Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Byboere udsender mindre CO2 end landboere
Udbredt brug af offentlige transportmidler og bedre isolering af boliger – det er de primære årsager til, at byboere udsender mindre CO2 pr. indbygger end folk på landet. En undersøgelse har analyseret CO2-udledningen fra indbyggere i 11 store byer på fire kontinenter, herunder London, New York, Tokyo og Rio de Janeiro.
Undersøgelsen, der er udført af det britiske International Institute for Environment and Development, viser for eksempel at indbyggerne i New York hver udsender 7,1 tons CO2 om året. Den gennemsnitlige amerikaner har en CO2-udledning, der er mere end tre gange højere, nemlig 23,9 tons, skriver Guardian.co.uk.
Samtidig viser undersøgelsen, at et højt teknologisk udviklingsniveau ikke nødvendigvis er lig med højt CO2-udslip. Byer som Peking og Shanghai har en langt højere CO2-udledning pr. indbygger end Tokyo.
Kilde: Guardian.co.uk
Kilde: Publikum Kommunikation
24. marts 2009, 07:31 0 Kommentarer · 2247 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Byboere udsender mindre CO2 end landboere:
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.