Når et materiale er CO2-neutralt, betyder det, at materialet ikke danner mere
CO2, når det afbrændes, end hvis det var blevet nedbrudt naturligt.
Mængden af
CO2 i atmosfæren stiger efter afbrænding af eksempelvis
kul. Hvis man omvendt planter træer, som kan optage denne CO2 og omdanne den til O2, så opnås et neutralt CO2-udslip fra kulafbrændingen. Omvendt, kan man også sige, at en plante er CO2-neutral, hvis den før afbrænding absorberer lige så meget CO2, som den producerer, når den afbrændes.
Diskussionen i forbindelse med CO2-neutralitet er forårsaget af, at CO2 bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt. En måde at reducere denne på er derfor at begrænse eller neutralisere virksomheders og landes CO2-udslip. Derfor har adskillige lande og virksomheder fastsat datoer for, hvornår de opnår CO2-neutralitet. Eksempler på disse er: Pepsi, Google, New Zealand og Costa Rica.
Når en virksomhed eller et land, beslutter sig for at stræbe mod CO2-neutralitet, kan det ske ved, at virksomheden eller landet begrænser sit energiforbrug fra transport, ved at ansatte og borgere benytter cykler og offentlig transport frem for især
flytransport. Virksomheden eller landet skal desuden benytte sig af energi fra uudtømmelige og genbrugelige kilder, såsom
solenergi,
vindenergi, og
biobrændsel.
Som en del af en god corporate strategy er det mange steder i verden blevet god skik at stræbe mod CO2-neutralitet. Dette sker ved, at virksomhedens
carbon footprint måles som nul. Det er således mange steder i verden muligt for forbrugerne at købe produkter, såsom fødevarer, der har lave carbon footprints. Tendensen har endnu ikke vundet stort indpas i Danmark.
Eksterne links/kilder:David Suzuki Foundation: Carbon NeutralClimateCrisis.net: Carbon Calculator
The Daily Green: DNC Host Arena to Go Carbon NeutralKilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.