Bioenergi til kraftvarmeDer er masser af energi i affald, træ og gødning fra
landbruget. Man kalder det også bioenergi. Det kan bruges på kraftvarmeværker til produktion af
elektricitet og
varme.
Der er forskellige former for bioenergi:
- Fast brændsel som for eksempel træ, halm eller elefantgræs.
- Flydende brændsel som for eksempel olie fra raps og solsikkefrø. Flydende biobrændsel bruges dog især som brændstof til transport.
- Biogas, som for eksempel kommer fra husdyrgødning
I Danmark dækker bioenergien omkring 11 procent af vores samlede energiforbrug, hvis man regner affald med som biomasse.
Det faste biobrændsel kan både bruges hjemme i de enkelte huse og på store kraft-varmeværker. I Danmark er vi langt fremme med at bruge biobrændsler i både små og store kraftvarmeværker. Det er blandt andet træflis, som er affald fra skovbrug. Vi er også et af de få lande i verden, der har kraftværker, som kan fyre med halm.
Gødning fra landbruget er også fuld af energi. Den kan omsættes til biogas, som igen kan bruges til at producere varme eller elektricitet.
En stor fordel ved bioenergi er, at den udnytter affald fra landbrug, skovbrug, husholdning og industri. En anden stor fordel er, at bioenergi ikke forurener på samme måde som
olie,
kul og
gas. Biobrændsler frigiver stort set kun den mængde CO2, som planten har optaget, da den selv voksede i naturen. Man kan sige, at planten bare afleverer det tilbage, som den selv har brugt. En tredje fordel er, at bioenergien hele tiden fornyer sig selv. Der vokser for eksempel hele tiden nye planter op. Man kan oven i købet bruge dårlig jord til at dyrke biobrændsel som for eksempel elefantgræs.
Ulemperne ved bioenergi kan være, at man bruger noget af det plante- og dyreaffald, som skulle have været brugt som gødning på markerne. Det kan føre til en dårligere jordkvalitet, hvis man ikke passer på. En anden ulempe er, at dyrkning af bioafgrøder kan spærre for dyrkning af spiselige afgrøder. Derfor er det vigtigt at udvikle metoder, hvor man producerer biomassen ud fra de ikke spiselige dele af planterne.
Biomasse fylder desuden meget i forhold til den energi, man kan trække ud af det. Derfor giver brugen af biomasse også mere transport end for eksempel brug af olie, kul og gas. Og derfor kan der være mere idé i flere mindre og lokale biomasseanlæg, frem for store centrale anlæg, hvor afstanden til gyllen, halmen eller affaldet er stor. Af samme grund mener de fleste, at bioenergi ikke kan stå alene. Den kræver supplement fra andre former for energi.
SpørgsmålBurde vi kræve, at kraftværkerne som minimum skulle fyre med for eksempel 50 procent biobrændsel? Kan dyrkning af biobrændsel komme til at true dyrkning af afgrøder i
U-lande? Kan biobrændsel sikre, at flere lande bliver selvforsynende med energi? Energi fra biobrændsel er stadig dyrere end for eksempel kul og olie. Men er det ikke i orden at betale noget mere for en renere energiform?
Tankeeksperiment: Hvad sker der med bioenergien til kraftvarme i fremtiden?Der er ingen tvivl om at biogas kommer til at spille en større rolle i fremtiden. I regeringens energivision frem mod år 2025 står der, at vi i Danmark skal finde 30 procent af vores energiforbrug i vedvarende energi. En del vil komme fra
vindmøller. En anden stor del vil komme fra biogas. Blandt andet er det tanken at starte 50 nye store biogasanlæg frem mod år 2025. Nogle af disse anlæg vil både komme til at producere biogas og
bioethanol. For det smarte er, at affaldet fra den ene produktion kan anvendes i den anden. På den måde bliver både biogassen og bioethanolen billigere.
Allerede ved energiforliget i 2004 blev der aftalt en fast afregningspris for el fra biogas, som skulle række helt frem til år 2024. Det har givet flere lyst til at investere i biogas-anlæg. Der er dog stadig en del transportproblemer med at bruge biomasse som brændsel i kraftværker og biogasanlæg. Biomassen fylder meget, og derfor skal der køres mange ”læs”. Det giver øget trafik omkring anlægget.
