsætningspar, men som begreber, der relaterer sig til noget basalt i menneskets natur. Begge begreber relaterer sig til menneskets indtrædelse i sociale sammenhænge, som i og med vores hierarkiske grundvilkår vil være forbundet med forskellige magtstatusser. Derudover er begreberne at forbinde med det, Burke beskriver som menneskets overlevelsesinstinkt, som har at gøre med individets magt og drift til at holde sin overlevelse ved lige. Jeg mener derved, at det kan være to væsentlige begreber at have for øje i forbindelse med menneskelig interaktion. Denne tese kunne efterprøves ved at iagttage tilstedeværelsen af dette modsætningspar i et bredt udvalg af retorik.
Det kunne endvidere være interessant at undersøge, hvorvidt det sublime begreb kan være et bidrag til narrative teorier. Det sublime kunne her bidrage med en række karaktertræk, der forbindes med karakterer, som fremstår enten sublime eller skønne, ligesom det sublime kunne bidrage med en opmærksomhed på effekten af dette.
Derudover mener jeg, at det kunne være interessant at iagttage en række konkrete eksempler på kommunikation ud fra det sublime begreb og dets greb. Fx kunne man efterprøve, hvordan et tilfælde af politisk argumentation fremstiller grupper i samfundet som enten skønne eller sublime, og hvorvidt en sådan fremstilling tiltaler disse grupper som handledygtige i forhold til et påtrængende problem. Dette kunne være et interessant fokus på debatten om ghettodannelser eller debatten om folk uden for arbejdsmarkedet.

< Natur og miljø i formidlingIndholdsfortegnelseLitteraturliste >






 0 kommentar(er) · 3740 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Afslutning:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik