Husk mig
▼ Indhold

Bæredygtighed og økologisk fodaftryk

KATEGORI: BÆREDYGTIGHED OG ØKOLOGISK FODAFTRYK

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



Hvad er den økologiske udgift ved en stor fodboldkamp?

For første gang har man beregnet den økologiske udgift ved en stor fodboldkamp. Det blev udregnet i hektar, som til lejligheden svarer nogenlunde til et fodboldstadium som Millennium Stadium i Cardiff. Forskerne forsøgte så at udregne, hvor mange "fodboldstadioner" der skulle bruges for at gennemføre en sådan fodboldbegivenhed på en økologisk måde.

Andrea Collins og Andrew Flynn fra Centre for Business Relationships, Accountability, Sustainability and Society (BRASS), Cardiff universitet, har set fodbold med økologiske briller, nemlig slutkampen i FA Cup, Storbritanniens mest prestigerige fodboldturnering, i 2004 på Cardiff's Millennium Stadium. De omregnede den forbrugte energi og andre ressourcer i forbindelse med kampen til det landareal, som ville kræves, hvis dette ressourceforbrug skulle være økologisk bæredygtigt.

F.eks. blev energiforbruget omregnet til det skovareal, som ville kræves for at opsuge CO2-udledningen fra det forbrugte fossile brændsel. Man udregnede også det landbrugsareal, som ville kræves for at dyrke den mængde fødevarer, som publikum indtog i kampen mellem Manchester United og Millwall.

Hvordan udregner man et økologisk fodaftryk?

Således udregnet er fodboldkampens økologiske fodaftryk på 3051 fodboldbaner(3051 hektar), heraf over halvdelen skyldtes transporten af de 72.500 deltagere, som dette stadion kan rumme, og som sammenlagt rejste næsten 42 millioner kilometer for at nå frem til fodboldkampen. Under halvdelen kørte i bil, men bilkørsel frembragte alligevel 68% af det økologiske fodaftryk, som skyldtes transport. Hvis bilisterne i stedet havde brugt en bus ville arealet have været 399 fodboldbaner mindre, en reduktion på 24% på transportområdet. Der ville have været 6500 færre biler og 209 flere busser.

Fødevarer var den næststørste økoudgift. Den udgjorde 1381 fodboldbaner for de 165.000 liter øl, 38.000 "pasties"-minitærter, 27.000 sandwich, 24.000 portioner chips og 13.000 bøf burgere, som blev fortæret. Hvis man havde erstattet alt bøfkødet med kylling ville det havde sparet 428 fodboldbaner.

Betydningen af bortskaffelse af de 59 ton affald var overraskende lavt, kun 146 fodboldbaner. Genbrug af emballagen kunne havde sparet 14% heraf.

Selve fodboldstadion'et med dets 40.000 ton stål og 18.500 beton bidrager ikke meget til det økologiske fodaftryk, fordi det har så lang levetid, så en enkelt dags brug ikke løber op i store tal.

Sådanne undersøgelser over økologiske fodaftryk kan tænkes anvendt til at få organisationer til at overveje, om man kan begrænse ressourceforbruget, mener Andrea Collins, som er uddannet fra Environmental Health Institute ved Wales universitet. Hendes PhD havde i oversættelse titlen: "Gennemførelse af bæredygtig udvikling med deltagelse fra lokalsamfundet".

Hvad er nationale økologiske fodaftryk?

Begrebet "fodaftryk" - i forbindelse med bæredygtig udvikling - blev anvendt i en rapport "Footprints of Nations" fra 1997, hvori man forsøgte at sammenligne 52 store lande med tilsammen 80% af verdens befolkning. I rapporten fra 1997 udregnede man det økologiske råderum for hvert land og det økologiske forbrug, hvorefter man placerede landene på en liste efter, hvor meget landet manglede i økologisk råderum pr. indbygger. CO2-absorptionen i landets natur var én af parametrene. Nogle lande må importere deres manglende økologiske kapacitet - eller udplydre deres tilbageværende økologiske råderum. Andre lande har overskydende økologisk kapacitet, men i stedet for at holde dette som en økologisk reserve producerer de eksportvarer. Det biologisk produktive areal er for hele verden 1,7 hektar pr. indbygger ifølge rapporten. Kun i 9 lande bruges mindre end dette (3630, 3631).