SpørgsmålSkal Danmark vælge at støtte det, man kan kalde for ”energiafgrøder” – det vil sige afgrøder, der bruges som fyring på kraftværker eller til produktion af bioethanol? Eller er det uetisk at dyrke afgrøder, som man så brænder af bagefter, når der er masser af mennesker i verden, der sulter?
Kokasser giver varme i fyretBiogas er især
metangas. Det er et affaldsprodukt fra de bakterier, som nedbryder organisk affald. Biogassen bliver lavet i særlige tanke, hvor bakterierne har de bedste betingelser for at nedbryde affaldet.
Biogasanlæg kan for eksempel benytte affald fra store slagterier, industrikøkkener og på affald fra dyr som fjerkræ, mink, køer eller svin.
Fordelen ved biogas er, at det forurener meget lidt. Gassen er også let at lagre.
I biogasanlæg bliver affald og husdyrgødningen blandet. Så bliver det pumpet over i det, der hedder en udrådningstank. Det er her biogassen produceres. Men det hele bliver ikke til gas. Det gør ikke noget, for den afgassede gylle er rigtig god gødning til landmandens marker. På den måde kan han spare på kunstgødningen. Og så lugter den afgassede gylle også mindre end gylle.
Biogas kan både bruges til at producere varme og el. Når man producere elektricitet, brænder man gassen af i en motor, som driver en elgenerator. Elektriciteten kan så sendes ud i det offentlige elnet. Når man producerer varme, bruger man for eksempel biogassen i gasfyr, som opvarmer vand.
Der er både små og store biogasanlæg i Danmark. De store leverer energi til kraftvarmeværker og elnettet. De små kan for eksempel være landmandens eget, som giver energi til hans egen gård.
De store biogasanlæg er ikke kønne – og de er virkelig store. Der kan også være lugtgener fra gyllen.
SpørgsmålHvor meget lugt ville du acceptere, når du ved at energien er ren? Hvor langt væk skal man lægge biogasanlæg fra bebyggelse? Helt uden lugtgener eller med nogle lugtgener?
Masser af danskere fyrer med biobrændselAlle, der har stået tæt på et Skt. Hans bål, kender den brændende fornemmelsen i kinderne. Der er varme og energi i flammerne. Det har mennesket udnyttet lige så længe, vi har kunnet kontrollere ilden. Og ild og afbrænding er stadig en meget vigtig kilde til energi. For 1,6 milliarder mennesker i U-landene er det faktisk stadig den vigtigste – og eneste – energikilde.
Men der er udviklet nye teknikker, og de fleste er ikke længere afhængige af den åbne ild. Der bliver lagt brænde i brændeovnen eller pressede træpiller i pillefyret.
Nogle biomasser har en stor brændværdi, mens andre har en lavere brændværdi.
I Danmark er vi langt fremme med at bruge biobrændsler i både små og store kraftvarmeværker. Men det kræver store ombygninger at fyre med biobrændsel. Derfor er det dyrt at omstille fra for eksempel kul til biobrændsel. Og derfor kræver brugen af biobrændsler, at man kan være sikker på stabile forsyninger. Danmark er et af de få lande i verden, der kan bygge kraftværker, som fyrer med halm.
Træflis er træ, som er skåret i mindre stykker. Det er godt som brænde. Det er typisk affaldstræ fra træindustri og skovbrug. Mange steder suppleres træflisen med halm.
Det er ikke helt uden problemer at fyre med træflis. Hvis træstumperne er for store kan de sætte sig fast i fyret og give driftsstop.
Man skal også have styr på selve forbrændingen. Ellers er det så som så med de energi- og miljømæssige fordele. Hvis der kommer for lidt ilt, bliver forbrændingen ikke effektiv. Så bliver røgen sort af kulstof, der ikke er forbrændt. Hvis der kommer for meget ilt til, så bliver temperaturen for lav. Og så får man ikke brugt alle de brændbare dele i træet.
Endelig skal der bruges mere biobrændsel, end når man fyrer med kul. Det fylder meget, og derfor er det altså mere besværligt at transportere. Der skal for eksempel 13 m3 halm eller 7 m3 træflis til at erstatte 1 m3 kul.
SpørgsmålDet er altså ikke helt uden problemer at bruge biobrændsel. Men det er stadig en renere energiform, hvis den bruges rigtigt. Hvad mener du vejer tungest – fordele eller ulemper?
Kilde: SEAS-NVE