Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Bill Gates ind i klimakampen med atomkraft
Microsofts stifter Bill Gates har de seneste år helliget sig kampen mod sygdom og fattigdom i den tredje verden – ikke mindst malariabekæmpelse. Nu går han ind i klimakampen, fordi den globale opvarmning truer verdens fattige befolkning, sagde han på en konference i fredags.
Løsningen handler ifølge Gates først og fremmest om at finde en energikilde, som ikke fører CO2-udledning med sig, og den løsning hedder terrapower, fastslår multimilliardæren.
Terrapower er en ny atomreaktor-type, en såkaldt bølgereaktor, hvor der kun benyttes en ganske lille smule beriget uran-235. I denne type reaktor vil ikke-beriget uran-238 med en ”bølge”, der bevæger sig en centimeter om året, blive omdannet til plutonium, der i en fissionsproces producerer energi. Sådan en reaktor vil kunne køre i over hundrede år uden at skulle forsynes med ekstra, kostbar uran-235, og den er angiveligt langt mere sikker og mindre miljøbelastende en konventionelle atomreaktorer.
Endnu er denne type reaktor på tegnebrættet, og en forsøgsreaktor er uhyre kostbar. Men Gates mener, at markedskræfterne hurtigt vil trække prisen ned, når bølgereaktorerne først bliver almindelige.
Mens vi venter på det gennembrud, skal der sættes en afgift på udledning af CO2, fastslog han i talen med adresse til den aktuelle politiske debat i USA om en CO2-kvoteløsning.
Kilde: Dawn.com
Kilde: Publikum Kommunikation
15. februar 2010, 09:48 0 Kommentarer · 3235 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Bill Gates ind i klimakampen med atomkraft:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.