FREMTID/SAMFUND

Hvordan kan man indrette samfundet miljømæssigt bæredygtigt?

Industrilandene blev i sin tid stærke ved hjælp af protektionisme, men i nutiden tillader vi ikke de fattige lande at beskytte sig selv med protektionisme. De fattige lande fastholdes som blot billig arbejdskraft. Industrilandene opretholder høje toldmure for højt forarbejdede varer fra de fattige lande, men tillader lave toldmure for råvarer fra de fattige lande.

F.eks. har Danida støttet Nicaraguas mejeriindustri, men samtidig har EU givet støtte til mejeriprodukter, som ødelægger landets mejeriindustri.

De stærke lande behøver i dag ikke at være så protektionistiske. Derfor kan de uden problemer kræve, at de fattige lande heller ikke er så protektioniske, men de fattige lande har behov for at være det. Det er selvfølgelig uheldigt, hvis man med protektionisme bare beskytter dårlige industrier, men man kan beskytte sig imod, at de fattige lande må købe produkter fra industrilandene, som de alternativt selv kunne lave, omend noget dyrere, - men altså konkurrencedygtigt inden for landets grænser, hvis man havde toldmure til at beskytte sig mod de billigere industriprodukter fra industrilandene.

130 millioner mennesker er siden 1990 kommet ud af fattigdom. Det lyder jo fint, men hvis man ser nærmere på denne statistik vil man opdage, at fattigdom på Jorden i dag er større end tidligere. Medens der tidligere var 30 gange forskel på de fattigste og de rigeste 20% af befolkningen, er der nu 70 gange forskel. Langt den største reduktion af fattigdom er sket i Kina, og det skævvrider oplysningen om de 130 mill. færre fattige siden 1990. Den kinesiske fattigdomsbekæmpelse skyldes især øget landbrug. Først senere blev Kina medlem af WTO. Kina kom ud af fattigdom, men har nogle kæmpestore miljøproblemer.

Der bliver produceret for mange forkerte produkter i verden i dag, og for få af de rigtige produkter. Det skyldes, at priserne på varerne ikke afspejler udgifterne, - f.eks. er der ingen afgift på CO2-udslip. Det ville have givet et meget mindre olieforbrug, hvis man i prisen skulle have indregnet CO2-udslippet (og dermed forbruget af olie og andre fossile brændstoffer). Man kunne f.eks. have 3-doblet olieprisen. Dette har faktisk været foreslået af mange mennesker.

Gaia Trust har støttet 300-400 projekter med 150 millioner kr. Projekterne har været fra hele verden. Typisk har Gaia Trust støttet små økosamfund og derved har man samtidig opbygget et vidennetværk. Pengene kom fra edb-software, som Ross Jackson udviklede, og som blev brugt på valutamarkedet og gav god indtjening.

Forskere har vist, at udbyttet fra økologiske jordbrug er på højde med udbyttet fra industrilandbrug, og at økologisk jordbrug vil kunne dække hele verdens behov.

I fremtiden vil man skulle bruge mere arbejdskraft, og der skal f.eks. være flere job inden for fødevareproduktion. Den højteknologiske udvikling har skabt arbejdsløshed. Dette gælder ikke lige i det velstyrede Danmark, men arbejdsløsheden kendes f.eks. i Frankrig, og det er et globalt fænomen, at der er meget arbejdsløshed.

Om 30-50 år vil der være flere danskere, som vil arbejde i landbruget, og landbruget vil være økologisk. Dette vil blive påtvunget af betydeligt dyrere oliepriser. Det vil være helt utænkeligt, at vi kan importere fødevarerne i fremtiden. Det vil på grund af de dyre transportpriser betale sig at producere fødevarerne lokalt, og fødevarerne vil så i øvrigt også være sundere, da de ikke har skullet ligge oplagret i dagevis i skibe osv. Lokalproduktion vil give opblomstring af lokalsamfundet. Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det positivt, at vi ikke vil have råd til så mange bananer, appelsiner osv. i fremtiden.

