Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Cameron vil skære statens CO2-udslip med 10 procent
Den britiske premierminister David Cameron ønsker, at den nye regering skal være mere grøn end tidligere regeringer. Og han bebuder, at CO2-udslippet fra statens aktiviteter skal reduceres med 10 procent i løbet af de næste 12 måneder.
”Jeg ønsker ikke at høre varme ord om miljøet. Jeg vil se reelle handlinger. Jeg ønsker, at denne regering bliver den mest grønne nogensinde,” siger han ifølge Oneworld.net.
Regeringens ministerkontorer vil offentliggøre online og i realtid, hvor meget energi de forbruger, så offentligheden kan holde ministre og embedsmænd ansvarlige for deres CO2-udslip.
En styregruppe vil blive etableret, som skal sikre, at reduktionsmålet nås. Gruppen vil blive ledet af den nye, britiske energi- og klimaforandringsminister Chris Huhne.
”Og til dem, som siger, at dette er uden betydning, så husk dette: Storbritanniens offentlige sektor har et større CO2-udslip end hele affaldsindustrien. Hvis vi gør dette, nedskærer vi regeringens energiregning med flere hundrede millioner pund,” proklamerer David Cameron.
Kilde: Oneworld.net
Kilde: Publikum Kommunikation
17. maj 2010, 09:51 0 Kommentarer · 2333 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Cameron vil skære statens CO2-udslip med 10 procent:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.