Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Byer vil have kæmpevindmøller ved kysterne
København, Århus og tre andre byer præsenterer i dag et storstilet projekt for cirka 200 vindmøller langs danske kyster for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Ifølge planen skal op til 170 meter høje møller ned til én kilometer fra kysterne være et alternativ til de udskældte møller på land og de dyre projekter langt ude på havet, skriver Berlingske.dk.
”Vi kommer med et projekt, der er 25 procent billigere end den kommende havvindmøllepark ved Anholt. Det giver 12.000 arbejdspladser, og det bringer Danmark tæt på målet om 30 procent vedvarende energi i 2020,” siger direktør Lars Therkildsen fra Københavns Energi til Berlingske.dk.
Klimaminister Lykke Friis er positiv, og vil tage konceptet med i sin nuværende analyse af udbudsmodellen for de store havmølleparker. Men energiøkonomen Jørn Thulstrup er kritisk, fordi han ikke mener vindmøllerne har nogen samfundsøkonomisk eller klimamæssig fordel, og at initiativet kun er til gavn for vindmølleindustrien.
Kilde: Publikum Kommunikation
25. november 2010, 11:39 0 Kommentarer · 2303 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Byer vil have kæmpevindmøller ved kysterne:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.