Det økologiske fodtryk af samfundene er for højt. Vi bruger over 25% mere energi, end solen leverer af energi. Alle lande har som formål, at hele verden skal forbruge endnu mere, så man kan sælge endnu flere varer, og man har regnet ud, at vi vil få brug for 4 planeter, og vi har som bekendt kun 1 klode.

Det er væsentligt, at vi i Vesten i stedet for at betragte udviklingslandene som billig arbejdskraft og billig kilde til råvarer, i stedet se på, hvad udviklingslandene har brug for. Det kræver en mentalitetsændring. Vi i industrilandene kæmper i øjeblikket hårdt imod udviklingslandene. Vi må lære at tage miljø og social velfærd i betragtning. Det økonomiske system må så komme i anden række.

I stedet for et WTO (Verdenshandelsorganisationen) må vi have et GTO (Gaia Trade Organisation). Det foreslår Ross Jackson (hovedaktionær i Urtekram, Danmark) i sin bog "The Breakaway" (hvilket betyder "at bryde ud af"). Formålet med GTO skal være bæredygtighed på længere sigt.

Hvis hele verden undtagen USA går med i en Kyoto-2 aftale om begrænsning af CO2-udslippet, burde alle de andre lande indføre en 30% told på alle varer fra USA, fordi USA opnår en fordel ved ikke at være med i en Kyoto-2 aftale. Men WTO forhindrer dette. Ifølge WTO må man ikke indføre en sådan straftold. Man kan heller ikke sætte told på en vare, som er produceret i Kina på miljømæssig dårlig måde, eller som er produceret med brug af børnearbejde. Landene skal end ikke fortælle, hvordan de har produceret varerne. WTO kan ikke bruges som redskab hen mod bæredygtighed.

Gaia-økonomi er hverken kapitalistisk eller socialistisk. Der er ingen centralstyring af produktionen. Der er blot en ramme, som beskytter miljøet, og inden for denne ramme skal den private sektor så fungere, så de mest opfindsomme og effektive produktionsmetoder kan anvendes. Privatinvestoren skal blot vide, hvad for en ramme, man må arbejde inden for, så er der frit slag for opfindsomheden derefter.

Udtrykket "Break Away" hentyder til, at de store lande aldrig vil acceptere denne nye handelsorden og verdensorden. Initiativet må derfor komme fra små lande, som sammen bliver enige om at samarbejde på et Gaia-princip. Senere må andre lande så tilslutte sig hen ad vejen. I første omgang kunne startlandene være Latinamerika, f.eks. lande som Venezuela, Bolivia, Nicaragua og Cuba, som faktisk i forvejen har lavet en samarbejdsorganisation, som hedder Alba. Danmark kan næppe være med, fordi Danmark er med i EU. Men Norge og Island og måske Grønland ville kunne være med. Det afrikanske land Senegal kunne være med - der var et af de første lande, som støttede den internationale valutafond.

Der er mange almindelige borgere i USA og Europa, som vil kunne se, at det er en god idé med et GTO-system. Disse almindelige borgere ville kunne komme med et politisk pres nedefra.

Hvis dette sker, vil vi ikke mere produktionsmæssigt leve i en globaliseret verden, men globaliseringen vil være bibeholdt som udveksling af ideer og serviceydelser over internettet.




> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 0 kommentar(er) · 14624 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Bæredygtighed og økologisk fodaftryk:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Per Kølster: Økologi og klima
Peter Bjerregaard: Hvordan prissætter vi bæredygtighed?
Inge Røpke: Klimaudfordringen i et økologisk økonomisk perspektiv
Søren Hermansen: Forskellen mellem by og land - bæredygtig viden og ny business
Carbon footprint
NyhederDato
Få forretning ud af bæredygtighed18-05-2011 15:18
DebatterSvarSeneste indlæg
Solcelleintegration i økologisk landbrug217-03-2024 09:00
Bæredygtighed?311-01-2021 16:55
Økologisk bekæmpelse af kattelopper kun med kam.1703-11-2019 16:54
Spørgsmål om bæredygtig energiforsyning318-05-2017 19:55
8 apps til en mere bæredygtig hverdag1620-04-2017 18:12
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik