Husk mig
▼ Indhold

CO2-kvoter presser industri ud af EU

Dansk Industri advarer EU mod at fjerne de gratis CO2-kvoter. En fjernelse vil tvinge industrivirksomheder til at flytte deres produktion til lande uden CO2-kvoter, for eksempel Egypten, Kina og Tyrkiet.

Allerede nu sker der løbende en overførsel af industrikapacitet til lande uden CO2-kvoter, hævder organisationen, og den udvikling vil ifølge DI blive forstærket, hvis virksomheder med høj CO2-udledning pålægges større udgifter til køb af CO2-kvoter, end de allerede har i dag. Det skriver dagbladet Børsen.

De 27 EU-lande skal blive enige om unionens samlede klimapakke i løbet af i år, men beslutningerne om EU's energitunge industrier bliver ifølge avisen sandsynligvis udskudt til 2011 eller 2012, hvor en igangsat analyse af industri og CO2-kvoter forventes afsluttet.

CO2-kvotesystemet fungerer i dag således, at energiforbrugende virksomheder får tildelt gratis kvoter baseret på deres hidtidige energiforbrug eller CO2-udledning. Hvis de enkelte virksomheder forbruger energi ud over dette niveau, skal de købe ekstra kvoter. Kvoterne handles på en europæisk auktion, hvor priserne afgøres af udbud og efterspørgsel. EU ønsker, at de gratis kvoter på længere sigt helt udfases, så virksomhederne i fremtiden skal betale for alle de kvoter, de har behov for.

Kilde: Dagbladet Børsen


Kilde: Publikum Kommunikation




26. juni 2008, 08:03 0 Kommentarer · 2565 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden CO2-kvoter presser industri ud af EU:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Wal-Mart presser kinesiske leverandører på klima01-03-2010 05:00
Olieprisens fald presser klimavenligt brændstof28-10-2008 08:32
DebatterSvarSeneste indlæg
Nyt vindenergi firma presser prisen718-11-2023 23:11
Statsministeren presser Klimaministeren127-11-2021 23:59
NY Off-shore industri (Rent vand, det vigtigste råstof vi har)010-08-2021 10:55
Modebutikker på nettet presser miljøet423-08-2017 15:09
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik