Biler står bag mere og mere af den store mængde CO2, der udledes hvert eneste år. Over de seneste 20 år er
CO2-udslippet steget med 40 procent. De nyeste tal viser, at trafikken er synderen bag mere end en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udslip. Danskerne er også nogle af dem, der bruger mest tid i bilen i EU, og i 2005 tilbagelagde hver dansker ca. 16.000 kilometer, mens EU-gennemsnittet lå på 13.000 kilometer.
En ny bil udleder ca. 164 kilo CO2 pr. 1.000 kilometer. Dette tal vil man dog meget gerne have reduceret, og fra 2012 er det EU’s mål, at en bil kun må udlede 130 kilo CO2 pr. 1.000 kilometer.
Mange biler i dag kan køre på
bioethanol, også kaldet biobrændstof, hvilket sænker CO2-udledningen med 80 procent.
Tidligere stod biler også bag store mængder bly-udledning, men i dag bruger man næsten ingen blyholdig
benzin på grund af den store sundhedsfare. Der bliver dog stadig udledt mange forskellige partikler fra biler, mens også dæk og veje er med til at øge partikel-udledningen.
Eksterne links/kilder:Netbiologen: Hvor meget CO2 udleder din bil pr. år ?Europa-Kommisionen: Offentlig høring om gennemførelsen af den fornyede strategi for nedbringelse af CO2-emissioner fra personbiler og lette erhvervskøretøjerHvorlangtpaaliteren.dk: Danske personbilers CO2-udslip (2005)
BioBiler.dkKilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.