Husk mig
▼ Indhold

Bo Bjørnvig: Klimaballade, maj 2007

Mundkurv? Kritisk dokumentarfilm på Channel 4 om klimasvindel kræves stoppet. Den er »så tæt på at være ren propaganda som noget overhovedet siden Anden Verdenskrig,« siger en professor.


Klimaballade

Bo Bjørnvig, Weekendavisen nr. 18, 3. - 10. maj 2007


DOKUMENTARFILMEN, The Great Global Warming Swindle (søg med filmens titel på Google og derefter på YouTube-video), som vi omtalte i uge 14, har fået sindene i kog, siden den blev udsendt på Channel 4 i marts. 37 videnskabsmænd og kvinder har sendt et åbent brev til Martin Durkin, direktør for det uafhængige produktionsselskab WAG TV, som har lavet filmen. De skriver blandt andet:
»Faktisk er fordrejelserne så alvorlige og grundlæggende, at distribution af DVDen med programmet uden fjernelse af disse vil være det samme som at levere et øvelsesstykke i vildledning af offentligheden.« Underskrivere er kapaciteter som John Houghton, tidligere direktør for Met Office, og Bob May, tidligere direktør for the Royal Society. En tredje underskriver, Myles Allen, klimaekspert fra Oxford, indrømmer at »der er vigtige emner angående klimaskiftet, som offentligheden bør diskutere, men dette program var blot et opkog af debatter, som blev afsluttet inden for den videnskabelige verden for 15 år siden.«
Også en af filmens aktører, Carl Wunsch, professor i physical oceanogragraphy på MIT, er med i protesten, for han føler sig misbrugt i filmen, som han anser for »...så tæt på at være ren propaganda som noget overhovedet siden Anden Verdenskrig.«
Initiativtager til protestbrevet er den tidligere pressesekretær for the Royal Society, Bob Ward, der siger: »Dette er ikke et spørgsmål om censur, men om kvalitetskontrol.«
Det mener WAG TVs direktør Martin Durkin ikke: »Dette usle forsøg på at give os mundkurv på vil ikke lykkes. Grunden til, at de forsøger at undertrykke The Great Global Warming Swindle, er, at de føler sig pinligt berørt. Kig til sammenligning på de bjerge af absurd nonsens, der er produceret i de 'menneskeskabte-klimaændringers' navn. Alt for mange videnskabsfolk har sat deres renommé på spil og bygget deres karriere op på global opvarmning. Der er alT for meget medløberi angående denne van-vittige teori. DVDen vil kunne købes om kort tid i en butik nær dig.«
Et eksempel på filmens mange fejl er dens påstand om, at vulkaner står for lige så meget af CO2-udslippet, som mennesker gør. Det er forkert, vulkaner producerer kun to procent af denne kuldioxidmængde.
I filmen satte en række videnskabsfolk spørgsmålstegn ved teorien om, at det menneskeskabte CO2-udslip er årsag til det varmere klima, man mener at kunne måle nu. Også her er usikkerheden dog stor, det er ikke sådan lige at måle Jordens gennemsnitstemperatur. Alt tyder på at den stiger på den nordlige halvkugle og falder på den sydlige.
Filmens væsentligste pointe var, at undersøgelser af Jordens klima (iskerner etcetera) viser, at stigningen af CO2 i atmosfæren sker efter temperaturstigningerne. Med flere århundreders forsinkelse. Der er således, som vist i Al Gores film, The Inconvenient Truth, en sammenhæng mellem temperaturstigninger og mængden af CO2 i atmosfæren, men da temperaturstigningen kommer først, kan den ikke være forårsaget af CO2. En anden pointe er, at der ikke er nogen som helst beviser for, at kuldioxid forøger temperaturen. Det er en hypotese.
Teorien om den menneskeskabte globale opvarmning er en diskussion værd, nu da vi årligt skal til at ofre milliarder af kroner på de såkaldte CO2-kvoter, altså nedskæringer af kuldioxidudslippet, for at stoppe den globale opvarmning. Dels er det omsonst: vi udsætter måske opvarmningen nogle årtier – hvis teorien altså holder – så det hjælper som en skrædder i Helvede. Dels er selve teorien nok mere usikker, end vi gerne vil tro.
Men – lyder modargumentet: når der nu kommer en masse godt ud af den folkelige mobilisering mod CO2-udslippet – udvikling af alternative energikilder, begrænsning af energiforbruget og så videre – hvorfor så sætte spørgsmålstegn ved teorien?
Fordi vi bør vide, hvorfor vi gør noget. Vi bør da satse på alternative energikilder, men ikke på falske præmisser. Og fordi det er dumt at spilde penge på at reducere CO2-udslip, når man i stedet kunne bruge dem på et massivt sats på udvikling af alternative energikilder.






Tilføjet af Kosmos 14. maj 2007, 12:05 5 kommentar(er) · 7171 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 14. maj 2007, 13:22
De sidste fire linier er faktisk som talt ud af mit hjerte!
branner 14. maj 2007, 16:19
Det er egentlig en ganske fin artikel. Ser sagen fra begge sider. Jeg har da også selv set den berygtede film - dog uden at blive det mindste overbevist (som i nok kan gætte jer til)

Ingen nye argumenter, men kun de gamle travere, som de mest hardcore klimaskeptikere er kørt frem med lige så længe klimadebatten har eksisteret. Hvis man synes, at Al Gores film er propagandistisk, så er dette her vist ikke meget bedre
Kosmos 14. maj 2007, 17:14
Jeg må hellere - for god ordens skyld - oplyse, at jeg ikke har set filmen!

Det eneste 'af dén slags', jeg har set, er en danskproduceret 'counter alarmist'-film, som blev vist i dansk fjernsyn for 2 - 3 år siden. Dén blev (osse) meget skældt ud på!
kulden-varmen 28. maj 2007, 19:59
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor sort, sneen bliver når den smelter. At når det bliver varmere på den norlige halvkugle og kolder på den sydlige så er det på grund af sod
helios 13. august 2007, 16:58
Carl Wunsch, professor i physical oceanogragraphy på MIT, er med i protesten, for han føler sig misbrugt i filmen, som han anser for »...så tæt på at være ren propaganda som noget overhovedet siden Anden Verdenskrig.«

Wunsch var ikke med i den danske udgave af "den stor klimasvindel".
Spørgsmålet er så om Wunsch har fortrudt sine udtalelser, der drejede sig om klimamodellerne - eller har er bange for at miste nogle forskningsbevillinger. Som den "gamle ræv" Nigel Calder sagde - "det som politikerne ønsker af forskerne - det får de."
Hvis man som forsker vil opnå bevillinger, skal man helst have et projekt, der indeholder noget om "xxxxxxx i forbindelse med den menneskabte klimaændring".
Deltag aktivt i debatten om artiklen Bo Bjørnvig: Klimaballade, maj 2007:

Husk mig

Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Bo Bjørnvig: Klimaballade, maj 2007'.
Meget godt
0%[Ingen stemmer]
Godt
0%[Ingen stemmer]
Middel
0%[Ingen stemmer]
Dårligt
100%[1 Stemme]
Meget dårligt
0%[Ingen stemmer]

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik